Nyheder

Minister vil stoppe, at prisen på medicin pumpes op: Det er en hastesag

  • Minister vil stoppe, at prisen på medicin pumpes op: Det er en hastesag
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker et loft over, hvad alle lægemidler må koste.

    Prøv at forestille dig, at en pakke cigaretter kostede 42 kroner den ene dag, men 300 kroner den næste.

    Eller at prisen for en oksesteg steg fra 80 kroner til 558 kroner.

    Mens så store prishop er utænkelige for dagligvarer, så er det to eksempler på prishop, der faktisk er sket på apotekterne - blot for hjertemedicin i stedet for cigaretter og for migrænemedicin i stedet for oksesteg.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mener, at nogle virksomheder sætter prisen på medicinen urimeligt højt i vejret.

    - De udnytter, at de har et midlertidigt monopol. Det kan ikke forklares eller forsvares. Min tålmodighed er ikke stor, siger han.

    Omkring hvert tiende lægemiddel bliver fra den ene dag til den næste dobbelt så dyrt, viser en analyse af apotekernes medicinpriser, som DR har lavet på baggrund af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen.

    Senere falder priserne dog ofte igen. Hvad medicinen skal koste ude på apotekterne afgøres hver 14. dag på en auktion.

    Ministeren foreslår, at der skal være et loft over prisen på medicin, så der er en grænse for, hvad alle lægemidler pludseligt kan koste. I dag er der allerede et loft over prisen på mange orginale lægemidler, men ikke kopimedicin. Det ønsker Magnus Heunicke.

    - Vi bør komme med et klart svar fra samfundet, at det her vil vi ikke acceptere. Der er fejl i markedet, hvor virksomheder udnytter et monopol og pumper prisen op, siger sundhedsministeren.

    Han håber, at branchen frivilligt vil være med til en aftale om loft på prisen for al medicin. Ønsker de ikke det, ser han gerne lovgivning.

    Skriv navnet på et lægemiddel og se, om priserne svinger:

    Det er ikke kun regeringen, der gerne vil forhindre, at prisen på medicin pludseligt hopper i vejret.

    Det vil et flertal uden om regeringen også. Både Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti støtter et forslag fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

    Styrelsen vil have ændret systemet. I dag kan alle medicinalfirmaer se, hvad konkurrenterne har budt på auktionerne, som hver fjortende dag afgør, hvem der får lov til at sælge mest af et lægemiddel.

    Det betyder, at en virksomhed let kan spotte, hvis en konkurrent sætter prisen kraftigt op og signalerer, at medicinen skal være meget dyrere. Til næste auktion kan virksomheden derefter selv hæve prisen.

    - Det er ulovligt, hvis virksomheder aktivt aftaler priser med hinanden, men hvis de bare indretter priserne efter hinanden, er det ikke ulovligt, siger kontorchef Louise Kastfelt fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

    De fem partier bakker op om mere skjulte priser. Kun prisen for den virksomhed, der vinder, skal være offentlig, for så kan virksomheder ikke længere signalere til hinanden.

    - Vi skal have skærpet konkurrence på det her område. Hvis det kan øge konkurrencen at gøre buddene mere hemmelige og sørge for lavere priser, så er det en god idé, siger Martin Geertsen, der er sundhedsordfører fra Venstre.

    Sundhedsministeren ser også på forslaget fra partierne med ”stor interesse”.

    Venstre mener til gengæld, at det vil være en dårlig løsning med loft på prisen på kopimedicin, som sundhedsministerens foreslår.

    - Jeg er skeptisk. Loft på prisen har det med at medføre, at prisen kommer til at ligge lige under loftet og fordreje markedet. Det kan stik imod tanken risikere at give højere priser, siger Martin Geertsen.

    Selvom prisen på lægemidler svinger og hopper, er prisen på kopimedicin ifølge Apotekerforeningen blandt de laveste i Europa, fortæller Peter Jørgensen, der er direktør i Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler.

    Han mener derfor, at konkurrencen fungerer godt, og anslår at Danmark sparer cirka seks milliarder kroner om året på kopimedicin.

    - Det normale for kopimedicin er, at der er en heftig konkurrence, og at der derfor ikke er behov for indgreb som prisloft. Det er et alt for ufølsomt indgreb i et velfungerende marked, siger Peter Jørgensen.

    Han er bekymret for, at et loft på prisen kan føre til, at flere virksomheder overvejer, om de skal sælge medicin i Danmark.

    Danmark er et meget lille marked, og store globale medicinalvirksomheder bestemmer, hvor de ønsker at sælge. Bliver det for besværligt og indtjeningen for lille, kan de lade være med at sælge til Danmark.

    - Det vil betyde, at udbuddet af lægemidler bliver lavere og konkurrencen ringere. Det vil ikke blot give højere priser, hvis der kun er patentbeskyttet orginalmedicin på markedet, siger Peter Jørgensen.

    Direktøren kan godt forstå, at folk undrer sig, når medicinen pludseligt stiger i pris.

    Men det kan blandt andet hænge sammen med, at der er mangel på lægemidlet ikke bare i Danmark, men i mange lande.

    - Alternativet til en højere pris kan meget vel være, at lægemidlet mangler på det danske marked, siger han.

    Han opfordrer derfor alle til at tænke sig godt om, og industrien vil gerne i dialog med sundhedsministeren om løsninger.

    Tip os

    P1 Orientering har for øjeblikket fokus på medicinpriser og medicinmangel i Danmark. Har du oplevet problemer med høje priser eller dårlig adgang til receptpligtig medicin? Eller kender du branchen indefra? Så skriv til os på mailen tip-orientering@dr.dk.

    Sådan gjorde vi:

    Seneste Nyt

  • Pokalfinalen er begyndt

    Klokken 15 blev bolden trillet for første gang i årets fodboldpokalfinale for herrer.

    Sønderjyske møder Randers i pokalturneringens sidste kamp, der spilles i Aarhus.

    Du kan se kampen direkte på DR1 eller ved at følge linket her.

    Herunder kan du se de to holds startopstillinger.

  • Knap en halv million er blevet lyntestet det seneste døgn - og der er travlt op til Kristi himmelfart

    Der er det seneste døgn foretaget 473.057 lyntest - udover de 213.899 gennemførte PCR-test.

    Det viser tallene fra Statens Serum Institut. Det er en stigning på cirka 30.000 lyntest i forhold til dagen før.

    Her op til Kristi himmelfartsferien er der da også ekstra travlt på landets lyntestcentre.

    Hos Carelink, der driver centrene i Region Syddanmark, har der været travlt fra morgenstunden.

    En lyntest bliver foretaget med en podning i hvert næsebor. En PCR-test foretages i svælget. Her ses en lyntest blive udført- (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    - De første par timer har vi oplevet omkring ti procent mere trafik end på de travleste dage. Så der er tryk på derude, siger direktør Brian Rosenberg til Ritzau.

    Også hos Falck, som har opgaven i Region Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, var der travlt op til Kristi himmelfartsdag med rekordhøje knap 150.000 lyntest i går.

    Hvis man testet positiv via en lyntest, opfordres man til at få få lavet en PCR-test - og først hvis denne også er positiv, tæller den positive test med i dagens smittetal.

  • Siden i går er 27.138 danskere blevet færdigvaccineret mod covid-19

    Siden i går har 53.281 danskere fået et stik med coronavaccine, heraf har 26.143 fået det første stik, mens antallet af færdigvaccinerede siden i går er steget med 27.138 personer.

    I alt er 956.338 danskere færdigvaccinerede - det svarer til 16,4 procent af befolkningen.

    Derudover har 1.587.022 påbegyndt vaccinationen mod corona. Det svarer til 27,19 procent af befolkningen.

  • Dagens coronatal: Der er registreret 1.355 nye smittetilfælde herhjemme

    Der er det seneste døgn registreret 1.355 coronasmittede herhjemme. Det er 109 flere end i går.

    De nye smittede er fundet blandt 213.899 PCR-test, hvilket betyder, at den såkaldte positivprocent ligger på 0,63.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SS).

    Her fremgår det også, at der har været nye 0 dødsfald.

    Antallet af indlagte falder med fire - og der er i alt 154 indlagte på de danske hospitaler. 36 personer ligger på intensiv, mens 22 må få hjælp af en respirator.

  • Vanvidsbilist får konfiskeret bilen - kørte 161 km/t, hvor man må 80

    Nordjyllands Politi stoppede i går aftes en 30-årig mand, der kørte mindst 161 km/t på en strækning på omfartsvejen ved Gandrup, hvor man ellers maks. må køre 80 km/t.

    Det oplyser politiet på Twitter.

    Manden overhalede politiet, som fik ham stoppet. Hans bil er nu beslaglagt, og den 30-årige mand fra Aalborg er sigtet for vanvidskørsel.

  • Champions League-finale flyttes til Portugal

    Champions League-finalen i fodbold mellem Manchester City og Chelsea bliver flyttet fra Istanbul i Tyrkiet til Porto i Portugal på grund af coronarestriktioner.

    Det oplyser det europæiske fodboldforbund Uefa.

    Da Tyrkiet er på Storbritanniens røde rejseliste, ville ingen af de to klubbers fans have mulighed for at rejse fra England for at se kampen. Derfor skal finalen mellem de to engelske storhold nu i stedet spilles på Estadio do Dragão i Porto.

    - Fans har gennemgået mere end 12 måneder uden mulighed for at se deres hold live, og Champions League-finalen er klubfodboldens højdepunkt.

    - At frarøve disse tilhængere chancen for at se kampen på stedet var ikke en mulighed, og jeg er glad for, at vi har fundet dette kompromis, siger Uefa-præsident Aleksander Ceferin i en pressemeddelelse.

    På det portugisiske stadion vil 6000 tilhængere fra hvert hold få adgang til at tilskuerlægterne.

    Champions League-finalen mellem Manchester City og Chelsea spilles d. 29 maj.

  • Israel indsætter ekstra grænsepoliti for at dæmme op for uroligheder mellem jøder og arabere

    Israelske arabere samler sig ved en moské under sammenstød med jøder i byen Lod i det centrale Israel. Arabiske uromagere satte ild til biler, en restaurant og en synagoge i de værste lokale uroligheder i årevis i Israel. (Foto: HEIDI LEVINE)

    Israel har hasteindkaldt ekstra grænsepoliti, som skal dæmme op for de uroligheder, der er opstaet mellem jødiske israelere og arabiske israelere flere steder i Israel.

    Onsdag blev 374 anholdt flere steder i landet, skriver Jerusalem Post.

    Urolighederne og gadekampene fandt blandt andet sted i Akko, Haifa, Lod, Tiberias samt Tel Aviv-forstaden Bat Jam.

    Jøder bliver tilbageholdt af israelsk politi i Lod. Der var omfattende sammenstød mellem jøder og arabere i byen i går. (Foto: HEIDI LEVINE)
  • De første rådne mink med feta-konsistens er smidt i ovnen, så 'hr. og fru Jensen' kan varme sig på dem

    Sådan så det ud ved massegraven i Nørre Felding torsdag morgen. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

    Tidligt torsdag morgen, mens mange danskere lå og sov med udsigten til en fridag, begyndte gravemaskinerne at røre på sig to steder i det jyske.

    Efter et halvt år i jorden - noget af tiden såmænd over jorden - skal cirka 13.000 ton mink nu graves op i de to militære øvelsesområder i vestjyske Nørre Felding syd for Holstebro og midtjyske Kølvvrå, hvor de blev gravet ned i november.

    De skal så køres til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt i landet de kommende måneder, hvor de sammen med alt muligt andet affald vil blive brændt ved høje temperaturer og omsat til varme og strøm, der sendes ud til 'hr. og fru Jensen', som det bliver sagt af Niels Ulrik Nielsen.

    Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu, og indtil videre er der ingen lugtgener udover det sædvanlige.
    Niels Ulrik Nielsen, bestyrelsesformand, Maabjergværket

    Han er bestyrelsesformand på Maabjergværket i Holstebro, der er ét af de anlæg, der ikke tidligere har prøvet kræfter med afbrænding af mink.

    - Det går fint indtil videre. Det bliver blandet med husholdningsaffaldet. Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu, og indtil videre er der ingen lugtgener udover det sædvanlige, lød det fra Niels Ulrik Nielsen ved 8.30-tiden.

    Her forklarer Niels Ulrik Nielsen mere om arbejdet:

    Netop frygten for lugtgener har fyldt en del hos ikke mindst de tusindvis af naboer rundt i landet, der potentielt ser frem mod knap to måneder med risiko for, ja, stanken af rådne mink i luften.

    DR Nyheder mødte én af dem tidligere på dagen.

    Mogens Leth bor få hundrede meter fra minkgravene i Nørre Felding, og hvis vinden kommer fra øst, og det bliver en varm dag, forventer han at kunne lugte det i sit hjem.

    Til gengæld er han positivt overrasket over støjen fra gravearbejdet.

    - Fem lastbiler er kørt ud, men vi har ikke hørt noget af betydning. Jeg er derimod ikke tryg ved det, der sker lige nu, når det gælder forureningen. Skaden er allerede sket, og vi har en brønd, der om nogle år kan blive påvirket af det, siger Mogens Leth.

    - Jeg håber, de fortæller os om deres måleresultater, hvis det viser sig, at forureningen er på vej i vores retning.

    Mogens Leth er nabo til minkmassegravene i Nørre Felding. Hans største bekymring er en potentiel forurening af drikkevandet.

    Forureningen er sket ved at stoffer som ammonium og phenoler - der er stoffer, man typisk finder ved kadavere - er sivet ned i jorden.

    Både i Kølvrå og i Nr. Felding har lokale været bekymret for, om minkgravene risikerede at forurene drikkevand i områderne.

    Men ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen skulle der ikke være fare for drikkevand eller akut fare for søer og vandløb ved de nedgravede mink.

    Miljøstyrelsen har oplyst, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af 2-3 år og Boutrup sø efter 6-10 år.

    I forbindelse med opgravningen af minkene vil Fødevarestyrelsen grave ekstra jord op under minkene og køre det til godkendte modtageanlæg. Desuden bliver der i 2022 lavet pumpeboringer omkring minkgravene. Herfra kan vand pumpes op og blive renset i et lokalt opstillet rensningsanlæg.

    Indtil det er på plads, vil grundvandet blive målt i udvalgte boringer omkring gravene én gang om måneden.

    Karen Sørensen er uddannet biolog og seniorspecialist i miljø hos Teknologisk Institut i Taastrup.

    Hun har i mange år arbejdet med lugte på forskellige områder og blandt andet i industrien, ligesom hun ved noget om, hvordan mennesker opfanger dem og reagerer.

    - Helt grundlæggende kan man sige, at lugte håndteres på samme måde, uanset om der er tale om et forbrændingsanlæg eller en brødfabrik. Der er filtre, der skal begrænse lugtene, men noget vil slippe ud, og spredningen afhænger af vejrforholdene, siger Karen Sørensen.

    - Lugt er kort forklaret 'bare' molekyler i gasform, og derfor bliver de båret af vinden, til de falder til jorden. Er der ikke ret meget vind, damper de af meget lokalt omkring det sted, de kommer fra. Er der meget vind, kan de bæres langt afhængig af styrken.

    Det kan lugte fælt og være til gene, når det er så koncentreret, som det er tilfældet her, men man skal ikke frygte at blive syg af det.
    Karen Sørensen, biolog og seniorspecialist i miljø, Teknologisk Institut

    - Bør naboer, der måtte komme til at lugte det her, være bekymrede?

    - Nej. Lugte er meget sjældent sundhedsskadelige. Det kan lugte fælt og være til gene, når det er så koncentreret, som det er tilfældet her (mange ton samme sted, red.), men man skal ikke frygte at blive syg af det.

