Nyheder

Muhammedtegning i DF-valgannonce

  • Muhammedtegning i DF-valgannonce
    Pia Kjærsgaard lægger ikke skjul på, at tegningen i annoncen forestiller Muhammed. (Foto: Brian Berg © Scanpix)

    En ny tegning af profeten Muhammed bliver nu sendt i omløb. Afsender: Dansk Folkeparti.

    Den nye Muhammedtegning optræder i en valgannonce under overskriften "Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke." Se annoncen (pdf) her

    Ifølge partileder Pia Kjærsgaard viser annoncen, at DF står fast på ytringsfriheden ved at insistere på at tegne Muhammed, hvilket er forbudt ifølge mange muslimer.

    MediaLinks:

    - Jamen, hvorfor skulle vi ikke gøre det? Er det forbudt? Tværtimod var det takket være Muhammedkrisen, at vi talte om den ytringsfrihed, vi var i færd med at miste. Vi skal hele tiden holde fast i de værdier og ikke være bange. Selvcensur er af det onde, siger Pia Kjærsgaard til Nyhedsavisen.

    Muhammedtegningen er lavet af Dansk Folkepartis grafiker og er tegnet af efter et portræt af den muslimske profet fra en bog om islam fra år 1683 af forfatteren Alexander Ross.

    Islamisk Trossamfund vil dog hverken værdige annoncen en kommentar eller lægge sag an for ærekrænkelse, som man gjorde mod Jyllands-Posten.

    - Pia Kjærsgaard vil kun bruge det til at provokere os og tiltrække opmærksomhed. Det er hun ikke værdig til. Vores politik er nu at ignorere provokationer fra Dansk Folkeparti, siger talsmand Kassem Ahmed.

    De fleste forskere afviser, at tegningen vil udløse de samme voldsomme reaktioner som under Muhammedkrisen.

    Lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet Klaus Kjøller betegner ligefrem annoncen som et eksempel på en genial valgkamp. Det skyldes, at Muhammedkrisen er et stærkt symbol, som alle har en holdning til.

    - Det er ret kløgtigt. De har alt at vinde med denne annonce. Al erfaring viser, at jo højere indvandrere og kultursammenstød kommer på dagsordenen, jo flere stemmer får Dansk Folkeparti, siger Klaus Kjøller.

    Seneste Nyt

  • 437 nye smittetilfælde siden i går. Antallet af indlagte falder med 12

    437 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. To personer er døde.

    Antallet af indlagte falder med 12 til 99. Det er det laveste siden slutningen af september sidste år.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Dagens smittetal er baseret på 163.188 pcr-test. Det svarer til, at 0,26 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 449.008 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Af de 99, der er indlagt på de danske hospitaler, er 20 på intensiv og 14 ligger i respirator. Det er færre indlagte end i går, hvor tallene var 23 og 16.

    Vaccinationsindsatsen skrider også fremad, og 2.658.203 personer har påbegyndt vaccination, mens 1.475.437 er færdigvaccinerede.

    Det svarer til henholdsvis 45,5 og 25,2 procent af den danske befolkning ifølge Statens Serum Institut.

  • Coronasmitten stiger i Rusland - særligt i Moskva

    Antallet af nye coronatilfælde i Rusland er steget med 47 procent sammenlignet med for en uge siden.

    I det seneste døgn er der konstateret 13.510 nye tilfælde i hele landet sammenlignet med 9.163 tilfælde 6. juni.

    Særligt i Moskva breder smitten sig - her er der registreret 6.701 tilfælde, mens der var 2.936 nye tilfælde sidste lørdag.

    Her har myndighederne varslet skrappere håndhævelse af kravet om brug af mundbind og handsker i den offentligt transport, butikker og på offentlige steder.

    Brud på reglerne straffes med bøder på 5.000 rubler, hvilket svarer til knap 430 kroner.

  • 13 personer er såret under skudepisode i Austin

    Mindst 13 personer er såret under en skudepisode i Austin, der er hovedstad i staten Texas.

    To af de tilskadekomne er i kritisk tilstand, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    - Jeg kan ikke sige, at der ikke er yderligere fare på færde, fordi den formodede gerningsmand stadig ikke er anholdt, siger afdelingschef i politiet i Austin Joseph Chacon.

    Skudepisoden fandt sted i byens underholdningsdistrikt natten til lørdag lokal tid, hvor der potentielt var titusindvis af mennesket samlet, skriver det lokale medie Austin American-Stateman.

    Det skyldes, at Texas' store motorcykelstævne bliver afholdt i hovedstaden denne weekend, hvilket typisk tiltrækker tusindvis af motorcyklister til byen - og især til underholdningsdistriktet.

    Årsagen til skudepisoden er ifølge afdelingslederen i politiet endnu ukendt.

    - Det står ikke klart, hvad der satte det i gang. Men for en sikkerheds skyld har vi underrettet FBI's terrortaskforce, siger han.

  • Saudi-Arabien sætter grænsen ved 60.000 pilgrimme i år

    På grund af coronapandemien sætter Saudi-Arabien endnu en gang grænser for, hvor mange muslimer der kan deltage i pilgrimsrejsen til Mekka.

    Antallet er 60.000 i år, mens det sidste år blot var 1.000 personer, der fik lov til at foretage pilgrimsfærden Hajj til islams helligste by.

    Pilgrimsfærden tillades dog kun for muslimer bosat i Saudi-Arabien.

    Sidste år var to tredjedel af dem udenlandske statsborgere fra 160 lande, som normalt er repræsenteret ved pilgrimsfærden.

    Den sidste tredjedel var sikkerhedspersonale og sundhedspersoner.

  • Forsvaret har sendt to F-16-kampfly til Bornholm

    Forsvaret har i dag sendt to F-16-kampfly til Bornholm for at håndhæve dansk suverænitet, skriver Forsvaret på Twitter.

    Det sker, efter at to russiske fly i går krænkede det danske luftrum omkring Bornholm, og det danske luftafvisningsberedskab måtte derfor på vingerne for at håndtere situationen.

    Forsvaret oplyser, at det er almindelig procedure indimellem at anvende andre flyvepladser end F-16-basen, der ligger i Skrydstrup.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kaldte i går sagen meget alvorlig og oplyste til Ritzau, at man nu forsøger at komme til bunds i sagen.

    Krænkelsen af det danske luftrum fik også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at indkalde Ruslands ambassadør i Danmark til en samtale i Udenrigsministeriet.

    - Her vil det blive gjort umisforståeligt klart, at Danmark ser med stor alvor på sagen, og vi forventer at få en både god, hurtig og fyldestgørende forklaring på de her hændelser.

    Over for DR uddyber Forsvaret, at gårsdagens begivenheder er en understregning af, at det er en god idé engang imellem at træne foranstaltning og handlingsmuligheder.

  • Italiensk politi anholder mand i sag om døde flygtninge i Storbritannien

    En internationalt efterlyst rumænsk statsborger er i dag blevet anholdt i Italien i forbindelse med sagen om de 39 vietnamesiske flygtninge, der blev blev fundet døde i en lastbil nær London i oktober 2019.

    Det skriver Reuters.

    Lastbilens chauffør, der er blandt de dømte, ringede selv til alarmcentralen, men da var det for sent. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    Der er angiveligt tale om den 28-årige mand, der leverede den lastbil, som blev brugt til at smugle flygtningene - to af dem blot 15 år - ind i Storbritannien.

    Her blev de blev dog fundet døde af iltmangel, da chaufføren ville se til dem.

    I januar blev fire mænd kendt skyldige i uagtsomt manddrab og idømt lange fængselsstraffe.

  • Midt i fodboldfesten 'snylter' flere på DBU og landsholdet end nogensinde før

    DBU har op til EM-slutrunden haft travlt med at kontakte adskillige erhvervsdrivende, som de vurderer lukrerer på deres brand uden tilladelse. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Mens de danske drenge i de kommende uger skal kæmpe for de røde og hvide farver til EM i fodbold, så er deres arbejdsgiver, Dansk Boldspil Union (DBU), også i gang med en hård kamp uden for kridtstregerne.

    Op til EM-slutrunden har DBU nemlig set flere erhvervsdrivende end nogensinde før, som ifølge unionen selv krænker landsholdets brand.

    Det gør de ved, at virksomhederne - både små som store - for eksempel bruger billeder af landsholdsspillere, viser DBU's logo eller bruger landsholdstrøjer i reklamer for deres egen virksomhed.

    - Der er flere sager denne her gang, end der har været ved tidligere slutrunder. Vi har mellem 100 og 150 sager af forskellig karakter, og 15-20 stykker af dem er relativt alvorlige, siger kommerciel direktør i DBU Ronnie Hansen.

    - Det hele er blevet mere digitalt, og det er meget nemt at stjæle et billede af nogle landsholdsspillere og lægge det ind i en reklame, udybber han.

    Den kommercielle direktør fortæller videre, at det i langt de fleste sager omhandler mindre virksomheder, som frivilligt retter deres markedsføring til, når de bliver kontaktet. Derfor er det kun i de færreste tilfælde, hvor det potenielt kan ende med en erstatningssag.

    Hvis man ser på en mindre virksomhed - for eksempel et værtshus, som viser kampen. Hvad forskel gør det så i virkeligheden, at man lige kan se et DBU-logo på deres Facebook-side?

    - Der er en grund til, at vi også er nødt til at bede de mindre om at gøre noget ved det. Denne type jura siger, at hvis du ikke sikrer, at alle skal overholder reglerne, så kan det blive sværere at håndhæve næste gang, siger Ronnie Hansen fra DBU.

    Baren Kargo i København kan have forbrudt sig mod DBU's kommercielle rettigheder, når de reklamerer for, at man komme og se kampene hos dem. Foto: Kargocph.

    En af de mindre virksomheder, der risikerer at få ørerne i DBU-maskinen, er baren og natklubben Kargo i København.

    I forbindelse med slutrunden har de lavet flere opslag på deres sociale medier.

    For eksempel bruger de et billede af Kasper Schmeichel i et Facebook-event uden tilladelse fra DBU.

    Generelt føler ejer Oscar Trap Elers, at det er rigtig svært at gennemskue, hvad de må, og hvad de ikke må op til EM-slutrunden.

    - Du har så mange forskellige elementer af ophavsrettigheder. Du har fotografen selv, så har du dem, der udbyder billeder, og så har du måske DBU i det her tilfælde eller andre store organisationer, som også har en holdning til, hvordan du må bruge det i markedsøjemed, siger han.

    Herunder fortæller barejeren om Facebook-eventet, hvor de har brugt et billede af den danske landsholdmålmand.

    Hvad gør I, hvis DBU kontakter jer og siger, at I krænker deres rettigheder, når I for eksempel bruger et billede af Kasper Schmeichel?

    - Så må vi tage billedet ned og så finde en ny måde at angribe det på. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke må bruge den del, som folk er interesserede i, fordi blikfang er en stor del af sociale medier, siger barejeren.

    Hvis man ser lidt nærmere på de sociale medier, så går der ikke længe, før man er helt klar over, hvorfor DBU lige nu kan have rigtig travlt med at se på sager om potenielt misbrug af deres rettigheder.

    DR Nyheder har de seneste dage overvåget udviklingen, og lige nu er der stadig adskillige konkurrencer, reklamer for arrangementer og lignende, som ikke overholder de kommercielle retningslinjer, DBU selv har skitseret.

    I forvejen er det en jungle at navigere i også i andre øjemed – så når det kommer til DBU og UEFAs måde at gøre det på, så er det endnu sværere for os at finde ud af, hvad der er hoved og hale i de her ting
    Barejer Oscar Trap Elers

    Vi har også talt med adskillige erhvervsdrivende, som samstemmende fortæller, at de ikke er klar over, at de potentielt krænker DBU's rettigheder. De vil dog alle rette ind, hvis DBU retter henvendelser til dem, siger de.

    Ifølge Jan Trzaskowski, der er professor i markedsføringsret på CBS, så er det ikke uden grund, at DBU vælger at tage kampen op mod mulige rettighedsbrud.

    DBU har nemlig store indtægter på alt, hvad der hedder landsholdet og har de fulde kommercielle rettigheder til brandet.

    Der er dog adskillige gråzoner for, hvad man må og ikke må, hvilket gør det svært for blandt andet mindre virksomheder, fortæller professoren.

    - Hvis vi ser isoleretDBU’s logo, så er det et varemærke, der er registreret, så der er ikke noget at diskutere. Der, hvor tingene bliver mere diffuse, er, når man taler om landsholdet som fænomen.

    - Når man hører ordet ’landsholdet’, så tænker man på det landshold, der er knyttet til DBU. Derfor ligger der en værdi i landsholdet som brand, som DBU har rettighederne til, siger professor Jan Trzaskowski.

    Ud over en hel række små sager om muligt brud på DBU's rettigheder, så er der også, hvad DBU betegner som de mere alvorlige.

    En af disse sager er mod elektronikgiganten Power, der har lavet en konkurrence, hvor de udlover billetter til Danmarks første EM-kamp. Det har fået DBU til at rasle med sablen.

    I sidste uge sagde Ronnie Hansen fra DBU følgende til Radio4 om sagen:

    - Vi er sikre på, at Power er ude og bruge nogle rettigheder, der ikke tilhører Power. De nasser på det brand, DBU og landsholdet har opbygget over mange år.

    Power er dog stærkt uenig og nægter at have gjort noget galt.

    - Jeg synes helt ærligt, at DBU skyder med spredehagl og bruger bøllemetoder, og det mener jeg ikke er DBU værdigt som organisation, lød det fra Powers direktør, Jesper Boysen, i en pressemeddelelse fra sidste uge.

    DR Nyheder har været i kontakt med Power, der ikke har yderligere at tilføje til striden med DBU.

    Denne reklame er et af stridspunkterne mellem DBU og elektronikgiganten Power.

    DBU ønsker over for DR Nyheder ikke at forholde sig til, hvad man vil gøre i den konkrete sag mod Power, men bekræfter, at de er klar til at gå til domstolene, hvis enkelte sager vurderes til at være grove nok.

