Klokkerne spillede for den evige prins, og publikum stod på tæer for at se forbi bjørnehuerne

200-300 danskere tog opstilling foran slotskirken for at tage afsked med prins Henrik.

Livgarden er trukket op og den kongelige familie står foran Christianborg slotskirke efter prins Henriks bisættelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

København viser sig fra sin bedste side fra morgenstunden, høj sol og klart vejr.

Et heftigt politiopbud gelejder trafikken rundt om Slotsholmen, selv cyklister bliver bedt om at stå af og trække. En politikvinde går med favnen fuld af slik og chips fra et salatfad til et andet og forsyner de afventende betjente.

Foran Christiansborg Slotskirke blander danskerne sig med politiet og tager opstilling langs hegnet ud mod kanalen. Lidt før klokken 10 ankommer den tomme rustvogn, der skal køre prinsens båre til krematoriet. Den er sølvgrå og fremstår spritny.

Skyerne trækker op over København, og det er ved at gå op for de fremmødte, at de har en bidende kold formiddag i vente.

Blandt de frysende står Ada. Hun håber, at dronningen trods alt finder glæde i, at så mange er mødt op, og at så mange har været forbi og lægge blomster ved de kongelige slotte:

- Det betyder da noget, at vi skal det. Vi er her for at vise respekt, vi er royalister, eller måske er vi bare nysgerrige, siger Ada om sig selv og to mænd, der står ved siden af hende.

Kort før de første gæster ankommer, bevæger garderne, søværnet og flyvevåbnet, der har befundet sig i Sankt Jørgens Gård ved Højesteret, ud af porten til venstre for Christiansborg Slotskirke. De bærer alle sørgebind, men mest synligt er det på den røde garderuniform. De går en runde på den tomme gade foran kirken og tager opstilling på rad og række foran med front mod kirken.

De mange fremmødte får derpå allernådigst lov til at tage opstilling på, hvad der må beskrives som fjerde parket efter geledder af soldater, så politibetjente, dernæst pressens kamerafolk - og bagerst publikum.

- Vi skal nok ikke regne med, at de tager bjørnehuerne af, bemærker en ældre mand, der nu får sit udsyn begrænset af garderne.

Et par forældre med barnevogne må se sig nødsaget til at rykke længere ned ad gaden i retning mod Holmens Kirke og Knippelsbro, andre stiller sig på bænkene eller klatrer op på rækværket ud mod kanalen.

Prins Henriks bisættelse fra Christiansborg Slotskirke i København, tirsdag den 20. februar 2018. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

To damer vender sig, da de opdager, at et kamera var ved at lave nærbilleder af dem. Det skulle de ikke nyde noget af. De vil til gengæld gerne fortælle, hvorfor de har taget opstilling ved kirken i dag.

- Vi er her for at vise den sidste respekt. Jeg synes, at tilgangen til prinsen har været noget strid blandt danskerne, og jeg tror, at han var for beskeden til at gå i rette med danskerne. Men det ved jeg ikke. Faktisk vidste vi forbavsende lidt om ham, siger Yvonne.

Veninden Kirsten falder i:

- Hans kærlighed til dronningen var utrolig, det kan man jo læse i hans poesi. Han kunne også overraske hende og os alle sammen, for eksempel da han dirigerede et kor ved et arrangement, det husker jeg ham for, siger hun.

De har begge fulgt begivenhederne i forbindelse med prinsens død på TV. Yvonne har også trodset den lange kø foran Christiansborg Slotskirke og som én af de flere end 19.000 mennesker været til castrum doloris.

- Det var smukt. Du kunne se i folks ansigter, når de kom ud derfra, at det var noget, der betød noget for dem, siger Yvonne.

Garderne har taget opstilling foran politi og publikum ved prins Henriks bisættelse. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2018) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Lidt over ti ankommer en stor hvid bus med de første gæster til dagens ceremoni, der blandt andre tæller erhvervsmanden og SAS-bestyrelsesformanden, Fritz Schur.

Da klokken slår halv elleve starter klokkespillet.

Alle folkekirker i Danmark ringer for prins Henrik, der døde for en uge siden. Og som taget ud af en Hemingway-roman, henvender en ung mand sig til DR Nyheders udsendte:

- Hvem ringer klokkerne for, hvem er død?, den unge Harry Lieth fra Skotland ligner et stort, skamfuldt spørgsmålstegn, da han ser sig nødsaget til at spørge.

Harry Lieth finder det smukt, at så mange mennesker har taget opstilling for at mindes prinsen:

- Det er meget smukt det her, vi kerer os også meget om dronning Elisabeth hjemme i Skotland, siger han.

Og han er ikke den eneste udlænding, der står foran kirken. To hollandske turister begræder, at de ikke når at se, når kongefamilien ankommer, de skal nå et tog tilbage til Holland. Og ved busstoppestedet foran Christiansborg sidder en thailandsk mand. Han er rørt.