    - Kan man gøre noget for at begrænse påvirkningen?

    - Man kan jo lukke døre og vinduer, men ellers er det nok svært. Vores lugtesans har en evne til at sige til vores hjerne, at nu skal den stoppe med at sende den besked videre, der hedder, at 'noget lugter fælt'. Man kalder det at blive lugtblind. Det kræver bare, at lugten er konstant som i eksempelvis en svinestald, forklarer Karen Sørensen.

    Lugten af døde mink båret af vinden vil ikke være konstant, fordi den kommer og går med vindretningen - vindfanen, om man vil - og derfor skal naboerne ikke forvente at kunne ignorere den.

    - Lugtesansen vil opfange lugten hver gang, den dukker op. Det er noget, der er indbygget i os, fordi den skal gøre os i stand til at vurdere, hvad vi ikke skal putte i munden. Næsen renses konstant, så den er klar til at reagere på forrådnelsesgasser og på den måde fortælle os, hvis eksempelvis kød er fordærvet. En hund vil derimod måske opfange den samme lugt som fantastisk, fordi dens lugtesans er anderledes skruet sammen.

    Karen Sørensen sammenligner det med at vænne sig til en lugt med den oplevelse, mange sikkert vil genkende ved at komme hjem til sine forældre eller et andet sted, man besøger ofte.

    - Lugte går direkte i vores følelsescenter, så de kan udløse minder og sætte tanker i gang. Det er forskelligt, hvordan man bliver påvirket af det. I forhold til lugten af mink vil nogen måske forbinde det med noget positivt, ligesom man kan forbinde lugten af gylle med sin barndom, hvis man er vokset op på landet. I tilfældet med minkene er det dog nok de færreste, der vil få en decideret positiv oplevelse ud af det, siger Karen Sørensen.

    Torsdagens og de kommende to dages arbejde kaldes en prøveopgravning, fordi det skal vise, hvilken tilstand minkene er i efter et halvt år under jorden.

    Konsistensen af de døde mink vil ifølge ministeriet være et sted mellem fast sæbe til brun sæbe. Men da minkene har været pakket ind i et lag kalk, forventer man, at farven og konsistensen nok nærmere minder om fetaost.

    Det bliver også testet, hvor lang tid det tager at brænde dem.

    - Der er en linje af opgaver, der skal hænge sammen, og det skal spille, så der ikke kommer ventetid eller andet, hvor der kommer unødige lugtgener eller andet. Det testes, om hele setuppet fungerer, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

    De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.000 ton aflivede mink begyndte med en prøveopgravning ved Nørre Felding tidligt imorges. Til stede var blandt andre fødevareminister Rasmus Prehn (S) i praktisk fodtøj. I midten går Fødevarestyrelsens indsatschef Kasper Klintø. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

    Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at arbejdet er begyndt på en helligdag, har fødevareministeren tidligere fortalt. Det skal gerne nås, inden vejret bliver så godt, at lugtgenerne kan forværres, og på en helligdag kan der være mindre trafik, så lastbilerne hurtigere kommer frem til affaldsanlæggene.

    Beslutningen om at grave minkene op blev taget i december, da regeringen indgik en aftale med Enhedslisten, SF, De Radikale og Frie Grønne om, at minkene skulle op og sendes til forbrænding.

    At der er gået tid fra beslutningen, til arbejdet er begyndt, skyldes smitterisikoen.

    En del af de mink, der blev aflivet i slutningen af 2020, var smittet med coronavirus, og Dansk Veterinær Konsortium har vurderet, at dyrene efter et halvt år under jorden ikke længere udgør en smitterisiko.

    Fødevarestyrelsen forventer, at alle mink er fjernet i midten af juli.

  • Israelske jøder og arabere støder sammen flere steder i Israel, mens raketangreb fortsætter: 'Diplomatiet kommer op i gear nu'

    Sådan så det ud ved den jødiske bosættelse Beit El tæt ved Ramallah på den besatte vestbred i går. Der blev kastet med sten, mens politiet svarede igen med tåregas. (Foto: ABBAS MOMANI © Scanpix)

    Efter flere dage med raket- og flyangreb mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse ved Gazastriben, er der nu også voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske israelere i flere israelske byer.

    Herunder Akko, Haifa og Tiberias samt Tel Aviv-forstaden Bat Jam.

    - Det har fundet sted tidligere også, men ikke i det her omfang. Når der er krig mellem Israel og Hamas, sætter det følelserne i kog blandt israelske jøder og israelske arabere. I den her omgang er det særligt grimt. Vi ser parterne lynche og vandalisere hinanden i gaderne, siger Allan Sørensen, der som mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad befinder sig i Jerusalem.

    Her ses billeder fra urolighederne i Ramallah i nat:

    - Der er skud i gaderne, og de israelske myndigheder har ikke styr på situationen. Der har for eksempel været udgangsforbud i en by tæt på lufthavnen, men det blev ikke overholdt, og sammenstødene fortsatte hele natten, fortæller Allan Sørensen.

    Israels premierminister Benjamin Netanyahu opfordrer til, at volden stopper øjeblikkeligt.

    - Intet retfærdigør jødiske overfald på arabere eller arabiske overfald på jøder. Og vi vil ikke tolerere det, siger han.

    Ifølge israelsk tv har Netanyahu ønsket at indsætte soldater i byerne for at genoprette ro og orden, men det har forsvarsminister Benny Gantz modsat sig, skriver Ritzau.

    I stedet vil grænsepolitiet ifølge Jerusalem Post blive sendt til de mest uroplagede byer for at dæmme op for urolighederne.

    Det israelske politi oplyser ifølge avisen, at der er blevet foretaget 374 anholdelser i løbet af onsdagen og natten over.

    Igen i nat har der været flere raketangreb fra Hamas i Gaza, og Israel har svaret igen med luftangreb mod mål i Gaza.

    Her ses luftangreb mod Gaza:

    Selv om USA's præsident Joe Biden i går efter en samtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at han forventer, at konflikten snart vil blive afsluttet, er der ingen tegn på nedtrapning af konflikten, som FN frygter kan ende med en regulær krig.

    Men der er gang i de diplomatiske forsøg på at få standset konflikten, fortæller mellemøstkorrespondent Allan Sørensen.

    Amerikanerne sender en udsending til Israel, der ankommer senere i dag. Også Egypten sender en delegation afsted.

    - Og det vil kræve indblanding udefra, hvis konflikten skal løses og der skal komme våbenhvile, for Israel og Hamas taler ikke sammen, og set fra Israels side er USA den eneste internationale magt, der kan spille en afgørende rolle over Israel, fordi landet ikke lytter til andre i det diplomatiske spil, siger mellemøstkorrespondenten.

    - Diplomatiet kommer op i gear nu. Det er selvfølgelig for at mægle mellem parterne og for at afværge, at den her situation eskalerer yderligere, så det kommer til en langvarig krig mellem Israel og Hamas, siger Allan Sørensen.

    I alt er der ifølge Israels hær de seneste dage affyret omkring 1.500 raketter, og alle har været rettet mod den sydlige del af Israel.

    Sådan så det ud, da raketter i går blev affyret fra Gaza mod Israel. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    Affyringen af omkring 350 raketter er mislykket, mens hundredvis af andre er blevet skudt ned af Israels luftforsvar.

    I Gaza oplyser det Hamas-styrede sundhedsministerium, at knap 500 personer er blevet såret, og at 83 personer er blevet dræbt i løbet af de seneste dage. 17 af dem var mindreårige, mens israelske myndigheder har meldt om syv dræbte i Israel.

    Præcisering: Det fremgår nu af rubrikken, at der er tale om israelske jøder og arabere.

  • Michael er i fuld gang med det kursus, der gør, at du kan komme på ferie: ’Vi skal være klar’

    'Flight control, checked. Flight instruments, checked. Debriefing, confirmed.'

    39-årige Michael Olesen er tilbage i cockpittet for en stund. Han har arbejdet som pilot i 14 år, indtil han mistede sit job i SAS sidste år under coronakrisen.

    - Det at miste sit arbejde tror jeg for de fleste vil være forbundet med en enorm stor usikkerhed, og især når krisen er så dyb, som den er for min branche, siger han.

    Og selvom cockpittet ligner det, han er vant til, så er det bare en flysimulator, som han i dag træner i for at få støvet sin lovpligtige flylicens af.

    - Uden et gyldigt certifikat kan det blive svært for mig at få et job. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der vil ansætte mig, hvis jeg ikke kan og har ret til at flyve en flyvemaskine.

    Michael Olesen er langt fra den eneste pilot, der i øjeblikket fornyer sit flybevis.

    Som en økonomisk håndsrækning oprettede regeringen og en række partier i efteråret en pulje på 20 millioner kroner til de godt 1.300 piloter, der har mistet deres arbejde under coronakrisen.

    Foreløbigt har omkring 470 piloter søgt om at få dækket omkostningerne til et nyt certifikat. Det oplyser Flyvebranchens Personale Union (FPU), der administrerer puljen.

    Vi kan holde piloternes kompetencer intakte og dermed også bringe dem lidt længere frem i køen i forhold til de ledige pilotsæder, der forhåbentlig kommer, når vi for alvor kan begynde at flyve ud i verden igen.
    Michael Svane, direktør i DI Transport og Dansk Luftfart

    Certifikaterne skal fornyes en gang om året. Derfor har puljen været afgørende for mange af de arbejdsløse piloter, der i forvejen selv har betalt deres uddannelse, siger formand i FPU Thilde Waast.

    - Et flycertifikat koster mellem 10-20.000 kroner at forny, og mange af piloterne er ledige. Så det er en stor udgift, hvis man selv skal betale, og dermed fortsat komme i betragtning til et arbejde, siger hun.

    Allerede fra i morgen bliver det muligt for endnu flere af os at bevæge os udenfor landets grænser, når tredje fase i genåbningsplanen for rejser forventes at træde i kraft. I denne fase vil også dem, som endnu ikke er vaccineret, kunne rejse til gule lande.

    Og den tidligere SAS-pilot Michael Olesen håber, at genåbning og vaccineudrulning kan sætte skub i rejselysten.

    - Det er klart, at jeg bliver fyldt af forhåbning, når jeg læser i avisen, at indlæggelsestallene falder, og vaccinerne lader til at virke, og mærker på alle mulige måder et samfund på vej mod genåbning, siger han.

    Men selvom de opsagte piloter får fornyet deres certifikater, så er det ingen garanti for, at de kommer i luften lige foreløbigt.

    - For at få et job skal der også være en arbejdsgiver, der efterspørger arbejdskraft, og vi kan godt risikere, at vi kommer til at stå i en situation, hvor nogle af de piloter, der har fornyet nu, ikke er kommet i job i foråret 2022, siger formand i FPU Thilde Waast.

    Men selvom flycertifikaterne ikke i sig selv er adgangsbillet til et job som pilot, kan de være med til at sikre piloterne en plads forrest i jobkøen.

    Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

    - Det vigtigste er, at folk bliver holdt i gang med uddannelse og hele tiden fornyer deres kompetencer, for det vil også forbedre deres jobmuligheder i fremtiden.

    Også Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport og Dansk Luftfart, som varetager flyselskabernes interesser, spår, at piloter med fornyede certifikater kan få en fordel.

    - Vi kan holde piloternes kompetencer intakte og dermed også bringe dem lidt længere frem i køen i forhold til de ledige pilotsæder, der forhåbentlig kommer, når vi for alvor kan begynde at flyve ud i verden igen.

    Men i flysimulatoren fylder usikkerheden om, hvad fremtiden bringer for luftfartsbranchen, stadig for Michael Olesen.

    - Vi skal være klar, men vores arbejdspladser skal også være klar til at ansætte os igen, og det ligger meget i tankerne, synes jeg, siger han.

    Og selvom cockpittet i simulatoren ligner den ægte vare, så glæder Michael Olesen sig til den dag, hvor han igen kan sætte sig i et rigtigt fly.

    - Det bliver en skøn dag, og jeg tror bestemt, at den er inden for rækkevidde.

  • Dansk kajak-håb går kold: Misser næstsidste OL-chance

    Kajakroeren René Holten Poulsen missede her til morgen en gylden mulighed for at kvalificere sig til OL.

    Den 32-årige dansker, der vandt OL-sølv tilbage i 2008, blev nemlig nummer fem i torsdagens kvalifikationsfinale i 1000 meter enerkajak. Og da der kun var to OL-billetter på højkant ved stævnet i Ungarn, var femtepladsen altså ikke nok for danskeren.

    Det så ellers i perioder godt ud for den danske kajakroer. I kvalifikationsfinalen lå han nemlig på andenpladsen ved 500-metermærket. Men hen mod slutningen mistede han fart, og så overhalede konkurrenterne ham.

    Sidste skud i bøssen for René Holten Poulsens OL-chancer er næste uge i Rusland. Her er der en enkelt OL-billet i spil.

  • Rusland og Kina gør det. Nu vil Danmark have EU til at bruge vacciner som diplomatisk værktøj

    Vacciner er blevet sikkerhedspolitik, og EU har ikke råd til at sakke bagud, skriver de fem stats-og regeringsledere i et brev til formanden for Det Europæiske Råd. (Foto: pool © Scanpix)

    I Argentina kan borgerne få et stik i armen med den russiske Sputnik V-vaccine, der er opkaldt efter landets kosmiske bedrifter.

    Og i EU's egen baghave bliver der i Serbien brugt den kinesiske vaccine fra Sinopharm. Den har også fundet vej til armen på landets præsident, Aleksandar Vucic, der blev vaccineret i april.

    Og det er langt fra de eneste lande, hvor vaccinerne fra Rusland og Kina har markeret sig.

    For vaccinerne er ikke kun et redskab til at få verden ud af sundhedskrisen. De er også en måde at vinde diplomatisk velvilje hos de lande, man sender de gyldne dråber til.

    Og den indflydelse vil Danmark nu have, at EU går ombord i.

    I sidste uge sendte Danmark nemlig et brev sammen med fire andre EU-medlemslande, der var adresseret til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

    Og her lægger man ikke fingrene imellem, at der eksisterer et kapløb om vaccineindflydelse.

    - Hvis ikke EU træder frem, vil andre udfylde tomrummet og bruge vaccinerne som et geopolitisk værktøj, står der i brevet.

    Det er underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), den franske præsident Emmanuel Macron, den svenske statsminister Stefan Löfven, den belgiske premierminister Alexander De Croo og den spanske premierminister Pedro Sánchez.

    Konkret mener landene, at der skal laves en europæisk mekanisme for vaccinedeling, som skal bringe mere synlighed omkring de donationer, der kommer fra unionen.

    - Andre lande bruger donation og salg af vacciner som instrumenter til at opnå indflydelse globalt, herunder også i vores nærområder. Her er EU nødt til at melde sig på banen og tydeliggøre den helt afgørende indsats, som vi yder, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), til DR Nyheder i et skriftligt svar.

    Han skriver, at man fra dansk side presser på for, at mekanismen kommer op at stå hurtigt.

    Der er andre stormagter i verden, der udnytter den her situation til at fremme deres egne interesser geopolitisk ved at forære eller sælge vacciner til verdens fattigste lande.
    Martin Lidegaard, udenrigsordfører hos De Radikale

    For professor i global sundhed på Københavns Universitet, Flemming Konradsen, er det tydeligt, at det handler om at vinde terræn.

    Han forklarer, at mens EU har været i gang med at få dækket sin egen befolkning ind, så har kinesiske, russiske og indiske producenter i højere grad været engageret i at sende vacciner til andre lande. Og det har givet dem nogle point på den diplomatiske og kommercielle konto hos de lande.

