Kunsthistoriker: Prins Henriks beslutning om bisættelse er uden fortilfælde i kongehuset

Kongelige begravelser har hængt sammen med kristendommens traditioner, fortæller kunsthistoriker.

Prins Henrik bryder med en lang og tro tradition i kongehuset, når han på tirsdag vælger begravelsen fra, bliver bisat og kremeret og herefter får spredt halvdelen af sin aske i havet og den anden halvdel placeret i en nedgravet urne på Fredensborg.

Det fortæller Karin Kryger, der er magister i kunsthistorie og redaktør på bogen ”Danske Kongegrave.”

- Der er ikke nogen af de tidligere danske konger og dronninger, som er blevet brændt. Jeg synes, at det er meget voldsomt, for man har brugt gravminderne som erindringsmomenter, og det er også et led i at bygge en legitimitet op omkring kongehuset og arvefølgen, siger hun i P1 Morgen.

Ligbrænding er et forholdsvist nyt fænomen i dansk historie. Først i 1891 trådte der en lov i kraft, der tillod afdøde at blive brændt, hvis de var medlemmer Dansk Ligbrændingsforening. Og man skulle helt frem til 1975, før ligbrænding blev sidestillet med den traditionelle jordbegravelse.

Karin Kryger fortæller, at der først og fremmest var hygiejniske grunde til, at foreningen blev stiftet. Der var i slutningen af 1800-tallet en koleraepidemi, og det var den smittefare, man prøvede at komme til livs med foreningen.

Men trods intentionerne er det ikke noget, som kongelige har taget til sig, fortæller kunsthistorikeren.

- Det har i høj grad hængt sammen med den kristne livsform, at de kongelige er fortsat med at blive begravet. I slutningen af 1800-tallet var der også en skepsis over for ligbrænding, som man så som en brud på de kristne traditioner og som noget fritænkeri, siger hun.

Herunder kan du se, hvordan folk på Amalienborg tog imod prins Henriks beslutning om at blive kremeret

Tråde til middelalderen

Prinsens beslutning er dog ikke kun et nybrud i dansk historie. For faktisk kan beslutningen om, at han bliver stedt til hvile to steder trække tråde langt tilbage i historien.

- I og med han skiller asken, så griber han fast i en middelalderlig tradition, hvor man sommetider begravede liget et sted og hjertet et andet, siger kunsthistoriker Karin Kryger.

Med prinsens beslutning om at blive kremeret, er det også slået endeligt fast, at han ikke bliver begravet med sin kone, dronning Margrethe.

Det var ellers planen, at de begge skulle begraves i et mausoleum i Roskilde Domkirke, som er kongefamiliens normale gravsted.

I sommer meldte prinsen dog ud, at han ikke ville begraves i domkirken med sin hustru. I stedet bliver han på tirsdag bisat ved en mindre, privat ceremoni i Christiansborg Slotskirke.

Facebook
Twitter
Emner: