Mikroplastik fjernes fra plejeprodukter

Efter Kontant dykkede ned i mikroplastik i foråret lovede Colgate-Palmolive i en mail til Kontant, at "inden udgangen af 2013 vil alle produkter, vi sælger i Europa, være uden mikroplastik".

Efter Kontant dykkede ned i mikroplastik i foråret lovede Colgate-Palmolive i en mail til Kontant, at "inden udgangen af 2013 vil alle produkter, vi sælger i Europa, være uden mikroplastik".

I foråret fortalte Kontant om et voksende - og ret ukendt problem, såkaldt microplastik i vores natur.

Det viste sig nemlig at en lang række af vores mest anvendte plejeprodukter som skrubbecreme, shampoo og tandpasta var fyldt med mikroskopiske stykker plastik. Polyethylen, det er det fine navn for microplastik.

Efter programmet lovede Colgate-Palmolive i en mail til Kontant, at "inden udgangen af 2013 vil alle produkter, vi sælger i Europa, være uden mikroplastik". Og holder Colgate så, hvad de lovede?

Kontant har her i december tjekket, om produkterne stadig indeholder polyethylen? Ja, i hvert fald de produkter, der stadig er i handelen rundt omkring i supermarkederne.

Her er endnu ingen forskel at spore. For de gamle lagre skal først sælges ud.

I en mail forklarer firmaet: "Vi følger i Colgate-Palmolive planen for udfasning af mikroplastik. Det betyder, at vi fra 1. januar 2014 ikke længere sælger produkter med mikroplastik til vores kunder.

I praksis vil forbrugerne dog stadig et stykke tid endnu kunne finde produkter på hylderne, der indeholder mikroplastik."

 

Facebook
Twitter