- Jeg holder virkeligt meget af den danske kongefamilie. De er normale mennesker, venlige og imødekommende. Så jeg er kommet for at vise min respekt til dem, siger Lek Nirant på engelsk.

- Jeg har været i Danmark tre gange hvert år de seneste 14 år, og hver gang jeg er her, tjekker jeg op på, hvordan det går med den kongelige familie. Jeg var i Berlin, da jeg hørte, at prins Henrik var død, og så tog jeg hertil for at sige farvel og tage nogle billeder, fortsætter han og vifter med sin smartphone.

Lek Nirant snakker med en anden thailænder, mens han sidder i bustoppestedet og venter på, at bisættelsen starter. (foto: DR)

Lek Nirant kan godt lide, at han har mulighed for at se kongefamilien i Danmark, det er sværere i Thailand, hvor han kommer fra, forklarer han. Han måtte vente tre måneder på, at hans ansøgning gik igennem og kunne se båren og tage afsked med den afdøde thailandske konge, Bhumibol Adulyadej.

Der er 2-300 mennesker plus politi og militær på gaden foran kirken, folk hænger ud af vinduerne langs kanalen for at se, når kongefamilien lige straks vil ankomme. De, der har de bedste pladser, er imidlertid Metro-arbejderne, der har taget opstilling på et stillads på byggegrunden lige over for Christiansborg Slotskirke.

En ung mand med grå stænk i håret står og tripper spændt. Det er ikke første gang, han skal mindes prins Henrik.

- Jeg var på Amalienborg og sætte en hyacint onsdag, torsdag så jeg kortegen på Lyngbymotorvejen, da prins Henriks båre blev kørt fra Fredensborg. Lørdag var jeg til castrum doloris, og i dag er jeg her, siger Kasper Clausen og fortsætter:

- Jeg følger ikke tæt med i, hvad der sker i kongehuset, men sådanne officielle begivenheder gør jeg. Jeg vil da savne prinsen, hans poesi og humør. Så jeg vil gerne vise ham den ære at være her i dag, siger Kasper Clausen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen efter Prins Henrik bisættelse i Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20 februar 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Med til bisættelsen nogle få repræsentanter fra det officielle Danmark, blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og repræsentanter fra hoffet.

Lidt i elleve ruller de første politimotorcykler med gule hjelme over gaden og ind ad porten ved Christiansborg, rundt om slottet forbi ryttergården og tilbage op langs med Thorvaldsens Museum for at nå slotskirken fra den anden side. De er efterfulgt af nydelige sorte biler af ny og meget gamle dato. De sidste med den kongelige familie på bagsæderne.

Det skorter ikke på ”ihh” og ”åhh”, mens medlemmerne af den kongelige familie en efter en træder ud af bilerne, og der bliver gættet på, hvem der mon kommer næste gang. Til sidst ankommer dronningen i bilen Krone 1.

Majestæten bærer et sort skærf over håret og går med raske skridt op ad trappen og ind i kirken. Dørene lukker bag hende. De mange fremmødte kigger lidt forundret på hinanden. For hvad nu?

Så er det som om en snarrådig beslutning jager gennem flokken, for på en og samme tid fiskes smartphones op ad lommen, og folk stimler endnu tættere sammen omkring de små skærme for at kunne følge med i, hvad der sker inde i kirken på TV.

Alle følger med, da de tre forskellige kor synger i kirken. Det er Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori og Holmens Kantori. Da kirkedørene går op efter bisættelsen, ryger telefonerne i vejret, så de fremmødte kan få billeder af den kongelige familie.

Først kommer et hold garder med prinsens kiste på skulderen. Kisten bliver ført ind bag i rustvognen, der ruller væk kort efter. De garder, der bar kisten, indfinder sig i et moderne folkevognsrugbrød og sidder på ræd og række med sablerne i skødet. De kører umiddelbart efter rustvognen.

Den kongelige familie og båren efter Prins Henrik bisættelse i Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20 februar 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Familien med dronningen forrest og følget bagved tager opstilling på trappen. Én efter en stiger de ind i biler og busser og er væk lige så hurtigt, som de kom. Det samme er de opstillede fra militæret, og snart efter glider biler, cykler og busser gennem gaden igen. Tilbage står Vera Levossik med en lille buket foran brystet:

- Jeg er meget troende. Og jeg tror på, at der er en menneskelig pyramide mod gud, hvor de kongelige er øverst. Dér var prins Henrik også. Han var kongelig. Det er ikke fordi, de er bedre mennesker, men de repræsenterer os alle sammen, og de bliver født til noget kongeligt. Henrik blev gift til det, siger hun og fortsætter:

- Det er en trist dag, men det er en smuk ting at samles omkring.

Vera Levossik står med en lille buket for Slotskirken.