    - Når først vi har sendt en skrivelse, og sagen er så alvorlig, at vi har tænkt os at reagere, så går vi jo hele vejen. Vi sender ikke sådan noget her ud for sjov, siger kommerciel direktør Ronnie Hansen og fortsætter:

    - Sagerne kan handle om, at man har brugt vores landsholdstrøje, man har brugt DBU’s logo, eller at man på anden måde sådan har snyltet på landsholdets brand eller landsholdets symboler.

    Fodboldunionen har da også tidligere gjort alvor af truslerne og har endda haft held med at tage en sag i retten.

    I januar sidste år blev onlinecasinoet LeoVegas dømt til at betale 500.000 kroner i erstatning til DBU for en reklamekampagne, hvor ekslandsholdspilleren Thomas Gravesen og landsholdsstjernen Nadia Nadim var iklædt de rød-hvide-farver.

    Og selv om de senere gjorde trøjerne orange, så faldt hammeren alligevel over LeoVegas.

    - Den efterfølgende ændring af farven på trøjerne til LeoVegas’ orange farve i kombination med hvid, distancerer ikke reklamekampagnen tilstrækkeligt fra den oprindelige kampagne, lød det i dommen fra Sø- og Handelsretten.

    Så hvis man i den kommende tid skal reklamere og bruge EM og landsholdet, så er det gode råd fra ekspert i markedsføringsret Jan Trzaskowski, at man skal forsøge at holde det helt nøgternt.

    - Man kan for eksempel nævne hvilken kamp, og hvor man kan se den henne. Og så skal man lade være med at give indtryk af, at landsholdet eller DBU er involveret, siger han.

    Tilbage på baren Kargo i København glæder de sig til, at EM bliver skudt i gang og håber på godt med gæster. Og derfor har det været nødvendigt med reklamer på Facebook, som de indtil nu har vurderet til at være inden for skiven.

    Er det ikke jeres eget ansvar at have styr på, hvad I må og ikke må?

    - Selvfølgelig er det vores ansvar at holde styr på, at vi ikke bryder nogle rettigheder. Men i forvejen er det en jungle at navigere i også i andre øjemed – så når det kommer til DBU og UEFA's måde at gøre det på, så er det endnu sværere for os at finde ud af, hvad der er hoved og hale i de her ting, siger ejer Oscar Trap Elers.

    Danmark spiller sin første kamp i EM mod Finland i dag klokken 18. Den kan du se på DR1.

  • Første aften med åbent til midnat: 'Fadøllene smager bare bedre efter 22'

    - Det er fremragende. Fadøllene smager bare bedre efter klokken 22.

    Sådan siger medejer af Old Irish Pub, Morten Ejby. Og han er en glad mand. Efter utallige måneder med tvangsnedlukninger er det lige, hvad han manglede.

    - Det er rigtig stort for os. Det er et stort skridt i den rigtige retning.

    I torsdags indgik de fleste af Folketingets partier nemlig endnu en genåbningsaftale, der betyder, at restaurationer nu må holde åbent til midnat. Inden da var sidste udskænkning klokken 22, og gæsterne blev sendt hjem, når klokken ramte 23.

    Og ifølge Morten Ejby er det helt afgørende, at gæsterne nu må blive til midnat.

    - Det er perfekt timing med EM i fodbold. Kampen er lige begyndt (klokken 21 fredag aften, red.). Gæsterne kan se den færdig og drikke, indtil den er færdig, siger han.

    Man skal fortsat fremvise coronapas, når man besøger steder som Old Irish Pub. Men fra på mandag er det ikke længere et krav med mundbind, når man går på bar.

    Det er også vigtigt for flere af gæsterne, at de nu kan heppe på de danske drenge på fodboldbanen med en fadøl i hånden.

    Aftenen og natten er forløbet rigtig fint uden hverken vold eller andet i bybilledet. Så en rolig nat
    Peter Tholstrup, vagtchef Østjyllands politi

    En af dem er bargæsten Magnus Merrild, der nyder en kold fadøl, imens han ser EM-åbningskampen.

    - Hvis folk kun kunne være her til klokken 22, så var der måske kun halvt fyldt herinde. Der var mange, der var smuttet i forvejen. Så jeg synes helt klart, det gør noget ved stemningen.

    De mange iskolde fadøl, der for første gang længe blev skænket efter 22, har ikke skabt større problemer i København.

    - Politimæssigt har det været en god nat. Der har selvfølgelig været travlt, fordi der har været mange mennesker, men absolut en god nat, siger politiinspektør ved Københavns politi, Tommy Laursen.

    Han fortæller, at folk har opført sig ordentligt og været i godt humør. De få sager, der har været, har været i den milde kategori.

    Det er et kæmpe boost for vores forretning. Mange af vores afdelinger vil mærke en fordobling.
    Morten Ejby, partner Old Irish Pub

    Det billede gentager sig i Aarhus og omegn.

    - Aftenen og natten er forløbet rigtig fint uden hverken vold eller andet i bybilledet. Så en rolig nat, siger Peter Tholstrup, vagtchef ved Østjyllands Politi.

    Ifølge ham har der været mange mennesker i byen, særligt i Aarhus. Men også her har fadøllene altså ført til god stemning.

    Selvom der er god stemning på baren i København, så er der et gennemgående ønske.

    - Vi er mange, der savner den der lange bytur til klokken tre om natten. Men vi tager de små skridt, og så må vi se, hvor det fører hen, siger bargæsten Mathias Christiansen.

    Han er også taget i byen for at se, om Italien eller Tyrkiet ville løbe med sejren ved dette EM's åbningskamp.

    Og han er ikke den eneste, der drømmer om længere åbningstider. Det samme gør partner i Old Irish Pub, Morten Ejby.

    - Vi ønsker selvfølgelig mere, men vi tager alt, hvad vi kan få lige nu.

    For ham er de udvidede åbningstider utrolig vigtige, siger han.

    - Det har været rigtig, rigtig hårdt at holde forretningen kørende. Så det er lige, hvad vi manglede.

    Han spår, at de ekstra to timer vil gøre en kæmpe forskel for forretningens økonomiske situation.

    Vi er mange, der savner den der lange bytur til klokken tre om natten. Men vi tager de små skridt, og så må vi se, hvor det fører hen
    Mathias Christiansen, bargæst

    - Det er et kæmpe boost for vores forretning. Mange af vores afdelinger vil mærke en fordobling. Og selvfølgelig en fordobling af glade gæster.

    De udvidede åbningstider er en del af en større genåbningsplan. Fra den 15. juli må restauranter og barer holde åbent til klokken to om natten.

  • Tysklands regering vil afsætte to procent af landarealet til vindenergi

    Den tyske miljøminister Svenja Schulze vil øremærke to procent af Tysklands landareal til vindenergi.

    Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    - Når man siger ja til mere klimabeskyttelse, så må man også sige ja til mere strøm fra vind og sol, udtaler hun.

    Tyskland skal nedbringe udledningen af klimagasser med 65 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 - og blive klimaneutral inden 2045.

    Det indebærer blandt andet, at en større del af elforbruget i Tyskland skal dækkes med vedvarende energi.

  • De Grønne holder landsmøde, der kan blive afgørende for partiets valgkamp

    Kanslerkandidaten, Annalena Baerbock, fra De Grønne havde taget mange tyskere med storm, og det lovede fantastisk godt for efterårets parlamentsvalg i Tyskland.

    I nogle meningsmålinger havde partiet ovenikøbet overhalet Angela Merkels konservative CDU, der er landets største parti.

    Så propperne på den økologiske boblevin var klar til at blive løsnet, men de bliver måske på lidt endnu, for weekendes digitale landsmøde ser ud til at blive et krisemøde, mener DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

    Baerbock har flere uheldige sager i rygsækken - herunder pengegaver og et pyntet CV.

    Weekendens landsmøde kan blive afgørende for partiets valgkamp. Hvis landsmødet bliver kaotisk, og partiets valgprogram bliver præget af yderligtgående politiske krav, kan Annalena Baerbocks kanslerdrømme være ovre, før de overhovedet har taget rigtig form, skriver Michael Reiter.

    Søndag den 26. september er der valg til Forbundsdagen og delstatsvalg i Berlin, Mecklenburg-Vorpommern og Thuringen. (Foto: Sean Gallup / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Danske Spil taber 40 millioner kroner, hvis Danmark vinder EM

    Tiltroen til Danmark er historisk stor i spillemæssig forstand.

    For Danske Spil står til at tabe 40 millioner kroner, hvis Danmark vinder EM i fodbold.

    - Vi har aldrig oplevet den større. Og vi forventer, at der kommer endnu flere spil på Danmark, især hvis det går godt mod Finland i aften, siger oddsansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

    - Det kan sagtens ende med et tab på et trecifret millionbeløb, hvis Danmark går hele vejen.

    Omkring 50 procent af alle indsatser på EM-vinderen er sat på Danmark, der lige nu giver pengene 26 gange igen hos Danske Spil. Det matcher nogenlunde resten af oddsmarkedet.

    Danske Spil modtog allerede i 2017 indsatser på EM-vinderen, og enkelte spillere fik dengang spillet Danmark som europamester til odds 100.

    Det seneste års tid har oddset ligget på omkring 35-40, men er altså siden faldet yderligere, eftersom holdet har præsteret på banen, og slutrunden har nærmet sig.

  • Fra mandag kan du næsten droppe mundbindet i den kollektive trafik - men husk det i lufthavnen

    Fra mandag ophæves langt de fleste mundbindskrav i det offentlige rum.

    Men inden du kyler dem ad Pommern til, så overvej lige om du i løbet af sommeren skal på en flyvetur.

    De danske lufthavne følger nemlig internationale retningslinjer, når det kommer til mundbindsrestriktioner, og derfor skal du fortsat bruge mundbind eller visir, når du flyver.

    Det gælder både indenrigs- og udenrigsfly, skriver Transportministeriet.

    Og det er også en god idé lige at have et ekstra mundbind i lommen eller et visir ved hånden, når du skal med bussen, toget, metroen, letbanen eller færgen.

    For har du en ståplads i den kollektive trafik, skal du fortsat huske mundbindet. Du kan tage det af, når du sidder ned, men det skal på igen, når du skal ud af kollektive transportmidler. Det samme gælder, når du går ind.

  • G7-lande ventes at vedtage pandemi-plan i dag

    Statslederne i USA, Tyskland, Japan, Frankrig, Storbritannien, Canada og Italien ventes i dag at forpligte hinanden på at bruge alle de fornødne ressourcer for at stoppe pandemier inden for 100 dage.

    Amtibitionen er en del af den plan, som den videnskabelige rådgiver Sir Patrick Vallance og filantropen Melinda French Gates præsenterer på G7-topmødet i Cornwall ifølge en erklæring fra den britiske regering.

    Landene skal blandt andet sikre hurtigere udvikling af vacciner samt behandling og diagnosticering.

    Sydkorea, Sydafrika, Australien, Indien, FN og flere internationale organisationer deltager også i G7-topmødet.

  • Læk af palmeolie skaber lang kø på sønderjysk motorvej

    Tidligt i morges brød en lastvogn i brand på Sønderjyske Motorvej, hvilket betød, at motorvejen blev spærret af i begge retninger.

    Ved uheldet stødte lastvognen sammen med en personbil. Ingen fik alvorlige fysiske skader. Umiddelbart har vagtchef Ole Aamann ikke oplysninger om, hvordan sammenstødet kunne ske, skriver Ritzau.

    Tankvognen er fyldt med palmeolie, der nu lækker. Olien skal tømmes fra vognen, før den kan bjærges, og det kan tage flere timer at rydde op.

    Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man forventer, at afspærringen vil vare frem til klokken 15.

    Der er lige nu flere kilometers kø, skriver Sydjyllands Politi på Twitter. Skal du mod nord, kan du med fordel køre af ved afkørsel 67 mod Haderslev N og på ved 66 mod Christiansfeld.

  • Fiskers historie går verden rundt: Hævder at have været i munden på pukkelhval

    Kan du huske, da Pinocchio blev slugt af en hval og inde i maven på hvalen fandt sin far Geppetto, som havde ledt efter ham?

    Det samme er angiveligt næsten sket for en amerikansk hummerfisker, skriver flere internationale medier, herunder BBC.

    Det hævder han i hvert fald selv.

    Michael Packard fortæller, at han i cirka 40 sekunder befandt i munden på en enorm pukkelhval ved kysten til byen Provincetown, der ligger i Massachuetts.

    Den 56-årige hummerfisker troede i første omgang, at han blev angrebet af hvide hajer, men da han kunne ikke mærke nogle skarpe tænder, indså han:

    - Åh gud, jeg er fanget inde i munden på en hval, og han prøver at sluge mig. Nu sker det, jeg dør.

    Men hvalen ombestemte sig muligvis for Packard blev spyttet ud og landede i vandet, fortæller han.

    - Jeg var fri, og jeg flød bare rundt. Jeg kunne ikke tro det...

    Brandvæsenet i Provincetown bekræfter over for CBS News, at de svarede på et opkald klokken 08:15 lokal tid, for at hjælpe en skadet hummerfisker.

  • Engelske reportere tror på Danmark som EM's store overraskelse

    Næsten alle EM-turneringer har et hold, der overrasker alt og alle.

    Vi husker alle, hvordan det gik i 1992. I 2004 var det Grækenland, fire år senere stod Rusland som EM's store surprise og i 2016 var det vores islandske naboer.

    Men hvem bliver EM's kanin i hatten i år? Det har 13 fodboldskribenter fra den store engelske avis The Guardian forsøgt at gætte på.

    Og her har hele fire af dem valgt Danmark, som dem de tror mest på til at skabe turneringens helt store positive overraskelse.

    - De er meget solide med lige præcis så meget kreativitet, at de kan skabe gode resultater, skriver blandt andet den kendte engelske sportsjournalist og forfatter Jonathan Wilson.

    Og så glemmer vi lige med aftenens kamp mod Finland i baghovedet, at en af de engelske journalister også har de finske slutrundedebutanter som sit bud på en EM-overraskelse.