    - Det står nu klart for EU, at hvis de ikke sadler om, og i endnu højere udstrækning sikrer, at de og deres producenter kommer tilbage på banen og yder støtte til de lande, der så desperat har brug for vacciner, så falder EU i indflydelse og agtelse, siger han.

    Rusland har eksempelvis sendt doser af Sputnik V til en række sydamerikanske lande.

    Og Kina har sendt doser til Østeuropa samt en række afrikanske og mellemøstlige lande. Blandt andre har Guinea, Niger, Syrien og Bosnien modtaget donationer af den kinesiske vaccine Sinopharm.

    Også inden for EU har den kinesiske vaccine gjort sit indtog, hvor Ungarn, som det første land, godkendte den til brug i slutningen af januar. Og i februar rullede landets premierminister, Viktor Orbán, også ærmet op for at få et stik med vaccinen.

    - I stedet for at opfinde nye initiativer og lave bureaukratiske benspænd med forhandlinger, er det helt oplagt, at man går ind og bakker op om Covax-initiativet.
    Peder Hvelplund, coronaordfører hos Enhedslisten

    Og det er vigtigt, at EU begynder at melde sig ind i kampen om vaccineindflydelse, mener Martin Lidegaard, som er udenrigsordfører hos Radikale Venstre. For vaccinerne kan bruges til at styrke EU's interesser i resten af verden.

    - Der er andre stormagter i verden, der udnytter den her situation til at fremme deres egne interesser geopolitisk ved at forære eller sælge vacciner til verdens fattigste lande.

    - EU bliver nødt til at indse, at det her også er et sikkerhedspolitisk spørgsmål, og at vi også skal omfavne de fattigste lande, ikke mindst i Afrika, siger han.

    I alt har EU eksporteret omkring 200 millioner doser vacciner ud til andre lande.

    Og der eksisterer allerede en international alliance for vacciner. Den hedder Covax og skal sikre lige adgang til vaccinerne, så verdens fattigste lande også får del i dem.

    Målet er at skaffe mindst to milliarder doser til landene inden udgangen af 2021, men det går trægt med at nå op på tallet, fortæller Flemming Konradsen. Indtil videre har Covax sendt omkring 59 millioner doser vacciner ud.

    Sammen med medlemslandene har EU, ifølge de seneste tal, ydet et bidrag på over 2 milliarder euro til Covax-samarbejdet.

    Og selvom det er meget effektivt at gå sammen om at yde bidrag, så kan den nationale hjælp give mere PR, forklarer Flemming Konradsen.

    - Det bliver måske ikke så synligt, som hvis der lander en flyvemaskine fra Kina med kinesiske flag. Og samtidig står der i lufthavnen en ambassadør sammen med journalister, der er klar til at modtage flyvet. Det er tydeligvis et kinesisk bidrag fra start til slut.

    Men tiden er ikke til at lave en europæisk mekanisme for deling af vacciner, når Covax-samarbejdet allerede eksisterer, hvis man spørger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

    - I stedet for at opfinde nye initiativer og lave bureaukratiske benspænd med forhandlinger, er det helt oplagt, at man går ind og bakker op om Covax-initiativet og får doneret nogle vacciner, der kan gøre gavn i lav-og mellemindkomstlandene, siger han.

    I et svar til DR Nyheder skriver Udenrigsministeriet, at mekanismen "skal supplere og understøtte COVAX, som fortsat vil være den primære mekanisme til sikring af global og lige adgang til vacciner." Men hvordan de to skal hænge sammen, er stadig under udformning.

    Det bekymrer Peder Hvelplund, hvis hensigten med mekanismen er at tilsidesætte Covax-samarbejdet.

    - Jeg synes ikke, at tiden er til at lave markedsføringstricks eller profilering fremfor at fokusere på at sikre, at vi hurtigst muligt får vacciner ud til de lav- og mellemindkomstlande, hvor der er et skrigende behov, siger Peder Hvelplund.

    For Martin Lidegaard bliver vaccinerne allerede brugt et diplomatisk værktøj. Derfor bør EU gøre det samme for at sikre deres relationer.

    - Man kan godt mene, at det er mærkeligt at bruge vacciner og sundhed i en udenrigspolitisk bestræbelse. Men helt ærligt der er ingen grund til at være naiv. Andre lande som Kina og Rusland bruger det meget offensivt i deres vaccinediplomati, siger Martin Lidegaard.

  • Selvbrunere revet ned fra hylderne under corona: 'Man virker lidt mere lækker'

    Ifølge professor og overlæge Hans Christian Wulf fra Bispebjerg Hospital, kan selvbruner være med til at beskytte mod solens ultraviolette stråler (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er længe siden, at danskerne har kunnet stege under sydens sol, og noget tyder på, at mange savner kuløren. Salget af selvbrunere har nemlig taget fart under corona, viser tal fra en række forhandlere.

    Nicehair, der har hovedsæde i Esbjerg, har solgt 50 procent mere selvbruner i de første fire måneder af 2021 sammenlignet med samme periode sidste år. Og det kommer ikke bag på indehaver, Tonny Bruun.

    - Man har ikke kunnet komme i solarium, og man har ikke kunnet tage på ferie. Man har heller ikke haft det bedste vejr i Danmark, så jeg tror, at folk har følt sig lidt triste og grå derhjemme.

    Også Matas har mærket, hvordan kunderne har hevet selvbrunere ned i indkøbskurven, fortæller indkøbschef for skønhedsprodukter, Alice Wassard. Her er salget steget med 35 procent.

    - Jeg tror, det er en kombination af, at folk har taget selvbrunere til sig, og at folk ikke har kunnet rejse. Danskerne kan godt lide sol, og de kan godt lide en naturlig glød.

    De sidste mange måneder har Maria Nielsen dagligt brugt selvbruner, fordi både spraytan-klinikker og solarier har været lukket. (Foto: (privatfoto))

    - Det er dejligt at have en lille smule farve. Især når man ikke kan rejse, siger hun.

    40-årige Maria Nielsen fra Rødekro har brugt selvbruner i en længere årrække. Og selvom der hverken har været store fester eller mulighed for at gå i byen under corona, har det stadig været vigtigt for hende at have lidt ekstra kulør.

    - Jeg synes, det ser pænere ud. Man virker lidt mere lækker. Nu er jeg naturligt rødhåret, så jeg er meget lys i forvejen. Og jeg synes bare, at det klæder mig bedst at have en lidt mørkere farve.

    Under nedlukningen har både solarier og skønhedsklinikker været lukket, så i stedet har Maria Nielsen dagligt brugt selvbruner-produkter derhjemme.

    - Jeg har brugt mine cremer og sprays både til kroppen og ansigtet.

    - Jeg kan godt gå i solarie en gang imellem, men jeg er ikke den store fan. Så det er ikke det, jeg dyrker allermest. Jeg har det meget bedre med cremer eller sprays.

    På hudafdelingen på Bispebjerg Hospital i København er professor og overlæge Hans Christian Wulf begejstret for, at danskerne har taget selvbruneren til sig for at opnå den gyldne tan.

    - Det er jeg rigtig glad for, fordi vi faktisk har anbefalet det i hvert fald de seneste ti år. Og hvis man har nogle sygdomme, hvor man er lysfølsom, er det en af grundpillerne til at beskytte sig. Så det er kun godt.

    For hvis du dyrker solen udenfor eller går i solarium, bliver du samtidig udsat for ultraviolette stråler. Og det øger risikoen for hudkræft, understreger professoren.

    Men selvbruneren kan faktisk være med til at beskytte mod de skadelige stråler, når du igen kan tage på solferie i udlandet, fortæller Christian Wulf.

    - Hvis man for eksempel tager en gang selvbrunerspray en dag eller to, før man rejser, har man en god grundbeskyttelse.

    Det pigment, der opstår, når du smører dig med selvbruner, lægger sig i hudens øverste lag og skærmer dermed hudcellerne for UV-stråler.

    - Det kan ikke erstatte brug af solcreme eller tøj, men det er en rigtig god basisbeskyttelse, som giver en faktor mellem to og fire, siger han.

  • Dødstal stiger efter luftangreb i Gaza

    Siden urolighederne mellem Hamas og Israel begyndte i mandags har adskillige mennesker mistet livet.

    Fra de Hamasstyrede sundhedsmyndigheder i Gaza lyder meldingen nu, at 83 personer, herunder 17 mindreårige, har mistet livet i luftangreb fra det israelske militær. Det skriver The Times of Israel.

    Her ses en bygning ramt i Gaza. Ifølge Israel er det lykkedes militæret at dræbe flere Hamas-terrorister. Men der er også meldinger om civile dræbte og sårede. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    Samtidig skulle 487 være blevet såret.

    Fra israelsk side er antallet af dræbte i Hamas' mange raketangreb oppe på syv personer.

  • Cykelstjerne genoptager karrieren og sigter efter OL

    Tilbage i januar annoncerede den tidligere Giro d'Italia-vinder Tom Dumoulin, at han havde mistet lysten til cykelsporten. Derfor ville han tage en pause på ubestemt tid.

    Men den pause ser nu ud til at være slut. Hans hold, Jumbo-Visma, skriver nemlig på sin hjemmeside, at den hollandske cykelstjerne kommer til at deltage i etapeløbet Schweiz Rundt, som køres mellem 6. og 13. juni.

    - Jumbo-Visma-rytteren har taget beslutningen sammen med holdet, eftersom han på det seneste har fundet glæden ved cykling igen, skriver holdet på sin hjemmeside.

    Udover det scweiziske løb stiler Dumoulin også efter at komme med til OL i Tokyo.

    Løbet i Schweiz bliver hollænderens første siden sidste års Vuelta a España, hvor han udgik efter 7. etape.

  • Flyselskaber aflyser flyvninger til Tel Aviv - andre fly omdirigeres til feriebyen Eilat

    Luftfartsselskabet British Airways har aflyst sine flyvninger til og fra Tel Aviv i Israel.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det tilslutter sig en række af andre selskaber, der har indstillet sine flyvninger på grund af palæstinensernes raketangreb mod Israel og Israels luftangreb i Gaza.

    De fly, der er planlagt til at lande i Tel Aviv, omdirigeres fra i dag til feriebyen Eilat på den sydligste spids i Israel, oplyser de israelske myndigheder.

  • Tv-stationer betaler 41 milliarder kroner for tre års Premier League

    Pengene vil også i de kommende år vælte ind i fodboldklubberne i den engelske Premier League.

    En ny tv-aftale frem til 2025 er på plads mellem ligaen og de nuværende rettighedshavere - Sky, BT og Amazon.

    Den indbringer Premier League 4,8 milliarder pund, omkring 41 milliarder kroner, skriver The Guardian.

  • To bjergbestigere døde på Mount Everest

    En schweizisk og en amerikansk bjergbestiger er omkommet på Mount Everest. Det er denne klatresæsons første dødsfald på verdens højeste bjerg.

    Det oplyser ekspeditionsarrangørerne ifølge AP.

    Den schweiziske klatrer nåede toppen, men kom i vanskeligheder under sin nedstigning. Der blev sendt hjælp op til ham med mad og ilt, men forgæves.

    Mount Everest er ikke nem at bestige. Sidste år blev der på grund corona lukket for besøgende på bjerget, men fra Nepals side blev der tidligere i år åbnet for udlændinge igen. Fra Kinasiden får kun kinesere tilladelse til at bestige bjerget i år. Billedet her er fra januar sidste år. (Foto: MONIKA DEUPALA © Scanpix)

    Amerikaneren døde i den højestbeliggende lejr på South Col, hvor han blev ført hen, efter at han måtte opgive at komme videre fra Hillery Step, som er det sværeste sted på den sydgående rute, da han blev ramt af udmattelse og sneblindhed.

    Hvornår de to lig bliver ført ned af bjerget, vides endnu ikke.

  • Politiet uddeler flere bøder efter stort biltræf i Aarhus

    Politiet har uddelt flere bøder i forbindelse med et større biltræf i Aarhus i aftes og i nat.

    Over 200 personer fordelt på omkring 100 biler deltog.

    - De har en interesse for biler og for at køre anderledes, end færdselsloven altid giver mulighed for, og det kan vi ikke have, siger vagtchef, Flemming Lau, Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

  • Nu laver rådne mink strøm til danskerne: 'Det lugter af husholdningsaffald, som det plejer'

    Der har været spænding hos Maabjergværket i Holstebro - for vil de rådne, opgravede mink kunne brænde ligeså godt som alt andet affald? Og vil det stinke så meget, at borgerne i området ikke vil kunne holde det ud?

    Indtil videre går det, som det skal, fortæller værkets bestyrelsesformand Niels Ulrik Nielsen.

    Bestyrelsesformand Niels Ulrik Nielsen er tilfreds med, hvordan afbrændingen går indtil videre. Når affaldet er brændt, skal slaggeren undersøges yderligere, inden det fx bliver brugt til veje. I baggrunden ses mink blandet med alm. affald. (Foto: Frederik Orry Jensen DR)

    - Det går fint indtil videre. Det bliver blandet med husholdningsaffaldet. Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu her. De skal blive til varme til hr. og fru Jensen og strøm til nettet, siger Niels Ulrik Nielsen.

    Og med hensyn til eventuelle lugtgener er der intet udover det sædvanlige.

    - Nu har vi stået nede i forhallen tidligere - og der fornemmer man overhovedet ikke minkene, men det lugter af husholdningsaffald, som det plejer, lyder konklusionen.

    I dag skal der brændes 30 ton mink på værket.

    Se hele interviewet om afbrændingen af minkene her:

  • En grå dyne over hele landet på Kristi Himmelfartsdag

    Kristi himmelfartsdag starter med en grå dyne over hele landet, oplyser DMI.

    I løbet af dagen kommer der perioder med lidt regn, men også nogen sol mod øst.

    Især Bornholm kan forvente en del sol i løbet af eftermiddagen.

    Temperaturen vil ligge mellem 10 og 15 grader.

  • Borgmester i Hørsholm kræver genåbning: Smitten er under kontrol

    Borgmester i Hørsholm, landets eneste nedlukkede kommune, siger, at smitten nu er kommet under kontrol.

    Derfor har han skrevet direkte til erhvervsministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed for at få Hørsholm Kommune genåbnet med det samme, skriver TV2 Lorry.

    Borgmester Morten Slotved siger, at smitten er under kontrol på det gymnasium, hvor smitten først bredte sig. Og at der ingen smitte er i erhvervslivet.

    Kommunen kan først lukke op, når der i syv dage har været færre end 250 smittede per 100.000 indbyggere.

    Onsdag lød tallet i kommunen på 223.

  • Civile i voldsomme sammenstød under uro i Israel: 'Der er ikke styr på situationen'

    Efter flere dage med raket- og flyangreb mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse ved Gazastriben, meldes der nu også om voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske israelere i Israel.

    - Det har fundet sted tidligere også, men ikke i det her omfang - når der er krig mellem Israel og Hamas sætter det følelserne i kog blandt israelske jøder og israelske arabere - i den her omgang er det særligt grimt. Vi ser parterne lynche og vandalisere hinanden i gaderne, siger Allan Sørensen, der er mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad og befinder sig i Jerusalem.

    - Der er skud i gaderne, og de israelske myndigheder har ikke styr på situationen. Der har for eksempel været udgangsforbud i en by tæt på lufthavnen, men det blev ikke overholdt, og sammenstødene fortsatte hele natten, fortæller Allan Sørensen.

