Prins Henrik er død

En tur rundt i landet: Her er danskernes bedste minder med prins Henrik

Mange danskere har haft prins Henrik inde på livet. Her er nogle af de utallige minder, han efterlader.

Isen skulle være med birkesirup

En af de personer, der har mødt prins Henrik, er Martin Jørgensen, som er indehaver af Is fra Skarø. Han mødte prinsen i forbindelse med regentparrets besøg på den sydfynske ø i 2008.

- Det var en stor oplevelse at møde ham. Prins Henrik var en meget interesseret og nysgerrig person, og det var rigtig dejligt, når vi skulle præsentere noget, som vi har lagt vores hjerteblod i. Vi producerede to personlige is til regentparret – en til Dronningen og en til prins Henrik. Vi tænkte, at han var til de røde druer. Så vi måtte komme med en dansk pendant til det, og det blev så en kræge, som er en syddansk vild blomme. Og til Hende Majestæt blev det en birkesirupis. Det morsomme var så, at vi havde taget fejl af deres smagspræferencer, så de kunne bedst lide den is, der var dedikeret til den modsatte, fortæller Martin Jørgensen.

Regentparret smager på is fra Skarø. (Foto: Claus FIsker)

En spontan rotur med prinsen

Under Augustenborgs 200 års jubilæum lå Kongeskibet for anker ud for byen og regentparret skulle sejles i land. Hjortspring Bådens Laug skulle ledsage dem i en anden lille båd. Den såkaldte høvding på den ledsagende båd var Knud Rasmussen fra Nordborg.

- Da vi lå ved roklubben og ventede på at ledsage dem ud til Kongeskibet igen, kom Henrik ned for at se på Tilia, som vores båd hed. Henrik spurgte, om han måtte komme med på en tur. ”Ja”, sagde jeg. ”Det skulle vi nok få arrangeret”. Men så spurgte Henrik, om det kunne blive med det samme. Vi havde ingen passagerpladser på båden, men Henrik sagde, at han jo ikke fyldte så meget. Og så steg han om bord og fik en rotur på fjorden.

Juleaftensdag foregik på tennisbanen

Marselisborg Slot ligger tæt på tennisklubben Aarhus 1900, og her har Knud Roding været tennismakker med prins Henrik siden 1972.

- Jeg tror, at prins Henrik havde det fantastisk fint med at komme ned i 1900. Det var, ligesom han kunne være sig selv her. Ved juletid havde vi en fast tradition. Den 24. december kom prins Henrik hjem til mig ved 11-tiden og fik et glas vin. Og nogle gange var kronprinsen og prins Joachim med. Det var en tradition i alle de år og var vældigt hyggeligt. Men den sidste jul var det tydeligt, at prins Henrik havde det meget skidt. Han havde to livlæger med, men sad i stolen og kunne næsten ikke sige noget. Det var meget trist, siger Knud Roding.

Prinsen som bedstefar

Tidligere biskop Kjeld Holm har mødt prins Henrik ved mange lejligheder, blandt andet i Aarhus Domkirke. Men det var særligt rørende for ham at møde prinsen i et hav af flagsvingende børnehavebørn til et jubilæum i Vartov i København.

- Så stoppede han op i den stramme tidsplan og spurgte en lille fyr og en lille pige: ”Hvad hedder så du? Sikke et smukt navn”. Jeg sagde til ham, at det var tydeligt, at han var meget glad for børn. ”Jamen, det er fordi, jeg har fået børnebørn. Kan vi ikke blive enige om, at det er noget af det største, man oplever her i livet?” At se ham sammen med børnene og møde ham som det livsglade og livsduelige menneske – det vil jeg huske altid.

Kongeligt besøg satte grønlandsk by på den anden ende

Jannie Bjørn Hansen husker prins Henrik bedst for et besøg i Tasiilaq i Østgrønland i juni 2009, og hvor hele den lille by var på den anden ende.

- Nye nationaldragter blev syet, den berømte østgrønlandske kunstner Gedion Qeqe lavede tupilakgaver, og alle, hvis huse lå ud til ruten, fik ordre på at få dem malet i de helt rigtige farver, hvis husene så det mindste slidte ud. Børnehjemmet blev shinet til besøg, og der var ekstra politi lånt ind fra både Danmark og vestkysten. Regentparret var i byen i 23 dage, og Henrik begyndte morgenerne med en lille gåtur fra hotellet op ad vejen til byens højeste punkt og tilbage, hvor han hilste på hundene, inden han gik ind igen. Jeg deltog i en gudstjeneste sammen med regentparret og husker især prinsens hjertelige latter, da det viste sig meget svært at synge med på salmerne. På Grønland synges de samme salmer, men i et meget langsommere tempo for at nå alle ordene.