  • Den tyske præsident slår et smut forbi Danmark og fejrer Genforeningen

    Som alle andre festligheder blev fejring af 100-året for Genforeningen, hvor vi fik Sønderjylland tilbage, aflyst sidste år på grund af du-ved-nok-hvad. Covid-19.

    Men det betyder, at vi i stedet kan fejre det i år.

    Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, besøger Danmark hen over weekenden, han kommer blandt andet forbi en række sønderjyske byer.

    Sidste sommer var det 100 år siden, at Christian 10. stadfæstede den lov, der indlemmede Sønderjylland i Danmark. Den tyske forbundspræsident Frank-Walte Steinmeier kommer blandt andet og fejrer Genforeningen. (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)
  • Putin varmer op til møde med Biden: Forholdet er det dårligste i årevis

    De bilaterale relationer mellem Rusland og USA er under præsident Joe Biden sunket til det laveste niveau i årevis.

    Sådan lyder vurderingen fra den russiske præsident Vladimir Putin, der skal mødes med USA's præsident Joe Biden i Geneve i Schweiz i næste uge.

    - Vi har et bilateralt forhold, der er smuldret til det laveste punkt i de seneste år, siger Putin til NBC.

    Joe Biden vakte tidligere i år vrede i Kreml, da han kaldte Putin for 'morder' og varslede gengældelse for Ruslands angivelige forsøg på at få præsidentvalget i 2020 til at falde ud til Donald Trumps fordel.

    I interviewet med NBC roser Putin den tidligere amerikanske præsident, som han kalder både 'talenfuld' og 'usædvanlig'.

    Samtidig lader han forstå, at Bidens hårde ord ikke bekymrer ham det mindste.

  • S-tog holder stille efter personpåkørsel

    Der har tidlig i morges været en personpåkørsel ved Jægersborg Station i Nordsjælland.

    - Det betyder at linje A kører kun mellem Køge og Gentofte og igen mellem Lyngby og Hillerød, skriver DSB på sin hjemmeside.

    Nordsjællands Politi, redningsmandskab og Bane Danmark er til stede ved ulykkesstedet.

    Påkørslen skete klokken 05.50.

    Det fremgår ikke, hvornår togene kører normalt igen.

  • Grænseovergang spærret efter uheld

    Der er sket et færdselsuheld umiddelbart syd for den danske grænse ved Frøslev, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    Vejdirektoratet oplyser, at der nu er genåbnet i retning Grænsen.

    Politiet oplyser desuden, at der også er et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej mellem Haderslev N og Christiansfeld. En lastvogn er kørt ind i en bil, hvilket har medført brand. Motorvejen er i øjeblikket spærret af i begge retninger.

    Bilister mod syd opfordres til at køre af ved afkørsel 66 og på ved 65 - og omvendt for bilister, som kører mod nord.

    Lastvognen, der tidligere brød i brand, skal tømmes før den kan bjærges fra stedet.

    Det betyder, at den ene vognbane mod nord er lukket frem til klokken 15, og derfor kan der opstå kø.

  • Politiet melder om fredelige fester i nat

    I går aftes var det første gang i mere end et halvt år, at vi igen måtte bestille iskolde fadøl indtil midnat.

    Og selvom det betød mange folk på barer og i gaderne, så har det været en rolig nat i København.

    - Politimæssigt har det været en god nat. Der har selvfølgelig været travlt, fordi der har været mange mennesker, men absolut en god nat, siger politiinspektør ved Københavns Politi, Tommy Laursen.

    Og det billede ser ud til at være det samme i Århus og omegn.

    - Den er forløbet rigtig fint uden hverken vold eller andet i bybilledet. Så en rolig nat, siger Peter Tholstrup, vagtchef Østjyllands Politi.

  • KRONER & CORONA: Pas på, der er ild i dine penge!

    Der er fut i prisstigningerne i Danmark og i udlandet.

    Ild er en genial metafor for økonomi.

    Økonomien er et bål, der kan flamme op eller dø ud, alt efter hvor meget blus der er på.

    Ild kan man varme sig ved. En sund økonomi luner i vores liv med job, stabile indtægter, overskud til at støtte dem, der har brug for det og råd til at investere i nye ideer, der kan gøre verden til at bedre sted.

    Men man kan også brænde sig på den, ilden. En eksplosiv økonomisk optur kan ende med et brag, der koster job, udløser indtægtstab og sætter verden i stå.

    Ilden er sin egen herre og kan være svær at forudsige - men den kan også påvirkes af os.

    Man kan kaste benzin på bålet for at få mere gang i sagerne. Som når staten sprøjter ekstra penge ud i økonomien, eller nationalbanker sænker renterne. Eller man kan pøse vand på, for at dæmpe flammerne, når man strammer finanspolitikken og hæver renterne.

    Ild-metaforen er så genial, fordi den rummer økonomiens to sider – det opbyggende og det ødelæggende.

    Og hvorfor nu dette sprog-nørderi her i Kroner & Corona, hvor jeg fra uge til uge gerne vil give et billede af økonomiens tilstand efter coronakrisen?

    Fordi meget tyder på, at der er rimelig godt gang i bålet. Et af de steder, hvor økonomerne kigger opmærksomt hen lige nu, er prisstigningerne, inflationen, der i praksis opleves som, at vores penge bliver mindre værd: Dine penge brænder.

    En af ugens vigtigste økonomiske nyheder var:

    Det er intet galt i, at priserne ulmer, det skal de helst. Det bliver set som et sundhedstegn i økonomien.

    Derfor er der heller ikke noget problem i, at en Magnum-is er flere gange dyrere, end da den kom på markedet for 30 år siden – for generelt har vi alle sammen fået flere penge mellem hænderne.

    Men det må ikke gå for vildt for sig. Økonomer vil gerne have, at prisstigningerne er nogenlunde lige så kedelige som at se maling tørre. De bør stige stabilt uden de store udsving.

    Og det kan godt være, at den seneste udvikling ikke får økonomerne til at ligge søvnløse nat efter nat, men de sover ikke helt så roligt, som de plejer.

    Nye tal fra Danmarks Statistik viste torsdag, at de seneste stigninger i forbrugerpriserne ikke er set større siden 2012. Forbrugerprisindekset i Danmark steg med 1,7 pct. i maj i forhold til samme måned året før. Det kommer efter en række måneder, hvor prisstigningerne er taget til måned for måned.

    Historisk set er en inflationen på 1,7 pct. ikke så meget. Gennem de sidste cirka hundrede år har priserne taget store sving, og i lange perioder har stigningerne ligget meget højere. Ikke mindst omkring de to verdenskrige, men også i mere normale tider.

    De seneste to årtier er vi så blevet vant til en mere rolig udvikling med en inflation på omkring to pct. om året – og set det som en fin blus-styrke for økonomien.

    Alligevel optager inflationen lige nu økonomer – ikke bare i Danmark, men i hele verden. De tilsvarende tal for forbrugerpriserne i maj i USA lyder på en stigning på fem pct. Et tal, der gav international genlyd i ugen, der gik.

    For hvad er det, der skaber inflationen, og risikerer den at stikke helt af – er der tale om en overophedning af økonomien, ikke bare i Danmark, men i hele verden?

    Der kan være gode grunde til, at priserne stiger, og så er det ok, men der kan også være dårlige grunde, og så er det tid til at pøse vand på bålet for at dæmpe udviklingen.

    På vej ud af coronakrisen har to ting fået priserne til at stige.

    Der har været coronakaos i udbud og efterspørgsel. Pandemien satte store dele af verdens produktion i stå, fabrikker lukkede ned, containerskibe kastede anker. Det skete for at beskytte mod coronaudbruddet, men også fordi mange forventede et stort fald i efterspørgslen.

    Men netop som verdensøkonomien virkede udslukt, skete der noget. Efterspørgslen steg med uventet eksplosionskraft.

    Fabrikkerne måtte i gang igen, skibene atter på havene. Det store efterspørgselspres, mens udbuddet var skruet ned til vågeblus, har sendt priserne op, og i nogle brancher ligefrem givet mangel på varer, blandt andet fordi mange virksomheder pludselig køber store ekstra mængder ind til at have på lager, hvis verden igen lukker ned.

    Det er bøvlet lige nu, men det går over, lyder det fra mange økonomer, der ser coronakaoset i udbud og efterspørgsel som et midlertidigt hop i priserne.

    Den anden årsag skal man væk fra virksomhederne og forbrugerne for at finde og i stedet ind i verdens finansministerier og nationalbanker. Her har man reageret prompte på corona. De har været i skuret efter den helt store dunk med benzin.

    Regeringer i hele verden har – ligesom i Danmark – reageret på coronachokket ved at sprøjte penge ud over økonomien som aldrig før for at holde gang i den. Mest markant er den gigantiske hjælpepakker på 1.700 mia. dollar i USA.

    Samtidig har centralbankerne reageret ved at understøtte økonomien med fortsat lave renter og store hjælpeopkøb i finansmarkederne. Endnu en pengeudpumpning.

    Ingen er i tvivl om, at der var brug for benzin, da corona ramte. Kunsten er nu at ramme den rigtige dosering og at stoppe med at hælde på det rigtige tidspunkt. De stigende priser kan være et tegn på, at det er tid til at stille benzindunken tilbage i skuret.

  • Nedtur hos 'Die Grünen' i Tyskland efter pengegaver og sminket CV

    Kanslerkandidaten, Annalena Baerbock, fra De Grønne havde taget mange tyskere med storm, og det lovede fantastisk godt for efterårets parlamentsvalg i Tyskland. Nu er valgkampen kørt af sporet efter flere dårlige sager. (Foto: MICHAEL KAPPELER)

    Det gik ellers lige så godt for Tysklands miljøparti Die Grünen – ”De Grønne”.

    I ugevis havde deres nyslåede kanslerkandidat, Annalena Baerbock, storsmilet på samtlige avisforsider. Hendes skarpe intellekt og ungdommelige vigør havde taget mange tyskere med storm.

    I nogle meningsmålinger havde De Grønne endda overhalet landets største parti, Angela Merkels konservative CDU. Det lovede fantastisk godt for efterårets parlamentsvalg i Tyskland.

    Så propperne på den økologiske boblevin var klar til at blive løsnet. I denne weekend skulle De Grønnes digitale landsmøde markere den officielle start på partiets valgkamp.

    I stedet tegner landsmødet til at blive et krisemøde.

    For lige som festen skal til at starte, knækker popularitetskurven. Pludselig kan langt færre tyskere se for sig, at Annalena Baerbock overtager kanslerkontoret i Berlin efter Merkel, der ikke genopstiller. Det viser en frisk meningsmåling for tv-stationen ZDF.

    Hvad går der galt for Tysklands politiske himmelstormere?

    Bliver landsmødet kaotisk og valgprogrammet præget af yderligtgående politiske krav, kan Annalena Baerbocks kanslerdrømme være ovre, før de overhovedet har taget rigtig form.

    I slutningen af maj bliver det afdækket, at Annalena Baerbock modtog gratialer fra sit parti, som hun ikke opgav til den tyske parlamentsforvaltning, selvom hun var forpligtet til det.

    Ifølge nyhedsmagasinet SPIEGEL er der tale om et samlet beløb svarende til godt 188.000 danske kroner. Baerbock, der er De Grønnes partileder, fik blandt andet pengegaverne som tak for en succesrig valgkamp til Europaparlamentet i 2019 – og for sit arbejde under coronapandemien i 2020. Ifølge en talskvinde har partilederen ganske enkelt "glemt" at opgive beløbene, hvilket man får rettet op på.

    Annalena Baerbock har ikke gjort noget decideret ulovligt, hun har undskyldt og kaldt forløbet en "dum forseelse". Alligevel skader affæren kanslerkandidatens og miljøpartiets ry. For De Grønne har ofte krævet større gennemsigtighed hvad angår politikeres biindtægter. Nu fremstår de dobbeltmoralske.

    I begyndelsen af juni kommer det frem, at Annalena Baerbock har sminket sit CV på internettet.

    Indtil for nylig kunne man blandt andet læse, at hun er medlem af FN's flygtningehøjkommissariat og tænketankene German Marshall Fund og Heinrich-Böll-Stiftung. Men FN-institutionen optager slet ikke enkeltmedlemmer. Og i den ene tænketank var hun kun stipendiat, men ikke medlem – og den anden har hun meldt sig ud af.

    Annalena Baerbocks pressefolk er hurtige til at rette fejlene i CV’et, kanslerkandidaten undskylder igen og kalder sagen noget møg. Men hos nogle tyskere efterlader den et indtryk af, at den relativt uerfarne politiker prøver at fremstå mere kvalificeret til kanslerposten, end hun egentlig er.

    Sidst men ikke mindst kommer Annalena Baerbock for nylig ud med et tilsyneladende uformidlet krav om, at prisen på benzin bør forhøjes i Tyskland - et følsomt emne i et land, hvor privatbilisme er en hellig ko.

    Og reaktionerne kommer prompte – og fra samtlige andre partier. Den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, kalder forslaget "småligt". Den socialdemokratiske kandidat, Olaf Scholz, fastslår, at tiltaget "ikke vil sørge for bedre klimabeskyttelse, men for mere frustration". Flere partier kritiserer, at højere benzinpriser især vil ramme de økonomisk svage.

    De konkurrerende politikere skæver formentlig til meningsmålinger, der viser, at tre ud af fire tyskere er imod prisstigninger på benzin. At De Grønne desuagtet holder fast i deres krav, ser nu ud til at skade deres valgkamp. For det bekræfter et billede, kritikerne gerne tegner af miljøpartiet: at De Grønne vil forbyde og regulere sig ud af klimakrisen, og at det kommer til at blive dyrt for almindelige tyskere.

    I dønningerne på de uheldige sager, der med ét omgiver Tysklands miljøparti og dets kanslerkandidat, har De Grønne hårdt brug for at få deres valgkamp tilbage på sporet. Weekendens landsmøde burde være en oplagt mulighed. Men den truer med at synke ned i kaos.