    På videoen her ser man civile palæstinensere støde sammen med Israels politi/militær i Ramallah:

  • Opgravningen af mink i Nørre Felding er i gang

    De første mink er ved at blive brændt på forbrændingsanlæg i Holstebro. (© DR)

    De første spadestik til prøveopgravningen ved minkgraven i Nørre Felding ved Holstebro er blevet taget tidlig torsdag morgen.

    Minkene er blevet fragtet til et forbrændingsanlæg i Holstebro, hvor de nu bliver brændt.

    Tusinder af døde mink skal flyttes over Kristi Himmelfartsferien og køres til 13 forbrændingsanlæg fordelt over hele landet.

    Der skal også graves mink op i Kølvrå ved Karup.

    I alt ligger der 13 tusind tons døde mink i de to grave.

  • Indien registrerer igen over 4.100 coronadøde på et døgn

    Indien har i løbet af de seneste 24 timer registreret 362.727 nye smittetilfælde og yderligere 4.120 coronarelaterede dødsfald.

    Det viser tal fra sundhedsministeriet, skriver Ritzau.

    I alt har Indien registreret over 23,7 millioner smittetilfælde under pandemien.

    I går registrerede de indiske sundhedsmyndigheder 4.205 dødsfald knyttet til covid-19. Det var det højeste antal døde på et enkelt døgn under pandemien i landet.

  • Studie: Blanding af to forskellige coronavacciner tyder på flere bivirkninger

    Personer, som får to vaccinedoser fra forskellige producenter, ser ud til at få flere bivirkninger end dem, som får begge doser fra den samme producent.

    Det viser de foreløbige resultater fra et britisk studie offentliggjort i tidsskriftet The Lancet. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    Com–Voc–studiet blev iværksat i Storbritannien i februar og har set nærmere på bivirkninger blandt en gruppe personer, der først fik AstraZeneca–vaccinen og derefter vaccinen fra Pfizer og BioNTech, samt en gruppe med den omvendte kombination.

    Bivirkningerne omfatter kulderystelser, træthed, hovedpine og feber, skriver Ritzau.

  • 'Det kan de ikke have overset': Svindel-offer utilfreds med NemID-redegørelse

    Bjarne har været udsat for NemID-svindel.

    - Det var en dramatisk oplevelse, som slog mig helt omkuld. Det er noget af det værste, der er sket i mit liv.

    Bjarne er et af de efterhånden mange ofre for NemID-svindel herhjemme.

    Hans bankkonti blev tømt for over en halv million kroner. Og selvom han endte med at få tabet dækket af banken efter nogle måneder, så havde svindlen alligevel store mentale konsekvenser for ham.

    Det virker utroligt pinligt, at ministeren nu skal anmode om en ny redegørelse.
    Preben Bang Henriksen, retsordfører, Venstre

    - Jeg gik jo flere år, hvor jeg ikke havde nogen netbank, fordi jeg turde ikke åbne den igen, siger Bjarne, der ikke ønsker sit efternavn frem af frygt for ny svindel.

    Bjarne er også utilfreds med myndighedernes håndtering af den type svindel, som han blev udsat for.

    Svindlerne fik fat på blandt andre Bjarnes NemID-oplysninger ved at installere overvågningsudstyr på en lang række bibliotekscomputere. Såkaldte keyloggere, der gemmer alle tastetryk. Derefter stjal de hans nye nøglekort fra hans postkasse.

    En keylogger kan for eksempel være udformet som et USB-stick eller den kan være indbygget i et tastetur.

    Efter DR's historier om svindel med NemID og NemKonto bad finansministeren om en redegørelse fra Digitaliseringsstyrelsen, som er ansvarlig for de to offentlige it-systemer.

    Men redegørelsen har fået så hård kritik fra flere eksperter, at finansministeren har krævet, at Digitaliseringsstyrelsen laver en ny version af redegørelsen.

    - Jeg ser med stor alvor på de nye oplysninger, som DR har lagt frem. Jeg har på den baggrund bedt Digitaliseringsstyrelsen lave en ny version af redegørelsen, der medtager de oplysninger, som kritikken går på, så hele sagens omfang bliver belyst, fastslog finansministeren i går i en skriftlig kommentar til DR.

    I redegørelsen står skriver Digitaliseringsstyrelsen blandt andet, at keylogger-svindel "er sket i 2017 og 2020". Men DR er i besiddelse af retsdokumenter, der viser, at keyloggere er blevet brugt til NemID-svindel i fem forskellige år siden 2015.

    Bjarne blev svindlet i 2016, altså et af de år, som Digitaliseringsstyrelsen ikke nævner i redegørelsen.

    - Det kan de da ikke have overset på nogen måde. Det hænger ikke sammen. Så tyder det da ikke på, at der er orden i systemet, hvis ikke de er vidende om det. For mig at se har det været en af de mest alvorlige sager i Danmark omkring svindel med NemID, siger Bjarne.

    Digitaliseringsstyrelsen skriver til DR, at formuleringen i redegørelsen skal forstås på den måde, at 2017 og 2020 er de år, hvor styrelsen ”bliver orienteret om efterforskning af sager med svindel med NemID.”

    Også flere ordførere er ved at miste tålmodigheden med Digitaliseringsstyrelsen i sagen.

    - Nu må finansministeren slå i bordet overfor Digitaliseringsstyrelsen, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

    Venstres Preben Bang Henriksen er forundret over sagen.

    - Det virker utroligt pinligt, at ministeren nu skal anmode om en ny redegørelse. Der må nødvendigvis være nogen i Digitaliseringsstyrelsen med meget røde ører, siger Venstres retsordfører.

    Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er enig:

    - Det giver et helt utroligt dårligt billede af Digitaliseringsstyrelsens arbejde, at helt basale faktuelle oplysninger ikke er med i redegørelsen. Vi må have svar fra finansministeren på, hvordan det kan være at vi får forkerte oplysninger i folketinget.

    Finansministeren havde i første omgang krævet en redegørelse fra Digitaliseringsstyrelsen, fordi der var kritik af styrelsens håndtering af den årelange svindel, der har været med NemID og NemKonto.

    Redegørelsen kom i slutningen af april. Men i går rettede to professorer i forvaltningsret så en hård kritik mod Digitaliseringsstyrelsen, og de kaldte redegørelsen for ”mangelfuld” og ”misvisende”.

    Digitaliseringensstyrelsen afviste kritikken og fastholdt, at redegørelsen er fyldestgørende, men det var finansministeren ikke enig i.

    - Ministeren er tilsyneladende enig i, at redegørelsen ikke i tilstrækkelig grad viser, hvilke sikkerhedsbrister der har været med NemID, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

    Han understreger, at Digitaliseringsstyrelsen har en sandhedspligt, når den for eksempel laver en redegørelse.

    - Konkret må man stille det krav til Digitaliseringsstyrelsen, at de giver ministeren og Folketinget et fyldestgørende billede af sikkerhedsbrister, der har været ved systemet, og en fyldestgørende forklaring på, hvordan man har fulgt op, siger Frederik Waage.

    Finansministeren har oplyst, at den nye version af redegørelsen vil blive oversendt til Folketinget, når den er færdig.

  • Nu stiger smitten markant blandt unge: Selv et lille smitteudbrud til en fest kan pludselig få meget store konsekvenser

    De unge bliver typisk smittet i deres bekendtskabskreds. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Corona smitter, når vi er tæt sammen, og lige nu er der noget, der tyder på, at særligt unge er lidt for tæt sammen.

    I hvert fald er smitten blandt unge steget markant den seneste uge, og det bekymrer Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - Det vi ser, er, at de unge i højere grad end andre aldersgrupper bliver smittet i deres bekendtskabskreds. Vi ser også nogle deciderede smitteudbrud, som starter med ungdomsfester, siger direktør Anette Lykke Petri.

    I aldersgruppen 15-19 år er smitten steget med 59 procent den seneste uge, mens den for aldersgruppen 20-24 år er steget med 30 procent.

    Styrelsen står for smitteopsporingen og taler med langt de fleste, der har fået en positiv coronatest.

    - Og når vi taler med de unge, siger de, at de er blevet smittet i deres bekendtskabskreds, siger hun.

    Direktør fra Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

    Selvom unge oftest ikke bliver særligt syge, så er det stadig ikke en gratis omgang at få corona som ung.

    - Det kan godt være, man får et mildt sygdomsforløb som ung selv, men dels er der jo stadigvæk risiko for senfølger, men der er altså også risiko for, at det får konsekvenser for et helt sogn eller sågar måske endda en hel kommune, der skal lukke ned.

    - Så selv et lille smitteudbrud til en fest kan pludseligt få meget stor betydning for andre borgere, siger Anette Lykke Petri.

    Nye regler betyder, at sogne og kommuner automatisk skal lukke ned, hvis smitten bliver for høj. Lige nu har hele Hørsholm Kommune eksempelvis lukket skoler og erhvervsliv ned som følge af for høj smitte. En smitte der ifølge kommunen var særlig udbredt på Rungsted Gymnasium.

    I mandags kom Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, også ind på smitten blandt unge, som altså står allersidst i køen til at få en vaccine mod coronavirus.

    - I den kommende tid vil overvægten af unge smittede helt naturligt stige - i og med at de ikke er blevet vaccinerede, sagde han.

    Også han kom med en løftet pegefinger.

    - Og man har stadig et ansvar for at forebygge smitten. Man kan også blive alvorligt syg som ung, og man kan få meget generende senfølger, sagde Søren Brostrøm.

  • De blev begravet, de steg op af gravene - og i dag skal de brændes: Fem spørgsmål og svar om de døde mink

    Tusindvis af aflivede mink blev i efteråret 2020 begravet ved Nr. Felding tæt ved Holstebro. Det samme skete ved Kølvrå ved Karup. Foto: Morten Stricker (Foto: Morten Stricker © Morten Stricker)

    Det gik verden rundt, da alle danske mink i efteråret blev aflivet i kampen mod covid-19.

    Og det gik verden rundt igen, da de nedgravede mink begyndte at presse sig op af gravene.

    13.000 tons mink har nu ligget begravet i jorden i et halvt år ved Holstebro i Vestjylland og Karup i Midtjylland.

    Nu skal de døde dyr graves op igen – og tilintetgøres på forbrændingsanlæg.

    Men hvorfor blev minkene gravet ned i første omgang?

    Hvorfor steg de op af jorden igen som zombier?

    Og hvorfor forventes kadaverne nu at have farve og konsistens som fetaost?

    Få svarene her.

    I gravene blev minkene overhældt med kalk. (Foto: Anders Davidsen © DR Midt & vest)

    Da det i starten af november sidste år blev besluttet at slå alle mink på danske farme ned, stod man pludselig med et stort antal døde dyr, der hurtigt skulle skaffes af vejen. Derfor blev det nødvendigt at grave nogle af dem ned.

    To områder i Midt- og Vestjylland endte med at blive udpeget som gravpladser for cirka fire millioner aflivede dyr.

    I alt endte cirka 13.000 tons døde mink på militære områder i henholdsvis Kølvrå i Viborg Kommune og Nr. Felding i Holstebro Kommune.

    Hvis du har set billeder af de døde minkkroppe, har du måske undret dig over den hvide farve på dyrene. Det skyldes, at dyrene først blev overhældt med desinfektionsvæske og herefter dækket til med kalk i gravene. Kalken skulle være med til at sikre, at smitten fra dyrene ikke spredte sig.

    Kort tid efter minkene blev begravet, dukkede problemerne hurtigt op. Bogstavelig talt.

    For selvom dyrene var blevet begravet mindst én meter under jorden, fik naturens kræfter i nogle tilfælde dyrene til at trænge op igennem gravene, så de lå frit på jordoverfladen.

    I takt med at dyrene gik i forrådnelse blev der dannet gasser, som fik de døde kroppe til at udvide sig og pressede dem op af jorden.

    Den sandede jord i Vestjylland fik også en del af skylden for, at dyrene pludselig dukkede op over jorden igen, da den viste sig at være meget let.

    Efter minkene dukkede op til overfladen, begyndte man at begrave dyrene i dybere huller for at undgå, at det skulle ske igen. (Foto: (privatfoto))
    Den 8. november var man i fuld gang med at begrave døde mink i gravene ved Viborg. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

    Inden november var blevet til december viste det sig, at nogle af de døde mink i Nr. Felding var blevet placeret i grave for tæt på badesøen Boutrup Sø.

    Gravene skulle af et forsigtighedshensyn være placeret 300 meter fra søen. Men dele af nedgravningen lå i stedet kun 200 meter fra søen.

    Bekymringen var, at kvælstof fra de rådne minkkroppe kunne sive ud, når det regnede på gravene og ødelægge vandmiljøet i området.

    Derfor måtte myndighederne i slutningen af november flytte de mink, der lå for tæt på søen, til en anden grav.

    Både i Kølvrå og i Nr. Felding har lokale været bekymret for, om minkgravene risikerede at forurene drikkevand i områderne.

    Men ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen skulle der ikke være fare for drikkevand eller akut fare for søer og vandløb ved de nedgravede mink.

    Styrelsen har dog oplyst, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af 2-3 år og Boutrup sø efter 6-10 år.

    I forbindelse med opgravningen af minkene vil Fødevarestyrelsen grave ekstra jord op under minkene og køre det til godkendte modtageanlæg. Desuden bliver der i 2022 lavet pumpeboringer omkring minkgravene. Herfra kan vand pumpes op og blive renset i et lokalt opstillet rensningsanlæg.

    Indtil det er på plads, vil grundvandet blive målt i udvalgte boringer omkring gravene én gang om måneden.

    I dag går prøveoptagninger af de døde mink i gang. Først graves de døde dyr op og sender herefter til forbrændingsanlæg. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

    Når gravene bliver åbnet, forventer Fødevarestyrelsen ikke, at der er sket en ”væsentlig nedbrydning” af minkenes kroppe.

    Derfor regner man med, at det er genkendelige minkkroppe, der dukker op af jorden senere i dag. Dog er der løbet en del væske fra kroppene, og derfor regner man med, at den oprindelige vægt på minkene er reduceret med cirka en tiendedel.

    Konsistensen af de døde mink vil ifølge ministeriet være et sted mellem fast sæbe til brun sæbe. Men da minkene har været pakket ind i et lag kalk, forventer man, at farven og konsistensen nok nærmere minder om fetaost.

    Folk i nærheden af gravene er blevet advaret om stanken i de uger, opgravningen foregår.

    - Jeg ville ikke selv holde fest i haven, hvis jeg boede i Kølvrå i den periode. Jeg vil heller ikke holder vinduerne åbne, og jeg vil ikke hænge vasketøj udenfor i den periode, fortalte Jan Reisz, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

    - Vi formoder, at det, naboerne kan lugte, er en spids, skarp rådden lugt. Måske lidt sødlig.

    Til gengæld er risikoen for naboerne til forbrændingsanlæggene, hvor minkene skal brændes, ikke så stor. Der kan dog komme kortvarige lugtgener i forbindelse med aflæsning af kadaverne, men ikke fra selve afbrændingen.

    I dag starter man opgravningen af minkene med en prøveoptagning ved Nr. Felding. Det egentlige gravearbejde forventes at gå i gang ugen efter og være afsluttet i midten af juli.

    Beslutningen om at grave minkene op blev taget i december, da regeringen indgik en aftale med Enhedslisten, SF, De Radikale og Frie Grønne om, at minkene skulle op og sendes til forbrænding.

    Arbejdet går først i gang nu, fordi der ikke længere vurderes at være risiko for, at dyrene kan smitte med covid-19.

    Minkene bliver sendt til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt omkring i landet. Hvert anlæg forventes at modtage cirka et til fire vognlæs mink om dagen i perioden fra slut maj til midt i juli.

