Tema Prins Henrik er død

Dronningens tidligere ceremonimester: Prins Henrik får meget utraditionel bisættelse

Det er nyskabende, at prins Henrik bliver kremeret, og at asken bliver spredt.

I tre dage bliver det muligt at bese prins Henriks kiste. Det er prinsen selv, der ikke har ønsket sig en statsbegravelse. (arkivfoto) (Foto: Julian Abram Wainwright © Scanpix)

Prins Henriks sidste rejse bliver ikke som andre begravelser i den kongelige familie.

Der tegner sig et billede af en ceremoni, der dels bliver mere privat og dels meget mere efter prinsens egne ønsker.

Sådan skal prins Henrik bisættes

15. februar: Salutering fra Sixtus og Kronborg

Kisten køres i rustvogn fra Fredensborg Slot klokken 10.00 - kongefamilien følger kisten

17. februar: Prinsen vil ligge i en lukket kiste i Christiansborg Slotskirke. Offentligheden kan komme forbi på lørdag klokken 15 til 19, søndag fra klokken 12 til 19 og mandag fra 15 til 19.

20. februar: Selve bisættelsen kommer - efter prinsens eget ønske - til at foregå ved en mindre ceremoni klokken 11.00 i Christiansborg Slotskirke, hvor kun hans nærmeste familie og ganske få andre vil deltage.

Biskop Erik Norman Svendsen skal forestå bisættelsen.

Han skal ikke have en statsbegravelse. Men derimod bisættes fra Christiansborg Slotskirke på tirsdag 20. februar med få inviterede gæster.

Alene det, at prinsen har ønsket at blive kremeret, er et brud med kongelige traditioner, forklarer dronningens tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen.

- Det er ikke normalt, at kongelige bliver bisat og kremeret. Der har aldrig været en kremering før. Derfor er det noget helt nyt, siger han.

Danskere kan se kisten

Prins Henriks kiste bliver i morgen flyttet til Amalienborg Slot fra Fredensborg Slot, hvor prinsen i aftes lukkede sine øjne omgivet af sin nærmeste familie.

Kisten vil blive fulgt af kongefamilien på vejen til København.

På fredag skal kisten flyttes til Christiansborg Slotskirke, hvor prins Henrik vil ligge castrum doloris, der er en sørgeforhøjning og som også kan oversættes til 'smertens leje'.

Det er en tradition i Danmark, og dronning Ingrid lå på samme måde i tre dage i Christiansborg Slotskirke.

- Det er for at give det et skær af noget kongeligt. Det bliver også, som prinsen fortjener, siger Christian Eugen-Olsen.

En del af prins Henriks aske skal ligge i en urne i jorden i Fredensborg Slotshaves private del. (arkivfoto) (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)
Plejer at være Roskilde Domkirke

Siden Margrethe 1.s begravelse i 1413 har Roskilde Domkirke ellers været kongehusets gravkirke, og siden Christian 3. døde i 1559 er alle regenter blevet begravet i kirken.

Og faktisk går traditionen endnu længere tilbage. Man ved med sikkerhed, at Svend Estridsen - også kaldet Svend den Yngre - blev begravet i kirken ved sin død i 1074. Og middelalderlige kilder peger på, at også Harald Blåtånd, der døde omkring 988, og hans søn Svend Tveskæg ligger begravet her. Det er dog aldrig blevet fastslået.

Med castrum doloris får danskerne mulighed for at kigge forbi slotskirken i København og gå forbi kisten, der vil være prydet med prins Henriks eget flag med våbenskjold.

Helt anderledes end med Ingrid

Inden prinsen døde, var det ikke kendt for offentligheden, hvor han ønskede at blive stedt til hvile. Usikkerheden opstod, da prins Henrik meldte ud, at han trodsede de hidtidige planer om at blive begravet ved siden af dronningen i Roskilde Domkirke.

Men nu har hoffet offentliggjort, at halvdelen af asken efter prinsens ønske skal spredes i danske farvande.

Den anden halvdel sættes ned i en urne i den private den af Fredensborg Slotshave.

Det er så udpræget prins Henrik og den person, han var. Jeg kan mærke prinsen gennem det. Det er helt klart prinsens ønsker, man har taget hensyn til.

Christian Eugen-Olsen

- Det er så udpræget prins Henrik og den person, han var. Jeg kan mærke prinsen gennem det. Det er helt klart prinsens ønsker, man har taget hensyn til, siger Christian Eugen-Olsen, der vurderer, at det er noget, dronningen har bestemt.

- Når nu han ikke har ønsket at blive begravet på anden vis, er det flot, at dronningen gør det under hensyntagen til prinsen. Men det bliver første gang, vi ser det. Det er helt anderledes, end da dronning Ingrid blev begravet, siger Christian Eugen-Olsen.

Lektor: Prinsens protest mejslet i sten

Lektor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen ser planerne for prins Henriks bisættelse som "et traditionsbrud" og "exceptionelle".

- De ligger i forlængelse af hans protest de seneste to år, hvor han pensionerede sig selv, sagde nej til sin offentlige rolle ved dronningens side og sagde, at nu var det Margrethe og ikke dronningen, han ville have, og nu var det familien, han ville dyrke. Det er yderst konsekvent gennemført, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Han vurderer, at der venter kongehuset en udfordring i forhold til glassarkofagen i Roskilde Domkirke, som kunstneren Bjørn Nørgaard har lavet, og hvor dronning Margrethe og prins Henrik efter de oprindelige planer skulle have været begravet sammen.

- Det bliver interessant at se, hvordan kongehuset vil tackle det, for det er så at sige prinsens protest mejslet i sten, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Sådan så det ud, da dronning Ingrid lå Castrum Doloris i Christiansborgs Slotskirke i år 2000, (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

En måneds hofsorg

  • Kongehuset har dekreteret hofsorg til og med onsdag 14. marts.
  • I sørgeperioden deltager hverken dronning Margrethe, den kongelige familie eller hoffet i selskabelige eller underholdende arrangementer.
  • Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm.
  • Kilde: Hoffet