Regentparret på Grønland sommeren 2009. (Foto: Jannie Bjørn Hansen)

En god gang bridge

Prins Henrik elskede at spille bridge, og han nød at udfordre sig selv. Derfor spillede han flere gange med Dennis Bilde fra Vejle, der er en af Danmarks bedste bridgespillere. Første gang de to mødte hinanden var i forbindelse med en bridgefestival i Vingsted nær Vejle i 2012.

- Jeg var lidt nervøs i starten. Det første, jeg tænkte var, hvad jeg skulle have på, for jeg havde ikke noget fint tøj. Men min mor kom med en fin skjorte, der var præsentabel. Da vi begyndte at spille, blev det meget afslappet, for prins Henrik var jo en utrolig varm og humoristisk mand. Det var simpelthen bare rigtig hyggeligt. Jeg har siden været på Fredensborg Slot og spille bridge privat med prins Henrik. Han elskede at spille bridge, og vi spillede nogle gange. Han lærte at spille bridge allerede, da han var fem år. Prins Henrik var en naturlig kortspiller, og han var meget fornuftig i spillet af kortene – men meldingerne gik han ikke så meget op i.”

To vinbønder fra hver sit land

En af Prins Henriks store passioner var vin, og han dyrkede selv sin egen vin på sit vinslot Château de Cayx i det sydvestlige Frankrig. I 2013 besøgte han vinbonden Svend-Aage Hansen på Årø Vingård.

- Vi havde jo fået at vide, at vi ikke måtte drikke dem fulde, så regentparret smagte kun to af mine vine. Prinsen var jo høflig og kommenterede vinen på en pæn måde. Så gik prinsen og jeg ned i vinmarken. Han var meget vidende omkring vin og sagde så: ”Her har I bare jord mellem rækkerne”. Jeg forklarede ham, at det var for at holde på varmen. ”Nåh, nede ved os har vi græs for at holde på fugten”, fortalte han så. Vi blev enige om, at forudsætningerne for at lave vin nede hos ham og her hos mig var forskellige.

Kroejer: Jeg var tomatrød i hovedet

Prins Henriks interesse for mad var stor, og en af dem, som var helt tæt på prinsens madvaner, er kroejer på Sallingsund Færgekro på Mors, Jens-Peter Skov.

Han har været hofleverandør siden 1980’erne og har blandt andet lavet mad til bryllupperne i kongehuset. Han beskriver prinsen som en, der spredte fest og farver, og en, som altid havde en frisk kommentar. Én gang fik Jens-Peter Skov dog gjort prinsen mundlam.

- Til et middagsselskab ville jeg fjerne krummerne fra en kuvertbolle, så bordet igen så pænt og nydeligt ud. Men da mit ansigt var ud for prinsens, udbrød han: ”Hvad laver de?”, og så var det svært at finde det rigtige svar. Så kom jeg til at sige noget af det, man bagefter fortryder: ”Jeg rydder op efter dem”. Det skulle jeg aldrig have sagt, og jeg kommer faktisk til at jorde ham, for det var en af de få gange, han ikke vidste, hvad han skulle svare igen. Hele bordet morede sige meget, og grinede ad ham og mig, og hvis jeg ikke var tomatrød i hovedet, så blev jeg det i al fald, siger Jens-Peter Skov.

Et møde i latinerkvarteret

Rikke Malene Mygind Kristiansen fra Gammel Ry og hendes daværende kæreste, der har fransk som modersmål, gik i foråret 1995 en tur i latinerkvarteret i Aarhus.

- I en isenkramforretning genkendte min kæreste prins Henrik og tiltalte ham på fransk. "Goddag deres kongelige højhed, smuk dag i dag. Håber, de nyder den?," sagde han. Prinsen stoppede op og gav sig tid til at tale med min kæreste på fransk. Han spurgte, hvor min kæreste kom fra, og sluttede af med at ønske os en god dag. Tydeligst husker jeg prinsens store, varme smil.

Protektor for flyveinteresserede

Prins Henrik var protektor for en stribe foreninger, fonde og organisationer - heriblandt Kongelig Dansk Aeroklub, hvor Aksel C. Nielsen fra Storvorde i Nordjylland i mange år var formand og i den egenskab fik selskab af prinsen flere gange.

- Prins Henrik var altid villig til at stille op. Han satte den tid af, der var nødvendig for ligesom at komme i kontakt med de aktive, og han viste en utrolig stor interesse for det. Det kommer måske af, at han selv var uddannet pilot. Vi kunne nemmere tale det samme sprog. Jeg vil huske ham som en vældig hyggelig, interesseret og uformel person, som når man var i selskab med ham i de anledninger her absolut ikke blev opfattet som en højtravende kongelig, der var på stor afstand af én. Tværtimod.

Facebook
Twitter