Prins Henriks hyldest til Danmark: Læs digtene om den jyske vestkyst, kornet på Fyn og de sjællandske skove

Prinsgemalen digtede om Fredensborgs kærlige favntag og Vesterhavets skummende fangarme.

(Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Prins Henrik var et kunstnerisk menneske, som gennem årene både lavede skulpturer og udgav en række digtsamlinger.

I hans sidste digtsamling 'I mine lykkelige nætter', som udkom i 2014 i forbindelse med prinsens 80-års fødselsdag, var flere digte om Danmark og den danske natur, som vi her bringer i uddrag i Niels Lyngsøs danske gendigtning.

(Foto: Heine Pedersen © Heine Pedersen)

Kornet på Fyn

Kunne jeg være den milde brise,

som med sin varme kærtegner og

beruser de modne aks, der er

tynget af tusindvis af korn,

og som sender endeløse bølger

gennem de gyldne marker på Fyn?

Sirene med det kolde blik,

for dig vil jeg bøje de grønne strå,

så de kan smykke din bluse,

og over dit bryst, det lover jeg dig,

skal jeg udbrede tusindvis af kys,

lige så talrige som kornets frø.

Under mit drukne blik

skal et hav af skælvende bølger

bugte sig som dit lyse hår og

brede sig som et tæppe, der glitrer

gyldent som badende kvinders hud

i solen.

Jeg vil gribes af rasende lyst

til at danse dag og nat

på markerne på Fyn

ligesom denne milde brise,

der med sin varme kærtegner og

beruser kornet i endeløse bølger,

og over din bluse, det lover jeg dig,

sirene med det vise blik,

skal jeg udbrede tusindvis af kys.

(Foto: NF)

Sjællands skove

For at skærme min sjæl mod mennesker

sender jeg den ofte på strejftog

i det grønne Sjællands

rolige skove.

Bøgetræer med ældede parykker,

godt pakket ind i det flammende efterårs tåge,

bliver forpjuskede i den stikkende vintervind,

der bringer lynghedens hår i uorden.

I højskove fulde af lysninger

siksakker ræve, harer og hinder

på vej ud af krat om efteråret,

og hvis man forstyrrer de kåde hjortekid,

sender de hånlige smil efter én.

(Foto: henning Bagger © Henning Bagger)

Den jyske vestkyst

Som et mørkt silkeskærf

drukner den dunkle

himmel sig i det rasende

stormpiskede hav

i en øredøvende koncert.

Sandet er fuldt af hvide furer,

smykket af skummende fangarme, og

jamrer sig og hyler under denne

urgamle aggression.

Et par glimtende solstrejf

dæmper oceanets raseri,

og klitter med skælvende siv

funkler i grønlige farvetoner.

Rasende hav! Voldsomme vintervind!

Jeg elsker jeres forræderi.

Måtte jeres grå tårer

vare evigt!

(Foto: Brian Bergmann)

Jammerbugten

Kantet af skrænter og hyllet i skyer

breder de øde strande sig;

de rummer en afsides plet med en blomst:

Her ligger Vorupør i al sin ynde.

Når sjælen trænger til et svalende bad,

skal vi vaske alle bekymringer bort

og fortsætte rejsen

mod den sikre ankerplads

i havnen i Harboøre.

På hedestrækninger med strejf af grønt

er der plads til ublufærdige kroppe,

som boltrer sig i den frie natur.

Man er i fare for vovede eventyr,

dydige eller usømmelige,

i klitterne nær Løgstør.

Men både I som spadserer lykkeligt

sammen, og I som går alene,

vil straks, i morgen, hver eneste dag,

finde et fornøjeligt hjem

og et muntert humør

i den fredelige Jammerbugt.

(Foto: NILS MEILVANG)

Fredensborg Slot

Er det en nomadehøvdings telt,

der er slået op og troner på græsgangene,

en pude nogen har listet ind i landskabet,

en bryllupsgave,

et mausoleum over vise ideer

eller en jadetiara?

I et hvidt skrin

gennemskåret af blege rektangler

tænder natten et gyldenbrunt gitter.

Slottet er et sagtmodigt refugium

med gyldne fløje der åbner sig

i et kærligt favntag.

Det indbyder med uforfalsket ynde

til at man iler hen til dets buttede mave.

To løver ledsager respektfuldt

dem som i stilhed går op ad trappen,

hvor så mange magtfulde mennesker

har trådt med alderens, glædernes

og handlingernes tyngde,

for så siden hen at forsvinde.

Udkigstårne overvåger de vidtstrakte

enges grønne bølger,

mens fire skorstene, der som enorme

stenskildvagter stolte og strunke står ret,

om foråret slipper kragekuldene løs

og om vinteren brænder røgelse for

det stålhår der stritter ud af solen,

som kroner den rimfrostglitrende bronzekuppel.

(...)

Om det er statshemmeligheder eller kærlighed til børn,

sorger eller lækkerier,

ansigtsrynker eller

sorte pletter på sjælen,

alt får slottet hvisket i øret,

for slottet er alting velkendt og tidløst.

Det ønsker at udbrede fred

og harmoni til alle, ja,

Fredensborg, fredens højborg!

(...)

Fredens slot

giver fred i sjælen.

Blomsterne, vindens toner,

og nattens litanier

luller det trygt i søvn.

Digtsamlingen 'I mine lykkelige nætter' udkom på Lindhardt og Ringhof i 2014. Digtene er oprindeligt skrevet på fransk og gendigtet af Niels Lyngsø på dansk.

Facebook
Twitter