    Prisen på opgravningen, transporten og afbrændingen af minkene afhænger af, hvor meget minkmateriale, kalk og jord, der skal graves op, transporteres væk, afbrændes og deponeres.

    Men Fødevarestyrelsen har vurderet, at denne opgave vil få en pris på 72,2 millioner kroner. Dog har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmodet om at få stillet 150 millioner kroner til rådighed ifølge Jyllands-Posten.

  • Aarhusianske barer lokker: Køb en coronatest og en drink for 149 kroner

    En vatpind i snuden og en drink i hånden. I dén rækkefølge og med cirka 20 minutters mellemrum.

    Sådan lyder et nyt tilbud i det aarhusianske barmiljø ved Åen og i Skolegade.

    Ifølge Århus Stiftstidende er en række gå i byen-steder og restauranter gået sammen om at lave et testcenter i samarbejde med et privat firma, fordi de oplever for mange kunder, der bliver væk fra bordbestillinger eller dropper byturen på grund af for lange køer til de eksisterende teststeder.

    Ideen om et testcenter blev født tirsdag, og onsdag slog man dørene op i Bar Smils lokaler. En test koster 149 kroner.

  • 'Mage til led kælling skal man lede længe efter': Nyt provokerende drama skider moralen et stykke

    I 'I care a Lot' bliver det amerikanske værgesystem sat under lup. (Foto: Seacia Pavao © 2020 © Netflix)

    Hvorfor skulle du overhovedet kunne få lyst til at tilbringe to timer i selskab med Marla Grayson?

    Mage til led kælling skal man lede længe efter.

    Den forretningsmodel, hun har bygget op, er lige til at få kvalme af. Med hjælp fra en læge finder hun ældre mennesker, der er så tæt på ikke at kunne pleje sig selv, at hun kan overtage myndigheden over dem.

    De gamle og deres familiemedlemmer protesterer naturligvis, men takket være en dommer får Marla Grayson slået fast, at familien ikke er nogen hjælp. Der er for mange følelser involveret. Hvis en advokat derimod står for alt det praktiske, vil alt kun foregå til den gamles bedste.

    Således kan Grayson, med juraen på plads, malke de gamle mennesker for al formue og især værdighed.

    Hun kan håndplukke et menneske, der fungerer fint, fremstille det som en senil tåbe og derefter skubbe det helt ud i glemslen – uden at de frustrerede familiemedlemmer kan gøre spor.

    Britiske Rosamund Pike spiller den kyniske Marla, mens Dianne Wiest spiller et af de mange ofre. (Foto: Seacia Pavao © 2020 © Netflix)

    Hvor kommer den kynisme dog fra?

    Tjah, Marla Grayson vil bare gerne være en succes. Hun gider ikke være en taber. Hun er et rovdyr, ikke et bytte, som hun siger, og dermed er hun et billede på den succesfortælling, der ofte præger det amerikanske erhvervsliv. Spis eller blev spist.

    Det har vi set før på film fra USA.

    Men vi har meget sjældent set det i en hovedrolle. Gennem små to timer opfordrer instruktøren J. Blakeson os til at følge Marla Grayson i tykt og tyndt, som om vi også ønsker, at hun får succes og bliver et rigtig amerikansk businessrovdyr. Det er vi bestemt ikke vant til.

    Udover Rosmund Pike finder man også Peter Dinklage på rollelisten. De fleste vil nok især genkende ham fra 'Game of Thrones'. (Foto: Seacia Pavao © 2020 © Netflix)

    Ville du havde fulgt med i samtlige otte-ti timers 'Ringenes Herre', hvis hovedpersonen havde været den onde troldmand Sauroman eller måske en menig ork? Formentlig ikke. Flere af de amerikanske anmeldere har også virkelig svært ved at forlige sig med idéen om at placere Marla Grayson i front for 'I Care a Lot' – i stedet for, som det plejer at være, at lade et stakkels familiemedlem kæmpe for at se sin gamle mor igen.

    J. Blakeson har naturligvis og heldigvis en pointe, som ikke skal afsløres her. Og den giver god mening. Men inden da skal vi som tilskuere sidde virkelig uroligt i sædet ved at blive presset til at følge Marla Graysons svinkeærinder.

    Og så tillader J. Blakeson endda at lade Marla være i et lesbisk forhold til sin lige så smukke og succeslabre assistent, Fran. Hvorfor nu det lille twist? Aner det ikke. Det er netop det dejligt provokerende ved 'I Care a Lot'. Den giver os aldrig ro i sjælen.

    Du bør helt sikkert bruge to timer i selskab med Marla Grayson og 'I care a lot', lyder anbefalingen fra DR's anmelder. (Foto: Seacia Pavao © 2020 © Netflix)

    Marla Grayson – der bliver spillet indbydende og modemagasinlækkert af Rosamund Pike – er kernen af den amerikanske selvforståelse. Grayson repræsenterer den forretningstilgang, der har skabt USA - Den amerikanske drøm, 'The selfmade Woman', der insisterer på retten til at kæmpe sig op fra ingenting til alting.

    Så er der jo lige det der med moralen, som Grayson skider et stykke med sin velformede spadseredragt-betrukne bagdel. Blakeson har bestemt øje for moralen, men han lader det være op til publikum at finde balancen i den.

    Det spidsfindige trick i 'I Care a Lot' er at lade os følge en person, der gør det, vores samfundsstruktur fortæller os, at vi skal gøre - forfølge succesen.

    Samtidig giver filmen Grayson den plads, sympatiske mennesker plejer at få, hovedrollen. Netop derfor er der noget, der skurer i øjne og ører ved synet af den ekstreme, amoralske succesjagt. Den eneste person, der udfordrer Grayson, er såmænd en lige så moralsk korrumperet gangster.

    Der går lige lovlig meget standard-thriller i 'I Care a Lot', men det ændrer ikke ved, at J. Blakeson har skabt en film, der gør det dejlig problematisk at være tilskuer. Dem er der alt for få af. Derfor bør du tilbringe to timer i selskab med Marla Grayson.

  • Tesla suspenderer bitcoin af hensyn til miljøet

    Tesla vil ikke længere godtage kryptovalutaen bitcoin som betaling for selskabets elektriske biler.

    Det skyldes hensyn til miljøet, forklarer Teslas topchef, Elon Musk, i et tweet.

    - Vi er bekymrede for den hurtigt voksende brug af fossile brændstoffer til bitcoin-udvinding og transaktioner. Især kulkraft, som har de værste udslip af alle brændstoffer, skriver han.

    Han understreger, at kryptovalutaen på mange måder er en god idé.

    - Vi mener, at den har en lovende fremtid. Men det kan ikke ske på bekostning af miljøet, skriver han.

  • Fremtidens dating-app? Ny teknologi forudsiger, hvem du finder attraktiv

    I fremtiden kan teknologien, ifølge forskerne, blive brugt til at skabe en bedre brugeroplevelse på for eksempel streamingtjenester, Men der er nogle etiske udfordringer. (© ColourBox)

    Forestil dig en dating-app, hvor der kun dukker personer op, du umiddelbart finder attraktive.

    Det kunne være en af mulighederne med en ny teknologi, der kombinerer hjernesignaler med data og kunstig intelligens.

    Forskere fra Københavns Universitet og Helsinki Universitet er lykkedes med at få en computer til at forudsige, hvilke ansigter folk finder attraktive.

    Det har de gjort ved at sætte elektroder på hovederne af 30 personer, der kiggede på billeder af forskellige ansigter.

    Når den enkelte forsøgsperson fandt et ansigt tiltrækkende, blev elektriske impulser i hjernen registreret. En kunstig intelligens sammenlignede herefter mønstrene i alle forsøgspersoners hjerneaktivitet.

    Vi er lige nu villige til at give en masse informationer om os selv. Men jeg er ikke sikker på, at det vil være tilfældet med hjerneaktiviteter.
    Tuukka Ruotsalo, Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

    Ud fra de data fik computeren en idé om, hvilke ansigter den enkelte forsøgsperson fandt tiltrækkende, inden personen havde set dem.

    - Det lyder måske som om, at computeren kan læse vores tanker. Men det gør den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

    - Forudsigelserne er i stedet baseret på data fra de her forsøgspersoners aktiviteter i hjernen, fortsætter han.

    Ifølge forskerne bag teknologien kan det i fremtiden blive brugt til streamningstjenester, når de skal anbefale den næste film, du skal se. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

    Tanken bag forskningen er at forstå folks præferencer på en ny måde, forklarer Tuukka Ruotsalo:

    - Vi har ikke lavet det her, fordi vi vil udvikle en dating-app. Det kan selvfølgelig være en mulighed, men teknologien kan lige så vel blive udviklet og brugt til for eksempel musikpræferencer på Spotify.

    Selve idéen med at bruge data til at forudsige præferencer kender vi blandt andet fra streamingtjenester som Netflix og Spotify eller fra netbutikker som Amazon.

    På Netflix bruger de for eksempel algoritmer til at anbefale den næste film, du skal se. Anbefalingerne er baseret på, hvad du tidligere har streamet på tjenesten, og hvad andre, der har set det samme dig, ellers har set.

    - Men vores adfærd spiller meget ind på vores valg. Man kan jo godt sætte en film på, som man egentlig ikke kan lide. Det tager algoritmerne ikke højde for, siger Tuukka Ruotsalo og fortsætter:

    - De hjernesignaler, som vi her arbejder med, har derimod mere karakter af umiddelbare indtryk end velovervejet adfærd, fortsætter han.

    Tuukka Ruotsalo og kollegerne har på nuværende tidspunkt kun testet teknologien på vurderingen af ansigter.

    - På det her tidlige stadie i teknologien vil vi gerne lave en undersøgelse, hvor vi nemt kan teste det af. Men i fremtiden kan metoden formentlig bruges til at skaffe mere information om folks præferencer inden for eksempelvis musik og film.

    Anders Kofod-Petersen, der er AI forsker i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim, har kigget på forskningen.

    - Jeg synes, det er mega cool. Først og fremmest fordi, at hjernebølger altid er spændende, hvis man har en kærlighed for science fiction. Men der er også en mere nørdet coolness over det, siger han.

    - Problemet med anbefalingssystemer er, at vi faktisk ikke ved, hvor meget du kan lide de gummistøvler, du har købt på Amazon, selvom du har bedømt dem med stjerner fra et til fem, fortsætter Anders Kofod-Petersen.

    Hans pointe er, at uanset om du bedømmer en sang, en film, en ting eller i det her tilfælde et ansigt, så kan vi ikke vide, hvor meget din bedømmelse betyder for dig. Fem stjerner hos dig kan betyde det samme som tre stjerner hos en anden.

    - Men når vi måler hjernesignalerne, så kan vi se, at når du giver tre stjerner, så viser din hjerneaktivitet så meget, og når du giver fem stjerner, så viser din hjerneaktivitet så meget. Så ved vi faktisk, hvad det er, du mener, når du for eksempel giver tre stjerner, siger han.

    Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien i fremtiden kan blive brugt til at give brugere en bedre oplevelse i forskellige sammenhænge.

    Men der er nogle etiske udfordringer omkring det at dele vores hjerneaktiviteter med techfirmaerne.

    - Vi er lige nu villige til at give en masse informationer om os selv. Men jeg er ikke sikker på, at det vil være tilfældet med hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.

    Når Anders Kofod-Petersen beskriver forskningen som cool, er det set ud fra et teknologisk perspektiv:

    - Så kan vi jo så beslutte os for, om vi er nogle skumle kapitalister, der prøver at sælge dig alt muligt, eller om vi er nogle hyggelige kapitalister, der vil prøve at sælge dig det rigtige produkt. Det skal jeg ikke tage stilling til, siger han og fortsætter:

    - Men man har længe villet knække den her nød med anbefalingssystemer. Og det her er et skridt i den retning.

  • Sirener i den nordlige del af Israel advarer om raketangreb - imens fortsætter Israel sine luftangreb mod Gaza

    I det nordlige Israel er befolkningen i nat blevet advaret om risiko for raketangreb fra Gaza.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    De omkring 1500 raketter, der ifølge den israelske hær er affyret fra Gaza under de seneste dages konflikt, har primært været rettet mod den sydlige del af Israel, oplyser hæren.

    Affyringen af omkring 350 raketter er mislykkedes, mens hundredvis af andre er blevet skudt ned af Israels antiraketværn.

    Israel fortsætter samtidig luftangreb mod mål i Gaza. En talsmand for det israelske militær siger, at over 600 Hamas-mål er blevet ramt i Gaza.

    Flere ledere fra Hamas-bevægelsen, som står på EU's terrorliste, er blevet dræbt i de israelske angreb.

    I Gaza er mindst 67 personer blevet dræbt i løbet af de seneste dage, mens israelske myndigheder har meldt om syv dræbte i Israel.

  • Amerikansk rørledning kører igen, efter den var ramt af hackerangreb

    USA's største rørledning - den 9.000 kilometer lange Colonial Pipeline - kører igen, efter et stort hackerangreb i sidste uge havde lammet den.

    Det skriver NBC News.

    Hackerangrebet var det største angreb mod amerikansk energi-infrastruktur nogensinde.

    Ifølge Colonial Pipeline vil det dog tage flere dage, før rørledningen er oppe og køre som normalt.

    378 millioner liter olie bliver hver eneste dag transporteret op ad den amerikanske østkyst fra Houston i Texas og op til storbyen New York via Colonial Pipeline.

  • USA kræver stop for Kinas undertrykkelse af uighurer

    - I Xinjiang-provinsen bliver folk tortureret.

    Sådan lød det fra USA's FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, på et møde om det muslimske mindretal uighurerne, der bor i den kinesiske provins Xinjiang.

    Thomas-Greenfield vakte kinesisk vrede, da hun brugte ordet folkedrab om den måde, Kina behandler dette mindretal.

    - Vi vil blive ved med at støtte og råbe op om det, indtil Kinas regering stopper sine forbrydelser mod menneskeheden og folkedrabet på uighurerne og andre mindretal i Xinjiang, lyder det fra USA's FN-ambassadør.

    Menneskeretsgrupper vurderer, at op mod en million uighurer er spærret inde i såkaldte genopdragelseslejre i provinsen.

  • Arsenal besejrer Chelsea efter komisk mål

    En mislykket tilbagelægning blev til et komisk mål, da Arsenal onsdag aften slog Chelsea med 1-0 på udebane i Premier League.

    Emile Smith Rowe udnyttede den kiksede tilbagelægning til at score kampens enlige mål.

    Chelsea var voldsomt tæt på at udligne kort før tid. De blåklædte ramte således overliggeren to gange, men sejren gik til Arsenal.

    Sejren sender Arsenal op på ottendepladsen, hvorfra klubben nu har ét point op til ærkerivalen Tottenham på den syvendeplads, der giver en plads i den nye europæiske turnering Europa Conference League.

    Arsenal har samtidig to point op til Liverpool på sjettepladsen og tre point op til West Ham på femtepladsen.

    Chelsea missede muligheden for at tage afstand til netop West Ham, som stadig kan nå at få fingre i den Champions League-billet, Chelsea lige nu er i besiddelse af på fjerdepladsen.

    Chelsea var uden en skadet Andreas Christensen i onsdagens opgør.

    /ritzau/

  • Biden om kampene i Gaza: 'Mine forventning og mit håb er, at det snart slutter'

    USA's præsident Joe Biden har i dag talt i telefon med Israels premierminister Benjamin Netanyahu om konflikten i Gaza-striben.

    Og Biden er optimistisk:

    - Mine forventninger og mit håb er, at det her vil slutte så hurtigt som muligt, men Israel har ret til at forsvare sig, sagde Biden ifølge Reuters til reportere ved Det Hvide Hus.

