Bisættelse i billeder: Dronningen tog afsked med smil og tårer

Tirsdag blev prins Henrik bisat fra Christiansborg Slotskirke. Han blev 83 år. Se billederne fra den følelsesladede bisættelse her.

  • Dronningen måtte knibe en tåre, da hun skulle tage den endelige afsked med sin mand gennem mere end 50 år. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Der var dog også tid til smil under bisættelsen, der blev foretaget af kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Prins Henrik døde tirsdag den 13. februar 2018. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
  • Erik Norman Svendsen under bisættelsen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Christiansborg Slotskirke dannede rammen om Prins Henrik bisættelse. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Dronningen (yderst til højre) sammen med sine to sønner og deres ægtefæller. Fra Venstre: Prinsesse Marie, prins Joachim, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  • Prins Christian ser til, mens hans farfars kiste sendes afsted på den sidste rejse. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)
  • Grevinde Alexandra på trappen foran slotskirken efter bisættelsen. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
  • Dronning Margrethes lillesøster, eksdronning Anne-Marie. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
  • Kisten med Prins Henrik bæres ud til rustvognen. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)
  • Prins Henriks kiste blev båret ud af Christiansborg Slotskirke af de samme ti officerer fra Den Kongelige Livgarde, som også lagde kisten på castrum doloris i fredags. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
  • Livgardens musikkorps og Livgardens tamburkorps spillede Hartmanns sørgemarch, da kisten blev båret ud. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
  • Dronning Margrethe og Erik Norman Svendsen går efter kisten. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
  • Dronningen følger efter sin mands kiste. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
  • Den kongelige familie samlet foran Christiansborg Slotskirke efter bisættelsen. Dronningen støtter sig til kronprinsen. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
  • Specielt prinsesse Marie (yderst til højre, ved siden af Erik Norman Svendsen) havde svært ved at holde tårerne tilbage. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
  • Der blev sagt et sidste farvel til ægtemand, far, svigerfar og farfar. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
  • Prins Henriks kiste køres væk i rustvognen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen efter Prins Henrik bisættelse i Christiansborg Slotskirke. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
  • Pia Kjærsgaard på trappen foran slotskirken efter bisættelsen. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)
  • Dronning Margrethe forlader Christiansborg Slotskirke. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)
1 / 21

Tirsdag var tiden kommet.

Dronning Margrethe skulle i dag sige et sidste, uigenkaldeligt farvel til sin mand gennem mere end 50 år, prins Henrik.

Prinsen sov stille ind 13. februar, og blev i dag klokken 11 bisat i Christiansborg Slotskirke.

Det blev en rørende bisættelse med plads til både smil, tårer og minder, da prins Henriks nærmeste tog afsked med ægtemand, far, svigerfar og farfar.

I alt 60 gæster var til stede i kirken til bisættelsen, der varede 45 minutter.

Facebook
Twitter