    Der er blevet indgivet over 3.000 ændringsforslag til det valgprogram, De Grønne skal stemme om. Det er usædvanligt, selv for et parti hvis delegerede holder af at diskutere. Men der er mange, der synes, partiet er blevet for midtsøgende og for villigt til at indgå kompromiser. De vil have et mere venstreorienteret valgprogram, og det vil de kæmpe for.

    Partitoppen har kunnet koge antallet af forslag ned til omkring tyve. Men flere forslag truer fortsat et valgprogram, der gerne skal favne ind over den politiske midte og sikre De Grønne kanslerposten.

    Således vil oprørerne i partiet have endnu højere CO2-priser og en højere topskat, end hvad der er blevet formuleret i det foreløbige valgprogram. De vil have endnu skrappere hastighedsbegrænsninger på de tyske veje og et endnu tidligere stop for biler med forbrændingsmotorer.

    Ifølge Manfred Güllner, direktør i det tyske analyseinstitut Forsa, bliver landsmødet afgørende for De Grønnes valgkamp. Partitoppen skal "forhindre et venstreorienteret oprør," og "forsvare sin midtsøgende kurs, hvis partiet skal holde på vælgerne. Det er skadeligt, at de gang på gang falder tilbage i rollen som et forbudsparti," siger han til finansavisen Handelsblatt.

    Bliver landsmødet kaotisk og valgprogrammet præget af yderligtgående politiske krav, kan Annalena Baerbocks kanslerdrømme være ovre, før de overhovedet har taget rigtig form.

    Får De Grønne derimod styr på baglandet og på programmet, kan det meget vel være, at vælgerne ser igennem fingre med partiets fejl og fadæser i de seneste uger. Så kan det stadig være, at miljøpartiet får vendt nedturen i meningsmålingerne frem mod parlamentsvalget i september.

  • Mathias købte study drugs for bitcoins, men hans krop betalte prisen

    Mathias havde ikke noget problem med at fylde sin mund med de piller, der landede i hans postkasse. (Foto: Grafik: Simone C. Møller)

    Da Mathias som medicinstuderende på ulovlig vis købte stoffet modafinil, skete det gennem en indisk hjemmeside, der i dag er lukket.

    Han betalte med bitcoins, og kom af med hvad der svarer til godt 1.100 kroner for 200 piller. Det kan man se på kvitteringen for et af hans køb.

    I dag arbejder Mathias som læge. Men som studerende tog han i perioder af flere måneder pillerne hver eneste dag for bedre at kunne fokusere – for eksempel til kedelige forelæsninger, fortæller han.

    Nu kigger han tilbage på det, han selv kalder for ‘et misbrug’, der ikke nødvendigvis gjorde ham til en dygtigere studerende, men i stedet havde konsekvenser for hans helbred.

    Da alle symptomerne – depressive tanker, udbrændthed og stress kom i spil - blev jeg en dårligere studerende
    Mathias

    - I starten blev jeg bedre til at koncentrere mig. Men da alle symptomerne – depressive tanker, udbrændthed og stress kom i spil - blev jeg en dårligere studerende, siger Mathias i dag.

    Mathias er ikke hans rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans identitet.

    Siden 2016 har myndighederne ved stikprøvekontrol fundet knap 600 forsendelser med study drugs.

    - Vi ser især modafinil indført ulovligt til Danmark. Forsendelserne kommer fra lande udenfor EU, siger Karen Juul Jensen, som er specialkonsulent og jurist i Lægemiddelstyrelsen.

    I 2021 er der allerede fundet cirka 120 forsendelser, der normalt bruges til at behandle narkolepsi - og altså hjælper patienter med at holde sig vågne. I 2016 var det tal 33, mens der i 2018 blev fundet hele 208 forsendelser.

    Styrelsen oplyser, at man ikke med sikkerhed kan sige noget om, at det betyder, at der bliver indført flere study drugs til Danmark - blot at myndighederne finder mere.

    Mathias købte medicinen hjem, fordi han gerne ville han være så effektiv som muligt.

    Det var de tanker, der gik gennem ham, da han de første gange klikkede rundt på nettet for at undersøge mulighederne for studydrugs.

    Det føltes som om, der var ro i mit hoved. Jeg havde ikke alle mulige tanker og bekymringer kørende i baggrunden
    Mathias

    - Jeg vil ikke sige, at jeg følte, at jeg var nødt til at tage det her medicin. Jeg vil nærmere sige, at jeg altid har følt mig nysgerrig på, hvordan jeg kan få mest muligt ud af ting.

    - Jeg ville gerne kunne det hele på den halve tid. Det lød enormt tiltalende, siger Mathias.

    Det blev da også nemmere at fokusere til undervisningen.

    - Det føltes som om, der var ro i mit hoved. Jeg havde ikke alle mulige tanker og bekymringer kørende i baggrunden. Mine tanker begyndte ikke at køre ud ad alle mulige tangenter, siger Mathias.

    Normalt bruger man modafinil til at behandle personer med narkolepsi - altså en sygdom, som gør, at man har svært ved at holde sig vågen. Derfor kunne Mathias også sagtens gå i seng efter midnat og stå op næste morgen klokken 6 for at læse, når han tog stoffet, fortæller han.

    Sådan fortsatte han, indtil han kunne mærke, at hans ellers sunde og raske krop ikke kunne holde til det.

    - De fleste har prøvet at køre søvnunderskud i kortere eller længere tid. Og det er ikke holdbart. Jeg begyndte at få spændingshovedpine og blive irritabel og vred. Stresssymptomer og store humørsvingninger, forklarer Mathias.

    I dag kan han se, at han kørte sig selv så hårdt, at hans krop blev stresset.

    - Jeg havde lange perioder, især i sommerferierne, hvor jeg overhovedet ikke kunne noget. Jeg var nødt til at ligge i min seng og lave ingenting.

    Mathias fortæller, at det var nemt at finde forskellige sider på nettet, hvor man kunne bestille medicinen, som blev sendt til Danmark fra USA, Indien eller Seychellerne.

    Det er i strid med loven, fordi det i Danmark er ulovligt at købe medicin hjem fra lande uden for EU. Også selv om det ikke kræver en recept i det land, medicinen er sendt fra.

    Hvis du indfører medicin ulovligt, kan du blive straffet med en bøde. Hvis du videresælger medicin ulovligt, kan det give en bøde eller op til halvandet års fængsel, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

    Det handler blandt andet om, at der er en række bivirkninger ved Ritalin og modafinil. Derfor skal man kun tage det, hvis en læge har vurderet, at det er forsvarligt, lyder det fra de eksperter, vi har talt med.

    Mathias havde ikke noget problem med at fylde sin mund med de piller, der landede i hans postkasse.

    - Ligesom med alt andet misbrug, er man jo ligeglad med, hvor det kommer fra. Hvis man kan mærke en effekt, tager man det, siger han.

    Jeg synes virkelig ikke, at effekten er det værd, hvis jeg kigger på, hvad det koster helbredet
    Mathias

    Mathias har ikke brugt study drugs siden han skiftede studiebøgerne ud med lægekitlen.

    Han har dog overvejet det.

    - Jeg arbejder som hårdt presset læge i et sundhedssystem, der kører utrolig stærkt. Hvis man laver forskning, hvilket jeg også har gjort, vil man jo gerne være den bedste indenfor feltet.

    Men, siger han, indtil videre er det blevet ved tanken:

    - Jeg synes virkelig ikke, at effekten er det værd, hvis jeg kigger på, hvad det koster helbredet.

    DR Nyheder har også mødt en anden ung, der tager study drugs. Det er Rasmus. Du kan høre et interview med ham i videoen herunder.

  • Danmark sender 500.000 vragede vacciner til Ukraine - men hvorfor netop dem?

    - Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister. Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i forbindelse med donationen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    EM i fodbold var kun lige sparket i gang, da Udenrigsministeriet fredag aften kunne bekræfte overfor DR Nyheder, at man vil sende en halv million coronavacciner til Ukraine.

    Der er tale om AstraZeneca-vacciner, som ikke længere indgår i det officielle vaccinationsprogram herhjemme. Tidligere har regeringen meddelt, at man forventer at donere tre millioner vacciner til udviklingslande i løbet af 2021.

    Men af alle lande, hvorfor er det så netop Ukraine, man har valgt at give 500.000 vacciner til?

    - Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der samtidig tilføjer, at landet har hårdt brug for det.

    Kigger man på tallene, er det indtil videre kun 0,5 procent af befolkningen i Ukraine, der er fuldt vaccineret, forklarer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, og blandt andet beskæftiger sig med Rusland og Ukraine.

    Derfor er det ifølge ham rigtigt, at landet har hårdt brug for vaccinerne.

    - Ukraine har været i en rigtig vanskelig situation og har været hårdt ramt gennem flere bølger. Nu virker det som om, der er ved at være mere styr på det, men landet står overfor en stor udfordring med at finde en mere langsigtet løsning med vacciner, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

    Grunden til, at så få er fuldt vaccineret i Ukraine, er ifølge Flemming Splidsboel Hansen, at landet har fravalgt de russiske vacciner af politiske årsager og samtidig har problemer med at betale for nogle af de vestlige vacciner.

    - Derfor er Ukraine afhængig af at få noget bistand fra anden side, vurderer han.

    Der ligger dog også et klart politisk signal i at donere vacciner til netop Ukraine, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

    - Vi har gennem nogle år forsøgt at hjælpe Ukraine på forskellig vis, både økonomisk, politisk, militært og nu også sundhedsmæssigt i erkendelse af, at Ukraine er i en meget vanskelig situation blandt andet på grund af landets forhold til Rusland, forklarer han.

    Han vurderer, at Rusland nok kommer til at se det som en lille fornærmelse, men det vil formentlig ikke være noget, landet reagerer yderligere på.

    Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er det det helt rigtige skridt at tage.

    - Ukraine er voldsomt presset af især Rusland, og derfor synes jeg, det er den helt rigtige beslutning, regeringen har taget, mener han.

    Men man skal vel ikke uddele vacciner på baggrund af politik. Det er vel mere i forhold til, hvem der har brug for dem sundhedsmæssigt?

    - Jo, men samtidig er det også et geopolitisk redskab, som især Rusland og Kina bruger. Og vi ved godt, at Rusland selvfølgelig ikke vil sende vacciner til Ukraine, og derfor er der brug for, at nogle af Ukraines venner bakker op, siger Michael Aastrup Jensen.

    Hos Enhedslisten bakker man også op om vaccinerne til Ukraine, fordi de har hårdt brug for dem, og det vigtigste er at få dem brugt, inden de bliver for gamle.

    Det er dog vigtigt, at vaccinerne bliver fordelt efter helbredshensyn og ikke politik, mener Eva Flyvholm, der er udenrigsordfører hos Enhedslisten.

    - Der er ingen tvivl om, at Ukraine har brug for vaccinerne, så det er udmærket. Men der er et meget klart politisk signal i det her, og i mine øjne er det vigtigste, at vaccinerne bliver fordelt efter et helbredshensyn, og ikke ud fra en politisk agenda, forklarer hun.

    - Derfor er vores opfordring til regeringen, at man sørger for, at det meste kommer ud gennem FN's vaccinationsprogram, Covax, forsætter Eva Flyvholm.

    Statsminister Mette Frederiksen har da også tidligere udtalt, at donationer skal ske gennem Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinesamarbejde, Covax.

    WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som skal sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

    Sundhedsministeriet oplyser til DR Nyheder, at vaccinerne til Ukraine endnu ikke er afsendt.

  • Indien registrerer laveste smittetal i to måneder

    Med knap 85.000 smittetilfælde har Indien i dag registreret det laveste antal nye coronatilfælde i to måneder.

    Det skriver Reuters.

    Dermed er der nu registreret 29,4 millioner coronatilfælde i Indien under pandemien.

    Med 4.002 døde med coronavirus i det seneste døgn er det samlede antal coronarelaterede dødsfald oppe på 367.081 i Indien.

    Landet med 1,3 milliarder indbyggere har i de seneste måneder været hårdt ramt af en tredje bølge af coronavirus.

  • Hongkong-aktivist løsladt fra fængslet

    Efter at have afsonet mere end seks måneder i fængsel er Hongkong-aktivisten Agnes Chow nu blevet løsladt.

    Det skriver AP.

    Agnes Chow er blevet løsladt under stor pressevågenhed. (Foto: JEROME FAVRE © Ritzau Scanpix)

    Agnes Chow blev anholdt og fængslet for at have deltaget i forbudte forsamlinger under protesterne mod regeringen i Beijing i 2019.

    Omstridt lovgivning, der indskrænker frihedsrettighederne i den tidligere britiske kronkoloni, medførte dengang voldsom uro.

    Det har desuden ført til fængselsstraffe til demokratiaktivisterne Joshua Wong og Jimmy Lai. Andre har søgt asyl i udlandet.

  • Frem med sweateren: Blæst og køligere vejr i dag

    Lørdagen byder på blæst og køligere vejr - med nogen sol. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut på Twitter.

    Dagtemperaturerne kommer på mellem 15 og 19 grader.

  • Ekstatiske Italien-fans afbryder interview efter sejr over Tyrkiet

    Italien besejrede her til aften Tyrkiet med 3-0 i åbningskampen ved EM i fodbold.

    Og den sejr vakte stor glæde hos de italienske fans. Så stor at en række tilskuere fra den fodboldglade støvlenation afbrød et DR-interview umiddelbart efter kampen. Bare se med i vidoen foroven.

    Du kan se kampen mellem Italien og Tyrkiet på fem minutter her.

  • Vinderne i KarriereKanonen 2021 er fundet

    Årets to vindere i talentprojektet og musikkonkurrencen KarriereKanonen hedder Pil og Marcus.wav.

    De er netop blevet kåret som vindere ved et finaleshow i DR Koncerthuset.

    Vinderne modtager blandt andet et skræddersyet talentudviklingsforløb, som skal klæde dem på til at blive etablerede kunstnere på den danske musikscene.