    I løbet af i dag har Hamas endnu engang sendt utallige raketter afsted mod Israel, som omvendt har bombet adskillige områder i Gaza.

    Flere ledere fra Hamas-bevægelsen, som står på EU's terrorliste, er blevet dræbt i forbindelse med dagens israelske luftangreb mod Gazastriben.

  • Herning-Ikast tager første stik i gyser-semifinale

    Herning-Ikast vandt onsdag aften en højdramatisk og intens første semifinale mod Viborg.

    35-32 endte kampen i Herning-Ikasts favør, der dermed tager første stik i semifinaleduellen, inden der er returopgør i Viborg på lørdag.

    Kampen bølgede frem og tilbage, og selvom Viborg både i første og anden halvleg bragte sig foran med tre-fire mål, kom Herning-Ikast tilbage og endte med at sikre sig sejren med en stærk slutspurt.

    I den anden semifinale mødes Odense Håndbold og Team Esbjerg, hvor førstnævnte tirsdag tog sejren i den første semifinale.

  • Ekspertgruppe bakker op om brugen af Pfizer/BioNTech til amerikanske børn og unge

    USA ser ud til at begynde at vaccinere unge fra 12 til 15 år mod covid–19, efter at en ekspertgruppe i dag har støttet planen. Det skriver Reuters.

    Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte mandag, at vaccinen fra Pfizer/BioNTech kan gives til børn helt ned til 12 år.

    Og i dag har en ekspertgruppe, der rådgiver det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC), så bakket op om brugen.

    Nogle stater som Georgia, Delaware og Arkansas begyndte allerede i går at tilbyde vaccinen til de unge.

  • Kampene fortsætter i Gaza: Flere Hamas-ledere meldes dræbt, mens de civile tab stiger

    Israel har i dag bombet flere mål i Gaza. Herunder et højhus i det centrale Gaza By. (Foto: Ibraheem Abu Mustafa © Scanpix)

    Frygten for en regulær krig mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse fortsætter.

    I løbet af i dag har Hamas endnu engang sendt utallige raketter afsted mod Israel, som omvendt har bombet adskillige områder i Gaza.

    Flere ledere fra Hamas-bevægelsen, som står på EU's terrorliste, er blevet dræbt i forbindelse med dagens israelske luftangreb mod Gazastriben.

    Herunder Hamas' militære chef i Gaza By, Bassem Issa, bekræfter Hamas i en meddelelse.

    - Tusindvis af ledere og soldater vil følge i deres fodspor, lyder det i meddelelsen, skriver Ritzau.

    Og Israel er ikke færdige med at bombe Gaza, lyder meldingen fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

    - Dette er kun begyndelsen. Vi vil ramme dem, som de aldrig havde troet muligt, sagde han tidligere i dag. Kort tid efter blev flere raketter affyret mod det sydlige Israel.

    I skrivende stund meldes mindst 53 palæstinensere og seks israelere dræbt. Herunder mindst 14 palæstinensiske og to israelske børn, beretter The Guardian.

    Tidligere i dag led israel sit første militære tab, da en israelsk soldat blev ramt af en panserværnsraket affyret fra Gaza.

    Der er tale om krigslignende tilstande i området i øjeblikket, fortæller Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, som befinder sig i Jerusalem.

    Han fortæller, at Hamas for få timer siden igen sendte raketter ind over det centrale Israel mod storbyen Tel Aviv. Samtidig jævnede den israelske hær en 15-etager høj bygning med jorden på hovedgaden i Gaza By.

    - Så det er meget voldsomme handlinger, vi ser. Det der egentlig mangler for, at de når til en reel krig, er, at Israel igangsætter en landoffensiv i Gaza, siger korrespondenten.

    Bomber fra israelske kampfly jævner et højhus med jorden ved Gazas travleste handelsgade. Bygningen husede blandt andet Hamas' tv-kanal:

    Han peger på, at Hamas her til aften har meldt sig klar til at indgå en form for våbenhvile.

    - Men det har Israel på nuværende tidspunkt sagt nej til. Israel føler ikke, at de har opnået, hvad de vil i denne omgang, siger Allan Sørensen.

    USA har i dag besluttet at sende den højtstående diplomat Hady Amr til Jerusalem for at få stoppet volden, og det er en interessant udvikling, siger korrespondenten.

    - USA har den tunge vægt her. Og hvis deres repræsentant kommer her i morgen, så har det helt klart en vigtig betydning, siger han.

    Kamphandlingerne mellem Israel og Hamas kan få alvorlige konsekvenser, advarer FN's udsending, Tor Wennesland.

    - Der er risiko for en voldsspiral, siger Wennesland, der også advarer om "en regulær krig", beretter Ritzau.

    FN's Sikkerhedsråd var tidligere i dag samlet til et nyt hastemøde om konflikten mellem Israel og palæstinenserne, men det lykkedes endnu engang ikke parterne at nå til enighed om en fælles udtalelse. I mandags nægtede USA ifølge nyhedsbureauet at slutte sig til en udtalelse, som opfordrede parterne til at afstå fra nye provokationer.

    Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, opfordrer til en de-eskalering:

    Den amerikanske udenrigsminister beskriver her til aften billederne af dræbte børn i Gazastriben som "skrækkelige", men han forsvarer i samme ombæring de israelske luftangreb.

    - Israel har en ekstra byrde i at forsøge at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at undgå civile tab, også når det retmæssigt reagerer for at forsvare sit eget folk, siger Blinken ifølge Ritzau.

  • Landmand fik firedobbelt svine-støtte: Først sagde styrelse nej. Men så blandede ministeren og lobbyorganisation sig 

    Et landbrug omgik i 2016/2017 loftet for støtte på syv millioner kroner ved at dele landbruget op i fire virksomheder. Dermed blev der søgt om 28 millioner kroner i stedet, lyder det i rapport fra Rigsrevisionen. Grafik: Søren Winther Nørbæk

    Hvis en landmand kan få syv millioner kroner i støtte til sin svinestald, kan han så få fire gange syv millioner kroner, hvis han siger, han har fire svinestalde? Altså 28 millioner kroner?

    Det spørgsmål er centrum i en ny møgsag, som har ramt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrugsstyrelsen.

    Det korte svar er ja, det kunne han. Men dét måtte han ikke. I hvert fald ikke ifølge Rigsrevisionen, der i dag er kommet med en ny rapport. Den kritiserer i skarpe vendinger myndighederne forvaltnings af EU's landbrugsstøtte.

    Og ikke nok med det, så peger rigsrevisorne på, at både daværende minister på området, Esben Lunde Larsen (V), og landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer pressede på for at få styrelsen til at godkende de fire ansøgninger fra den samme landmand om millionstøtte, som den i første omgang havde afvist.

    Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer.
    Mette Abildgaard, statsrevisor, Det Konservative Folkeparti

    Klaus Frandsen, der er statsrevisor for Radikale Venstre, kalder det ‘højst usædvanligt’, og Rigsrevisionen fremhæver i sin rapport netop denne sag, som de kalder ‘principiel’ fordi EU-kommissionen foreløbigt har underkendt den ‘på grund af omgåelse’.

    Der var nemlig et loft på, hvor meget støtte en landmand kunne få fra den pulje, der hed ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”. Loftet lød på syv millioner kroner.

    Så da én landmand sendte fire ansøgninger fra fire virksomheder, der var oprettet på samme tid, kort før støtteordningen åbnede, var Landbrugsstyrelsens første reaktion i oktober 2016, at han skulle afvises med ‘henvisning til forsøg på omgåelse af støtteloftet på 7 millioner kroner’.

    Men 1. Februar 2017 tager styrelsen sagen op igen. Ifølge styrelsen fordi ansøgningerne havde ‘stor bevågenhed hos erhverv og hos miljø- og fødevareministeren.’

    Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Det fremgår desuden af Rigsrevisionens rapport, at ansøgningerne er blevet drøftet på et møde mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, og Rigsrevisionen skriver:

    “Landbrugsstyrelsen har ikke over for Rigsrevisionen kunnet redegøre for sagen, og der findes ikke et referat fra mødet.“

    Styrelsen beslutter kort efter, at der kan gives tilsagn til ansøger. Og Landbrugsstyrelsen orienterer telefonisk Miljø- og Fødevareministeriets departement om, ‘at ansøgningerne blev imødekommet i marts 2017 efter pres fra Landbrug & Fødevarer.’

    Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at svare på DR Nyheders spørgsmål, men har sendt en mail, hvori de erkender at have presset på for at få sagerne behandlet.

    “Det er svært at være uenig i, at sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen var stærkt kritisabel i den her periode. Alt gik så langsomt, behandlingen af ansøgninger blev udskudt,” siger klimadirektør Niels Peter Nørring i mailen.

    Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

    Hos Landbrugsstyrelsen tager man kritikken fra Rigsrevisionen meget alvorligt, siger direktør Jette Petersen. Men hun afviser også at være ført af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

    I rapporten står der, at I har kontaktet ministeriet og sagt, at efter pres fra Landbrug & Fødevarer har I ladet ansøgninger gå igennem alligevel. Det lyder ufatteligt farligt i mine øjne, at en interesseorganisation for landbruget kan få jer til at udbetale penge, I ikke ved, om de har ret til på den måde?

    - Det gør vi heller ikke. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i den periode var under stort pres fra omverdenen. Vi havde rigtig lange sagsbehandlingstider på en række ordninger og lige nøjagtigt de her ordninger, var der risiko for, at deres miljøtilladelser udløb. Så der var generelt stort pres for, at vi fik givet tilsagn til alle ansøgere.

    - De her juridiske afvejninger på de fire konkrete sager spærrede for alle tilsagn. Der var stort pres på, at vi blev færdige med den samlede administration, siger Jette Petersen.

    Er du uenig med Rigsrevisionen, når de påpeger, at I efter pres fra Landbrug & Fødevarer, udbetalte penge, selvom I ikke vidste, om I gjorde det rigtigt?

    - Ja, det er jeg uenig i. De blev nøje juridisk vurderet i forhold til det konkrete indhold.

    Det er overordnet set ikke ulovligt at dele sit landbrug op i flere selskaber, understreger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver, Københavns Universitet.

    - Men hvis formålet alene er at maksimere støtte, så er det ulovligt, siger han.

    Og det kan være svært at bevise, om det er dét, der er tilfældet. Men når landmanden i den specifikke sag har oprettet alle fire virksomheder på samme dag umiddelbart før støtteordningen åbnede, er det ‘påfaldende’, siger han.

    Til gengæld er det ikke påfaldende, at lobbyorganisationen presser på.

    - Det er vel grundlæggende Landbrug & Fødevarers rolle at påvirke myndighederne, men der skal de bare vide, at de ikke skal lade sig presse, siger han.

    Puljen til svinestaldende er 100 procent finansieret af EU, og nu skal de penge måske betales tilbage. Det siger statsrevisor fra Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard.

    - Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer. Vi risikerer nu at skulle betale penge tilbage til EU på baggrund af denne sag, siger Mette Abildgaard.

    Landmanden, der altså søgte 28 millioner i alt, gjorde selv opmærksom på, at alle selvskaber havde samme ejer. DR Nyheder har været i kontakt med direktøren i den pågældende landbrugsvirksomhed, som dog ikke har nogen kommentar.

  • Ingen coronanedtur blandt landets største virksomheder: Pengene vælter ind

    A.P Møller-Mærsk kunne forleden præsentere det bedste kvartalsregnskab i årevis. (Foto: Fabian Bimmer © Scanpix)

    I mere end et år har corona været et uomtvisteligt faktum, som alle danskere har skullet forholde sig til.

    Udover en lurende sundhedskrise har særligt økonomien været på manges læber.

    Staten har spyttet milliarder ud i samfundet, alt i mens vi har hørt om nødråb og krise i landets erhvervsliv.

    De danske selskaber har en meget, meget sikker hånd på rorpinden..
    Jacob Pedersen, aktieanalysechef, Sydbank

    Men det er langt fra alle steder, det går skidt.

    Landets største virksomheder har de seneste uger afleveret kvartalsregnskab, og for rigtig mange virksomheder bliver bankbogen blot tykkere og tykkere.

    - Vi ser et billede af nogle danske virksomheder, som navigerer bedre i coronakrisen, end deres konkurrenter gør, fortæller aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.

    - Den udvikling i indtjening, vi har set i første kvartal, hvor verden også har været lukket ned, vidner om, at de danske selskaber har en meget, meget sikker hånd på rorpinden.

    I landets største selskab A.P Møller - Mærsk har man virkelig formået at tjene penge under krisen.

    Selskabets kvartalsregnskab afslørede et overskud på 16,8 milliarder kroner. Det svarer til, at den syvtakkede stjerne på Esplanaden har tjent 187 millioner kroner om dagen.

    Det er det bedste resultat i mere end et årti.

    Det, som har været særligt gavnligt for Mærsk, er de stigende fragtrater. Der er rekordstor efterspørgsel efter at få fragtet varer over de syv verdenshave, og det får bankkontoen til at bugne.

    - De rider på en succesbølge, som er drevet af meget høje fragtrater for at få transporteret containere rundt. Der er lidt ekstraordinær medvind til udvalgte virksomheder, fortæller Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

    Det kan også være, at der blandt aktieanalytikerne har været brug for lidt til at stabilisere blodsukkeret, efter medicinalgiganten Novo Nordisk aflagde regnskab for en uge siden.

    Selskabet slog alle analytikernes forventninger med en omsætning på 33,8 milliarder kroner og et overskud på lige knap 15 milliarder kroner.

    Samtidig var resultatet så lovende, at selskabet nu opjusterer sine forventninger til indtjening over hele året.

    Og det der med at opjustere forventningerne til året er Novo Nordisk langt fra alene om.

    Også Pandora, GN Store Nord, Topdanmark og Carlsberg er nogle af de virksomheder, der nu lyder positive takter fra. De danske selskaber klarer sig jo forrygende, fortæller Jacob Pedersen.

    - Og det er uanset, om vi taler om de selskaber, som normalt ville gå relativt fri for de problemer, som corona forårsager som eksempelvis medicinalselskaberne, men også de cykliske selskaber som eksempelvis Mærsk og DSV klarer sig væsentligt bedre, end det man havde regnet med.

    - Det handler om, at nogle af de forstyrrelser, som er ude i verden, er en fordel for de her selskaber. Priserne på fragt buldrer derudaf, siger han.

    Hos den danske logistikgigant DSV er der gået så godt, at man samtidig har haft tid til at opkøbe virksomheden Agility Global Integrated Logistics for 26 milliarder kroner.

    En af grundende til, at vi nu ser så gode regnskaber fra mange af de store danske virksomheder, skyldes også, at mange virksomheder har været gode til at få skåret det unødige fedt fra. De har trimmet deres forretninger, så de er tilpasset en ny coronavirkelighed, fortæller Per Hansen fra Nordnet.

    - Det er trimmede virksomheder, der har tilpasset sig, og det giver rigtig gode regnskaber.

    Men selvom der er liv og glade dage i regnskabsbøgerne, så afspejles det ikke en til en på aktiemarkedet.

    Det skyldes ifølge Jacob Pedersen, at de danske aktier i lang tid har været blandt favoritterne blandt aktiehandlerne. Men efter vaccineudrulningen er blevet skudt i gang, har aktiehandlerne kastet deres opmærksomhed på andre områder.

    - Der er sket et stemningsskifte blandt aktiehandlerne. Det er pludseligt ikke dem, der har klaret sig godt igennem corona, man kigger på. Det er istedet de selskaber, som har lidt mest under corona, altså dem, som har størst gavn af genåbningen.

