Opdragelsen, sproget og maden: 10 af prins Henriks bedste citater

Prins Henrik har ytret sig frit om mangt og meget i sin levetid.

Prins Henrik kom aldrig til at mestre det danske sprog uden accent, men det forhindrede ham ikke i at dele sine mange erfaringer og observationer fra hverdagen i den kongelige familie.

Som outsideren, der med sit skarpe øje kunne give et nyt perspektiv på Danmark, og den måde vi lever sammen på. Eller når han fortalte, hvordan han så sin egen rolle som både familiefar og offentlig person i skyggen af dronningen.

Prins Henrik var aldrig bange for at give sin mening til kende - heller ikke foran kameraet i DR's programmer, som du kan se i videoen herover.

Herunder kan du læse nogle af de mest markante, tankevækkende eller sjove citater fra den afdøde prins om alt fra sin rolle til det, han så som det nordiske tabu i forhold til opdragelse og hans begejstring for varm mad.

Om sin rolle i offentligheden

- Min egen far reagerede på min forlovede ved at sige, hvad jeg selv nok havde tænkt: ’Stakkels Henri, nu bliver du flået af offentligheden resten af dit liv’. Selvom jeg sommetider har syntes, at jeg stod med skjorten i laser, er de nu ikke nået ind til benet – endnu.

Om opdragelse

- Jeg er opdraget – som man siger – så jeg vil gerne opdrage mine børn. I Norden er opdragelse en slags tabu. Man skal ikke opdrage; det er en krænkelse af æren. Man tør ikke. Men det er et bevis på, at man elsker dem.

Prins Henrik nød rollen som bedstefar. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Om at være bedstefar

- Jeg vil sige, at det er endnu bedre at være bedstefar end far. Man kan være blid. Man kan lade være med at opdrage dem

Prins Henrik var glad for mad - varm mad. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Om mad

- Når jeg er hjemme, vil jeg gerne have varm mad. Jeg er vant til fra min barndom at spise varme retter. Så for mig er koldt mad ikke et rigtigt måltid. Rigtig mad skal være varm.

Om det vigtigste i livet

- Det er, at jeg har haft en harmonisk familie, jeg tror, at jeg har gjort dem glade, og at de kan lide mig. Og at vi har det godt sammen. Jeg tror, at det er det vigtigste for mig. Og at jeg har gjort, hvad jeg kunne for mit land - Danmark - det er også vigtigt.

Se ti mindeværdige udtalelser fra prins Henrik i videoen herover.

Facebook
Twitter