    Ti navne blev udvalgt til årets forløb i januar, hvorefter de spillede semifinalekoncerter i april, og feltet blev skåret ned til fem.

    Nu kan de to vindere gå i fodsporene på tidligere vindere som Patina, The Minds of 99 og Marie Key.

  • EM-fest i Rom: Italien sparker slutrunden i gang med storsejr

    Selvom den italienske sanger Andrea Bocelli smukt indledte EM-slutrunden med 'Nessun Dorma', var der ikke mange store chancer i første halvleg af åbningskampen ved EM mellem Tyrkiet og Italien.

    Men det vendte i den grad i anden halvleg, hvor Italien fortsatte det store pres og efter en lille time bragte sig foran med 1-0 på et selvmål af Merih Demiral.

    Det skulle også blive 2-0 og 3-0 senere i kampen, hvor henholdsvis Ciro Immobile og Lorenzo Insigne sørgede for italienske scoringer. Dermed indledte Italien flot EM-slutrunden med en 3-0-sejr på hjemmebanen i Rom.

    Der var stor glæde hos de italienske spillere, da Lorenzo Insigne scorede til 3-0. (Foto: ETTORE FERRARI / POOL © Ritzau Scanpix)
  • Nu lukker barerne først ved midnat: 'Fadøllene smager bare bedre efter klokken 22'

    EM i fodbold er begyndt, og det samme er de nye coronarestriktioner. Det betyder, at barerne må holde åbent til midnat i stedet for at skulle lukke klokken 22.

    Det glæder Morten Ejby, der er partner hos baren The Old Irish Pub i København.

    - Det er fremragende. Fadøllene smager bare bedre efter klokken 22. Fodboldfeberen raser over Danmark. Det er smukt.

    - Vores gæster tager virkelig positivt imod det. Gæsterne er her længere, og omsætningen er bedre. Alt er bare godt, siger han.

  • Rusland vil opfatte Danmarks vaccinedonation til Ukraine som en 'lille fornærmelse', siger ekspert

    Det er ikke tilfældigt, at det netop er Ukraine, som Danmark vil sende en halv million AstraZeneca-vacciner afsted til.

    Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel.

    - Der ligger jo et klart politisk signal i det, siger han med henvisning til Rusland.

    Flemming Splidsboel vurderer dog ikke, at russerne ryster i bukserne.

    - I Rusland vil man nok se det som en lille fornærmelse og som et dansk forsøg på at styrke ukrainsk uafhængighed.

    - Men det er for lidt og ubetydeligt, men det spiller selvfølgelig en rolle i det samlede billede.

  • Danmark sender 500.000 AstraZeneca-vacciner til Ukraine

    - Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Danmark sender 500.000 coronavacciner fra AstraZeneca til Ukraine.

    Det bekræfter Udenrigsministeriet i en mail til DR Nyheder.

    - Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    - Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister. Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning.

    Sundhedsministeriet oplyser til DR Nyheder, at vaccinerne endnu ikke er afsendt.

  • EM er skudt i gang med lufttrommer og fyrværkeri: Se den italienske åbningsceremoni her

    Fodboldfeberen er til at mærke og føle på, for nu er EM endelig skudt i gang. I videoen foroven kan du se, hvordan man på bedste italienske vis kickstarter en slutrunde anno 2021 med lufttrommer, fyrværkeri og storslået musik.

    Åbningskampen mellem Italien og Tyrkiet er netop blevet fløjtet i gang, og kan følges på DR1, i Liga på P3 og lige her på dr.dk.

  • Ungarns regeringsparti vil forbyde materiale, der kan fremme homoseksualitet

    Det konservative regeringsparti i Ungarn vil fremsætte et lovforslag, som skal forbyde materiale, der kan "fremme" homoseksualitet for personer under 18 år.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Konkret foreslår Fidesz-partiet at forbyde pornografisk materiale og grafiske illustrationer, der på nogen måde kan opfordre til kønsskifteoperationer og homoseksualitet.

    Regeringen beskriver forslaget som et forslag, der skal beskytte børn mod pædofili, men LGBT+-miljøer advarer mod, at loven vil blive brugt til at diskriminere seksuelle minoriteter.

  • Natklubejer: 'Jeg har hele tiden haft det sådan, at der nok kommer en tid, hvor vi kommer om på den anden side. Og det er så heldigvis nu'

    Der er ikke blev danset til tonerne af Britney Spears eller The Weeknd på landets dansegulve længe.

    Diskoteker og natklubber har nemlig som de eneste, udover festivalerne, været nedlukket uafbrudt siden den 11. marts 2020.

    Men nu kan natklubberne endelig sætte et stort fedt kryds i kalenderen. 1. september kan de igen slå dørene op for danseglade gæster.

    Det fremgår af den aftale, som et bredt flertal i Folketinget præsenterede tidligt torsdag morgen. Vi har derfor besøgt en af de natklubber, som nu er gået i gang med de helt store forberedelser.

    Natklubben Sigurdsgade på Nørrebro i København har været tvangslukket siden marts 2020. Ejerne håber, at de kan få lov til at åbne for alle 700 gæster den 1. september.

    Udefra virker natklubben Sigurdsgade på Nørrebro i København ikke som meget mere end lagerlokaler.

    Men hvis man overhovedet kan tænke tilbage til tiden før corona, har man måske prøvet at stå håbefuld i den timelange kø for så endelig at blive lukket ind i den store, dunkle og lidt edgy natklub på to etager.

    Ejerne af natklubben Sigurdsgade på Nørrebro i København, Flemming Sand og Martin Koch-Søfeldt, kan ikke vente med at lukke danseglade gæster ind på klubben igen.

    Ejerne Flemming Sand og Martin Koch-Søfeldt viser stolt indenfor i de tomme og støvede lokaler.

    De har taget arbejdshandskerne på, for lokalerne skal funkle, når deres store klientel igen kan lægge vejen forbi til september.

    Hvordan har I det nu, hvor I ved præcist, hvornår I må åbne igen?

    - Vi er rigtig glade for, at der er sat dato på, og at det ikke er en uge før, men at vi har rigelig med tid til at forberede os på The Grand Opening, siger Flemming Sand.

    Det bliver vildt at se folks smil og se livsglæden komme tilbage hos vores gæster
    Martin Koch-Søfeldt, natklubejer

    - Det er en lettelse. Vi glæder os til at stå med åbne arme og hilse på alle. Det bliver vildt at se folks smil og se livsglæden komme tilbage hos vores gæster. Vi kommer ikke til at kunne holde os væk, fortsætter Martin Koch-Søfeldt.

    Hvordan har det været at være ejer af en tvangslukket natklub?

    - Vi har tabt adskillige millioner, så det har været et hårdt slag at sidde og bare kigge ud af vinduet og have alt den uvished. Vi har på den anden side været heldige at få dækket 100 procent af de faste omkostninger. Det har været alfa omega i sidste ende, siger Flemming Sand.

    - Det har været megafrustrerende at stå i en situation og ikke vide, hvad enden er. Men jeg har hele tiden haft det sådan, at der nok kommer en tid, hvor vi kommer om på den anden side. Og det er så heldigvis nu, supplerer Martin Koch-Søfeldt.

    • Snart vil der igen boome med dansende gæster foran den tomme DJ-pult.
    • Den store bar på klubben emmer næsten af spidse albuer og råbende gæster, som håber på, at de bliver de næste, som får øjenkontakt med bartenderen.
    • Der er meget, som skal gøres, inden natklubben må åbne igen.
    • Natklubejerne har travlt fra kontoret, hvor de gør klar til at åbne 1. september.
    • Natklubben bærer præg af at have været lukket siden marts 2020.
    • Natklubejerne Flemming Sand og Martin Koch-Søfeldt er sikre på, at deres gæster vil strømme til, når de igen kan indtage dansegulvene.
    • Ismaskinen har passet sig selv.
    • De tre barer på natklubben mangler kun gæsterne.
    • Der er et stort restlager af alkohol på hylderne i baglokalet. Men ejerne skal stadig nå at bestille en masse varer hjem. De regner nemlig med mange gæster, når de får lov at åbne igen.
    1 / 9

    Hvad tænker I om, at I i åbningsmåneden skal tjekke coronapas?

    - Coronapasset er intet problem. Der er jo et testcenter nede i Fælledparken, så det er lige før, at de bare kan tage testen på vejen og så komme ind og feste hos os. Men vi er bange for, at der kommer nogle yderligere restriktioner, så vi ikke kan åbne op for de 700 mennesker, som vi normalt må lukke ind. Det ville blive en helt anden form for vibe og forretning, siger Martin Koch-Søfeldt.

    Leverandørerne har vi løbende kontakt med, og det er bare et spørgsmål om at trykke på knappen, og så får vi de varer, som vi skal have
    Flemming Sand, natklubejer

    Hvordan kommer I til at forberede jer frem til september?

    - Vi har masser af vedligeholdelsesarbejde foran os nu. Lokalerne har stået tomme længe. Så vi skal vaske gulve, købe varer og få styr på personalet igen, siger Martin Koch-Søfeldt.

    - Leverandørerne har vi løbende kontakt med, og det er bare et spørgsmål om at trykke på knappen, og så får vi de varer, som vi skal have. Vi kommer ikke til at løbe tør. De har jo også haft tørke, så jeg går ud fra, at de glæder os lige så meget som os, siger Flemming Sand.

  • Michella kunne ikke få hjælp, fordi hun havde født: Nu politianmeldes flere forsikringsselskaber

    Tre gange forsøgte Michella Meier Morsi at få hjælp af sin forsikring til at dække blandt andet kiropraktorbehandlinger. Hver gang fik hun afslag, fordi der var tale om efterfødselsskader. (Foto: PRIVATFOTO)

    En række af Danmarks største forsikrings- og pensionsselskaber kan de kommende dage se frem til at blive politianmeldt for deres diskriminerende behandling af gravide kvinder.

    Der sad jeg i mit køkken med en kæmpestor ammepude og to små børn liggende, og så begyndte jeg bare at græde. Jeg følte mig så kønsdiskrimineret.
    Michella Meier Morsi, afvist forsikringskunde

    Politianmeldelserne blev omtalt sent i aftes i erhvervsmediet Insidebusiness

    - Det er mit klare indtryk, at samtlige af de involverede selskaber tager sagen dybt alvorlig, og at de stiller sig til rådighed i al det omfang, som myndighederne ønsker, siger direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension Kent Damsgaard.

    En af de kvinder, som oplevede at blive afvist af sit forsikringsselskab, er Michella Meier Morsi.

    Hun var gravid med tvillinger i 2019, og efter fødsel konstaterede hendes læge, at hun havde fået delte mavemuskler - rectus diastase - i ekstrem grad.

    - Normalt heler mavemusklerne af sig selv efter en graviditet, men i mit tilfælde efter en graviditet med to store piger, kom det ikke til at ske uden en operation, fortæller Michella Meier Morsi, som på tidspunktet efter fødslen oplevede mange smerter og derfor startede i fysioterapi.

    Michella Meier Morsi kontaktede sit forsikringsselskab Danica Pension for at få dem til at dække regningerne til fysioterapeuten. Men de afviste blankt den nybagte mor.

    Michella Meier Morsi har været meget åben omkring eftervirkningerne af sin tvillingegraviditet. Blandt andet deler hun billeder og erfaringer på sin Instagram-profil. (Foto: PRIVATFOTO)

    Hvis kundens skader og smerterne kommer fra graviditet, så er der ikke dækning, lød begrundelsen.

    - Der sad jeg i mit køkken med en kæmpestor ammepude og to små børn liggende, og så begyndte jeg bare at græde. Jeg følte mig så kønsdiskrimineret, siger Michella Meier Morsi.

    Hun henvendte sig til Danica Pension igen, da hun skulle have hjælp af en kiropraktor til at lindre rygsmerter i forbindelse med, at hun skulle tilbage på arbejde. Også det krav fik hun afslag på med samme begrundelse.

    Det var jo absurd. Hvis min mand havde henvendt sig, fordi han havde fået ondt i ryggen af at bære vores piger, kunne han godt få hjælp.
    Michella Meier Morsi, afvist forsikringskunde

    - Det var jo absurd. Hvis min mand havde henvendt sig, fordi han havde fået ondt i ryggen af at bære vores piger, kunne han godt få hjælp. Men jeg kunne ikke, fordi jeg havde været gravid med dem, siger Michella Meier Morsi.

    Et par måneder senere blev Michella Meier Morsi indlagt med myoser i underlivet, som krævede, at hun brugte sin sundhedsforsikring for at blive behandlet.

    Også i dette tilfælde afviste Danica Pension at dække hendes udgifter.

    Både Danica Pension og en række andre af Danmarks største forsikringsselskaber har efterfølgende skrifligt erkendt, at de i årevis har haft forsikringsbetingelser, som på ulovlig vis diskriminerede Michella Meier Morsi og andre gravide kvinder.

    Blandt selskaberne var Codan, Danica Pension, GF Forsikring, Gjensidige, If, PFA, Topdanmark, Tryg og AP Pension, som nu også bekræfter, at de forventer at modtage en politianmeldelse.

    Politianmeldelserne kommer på baggrund af en undersøgelse af omkring 20 udvalgte forsikringsselskaber, som Finanstilsynet begyndte i efteråret.

    Resultaterne af undersøgelsen vil ifølge Finanstilsynet blive fremlagt en af de kommende uger.

    - Inden vores opfølgning på undersøgelsen er helt færdig, kan Finanstilsynet ikke kommentere på undersøgelsen og konklusionerne heraf, skriver vicedirektør i Finanstilsynet Carsten Brogaard i et skriftligt svar til DR Nyheder.

    Ifølge Pension & Forsikring er forsikringsselskaberne i gang med at rette op på fejlene og betale kompensation til de kunder, som er blevet diskrimineret.

    Michella Meier Morsis tvillingedøtre er ikke længere babyer, men Michella Meier Morsi kæmper stadig for at få udbetalt kompensation fra sit forsikringsselskab. (Foto: PRIVATFOTO)

    Michella Meier Morsi har modtaget en undskyldning og 5.000 kroner fra Danica, som også har opfordret hende til at føre en sag ved Ligebehandlingsnævnet.

