9-årige Alexander gemmer et helt særligt minde om prins Henrik

Alexanders morfar fik en hjemmelavet gave, da han fortalte prinsen en god nyhed.

9-årige Alexander Hansen fra Fredensborg var blandt den yngre generation, der i eftermiddag havde fundet vej til slotspladsen i Fredensborg for at tage afsked med prins Henrik.

Han var én blandt hundredevis af lokale, der kiggede forbi, men Alexander havde en særlig grund til at møde frem.

Han har nemlig et helt specielt minde i form af et askebæger fra prins Henrik stående derhjemme.

- Det er fordi min morfar engang spillede bridge med prins Henrik. Så sagde han, at han skulle være morfar, og prins Henrik lavede så et askebæger, som han selv havde designet og gav til mig, fortæller Alexander.

Hvordan ser det ud?

- Der er lidt bridge mærker og sådan lidt, og så er der noget guld rundt om og et logo inde i midten

Hvordan er det at have et kongeligt askebæger derhjemme?

- Altså da jeg fik det at vide, blev jeg meget glad, for det vil jeg glæde mig til at have stående derhjemme, lyder det fra Alexander.

Facebook
Twitter