Prins Henrik foretrak foie gras – men følte sig som dansker

Man kan ikke alene forklare prinsens person med, at han var fransk, siger Stéphanie Surrugue.

Prins Henrik blev født 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig. Han var søn af en greve. (Foto: Allan Moe © Scanpix)

Det var en franskmand, der foretrak foie gras frem for leverpostej. Sejlsport frem for fodbold.

En mand, der gik i silkestrømper, og så havde han rejst verden rundt og boet på flere kontinenter.

Men der er ingen tvivl om, at prins Henrik følte sig dansk efter fem årtier i landet, siger DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue, der også har skrevet en bog om greven af Monpezat og prinsen til Danmark.

Han opfattede sig som dansker. Og han fortrød, at han aldrig lærte at tale sproget, så det lød dansk

Stéphanie Surruge

- Han opfattede sig som dansker. Og han fortrød, at han aldrig lærte at tale sproget, så det lød dansk, forklarer hun.

- 'Det har skadet mit image', sagde han engang til mig, siger Stéphanie Surrugue.

Prins Henrik var ked af, hvis prinsens gebrokne danske betød, at danskerne fik et indtryk af, at han ikke var interesseret i Danmark og danskerne.

- Han ærgrerede sig gevaldigt over, at danskerne kunne få det indtryk, siger hun.

Har fået fred efter turbulente år

Henri skulle være Henrik

I 1960'erne og 1970'erne, som var hans første år som dansk prins, negligerede han vigtigheden i at kunne tale dansk så hurtigt som muligt, forklarer Stéphanie Surruge.

- I dag har kongehuset lært, at det er vigtigt at kunne sproget. Det har vi set med de tre prinsesser (Alexandra, Mary og Marie, red.), som kom til Danmark og lærte dansk med lynets hast.

En måneds hofsorg

Kongehuset har dekreteret hofsorg til og med onsdag 14. marts.

I sørgeperioden deltager hverken dronning Margrethe, den kongelige familie eller hoffet i selskabelige eller underholdende arrangementer.

- Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm.

Kilde: Hoffet

Men danskernes syn på prins Henriks person og fremtoning skyldtes også, at tiden var en anden, da han kom hertil. I dag er verden blevet mindre.

Mødet med Danmark i 1960'erne var et kultursammenstød, som vi har hørt et ekko fra helt op til i dag.

- Dengang forventede man af ham, at han kun havde én identitet, og den var dansk, siger Stéphanie Surruge.

Frankrig ligger ikke langt fra Danmark i 2018 og er ikke mere så eksotisk for os, men da prins Henrik kom til København, var det midt i en tid, hvor danskerne kun lige havde lært at rejse på charterferie, forklarer Stéphanie Surrugue.

- Man behøver ikke længere at lyde 100 procent dansk for at være dansker. Hvis prins Henrik var kommet til Danmark i dag, så havde han været mindre kontroversiel. Henri skulle dengang gøres dansk med det samme og skulle pludselig hedde Henrik. Men i dag kalder man ikke kronprinsesse Mary for Marie. Og prinsesse Marie kan også udtales på fransk, siger Stéphanie Surrugue.

Prins Henriks svigerdøtre, Kronprinsesse Mary samt og Prinsesse Marie, har fået en nemmere indgang til Danmark, fordi verden er blevet mindre, siger Stéphanie Surruge. I dag kan folk bedre leve med med forskellige kulturelle baggrunde. Prins Henrik fik ofte på puklen for at udleve sin indre franskmand, siger hun. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Også en usædvanlig franskmand

Hun påpeger, at prinsens personlighed ikke alene kan forklares med den franske baggrund, for han var også meget udsædvanlig set med franske briller.

Prinsen var sin egen i kraft af sin barndom i og uden for Frankrig. Ophold på kostskole. Sine mange rejser til Østen og sin karriere som diplomat.

Hvis prins Henrik var kommet til Danmark i dag, så havde han været mindre kontroversiel. Henri skulle gøres dansk med det samme skulle pludselig hedde Henrik.

Stéphanie Surruge

Han kom fra en gammel, konservativ og katolsk overklassefamilie med store jordbesiddelser i blandt andet Vietnam.

Det var en familie med en høj selvbevidsthed, hvor han som den ældste søn blev opdraget til at føre familiens besiddelser videre.

Han kom således fra en ualmindelig familie og havde en ualmindelig position i sin familie.

Prins Henrik om døden

Stéphanie Surrugue, interviewede for nogle år siden prins Henrik i forbindelse med portrætbogen "Enegænger". Her sagde prinsen, at "døden skræmmer mig overhovedet ikke".

- Jeg har tænkt over døden hele mit liv, ikke fordi jeg har været nedtrykt, men fordi døden for mig at se er det grundlæggende princip i det faktum, at jeg er i live. Uden død, intet liv. Den eneste måde at affinde sig med døden er netop at sige: "Døden findes". Det gør mig ikke bange, den er en obligatorisk passage, sagde han i bogen fra 2010.

Født til at gå forrest

Prins Henrik var født med at se sig selv stå i spidsen og var vant til at gå forrest , og han havde en skarp udviklet sans for hierarkier.

Han kom til Danmark, efter han havde boet i metropoler som Hanoi, Hong Kong og London. Og havde havde allerede oplevet krige på tre kontinenter og selv været i krig i Algeriet, forklarer Stéphanie Surrugue.

- Det var et verdensmenneske, der kom til Danmark på et tidspunkt, hvor mange danskere ikke havde set særlig meget af verden, siger Stéphanie Surrugue.

Prins Henrik døde på Fredensborg Slot i aftes, 83 år gammel.

Både kronprins Frederik og prins Joachim var sammen med dronningen ved prinsens side, da han trak vejret for sidste gang i Danmark. For sidste gang i denne verden.

Send din hilsen til prinsen

  • Fra i dag og indtil den 20. februar kan man i tidsrummet fra klokken 9.00 til 17.00 kondolere ved Amalienborg Slot.
  • Ifølge kongehuset er der blevet fremlagt kondolencelister i porten i Det Gule Palæ på Amaliegade 18 i København.
  • Kommer du ikke forbi Amalienborg: Du kan også sende en sidste hilsen til prins Henrik ved at skrive en e-mail til hilsen@dr.dk eller en sms til 1212 og skrive N efterfulgt af mellemrum før din besked. Det koster en krone plus almindelig sms-takst.