    - Jeg er utrolig ked af Michellas situation, ligesom jeg også er ked af det på andres vegne. Vi har begået en fejl, og det vil jeg gerne undskylde for. Nu er fokus for os at få rettet op på fejlene, og det gælder selvfølgelig også i Michellas sag, sagde administrerende direktør for Danica Pension Ole Krogh Petersen til P1 i november.

    Opfordringen om at oprette en sag ved Ligebehandlingsnævnet har Michella Meier Morsi fulgt.

    Hun blev dog noget overrasket, da hun i marts modtog svar fra nævnet, hvoraf det fremgik, at Danica Pension har hyret et af landets største advokatfirmaer til at forsvare sig i sagen.

    Advokatfirmaet mener kun jeg er berettiget til 2.500 kroner i kompensation og sammenligner mine afslag med at blive afvist i døren til en natklub. Jeg var helt målløs.
    Michella Meier Morsi, afvist forsikringskunde

    - Advokatfirmaet mener kun, jeg er berettiget til 2.500 kroner i kompensation og sammenligner mine afslag med at blive afvist i døren til en natklub. Jeg var helt målløs, siger Michella Meier Morsi, som nu har bedt Institut for Menneskerettigheder om hjælp til at komme med et juridisk svar.

    Michella Meier Morsis sag er dermed ikke afsluttet, men hun beskriver det alligevel som dagens bedste nyhed, at en række forsikringsselskaber nu kan se frem til politianmeldelser.

    - Det taler så meget til min retfærdighedssans. Det er det eneste rigtige at gøre, siger hun.

  • Efter 20 sæsoner er det slut for reality-serien over dem alle: Men den verdensberømte familie har allerede et nyt projekt på trapperne

    Nogle af the Kardashians til People's Choice Awards 2009. Fra venstre: Mor Kris Jenner, Kim Kardashian, Khloé Kardashian og Kourtney Kardashian. (Foto: Christopher Polk/E! Entertainment © Getty Images)

    Hvis du har haft adgang til internettet de sidste 10-15 år, så er du uden tvivl stødt på navnet Kardashian. Jo, også selvom du måske ikke vil indrømme, at du egentlig godt ved, at familiens fem verdensberømte døtre hedder Kourtney, Kim, Khloé, Kendall og Kylie.

    For reality-familien med succes-showet 'Keeping Up with the Kardashians', der netop er slut efter 14 år og 20 sæsoner, er stadig her, dér og alle vegne.

    Én af familiens fem døtre er i dag for længst blevet milliardær på sit eget makeup-imperium, og de andre tjener millioner og atter millioner på deres livsstilsbrands, tøjkollektioner eller ved at være modeller. Bag det hele står momager (mor og manager sat sammen) Kris Jenner.

    Nu er det så slut med det tv-show, som har gjort familien – der ifølge Variety blev berømte for ingenting – til meget mere end reality-stjerner. For familiens indflydelse på den popkultur, vi alle sammen er en del af (uanset om vi vil eller ej) er svær at overvurdere.

    At se 'Keeping Up with the Kardashians' har været ligesom at se selve historien om USA udfolde sig.
    The Hollywood Reporter om 'Keeping Up With the Kardashians'

    I hvert fald, hvis man kaster et nærmere blik på, hvad alverdens medier skriver i kølvandet på, at den sidste episode af 'Keeping Up with the Kardashians' blev sendt den 10. juni.

    - De har virkelig skabt sig en niche, som ingen andre kan udfylde, lyder vurderingen hos BBC, der fortsætter:

    - Der er næppe en anden familie, der kan fange publikums opmærksomhed i en sådan grad, at det retfærdiggør et årti på skærmen.

    Variety pointerer, at Kardashian-klanen for længst er blevet større end den serie, der katapulterede dem til verdensberømmelse.

    - Selvom serien har gjort det muligt for Kardashian-Jenner-familien at få opfyldt nærmest umulige drømme, så er familien på et tidspunkt blevet større end serien. Når alt kommer til alt, så tjener Kris, Kim, Kourtney, Khloé, Kendall og Kylie i dag millioner på blot et enkelt Instagram-opslag.

    The Hollywood Reporter finder også de store gloser frem om Kardashian-serien, der dog også får et par kritiske betragtninger med på vejen:

    - Intet rammer som den originale serie. At se 'Keeping Up with the Kardashians' har været ligesom at se selve historien om USA udfolde sig – fyldt med sine modsætninger, et vampyrisk forhold til sorte, en besættelse af at genskabe sig selv, kapitalistisk dysfunktion og en nærmest komisk mangel på selvbevidsthed.

    - Kardashian-Jenner-familien lever i en boble, der ikke længere er sjov at følge med i – heller ikke sporadisk.

    Kris Jenner er kæreste med Corey Gamble, som er tidligere tourmanager for Justin Bieber. Hun er mor til de fem søstre og deres bror Robert Kardashian, der ikke er lige så kendt som søstrene. (Foto: Mike Blake)

    Selvom familiens ekstravagante levevis kan kritiseres, slutter adjunkt og tv-forsker ved Aarhus Universitet Mads Møller Tommerup Andersen sig dog til koret af stemmer, der mener, at man bør tage familien seriøst.

    De har nemlig vist sig at være intet mindre end langstidsholdbare:

    - Nogle af os tænker måske indimellem på realitystjerner som en slags døgnfluer, men den her serie er blot ét ud af flere eksempler på, at vellykkede realitykarrierer og vellykkede realityformater kan være enormt sejlivede og køre videre i mange år, siger han og uddyber:

    - Reality-tv kan skabe nogle berømtheder, der kan bruge deres magt til rigtig, rigtig meget. Det kan både være skræmmende, men det er også imponerende. USA's tidligere præsident, Donald Trump, er måske det bedste eksempel på det, da han jo hittede med tv-showet 'The Apprentice', inden han blev præsident.

    Familien bliver ofte omtalt som den mest magtfulde i verden. I 2015 blev der indgået en kontrakt mellem Kris Jenner og produktionsselskabet 'E!'. Familien fik ifølge Page Six 100 millioner dollar for at fortsætte med programmet i fire år mere. (Foto: John Shearer © 2011 WireImage)

    Kardashian-familien har dog mest brugt deres berømmelse til at skabe sig pengetanke så store, at selv Joakim von And ville blive misundelig.

    - I dag er der er en helt masse firmaer, bureauer og enkeltpersoner, der får en masse ud af den her familie og tjener penge på dem. Der er produkter, der skal sælges, der er sociale medier-sponsorater, der skal teases for, og så videre. De er startet uden ret meget og er så blevet helt utroligt rige undervejs, forklarer Mads Møller Tommerup Andersen.

    Faktisk kan man godt bare tænke på familien som nogen, der skal have deres økonomi til at løbe rundt – blot på en noget anden måde end de fleste af os andre.

    - Det er måske ikke traditionelle professioner, der lige har ligget til højrebenet for dem. Så de er søgt derhen, hvor de har kunnet skabe sig muligheder og få succes.

    - Generelt kan realitydeltagere godt være en slags udsatte arbejdere, som prøver at skabe en karriere i krydsfeltet mellem at være realitydeltager, influencer og måske skuespiller eller noget helt fjerde. Og dér er familien her lykkes med at skabe en kommercielt interessant forretning.

    Sidste år blev Kylie Jenner kåret som verdens bedst betalte berømthed af Forbes – blandt andet fordi hun solgte 51 procent af sit succesrige kosmetikfirma, Kylie Cosmetics. (Foto: Danny Moloshok © Ritzau Scanpix)

    Og selvom det altså nu er slut med at følge med i familiens dagligdag i Kardashian-serien, så tyder meget på, at vi langt fra har set det sidste til dem.

    Familien har allerede indgået en flerårig aftale med Disney, som der – indtil videre – ikke er kommet mange detaljer frem om.

    - Men hvis man kan klare at tilbringe 14 år i medierne søgelys, så kan man nok godt tåle lidt mere, pointerer Mads Møller Tommerup Andersen og slutter:

    - Mon ikke, de er godt i gang med at finde på et nyt format, der igen vil fange verdens opmærksomhed.

    Mens vi venter på det nye Kardashian-format, dykker vi her ned i fem måder, hvorpå serien har sat kæmpemæssige aftryk på popkulturen:

    Selvom 'Keeping Up with the Kardashians' langt fra er verdens første realtyserie, så er det én af dem med størst kulturel gennemslagskraft. Det mener Deadline.

    - Selvom det aldrig var en favorit hos anmelderne, og er blevet krisiterert af mange for sin tomhed og materialisme, så har den konsistent været ét af de mest sete realityprogrammer.

    Især Kim Kardashian har ændret den kollektive opfattelse af, hvordan en smuk kvinde ser ud, siger Meredith Jones til BBC.

    - En del af det skyldes, at hun har præsenteret sig selv som et vedvarende renoveringsprojekt, mener forskeren i populærkultur.

    Kritikken lyder dog også, at det har taget overhånd i sådan grad, at det er blevet svært at relatere til deres skønhedsidealer.

    Kim Kardashian West blev i 2014 gift med rapperen Kanye West. Sammen har de fire børn: North, Saint, Chicago og Psalm. (Foto: Karwai Tang © 2020 Karwai Tang)

    Og serien har da også været ramt af sin del af kritik gennem årene.

    Det har blandt andre Kim Kardashian oplevet. Hun ville kalde sin nye undertøjslinje for 'Kimono', selv om undertøjet ikke havde meget med den japanske beklædningsgenstand at gøre. Det blev voldsomt kritiseret og fik hende til at droppe navnet igen.

    Desuden er familien også blevet beskyldt for såkaldt blackfishing (når ikke-sorte prøver at fremstå sorte) og kulturel appropriation. Blandt andet på grund af deres kosmetiske operationer og måden, hvorpå de til tider styler deres hår.

    Familier kan se ud på mange måder, og 'Keeping Up with the Kardashians' har især brilleret ved at vise os måder at være en familie på, man ikke tidligere har været vant til at se i bedste sendetid.

    Således har vi både fået et indblik i rugemoderskab og skilsmisseforhandlinger i serien. Kameraerne rullede også, da to af søstrenes far sprang ud som transkvinde i 2015.

    Kendall Jenner (til venstre) med sin far, Caitlyn Jenner, til Vanity Fairs Oscar-fest i 2019. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

    Da serien første gang så dagens lys i 2007, var der endnu ikke noget, der hed Instagram.

    Spol så lige tiden 14 år frem: I dag har de fem Kardashian-Jenner-søstre samlet set over 900 millioner følgere på det sociale medie. Det er rundt regnet omkring tre gange så mange mennesker, som der bor i hele USA.

  • Avis tildeles Pulitzer-pris for dækningen af drabet på George Floyd

    Demonstranter samlede sig og lagde blomster omkring stedet, hvor George Floyd blev dræbt få dage forinden. (Foto: Carlos Barria © Ritzau Scanpix)

    Avisen Minneapolis Star Tribune har fået Pulitzer-prisen for bedste breaking news-historie.

    Avisen omtalte, hvordan den sorte mand George Floyd døde under en anholdelse i Minneapolis i den amerikanske delstad Minnesota den 25. maj sidste år. En hændelse, der forårsagede massive demonstrationer i både Minneapolis, resten af USA og i andre dele af verden.

    Drabet på George Floyd, raceuligheder og politivold i USA var de emner, der var mest fokus på, da de prestigefyldte Pulitzer-priser blev uddelt her til aften dansk tid.

  • Efter krænkelse af dansk luftrum: Jeppe Kofod vil mødes med den russiske ambassadør

    Det vækker harme i det danske udenrigsministerium, at to russiske fly af flere omgange har krænket det danske luftrum omkring Bornholm.

    - Fuldstændig uacceptabelt, at russiske fly krænker dansk luftfrum, endda to gange på én dag. Ligner bevidst handling. Vi er fortsat ved at undersøge detaljerne, men jeg har allerede nu taget initiativ til at indkalde den russiske ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter.

    Det danske afvisningsberedskab måtte på vingerne for at afvise de russiske fly.

    Rusland har flere gange fløjet indover dansk luftrum. I august 2020 fløj et russisk kampfly efter et amerikansk B52-bombefly over Østersøen og ind over Bornholm.

    Rettelse: I en tidligere udgave fremgik det, at B52-flyet var russisk, men det var amerikansk.

  • USA presser Kina for at få svar på coronavirussets oprindelse

    Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, får noget fra hånden på det store G7-møde i Storbritannien.

    Han har blandt andet haft en telefonsamtale med en højtstående kinesisk regeringsrepræsentant Yang Jiechi skriver Ritzau.

    Her lagde han fornyet pres på Kina for at få klare svar på, hvordan coronapandemien er opstået.

    En talsmand for USA's udenrigsministerium oplyser, at Blinken "understregede vigtigheden af samarbejde og transparens om virussets oprindelse", skriver Ritzau.

    USA's præsident, Joe Biden, har bedt sit efterretningsvæsen om at undersøge, om coronavirusset er kommet fra vilde dyr eller fra et kinesisk laboratorium i byen Wuhan, og rapporten forventes klar til august.

    Kina afviser blankt laboratorieteorien.

  • Ukraine adlyder Uefa: Fjerner slogan fra fodboldtrøje kort inden EM-start

    Det bliver uden sloganet 'æret være heltene' på trøjen, når Ukraine på søndag går på banen til deres første kamp ved EM-slutrunden i fodbold. Det meddeler landets fodboldforbund ifølge Reuters.

    I går bad Uefa Ukraine om at ændre på trøjedesignet, fordi Rusland har indgivet en officiel klage over den gule trøje. Russerne har set sig sure på de ukrainske trøjer, fordi de, udover førnævnte slogan, også indeholder en tegning af Ukraines grænser med Krim-halvøen inkluderet.