    Ser man gennem hele coronakrisen har de danske aktier dog klaret sig rigtig pænt.

    - De danske aktier er fortsat foran de europæiske aktier med længder.

    Per Hansen fra Nordnet fortæller, at de gode resultater, vi nu har fra de store virksomheder, i mange tilfælde allerede er indregnet i aktieprisen.

    - Aktiemarkedet er et sted, hvor man hele tiden forsøger at være seks til otte måneder foran, og det er også det, vi ser denne her gang. Så selv gode regnskaber er ikke nødvendigvis nogen garanti for, at aktiekurserne stiger på dagen eller umiddelbart efter, siger Per Hansen.

    Samtidig så har de grønne aktier haft det svært. I både Ørsted og Vestas har man på det seneste set store fald i aktiekursen.

    - De har haft det rigtigt svært, men det kommer efter et 2020, hvor begge aktier blev omtrent fordoblet. Og det gjorde de, uden at indtjeningen fulgte med, fortæller Jacob Pedersen.

    - Det, som præger Ørsted og Vestas, er nogle tømmermænd efter et fuldstændigt succesfuldt 2020, hvor mange investorer har investeret i grønne aktier i en tiltro til, at grønne aktier ikke kun gør verden grønnere, men også kan give nogle meget solide afkast. På kort sigt er aktiepriserne drønet i vejret i 2020 i et omfang, som man ikke kan forsvare ud fra den indtjening, de kommer til at levere, siger Per Hansen.

  • ”Vildledende” og ”mangelfuld”: Hård kritik af redegørelse om NemID-svindel

    NemID-svindel er blandt andet sket ved at svindlere har installeret overvågningsudstyr på offentlige biblioteks-computere

    En historisk stor sag om NemID-svindel bliver nu fulgt op af usædvanlig hård kritik af den myndighed, der er ansvarlig for sikkerheden med NemID.

    I dag kom det frem, at 174 danskere har været ofre for NemID-svindel ved hjælp af keyloggere i den hidtil største sag om den type svindel.

    Men nu retter flere eksperter en hård kritik mod Digitaliseringsstyrelsen for at lave en ”misvisende” redegørelse om styrelsens håndtering af svindel med NemID og NemKonto.

    - Redegørelsen er på flere punkter mangelfuld. Den giver et misvisende billede, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

    Kravet om en redegørelse kom fra Finansministeren, efter DR har afdækket, at flere hundrede danskere er blevet ramt af svindel med NemID og NemKonto, som Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for.

    Det har været et rigtig grundigt arbejde, hvor vi er gået det hele igennem.
    Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

    Også Sten Bønsing, der ligeledes er professor i forvaltningsret, er kritisk over for styrelsens redegørelse.

    - Det lader til, at de (Digitaliseringsstyrelsen, red.) ikke har styr på de henvendelser, de får. Når de så bliver bedt om at redegøre, så redegør de mangelfuldt, og det bliver vildledende og misvisende, siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

    Digitaliseringsstyrelsen afviser, at der er fejl eller mangler i redegørelsen.

    - Det er en meget grundig redegørelse. Et stort team i digitaliseringsstyrelsen har været alle mails igennem helt tilbage til 2015 og 2016. Det har været et rigtig grundigt arbejde, hvor vi er gået det hele igennem, siger Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

    Den ene del af redegørelsen handler om NemID-svindel, hvor gerningsmændene har installeret såkaldte keyloggere på offentlige biblioteks-computere.

    Men ifølge eksperterne tegner Digitaliseringsstyrelsens redegørelse et forkert billede af, hvor længe denne type svindel er foregået.

    Digitaliseringsstyrelsen skriver i sin redegørelse:

    ”I løbet af de ti år, hvor NemID har eksisteret, har der været to forløb, hvor keylogging er brugt til at franarre borgere deres NemID bruger-id og adgangskoder. Det er sket i 2017 og 2020.”

    Men DR’s research viser, at keylogger-svindel er foregået i både 2015, 2016, 2017, 2019 og 2020. Det fremgår af retsdokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

    - Styrelsen giver indtryk af, at de har et overblik og at det kun er foregået i de to år – nemlig 2017 og 2020. Det er klart, at det ikke lever op til styrelsens forpligtelser, når de skal redegøre for ministeren, siger Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

    Digitaliseringsstyrelsen skriver til DR, at formuleringen i redegørelsen skal forstås på den måde, at 2017 og 2020 er de år, hvor styrelsen ”bliver orienteret om efterforskning af sager med svindel med NemID.”

    Det er ikke dækkende, og det er ikke fyldestgørende.
    Sten Bønsing, professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet.

    - Det har ikke noget at gøre med hvornår svindlen er foregået, skriver Digitaliseringsstyrelsen til DR.

    Men den forklaring køber forvaltningsretsprofessor Frederik Waage ikke.

    - Jeg læser redegørelsen som om det kun er sket to gange, så oplysningen virker misvisende. Jeg synes, man står tilbage med et billede af, at styrelsen forsøger at skrive sig ud af, at der har været alvorlige sikkerhedsbrud, siger Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

    Forvaltningsretsekspert Sten Bønsing mener ikke, at Digitaliseringsstyrelsen lever op til sin forpligtelse til at skrive sandheden.

    - Det er ikke dækkende og det er ikke fyldestgørende, og det er i strid med sandhedspligten, siger Sten Bønsing, der er forvaltningsretsprofessor på Aalborg Universitet.

    Hovedparten af redegørelsen handler om de advarsler, som Digitaliseringsstyrelsen har fået om svindel med NemKonto.

    I redegørelsen fremgår der en oversigt over 27 ”henvendelser vedrørende sikkerheden i NemKonto”, som styrelsen har modtaget siden 2015.

    Men eksperterne kalder redegørelsen mangelfuld, fordi en række yderligere advarsler, som styrelsen har fået fra blandt andet politiet og Skat, ikke er taget med.

    - En redegørelse skal selvfølgelig være rigtig, men den her er på flere punkter ikke retvisende, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

    Et af eksemplerne er fra oktober 2017, hvor Digitaliseringsstyrelsen får en advarsel om NemKonto-svindel fra Skat.

    Skat forklarer, hvordan en ”bagmand” har ændret andre personers NemKonto til en bankkonto, som bagmanden kontrollerer. På den måde har bagmanden fået fat på pengene.

    Skatterne udbetales til en NemKonto, som peger på en stråmandskonto,” står der i et dokument om advarslen, som DR har fået aktindsigt i hos Digitaliseringsstyrelsen. Dokumentet har overskriften ”NemID misbrug og NemKonto”.

    Alligevel er advarslen ikke at finde i Digitaliseringsstyrelsens redegørelse.

    Da DR spørger hvorfor, skriver Digitaliseringsstyrelsen til DR, at dialogen med Skat blandt andet handlede ”om muligheder for spærring på CPR-numre ifm. NemID oprettelse.”

    - Dette spørgsmål er ikke relateret til NemKonto og indgår derfor ikke i oversigten over henvendelser herom i redegørelsen, skriver Digitaliseringsstyrelsen til DR.

    Men den forklaring forstår professor Sten Bønsing ikke.

    - Tabellen i redegørelsen, som de har afleveret, er ikke fyldestgørende. Den skal indeholde den information. Der er tale om et meget centralt emne. Det er i bund og grund, det, redegørelsen handler om, siger Sten Bønsing, der er forvaltningsretsprofessor på Aalborg Universitet.

    En anden advarsel, der ikke er at finde i redegørelsens oversigt over advarsler, er fra april 2018.

    En medarbejder i Digitaliseringsstyrelsen skriver til Skat, at en bank har henvendt sig med nogle sager, der ligner NemKonto-svindel.

    Ifølge banken handler sagerne om ”snyd”, og at der kunne være tale om ”illegitim ændring af NemKonto”.

    - Vi ser desværre en stigende tendens hertil, skriver Skat tilbage til Digitaliseringsstyrelsen i mailen, som DR har fået aktindsigt i.

    Da DR spørger, hvorfor det ikke er med i redegørelsen til ministeren, svarer Digitaliseringsstyrelsen, at ”det er ikke angivet, at der skulle være tale om svindel med NemKonto”.

    Men det kan professor Sten Bønsing ikke få til at hænge sammen.

    - Illegitim betyder jo i strid med reglerne eller ulovligt, så det er svært at sige andet, end at det er en væsentlig detalje. Det er forkert når Digitaliseringsstyrelsen forklarer sig med, at det ikke er angivet, at der var tale om svindel, siger Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

    Embedsfolk og myndigheder har en sandhedspligt, når de for eksempel afleverer en redegørelse til en minister, forklarer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret.

    - Man kan stille spørgsmål ved om sandhedspligten er overholdt her. I sådan en redegørelse er man forpligtet til at samle al relevant viden om problemet. Redegørelsen virker på flere punkter ikke sandfærdig. Den giver i hvert fald ikke det fulde billede, siger Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

    Han mener, at en ekstern advokatundersøgelse kan være relevant.

    - Man kan spørge, om det er klogt, at Digitaliseringsstyrelsen skal undersøge sig selv. Man bør overveje at få lavet en uvildig undersøgelse.

    DR har forelagt kritikken for Finansministeriet, som havde bedt om redegørelsen fra Digitaliseringsstyrelsen.

    Onsdag aften meddeler Finansministeriet, at Digitaliseringsstyrelsen nu bliver pålagt at lave en ny version af redegørelsen.

    - Jeg ser med stor alvor på de nye oplysninger, som DR har lagt frem. Jeg har på den baggrund bedt Digitaliseringsstyrelsen lave en ny version af redegørelsen, der medtager de oplysninger som kritikken går på, så hele sagens omfang bliver belyst, siger Finansminister Nicolai Wammen (S) i et skriftligt svar til DR.

    Han tilføjer, at den nye redegørelse vil blive oversendt til Folketinget.

  • Dødvande i forhandlingerne mellem sygeplejersker og arbejdsgivere

    De har siddet overfor hinanden i ti timer i dag, men der er fortsat ingen aftale mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Derfor er parterne nu gået hver til sit.

    Det skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.

    - Jeg kan sige, at der er svære forhandlinger, som tager lang tid. Men vi holder fast i, at vi forsøger at opnå en aftale, før tiden løber ud, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i pressemeddelelsen.

    Forhandlingerne bliver genoptaget mandag.

    En strejke kan 21. maj bryde ud blandt landets sygeplejersker, der har stemt nej til en ny overenskomst.

  • Jay-Z, Foo Fighters og Tina Turner er blandt dem, der er optaget i Rock & Roll Hall of Fame

    Rapperen Jay-Z er blandt dem, der er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

    Jay-Z, Foo Fighters, Tina Turner, The Go-Go's, Carole King og Todd Rundgren er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame. Det skriver NBC News.

    For at komme i spil til listen skal der være gået 25 år fra kunstnerenes første udgivelse. Og så skal man have lavet musik, "hvis originalitet, påvirkning og indflydelse har forandret rock & roll".

    Tre af navnene har dog været på listen tidligere. Foo Fighters' forsanger, Dave Grohl, kom med i 2014 som en tredjedel af Nirvana. Singer-songwriter Carole King fik plads i 1990 for sit samarbejde med Gerry Goffin, mens Tina Turner i 1991 kom med for samarbejdet med sin mand Ike Turner.

  • Prins Joachim om sin plads i den kongelige familie: 'Det er ikke altid nemt'

    Prins Joachim fortæller til et fransk magasin om rollen som nummer to efter sin storebror. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    For første gang sætter prins Joachim ord på den utilfredshed, han føler i forbindelse med sin rolle i det danske kongehus.

    Det sker i et interview med det franske magasin Point de Vue, som er landets version af Billed Bladet. Da prins Joachim bliver spurgt til sin rolle som nummer to efter kronprins Frederik, lyder svaret:

    - Mellem os, så er det mere kompliceret. Kronprinsen skal blot følge tingenes gang. Men intet er defineret, hvad angår den rolle, der tilhører nummer to og hans hustru. Hverken skriftligt eller mundtligt. Min far kendte den samme utilfredshed, og det lykkedes ham aldrig at få en klarhed over sin plads i den kongelige familie.

    Efterfølgende spørger magasinet, om det er op til prinsen selv at definere sin rolle, hvortil han svarer:

    - Det er ikke altid lige let. Det er op til os selv at finde ud af det, mens vi bliver på pladsen som nummer to.

    DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, interviewede sidste år prins Joachim, og hun mener, at prinsens udtalelser er iøjefaldende:

    - Prins Joachim kommer måske lidt uforvarende til at puste til ilden, når han over for det franske magasin Point De Vue sammenligner sin utilfredshed med sin fars utilfredshed, efter som prins Henrik flere gange skabte postyr i kongeriget ved at udtale sig kritisk om sin egen rolle og situation i den danske kongelige familie.

    Ifølge Stéphanie Surrugue er der dog en afgørende forskel i rollen som prinsgemal og i prins Joachims position som nummer to efter kronprinsen.

    - Danmarkshistorien har haft masser af eksempler på små brødre, men prins Henrik var den første prinsgemal i historien. Man har ikke kunnet slå op i historiebøgerne og se, hvad en prinsgemal skulle gøre, siger hun.

    Udover at berøre sin rolle i den kongelige familie, fortæller prins Joachim i interviewet med Point De Vue også om sin families liv i Frankrig og om den blodprop, han sidste år blev ramt af.

    Derudover udtaler han sig som det første medlem af den danske kongelige familie om prins Harry, der sidste år trak sig fra at være 'fremtrædende medlem' af den britiske kongefamilie sammen med sin hustru Meghan, hertuginde af Sussex. Parret flyttede desuden fra Storbritannien til USA.

    - Jeg har enormt respekt for prins Harry. Han er meget modig. Han har turdet følge sit hjerte. Han er den eneste, der ved, hvordan han tænker, siger prins Joachim i interviewet.

    Prins Joachim startede på jobbet som forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Paris i september 2020. (Foto: Kongehuset © Scanpix)

    Ligesom prins Joachim er prins Harry også lillebror til landets kommende konge, og deres roller minder derfor om hinanden, pointerer Stéphanie Surrugue:

    - Jeg synes, det er interessant at notere sig, at netop de to prinser har en del til fælles. De er begge nummer to og den yngste prins. De har begge giftet sig med udlændinge og er flyttet til udlandet. Hvis nogen skulle kunne sætte sig ind i Prins Harrys beslutning, må det være prins Joachim.

  • Forsker bag blodpladestudie: Kan ikke bruges i debat om vaccine-ordning

    En dosis med AstraZeneca-vaccinen gøres klar i Madrid i Spanien i dag. Danmark har valgt at tage vaccinen ud af vaccineprogrammet, men politikerne vil tilbyde den som frivilligt tilvalg. (Foto: Gabriel bouys © Scanpix)

    55 borgere fik tegn på aktive blodplader, efter at de havde fået et stik med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca. 25 personer, der havde fået en Pfizer eller Moderna-vaccinen havde ikke samme reaktion.

    Det er rasende interessant videnskabeligt, men det kan ikke isoleret set bruges til at afgøre, om det er en god idé for borgere at melde sig til at få stikket med vaccinerne fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

    Sådan lyder beskeden fra Anne-Mette Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut For Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

    - Man kan ikke konkludere noget om brugen af vaccinerne på baggrund af det studie, som vi har lavet, siger hun.

    Anne-Mette Hvas står bag det delstudie, der er kommet i fokus, efter at lægeorganisationen Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i dag fraråder borgerne at lade sig vaccinere med de omstridte vacciner i den frivillige tilvalgsordning, som politikerne har besluttet.