    Rusland annekterede halvøen i 2014 og betragter den derfor som russisk territorium. Det internationale samfund betegner Krim som ukrainsk - og derfor har Uefa sagt god for den del af trøjedesignet.

  • Mand idømt seks års fængsel efter trafikdrab på femårig pige: Må aldrig køre bil igen

    Folk lagde blomster foran ulykkestedet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der var helt stille i retslokalet i Retten på Frederiksberg, inden dommen mod den 21-årige Helmi Mossa Hameed blev afsagt.

    Over flere dage har retten taget stilling til, om den 21-årige mand var påvirket, da han en efterårsdag sidste år ramte en kun femårig pige og hendes mor, da de sammen gik på fortovet på Peter Bangs Vej på vej hjem fra børnehave.

    Moderen blev ramt og slog sit hoved ind i muren, mens datteren blev dræbt på stedet. Den nu dømte flygtede efter ulykken og blev først anholdt dagen efter.

    Et par minutter over 15.30 kom dommer Christian Lundblad ind i retslokalet, hvorefter alle rejste sig op.

    - Du bliver idømt seks års fængsel. Omdrejningspunktet var det her uagtsomme manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Det mener vi, at der er, sagde retsformanden.

    - Og vi mener, at du formentligt tager det (lattergas, red.), før du kører over. Og du er bekendt med konsekvenserne. Vi ved, at denne indtagelse af disse store mængder kan henføres til hensynsløs kørsel, sagde retsformanden.

    Han meddelte også, at man havde frataget den 21-årige mands førerret for bestandigt.

    Der var ikke nogen synlig reaktion at spore hos den nu dømte, da dommen blev afsagt. Derimod fik følelserne frit løb hos de pårørende til den lille pige.

    I straffen indgår også en reststraf på 167 dage fra domfældtes prøveløsladelse 5. august 2020.

    Den nu dømte har under sagen nægtet sig skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

    Han har erkendt, at han førte bilen, der dræbte den lille pige, men han har nægtet at være påvirket.

    Han har desuden fortalt i under retsmødet, at den smule kokain, der blev fundet i hans blod, var taget efter ulykken.

    Den del af tiltalen blev han frifundet for.

    Anklagemyndigheden havde krævet mellem syv og otte års fængsel til Helmi Mossa Hameed, som udover ulykken på Peter Bangs Vej også var tiltalt for en række andre forhold.

    Heriblandt en voldsom trafikulykke på Vesterbro kun halvandet år før ulykken på Peter Bangsvej.

    Her blev to kvinder alvorligt kvæstet, hvor den ene stadig har store men i dag.

    Her var den 21-årige mand påvirket af alkohol og kørte for stærkt, da han ramte bilen med de to kvinder i.

    Derudover var han tiltalt for en række andre trafikforseelser og narkoforhold.

    Og selvom dommeren ikke valgte at følge anklagemyndighedens påstand, så udtrykte de alligevel en stor tilfredshed, da dommen var blevet afsagt.

    - Anklagemyndigheden er meget tilfreds med den afsagte dom. Vi er blevet hørt på alle væsentlige og principielle punkter i denne her sag, sagde senioranklager og advokaturchef Kristian Kirk.

    - Vi er også meget tilfredse med, at han er blevet frakendt sit kørekort for bestandigt, så han forhåbentlig ikke ses i trafikken igen.

    Helmi Mossa Hameed havde købt en flaske lattergas på 580 gram, som han tog i løbet af få timer op til ulykken. Det er kun tilladt at sælge 17 gram til en person, fordi gassen bliver betragtet som farlig.

    Efter ulykken blev der arrangeret et fakkeloptog for den kun femårige pige. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Men da stoffet hurtigt er ude i kroppen igen, og derfor kan det være svært at bevise, at folk har været påvirket af lattergas.

    En udfordring som anklager Kristian Kirk flere gange har påpeget under sagen.

    - Lattergas må man jo godt indtage, for det er ikke ulovligt. Men det her med at køre med lattergas er en helt en helt anden ting. Og det kræver jo, vi kan bevise, at folk ikke har kunnet køre deres bil på en fuldt betryggende måde, og det er jo det, der er lykkedes her, sagde han.

    Anklagemyndigheden lagde i forbindelse med sagen også vægt på, at den tiltalte flere gange havde kørt uden kørekort og over for rødt.

    - Det har været helt centralt for sagen, hvilken trafikadfærd han har lagt for dagen. Han udgør en fare for færdselssikkerheden, og derfor var det også vigtigt for os at forstå, hvorfor han køre over for rødt gang på gang, sagde anklagerfuldmægtig Emilie Jønsson.

    Den 21-åriges forsvarer, Christian Bjerrehuus, havde under sin procedure krævet, at hans klient blev idømt mellem to og et halvt og tre års fængsel.

    - Jeg tænker, vi er landet midt imellem min og anklagemyndighedens fængselspåstand.

    Den 21-årige mands forsvarer har udbedt sig betænkningstid om, hvorvidt forsvaret vil anke.

    - Nu skal vi læse dommen igennem. Jeg tror, alle håber på, at det kan få en ende specielt også for de efterladtes skyld. Men vi skal selvfølgelig kigge på dommen, lød det fra ham efter domsafsigelsen.

    Under hele sagen har forsvaret gentagene gange slået fast, at der var tale om en meget tragisk sag.

    - Vi har en masse forskellige sager også med personfarligt kriminalitet. Men det her jo uagtsomt manddrab, og det er nogle særdeles ulykkelige omstændigheder, særligt når der et barn involveret.

    - Jeg ville lyve, hvis det ikke følelsesmæssigt har påvirket mig. Jeg er også menneske, og det er en af de sager, som psykisk er hårde, lød det fra forsvaret.

    Christian Bjerrehuus og hans klient har nu 14 dage til at vurdere, om sagen skal til landsretten.

    Sagen fik stor politisk bevågenhed, da manden tilbage i oktober kørte den femårige pige ned på Frederiksberg.

    - Mit hjerte græder. Jeg vil gerne sende mine varmeste tanker til den familie, der på tragiske vis mistede en lille pige på kun fem år i går, skrev statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet dengang i en længere opdatering på Facebook.

    Også justitsminister Nick Hækkerup (S) var ude at fordømme vanvidsbilisten.

    - Jeg har ikke ord for, hvor tragisk familiens tab er, og jeg har sjældent set magen til fej og krysteragtig adfærd, når bilisten samtidig flygter fra stedet, sagde han tilbage i oktober til Ritzau.

    Sagen var også med til at skubbe på for en aftale, der skærper straffene for vanvidskørsel.

    En aftale, som et bredt flertal indgik sidste år i december, og som trådte i kraft 31. marts i år.

    De nye regler betyder blandt andet, at politiet kan beslaglægge bilen fra en vanvidsbilist, ligegyldigt om det er førerens egen bil eller ej.

    Og så er straffene for både uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for bringe nogen i fare ved vanvidskørsel blevet øget.

    Den 21-årige var dog ikke tiltalt efter den nye lovgivning, da den ikke var trådt i kraft, da ulykken skete.

  • Tysklands forbundspræsident besøger Danmark i weekenden

    Frank-Walter Steinmeier kommer til Danmark i weekenden. (Arkivfoto) (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)

    Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, kommer til Danmark på officielt besøg.

    Besøget foregår i morgen og søndag og vil især finde sted i Sønderjylland.

    - I weekenden skal vi sammen både fejre genforeningen og det stærke dansk-tyske forhold. At det officielle Tyskland deltager i genforeningsfejringerne er et vidnesbyrd om det unikke samarbejde og venskab, som præger grænselandet, siger Mette Frederiksen.

    Også dronningen og prins Christian vil deltage i genforeningsfejringerne, lyder det.

  • Ugens coronatal forklaret: Hvor kom det pludselige smittefald lige fra?

    (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

    Åh, at stå foran køledisken og lede efter kød til grillen helt uden at have ansigtet pakket ind i tre lag CE-godkendt, stænkresistent plastikstof.

    Tanken kan virke helt grænseoverskridende efterhånden, men fra på mandag er det sådan, det bliver.

    Når vi er nået dertil, skyldes det ikke mindst, at smittetallene er dykket markant. Prøv lige at se knækket her:

    Så hvad er det lige, der er sket? Nu har vi i nogle uger gået og ventet på, om der kom en smittestigning på grund af den sidste genåbning, og så går det helt modsat.

    Er det så et reelt fald i smitten? Og hvor er det, det går bedre? Det vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

    Lad os starte med at se geografisk på det. En nærliggende tanke kunne jo være, at der endelig er kommet bedre styr på nogle af smitteudbruddene de hårdest ramte steder.

    Men ser man på de enkelte kommuner, er konklusionen nærmere, at der er kommet bedre styr på smitten i hele landet.

    Sammenligner man de seneste syv dages registrerede med ugen før, er tallene faldet i 85 kommuner og steget i 11. Hertil kommer Læsø og Ærø, der hverken er steget eller faldet (fordi de har haft 0 smittede).

    Reelt er det kun Randers, der har haft et udbrud af en størrelse, der kan ses i de nationale tal.

    Så det må altså være noget, som gælder i hele landet, der har givet knækket.

    Et godt bud på en landsdækkende effekt er vaccinerne. Selvom vi måske nok taler mest om forsinkelser i vaccinekalenderen, og at vi efterhånden bliver overhalet af vores mindre bivirkningsbekymrede nabolande, gør de utvivlsomt en forskel. I øjeblikket bliver der stukket kanyler i over 70.000 skuldre om dagen, og nu er de 16-19-årige også kommet i gang.

    Men kan det forklare et ret pludseligt dyk i smitten? Det er ret let at undersøge, for så skulle dykket primært være sket i de aldersgrupper, der er vaccineret. Men det synes ikke at være tilfældet.

    Faktisk ser det største absolutte fald ud til at være sket blandt de 20-29-årige, hvor meget få endnu er vaccinerede.

    Det betyder bestemt ikke, at vaccinerne ikke har en effekt. For eksempel er der næsten ingen smitte blandt de ældste borgere længere.

    Men de forklarer ikke et pludseligt smittedyk.

    En forklaring kunne også være, at det kun er et fald på papiret. Der er i hvert fald sket et mærkbart fald i det daglige antal PCR-test. For en måned siden blev der foretaget 180.000 i gennemsnit, nu nærmer det sig 120.000.

    Og man finder jo ikke en smittet, hvis personen ikke bliver testet.

    Faldet i PCR-test kan du tydeligt se i på den blå streg i grafen ovenfor. Spørgsmålet er så, om det er stort nok til at forklare det markante fald i smitten.

    Her er det værd at huske på, at alle med symptomer og alle nære kontakter opfordres til PCR-test. Hvis vi antager, at de følger opfordringen, er der altså en grundstamme af folk med høj risiko for smitte, der stadig testes.

    Når antallet af test falder, er det ikke dem, der forsvinder fra statistikken.

    Det er nok i højere grad folk uden symptomer, der for eksempel får en test før weekendens familietamtam (torsdag plejer at være den mest populære testdag). Og deres risiko for at være smittede er langt lavere. Statens Seruminstitut plejer at regne med, at finde halvt så mange smittede i denne gruppe.

    Derfor er faldet i PCR-test ikke i sig selv forklaring nok.

    Læg også mærke til den røde streg i grafen ovenfor. Den viser antallet af lyntest, som har ligget ret stabilt omkring 350.000. Lyntest indgår ikke i det officielle smittetal, men de fungerer som en slags sorteringsmekanisme, der hver dag sender hundredvis af mistænkte tilfælde videre til PCR-test. Og det sker altså fortsat.

    Disse udfordringer med test prøver eksperterne hos Statens Serum Institut at tage højde for, når de udregner kontakttallet. Og hos dem var konklusionen denne uge også, at epidemien reelt er aftagende. De personer, som var smittede ved månedsskiftet, har kun smittet 0,8 andre i gennemsnit, lyder vurderingen.

    Meget kunne altså tyde på, at der er tale om et reelt knæk i kurven, selvom det selvfølgelig altid er rarere at se data over lidt længere tid, før man udråber noget som en tendens.

    Hvis vi udelukker både vacciner, og testsystemet ikke forklarer det hele, kan jeg kun komme på en anden faktor.

    At rigtig mange af os er begyndt at opføre os markant anderledes over en kort tidsperiode.

    Og hvis der er noget, der kan få os til det, er det vejret.

    Hvis man tager højde for, at det tager en håndfuld dage at smitte videre, er knækket kommet omtrent samtidig med, at det kedelige, kølige forårsvejr blev aflyst af dejlige sommerdage.

    En mulig faktor er altså, at vi har fået et ordentlig skud af det, epidemiologer kalder sæsoneffekten.

    Det handler især om, at vi opholder os meget mere ude i godt vejr, og coronavirus smitter langt dårligere udendørs.

    Dansk sommervejr bliver dog sjældent pænere end det er lige nu, så vi henter nok den maksimale effekt. Derfor betyder knækket i smittekurven ikke nødvendigvis, at coronatiden nu er helt slut.

    For jeg bliver helt sikkert ikke alene nede ved køledisken.

    Genåbningen vil den kommende tid give os mulighed for at komme i tættere kontakt med andre mennesker og større forsamlinger. Samtidig behøver vi ikke at tage så mange forholdsregler.

    Det bliver dejligt. Men det kan stadig nå at få en pris i smittede, hvis vi øger vores samvær hurtigere, end vaccinerne bliver rullet ud.

  • Populære græske ferieøer åbner: Men vil du afsted i morgen, kan det blive svært

    Santorini er en græsk vulkanø, der ligeledes er gået fra orange til gul. (Foto: Mads Jensen © Copyright: www.FedeFotos.dk)

    Hvis du er ved at køre årets sommerferie i stilling, så er der her til eftermiddag blevet flere destinationer at vælge mellem.

    Udenrigsministeriets Borgerservice har nemlig opdateret rejsevejledningerne, hvilket blandt andet betyder, at Cypern samt flere græske ferieøer som Kos, Rhodos, Naxos, Samos, Lesbos og Chios går fra orange til gul.