    I det brev, som DSAM har sendt ud, henviser formand Anders Beich blandt andet til det danske delstudie, der er en del af den såkaldte Enforce-undersøgelse, som tager blodprøver på et antalt borgere før og efter vaccination. Men studiet bør ikke være en vægtig del af debatten om tilvalgsordningen, siger forskeren bag.

    For lægmand må den her diskussion efterhånden være ufatteligt forvirrende.
    Søren Riis Paludan, professor

    For det er kun en lille brik i det puslespil, der skal afdække, hvad der fører til, at få patienter udvikler syndromet, der har fået navnen VITT og som kan føre til massive blodpropper.

    - Det understøtter bare den sammenhæng. Det understøtter den teori om, hvad det er, der sætter i gang mekanismen, siger professor Anne-Mette Hvas.

    - Måske har vi fat i noget, og så kan man arbejde videre med det. Vi er i fuld gang med at planlægge mere forskning, men man kan ikke konkludere noget i forhold til brugen af vacciner. Det er studiet simpelthen for småt til, siger hun.

    Hvis omtalen af studiet skulle have gjort nogle af de 150.000 danskere, der allerede har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen nervøse, kan hun berolige dem.

    - De skal overhovedet ikke være urolige. For vi har slet ikke set nogle komplikationer efter dag 28 efter vaccinationen, og der er vi længe forbi. Og de skal heller ikke være urolige over, at nogle har haft nogle blodplader, der har været lidt aktive. Vi har ikke set noget, der ser sundhedsmæssigt risikabelt ud i vores materiale.

    Det er en politisk beslutning, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson skal tilbydes i en tilvalgsordning baseret på ordination fra en læge.

    Sundhedsstyrelsen har omvendt vurderet, at det ikke giver mening at give de to vacciner til unge, sunde mennesker herhjemme, da smitten i Danmark er lav, og risikoen for komplikationer ikke står mål med risikoen for at udvikle et alvorligt corona-forløb.

    Den vurdering er Anne-Mette Hvas og Dansk Selskab for Almen Medicin begge enige i.

    Det er professor i virologi Søren Riis Paludan til gengæld ikke.

    Han mener, at vi nu befinder os i en situation, hvor der efterhånden er "sået alt for meget skepsis" om vaccinerne. Han mener ikke, at vi burde havde fravalgt især Johnson & Johnson-vaccinen i det vaccineprogrammet.

    - Hvis vi tager Johnson & Johnson-vaccinen, hvor vi har så mange doser i Danmark, har virkelig sjældne omend alvorlige bivirkninger, og hvor folk kun skal have en enkelt dosis, så ville det simpelthen katapultere den danske befolkning mod flokimmunitet, siger Søren Riis Paludan.

    Han finder det kritisabelt, at Dansk Selskab For Almen Medicin inddrager data fra et forstudie i debatten.

    - Jeg synes kun, at det giver ekstra uklarhed, at de går ud og siger det, de gør, uden at de har signifikant ny viden. Og data fra et forstudie har jo ikke informationsniveau, der ligger højere end den viden, vi har fra ca 10 millioner amerikanere, der er blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, med god effekt og meget sjældne bivirkninger.

    - For lægmand må den her diskussion efterhånden være ufatteligt forvirrende, siger Søren Riis Paludan.

    Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, mener ikke, at organisationen bidrager til uklarheden ved at inddrage de danske studier og delresultater i argumentationen for at fraråde tilvalgsordningen. For det er netop usikkerheden, der er hovedargumentet.

    Vi har ikke påstået, at der findes knaldhård viden på det her område. Vores pointe er netop, at vi er ved at undersøge, hvad er det, der skaber de her blodpropper, mens vi tilbyder vaccinen til unge, raske.
    Anders Beich, formand, Dansk Selskab for Almen Medicin

    - Jeg synes ikke, at vores pressemeddelelse giver udtryk for andet, end at der foregår undersøgelser af vaccinernes sikkerhed, og de er ikke afsluttet, men at de signaler, der er blevet fremlagt indtil videre, ser ikke ud til at tale til AstraZeneca-vaccinens fordel, siger han.

    - Vi er ikke engang færdig med at undersøge mekanismen bag den bivirkning, som vi har med at gøre her, der slår unge mennesker ihjel. Så derfor synes vi, at man skal lade tvivlen komme ungdommens sundhed til gode.

    - Det synes jeg ikke er at gå over stregen, men jeg medgiver, at vi måske har spekuleret for meget om, hvad er det, man kan forestille sig, og det er klart, at forskerne skal have lov til at være forbeholdne, siger han.

    - Vi har ikke påstået, at der findes knaldhård viden på det her område. Vores pointe er netop, at vi er ved at undersøge, hvad er det, der skaber de her blodpropper, mens vi tilbyder vaccinen til unge, raske, mener Anders Beich.

    Tidligere i dag fortalte han til DR, at tilvalgsordningen ifølge hans mening vil placere de praktiserende læger i en umulig situation i forhold til at vejlede deres patienter.

    Dansk Selskab for Almen Medicin frygter, at det kun er "toppen af isbjerget" med bivirkninger, man har set. (Foto: Dr)

    De to spor - med et vaccineprogram og en frivilligt program - er "en meget mærkelig ordning", mener han.

    - Med den ene hånd går vi meget forsigtigt til værks og tager vacciner ud af vaccineprogrammet, og med den anden hånd der siger vi så: "Hvis I vil have de her vacciner, så kan I godt få dem alligevel". Det er en meget mærkelig situation at sidde midt i, siger Anders Beich.

    Sundhedsstyrelsen har netop sendt vejledningen for tilvalgsordningen til høring, og har derfor ingen kommentarer til lægernes skepsis.

    Det har sundhedsordfører for regeringspartiet, Rasmus Horn Langhoff (S), heller ikke. Han tvivler dog ikke på, at tilvalgsordningen bliver til noget.

    - Jeg er rigtigt optimistisk på, at det kommer til at blive gennemført. Det kommer til at blive gennemført snart, og det kommer til at blive gennemført fint, siger han.

    OPDATERING: Artiklen er opdateret med en kommentar fra Anders Beich fra DSAM, der forholder sig til kritikken af foreningens brug af data fra det danske forstudie.

  • Trump-kritiker fjernet fra toppost: Loyalitet til Trump har vundet over sandheden

    Liz Cheney er blevet fjernet fra ledelsen hos Republikanerne. Hun er datter af den tidligere vicepræsident Dick Cheney og udtalt Trump-kritiker. (Foto: Chip SOmodevilla © Scanpix)

    Liz Cheney er her til eftermiddag blevet fjernet fra posten som den tredjehøjest placerede republikaner i Repræsentanternes Hus.

    Det står klart efter en afstemning blandt Republikanerne.

    Den - nu tidligere - højtstående republikaner har raget sig uklar med en stor del af sine partifæller ved at tage afstand til Donald Trumps udokumenterede beskyldninger om valgfusk og hendes beslutning om at stemme for at stille Trump for en rigsret efter angrebet på Kongressen i januar.

    Så sent som i februar overlevede hun en lignende mistillidsafstemning, som den i dag. Her stemte 61 republikanere for at fjerne Cheney fra sin post, mens 145 stemte imod.

    Men den seneste tid er modstanden mod hende vokset, og blandt andet den republikanske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, har gjort det klart, at han vil af med Cheney.

    Nu har McCarthy og mange af hans partifæller fået deres vilje.

    Liz Cheney har flere gange slået fast, at hun mener, at Republikanerne står ved en helt afgørende skillevej, hvor partiet enten skal vælge at være loyal over for USA og landets forfatning eller over for præsident Trump og "den store løgn" om præsidentvalget.

    Omvendt har partifæller beskyldt hende for at være splittende og fokusere for meget på fortiden i stedet for at se frem mod de afgørende midtvejsvalg næste år, hvor republikanerne agter at genvinde magten i Repræsentanternes Hus.

    Efter dagens afgørelse slog Cheney fast, at hun vil fortsætte sin kamp mod den tidligere amerikanske præsident, og at partiet står ved en skillevej:

    Republikanernes beslutning om at trække gulvtæppet væk under Cheney skyldes blandt andet en idé om, at der er brug for Donald Trump for at vinde næste års midtvejsvalg, vurderer Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.

    - Loyalitet slår sandheden, lyder det fra korrespondenten i en lynanalyse.

    Flere amerikanske medier forventer, at kongresmedlemmet Elise Stefanik kommer til at overtage den republikanske toppost efter Liz Cheney. Det 36-årige republikanske stjernefrø støttes af Donald Trump og annoncerede her til eftermiddag sit kandidatur til den ledige toppost.

    I et brev til sine partifæller opfordrer hun til et opgør mod præsident Bidens "radikale" og "socialistiske" dagsorden:

    Liz Cheney har ikke trukket i land op til dagens afgørende afstemning. Tværtimod valgte hun i nat dansk tid at tage ordet i Repræsentanternes Hus og holde en dundertale mod Donald Trump.

    - Vi skal fortælle sandheden. Valget blev ikke stjålet, og USA har ikke fejlet, lød det blandt andet fra Cheney, der sagde, at Trump har gang i et "korstog for at underminere vores demokrati".

    - Hvis man forholder sig tavs og ignorerer løgnen, styrker man løgneren, lød det blandt andet fra Liz Cheney med henvisning til Trump-lejrens usandheder om, at massiv vælgersnyd frastjal ham valgsejren ved præsidentvalget i november.

    Barbara Comstock, der er tidligere republikansk kongresmedlem og en allieret af Cheney, støtter hendes beslutning om at tale sine partifæller imod.

    - Jeg tror, at Liz forstår, at det ikke er værd at sælge sin sjæl for at være nummer tre hos partiet, der er i mindretal, siger hun til New York Times.

    Også den republikanske senator Mitt Romney er imod behandlingen af Cheney. Også han stemte for at stille Donald Trump for en rigsret i kølvandet på angrebet på Kongressen.

  • Borgere kan have spist forurenet kød i flere årtier: Cecilie frygter for sit ufødte barn

    Cecilie Roland frygter, at hun har store mængder af det giftige stof PFOS i kroppen, som hun kan have givet videre til sine børn. (Foto: Ann Smed Madsen © (c) DR)

    Bodystockings, sparkedragter og sutter er lagt klar på børneværelset til det barn, som Cecilie Roland venter sig.

    Men der er ikke kun lykke at spore på værelset.

    Cecilie Roland har nemlig spist kød fra køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør, hvor skum fra brandøvelser på skolen med det nu forbudte fluorstof PFOS har spredt sig til omgivelserne og derfra videre til kvæget, og Cecilie Roland frygter, at det kan have store konsekvenser for sit ufødte barn.

    Hvad skal jeg sige, når jordemødrene beder mig om at lægge hende til, og jeg er nødt til at svare, at jeg er for giftigt til, at mit barn må drikke af min mælk.
    Cecilie Roland

    Fordi Cecilie Roland er gravid, har hun allerede fået taget prøverne, men i de kommende uger skal yderligere 178 personer fra Korsør undersøges nærmere for, om de har det sundhedsskadelige stof PFOS i kroppen.

    - Ventetiden er rigtig lang, siger Cecilie Roland.

    Hun frygter, at det hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof bliver givet videre til sit barn, når hun ammer det, og derfor håber hun, at nå at få svar på undersøgelserne, inden hun skal føde.

    - Jeg bruger mange timer i løbet af dagen på at tænke situationen igennem. Hvad skal jeg sige, når jordemødrene beder mig om at lægge hende til, og jeg er nødt til at svare, at jeg er for giftigt til, at mit barn må drikke af min mælk, siger Cecilie Roland.

    Det er i kødet fra kvæg, der har græsset på en forgiftet mark i Korsør, der er fundet store mængder PFOS. (Foto: Ann Smed Madsen © (c) DR)

    Borgerne blev i første omgang henvist til deres egen læge af Styrelsen for Patientsikkerhed, men her var der ikke tilstrækkelig viden om problemet.

    Men for nylig besluttede Region Sjælland at tilbyde bekymrede borgere en undersøgelse, uden at de skulle have en lægehenvisning:

    - Når man står i sådan en situation, har man brug for en afklaring og i øvrigt at få tryghed omkring ens egen sundhedstilstand, så derfor har vi valgt at sikre den tryghed, så hurtigt det kunne lade sig gøre, siger formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S).

    Det er rigtig dejligt, at man har fundet ud af, hvem der skal tage sig af os.
    Kenneth Nielsen, formand for Kogræsserforeningen i Korsør

    Den beslutning glæder formanden for Kogræsserforeningen i Korsør, Kenneth Nielsen, det er nemlig på tide, at der er nogen, der tager ansvar.

    - Det er rigtig dejligt, at man har fundet ud af, hvem der skal tage sig af os, og at der så småt også begynder at ske noget, siger han og tilføjer:

    - Det gør, at der forhåbentligt falder en smule ro på, hos de folk, der går og er lidt ængstelige over, hvor meget de indeholder af det her stof, og hvilke konsekvenser det kan få.

    Kenneth Nielsen har ligesom cirka 50 andre familier spist af kødet fra de forgiftede kvæg, men han har svært ved at placere ansvaret.

    - Jeg må leve med, at jeg ikke kan pege fingre ad nogen. Men jeg er dødsens bekymret - også fordi fundene i 2020 var tårnhøje, men vi har jo spist kød derfra i 15 år, siger han.

    Køerne på marken i Korsør Nor, hvor der er fundet store mængder PFOS. (Foto: (Privat foto) © (Privat))

    Cecilie Rolands ufødte barn er nummer tre i børneflokken, og mens storebror ikke har haft store problemer med sygdom, har to-årige Olivia derimod været ramt.

    Hun har været syg meget ofte og indlagt flere gange, og Cecilie Roland er bange for, at årsagen kan være, at hun har store PFOS-mængder i kroppen.

    - Vi har truffet beslutningen om at have kød fra de her kvæg, fordi vi mente, det var det bedste for os. Så at det kan påvirke min datters sundhed i så høj grad, gør mig forfærdelig ked af det, siger hun.

    Undersøgelser har siden vist, at der i kødet er 60 gange grænseværdien for PFOS, og at kødet er så forurenet, at et menneske i princippet kun må indtage et gram om dagen.

    Ifølge ledende overlæge Ann Lyngberg fra Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus er der ikke noget at gøre, hvis man har PFOS i kroppen.

    Men alle de ramte vil blive tilbudt rådgivning på sygehuset, og så kan de mange undersøgelser og nye viden gøre det lettere at rådgive PFOS-ramte i fremtiden.

    - Derfor giver det rigtig god mening at samle op på viden om de borgere, og på hvad de har af helbredseffekter, siger Ann Lyngberg.

    I 2014 anbefalede Miljøstyrelsen alle kommuner i landet at undersøge lokale forureninger med PFOS. Men først november 2020 opdagede Slagelse Kommune de store mængder PFOS i spildevandet i renseanlægget.

    Borgmester i Slagelse Kommune John Dyrby Paulsen (S) erkender, at der er sket en fejl i kommunen, da man ikke fulgte Miljøstyrrelsens anbefaling dengang.

    - Nu har vi fået dannet et team, som kan hjælpe os med at få taget nogle prøver, som vi kan bruge til at hjælpe de ramte, og så skal vi sørge for at få ryddet op på området. Få fjernet alt det PFOS, vi ved, er her, siger han.

    Miljøminister Lea Wermelin (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er blevet kaldt i samråd om sagen.

    Vi har forsøgt at få et interview med miljøminister Lea Wermelin, som dog henviser til Miljøstyrelsen, som det heller ikke er lykkedes at få et interview med.

Mere fra dr.dk