    Dermed kan du altså rejse afsted uden at skulle gå i isolation, når du vender hjem.

    Og det vækker begejstring i rejsebranchen.

    - Det er dejligt, at Rhodos åbner. Vi havde dog håbet, at det samme ville ske med Kreta. Men Rhodos er blandt de to-tre mest populære græske øer, så det er rart, der kommer liv i den, siger Peder Hornshøj, der er administrerende direktør hos Bravo Tours.

    - Hver eneste gang, der er noget, der bliver frigivet, så får vi travlt, fortsætter han.

    Men selv om du kan få lov til at bestille charterrejser til en række nye destinationer fra nu af, så vil charterselskaberne altså først kunne tilbyde dig afgang fra den 26. juni, hvor planen er, at det hele åbner.

    - Der vil være begrænset mulighed for at komme afsted før den 26. juni, siger Peder Hornshøj og tilføjer, at man ikke kan stille med fly hurtigere.

    Samme melding kommer fra Jan Vendelbo, der er administrerende direktør i Spies.

    Hvad går i gang i maskineriet nu, efter at flere regioner er blevet gule?

    - Der går faktisk ikke så meget i gang. Det er super positivt, at der er mere, der bliver gult, men vi har først fly til Rhodos den 26. juni. Det er der, vi planlægger at flyve, siger Jan Vendelbo.

    Midt i maj blev Mallorca malet gul, og dermed er det en af de destinationer, hvor charterrejsen kan gå til før den 26. juni, hvis du ikke kan vente til den dato. (Foto: Jaime REINA © Ritzau Scanpix)

    Du kan dog sagtens komme på charterrejse til områder, der i længere tid har været gule som eksempelvis Mallorca, Gran Canaria og Lanzarote.

    Men dem, der netop er gået fra orange til gul, skal du altså ikke regne med at komme til før den 26. juni hos de rejseselskaber, DR Nyheder har talt med.

    Det gælder også hos Tui.

    - Folk kan gå ud nu og bestille til vores første afgange, men på grund af situationen har vi udskudt vores program, så det starter den 26. juni, forklarer Tuis pressechef Mikkel Hansen.

    Det er super positivt, at der er mere, der bliver gult, men vi har først fly til Rhodos den 26. juni.
    Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies.

    Årsagen til, at du først vil kunne booke charterrejser til eksempelvis Kos, Rhodos og Cypern fra den 26. juni, er, at andet ikke kan betale sig, vurderer Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

    - Når det kommer til charterrejser, skal man have hele flyveren fyldt, før man tjener penge på det, forklarer han.

    Du kan dog godt komme afsted før, hvis du blot kigger mod de rejsebureauer, der arrangerer individuelle rejser, råder Lars Thykier.

  • Endelig! EM-festen skydes i gang i hele landet: Morten kørte til Belgien for at hente storskærm

    Europamesterskabet i fodbold på hjemmebane.

    Det bliver næsten ikke større for et land, hvor netop EM vækker minder om glædestårer og guldmedaljer.

    Coronapandemien har dog lagt noget af en dæmper på festlighederne, så der ikke bliver noget rødt og hvidt menneskehav på Rådhuspladsen i København eller et propfyldt Parken.

    Den seneste genåbningsaftale gør dog, at der er lidt flere muligheder for at holde fodboldfest rundt omkring i landet- selvfølgelig med et øje for retningslinjer og restriktioner.

    Der er flere officielle storskærmsarrangementer i København, blandt andet på Ofelia Plads ved Skuespilshuset, hvor billetterne blev revet væk tidligere på ugen.

    Kronprins Frederik trak selv i fodboldtrøjen, da han var med til at åbne fanzonen "Football Village" på Ofelia Plads i København. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Også i Aalborg, Aarhus, Odense og mange andre byer er der mulighed for at se EM-kampe sammen med andre.

    Og det kan man også i fodboldglade Vildbjerg ved Herning med 4.000 indbyggere takket være blandt andre Morten Fyrstenborg.

    Selvom han ikke er specielt fodboldinteresseret, satte han sig for at finde en storskærm. Det viste sig dog at være lettere sagt end gjort.

    - Der var meget forarbejde, for det er ikke sådan noget, man bare lige henter. Både på grund af EM, men også OL, så er det svært at skaffe de moduler, der skal bruges, siger Morten Fyrstenborg, der har mange titler - blandt andet fotograf og selvstændig.

    Han måtte derfor skrive og ringe rundt til hele Danmark og senere Europa, og til sidst havde han heldet med sig.

    - En af producenterne sagde, at han kendte nogle, der muligvis havde noget til salg. De havde noget, der kunne bruges, hvis det blev modificeret lidt. Det var næsten i nabolaget. Jeg skulle bare lige til Belgien, fortæller Morten Lykkeborg.

    Coronapandemien var dog alligevel lige ved at sætte en kæp i hjulet på det ambitiøse projekt.

    - På grund af corona, så Belgien Region Midtjylland som rød, så der skulle lige pludselig papirarbejde og pcr-test til.

    Det lykkedes dog, og den seneste uge har han brugt på at bygge storskærmen, der måler 15 kvadratmeter.

    Her er den så - den meget store skærm i Vildbjerg. (Foto: Troels Timann Esmarch © DR)

    Men hvorfor bruge så meget tid på at skaffe en storskærm til at vise fodbold, når man ikke selv er en fodboldtosse?

    - Jeg kan godt lide at lave nogle lidt vilde projekter. Det må gerne være lidt skævt. Og det er vigtigt at stå sammen og støtte op omkring de arrangementer, der er i byen.

    Det er handelsforeningen i Vildbjerg, der står bag arrangementet, hvor man også sørger for, at alle EM-målene kan skylles ned med fadøl og tarteletter. Og det bliver "De Aktive 60'ere", der tjekker coronapas.

    Det er dog ikke alle byer, der er lagt ned af fodboldfeber. I Vejle, der ellers har fodboldtraditionerne på plads, droppede man fodboldfesten, da coronapandemien gav for mange udfordringer.

    - Hvis man laver et storskærmsarrangement, skal det have en vis volume, for ellers giver det ikke rigtig mening, siger Dan Arnløv Jørgensen (C), der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

    For tre år siden var der ellers ren ekstase i Mariaparken i byen, da Danmark mødte Kroatien i VM-kvartfinalen.

    Jeg er ekstatisk omkring fodbold, men jeg tror ikke, at mine personlige præferencer gælder her, desværre.
    Dan Arnløv Jørgensen (C), formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

    Og kampen for at kunne vise landsholdets kampe er da heller ikke fløjtet af. Men beslutningen skal tages i dag, hvis man skal nå at vise nogle kampe, siger Dan Arnløv Jørgensen.

    - Forvaltningen sidder og regner på de scenarier, der kan laves. Kulturudvalget skal diskutere det senere i dag. Det bliver formentligt dyrt og besværligt og lave det, men det er vi ved at vurdere. Jeg vil ikke love noget.

    Faktisk havde man heller ikke planlagt noget storskærmsarrangement i 2018, men da de danske drenge lige pludselig stod i kvartfinalen, fik man det stablet på benene på rekordtid.

    Og Dan Arnløv Jørgensen kan da heller ikke afvise, at det kribler lidt i ham.

    - Jeg har faktisk købt et alt for stort fjernsyn, så det kan være, at jeg kan låne det ud. Jeg er ekstatisk omkring fodbold, men jeg tror ikke, at mine personlige præferencer gælder her, desværre.

  • Veganerpartiets leder trækker sig med øjeblikkelig virkning

    Partileder Henrik Vindfeldt trækker sig fra posten som partileder i Veganerpartiet. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Forud for morgendagens landsmøde i Veganerpartiet trækker partileder Henrik Vindfeldt sig fra sin post med øjeblikkelig virkning.

    Det fortæller partiets pressechef, Lars Corvinius Olesen, til DR Nyheder.

    - Han træder ned af personlige årsager. Han har det ikke godt og vælger derfor at trække sig fra partiet for at få fokus på privaten, og det respekterer vi i partiet, siger han.

    Henrik Vindfeldt var med til at stifte Veganerpartiet i 2018, og i august sidste år opnåede partiet de nødvendige 20.182 vælgererklæringer, der kræves for at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

    I dén forbindelse valgte medstifter og daværende leder Michael Monberg at træde tilbage.

    Det er anden gang på kort tid, at Veganerpartiet skal finde en ny leder. Hvad er årsagen til det?

    - Der er meget pres på sådan et nyt projekt, og der er mange beslutninger, som skal tages. Det er ikke nemt at drive en frivillig organisation på den måde. Det er, fordi det er med hjertet i front, og Henrik har brug for lidt tid til sig selv nu, siger Lars Corvinius Olesen.

    Men hvorfor vælger han at trække sig dagen inden landsmødet?

    - Det har han nok sine årsager til, men vi har jo et landsmøde, hvor vi vælger nye kræfter og får skabt en samling på det hele, fortæller Lars Corvinius Olesen og fortsætter:

    - Jeg tror, at han tog beslutningen nu, hvor vi kan tage stilling til det, frem for efter landsmødet.

    I december sidste år blev Henrik Vindfeldt idømt 30 dages betinget fængsel for ulovlig indtrængen på en svinefarm.

    Formålet med besøget var at filme grisene på farmen og dermed sætte fokus på dyrevelfærd.

    Og pletten på straffeattesten kan meget vel have været medvirkende årsag til Henrik Vindfeldts beslutning, lyder det fra partiets pressechef:

    - Det fylder helt sikkert for Henrik, men det er kun fra egen udlægning. Det vil jeg tro, for det ville det gøre for mig. Det er ikke hovedbegrundelsen, men det er helt sikkert noget, der gør, at han får meget at se til.

    Så sent som den 8. juni interviewede DR Nyheder den nu afgående formand om det forestående landsmøde. (Foto: Asger Ellekrog © DR)

    Men har I bedt ham om at trække sig fra posten?

    - Nej, det har vi ikke, fortæller Lars Corvinius Olesen.

    Spørgsmålet om, hvorvidt partiet fortsat vil stå for den karakteristiske aktivistiske stil, blev bragt på banen, da Veganerpartiet holdt pressemøde i september 2020, i kølvandet på at partiet altså var blevet opstillingsberettiget. Her afviste Henrik Vindfeldt, at Veganerpartiet ville fortsætte med ulovlig aktivisme.

    - Ikke længere. Vi har indsamlet den dokumentation, vi skulle bruge, de sidste to år, sagde partilederen og tilføjede:

    - Vi kommer ikke ud og besøger dem (staldene, red.) med et kamera.

    Veganerpartiet holder landsmøde i morgen som planlagt. Det bliver dog uden den afgående frontfigur, som stadig er medlem af partiet.

    Bestyrelsen skal nu finde en midlertidig formand, indtil medlemmerne om otte uger skal udpege en endelig afløser.

    Det sker i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling, oplyser Veganerpartiets pressechef.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Vindfeldt selv, men han bekræfter over for DR Nyheder, at han forlader posten som partileder.

  • 'Jeg forventer, det kommer til at stikke helt af': Populær spilserie vækker opsigt med klimakrig

    'Battlefield 2042' udkommer til oktober i år. (© EA)

    Havene stiger, økonomier bryder sammen og alliancer bliver brudt.

    Global mangel på mad og brændstof sætter gang i den største økonomiske krise siden 'Den Store Depression' i 1929 og EU går i opløsning efter Tysklands kollaps.

    Det skaber en ny verdensorden, hvor USA og Rusland er de eneste to supermagter og hele verden skal forholde sig til 1,2 milliarder flygtninge.

    Lyder det som et realistisk bud på et frygteligt fremtidsscenarie? Måske.

    Heldigvis er det bare plottet til det nyeste skud på stammen fra den ultrapopulære spilserie 'Battlefield'.

    Det nye spil hedder 'Battlefield 2042' og foregår i en nær fremtid – og der er store forventninger til det.

    - Jeg forventer, det kommer til at stikke helt af og bliver mega fedt, lyder det fra chefredaktør på PSLife.dk, Palle Havshøi-Jensen.

    Og han er langt fra den eneste, der glæder sig til det nye spil.

    - Den overordnede modtagelse har som forventet været rigtig god. Folk glæder sig og synes, det ser godt ud, siger Palle Havshøi-Jensen.

    Men selvom spillet er blevet taget godt imod og mange glæder sig til det, har det også skabt stor debat.

    Jeg tror ikke, at Electronic Arts og DICE har et behov for at bruge deres spil til at komme med samfundskritiske kommentarer.
    Palle Havshøi-Jensen, chefredaktør PSLife.dk

    Det er nemlig ikke gået ubemærket hen, at hele spilscenariet baserer sig på klimaændringer og flygtninge, og der er blevet spekuleret i, om der ligger en samfundskritik i det.

    - Jeg synes, kritikken er en lille smule forfejlet, siger chefredaktøren for PSlife.dk, Palle Havshøi og tilføjer:

    - Der skal være plads til forskellige meninger, men så længe det ikke går ud over minoriteter, synes jeg ikke, det er noget, man skal hænge sig for meget i.

    - Det er fiktion og underholdning. Det er et spil med en setting, og jeg har svært ved at se, at der skulle være andet i det. Jeg tror ikke, at Electronic Arts og DICE har et behov for at bruge deres spil til at komme med samfundskritiske kommentarer.

    På de nye konsoller Playstation 5 og Xbox Series X er det muligt at spille multiplayer med op til 128 personer i stedet for de normale 64. (© EA)

    Battlefields direktør for spildesign, Daniel Berlin, afviser da også, at kritikken skulle have noget på sig:

    - Grunden til, vi valgte at gå i den retning med spillet, var så vi kunne skabe en verden, der foregik fra flygtningenes perspektiv, siger Daniel Berlin i et interview med IGN.

    - Vi ville skabe mere spektakel med flere store begivenheder. Det gav den her setting os gode muligheder for. Og så gjorde den, at vi kunne bevæge os rundt i hele verden i spillet.

    - Det er udelukkende af hensyn til gameplayet, cementerer han.

    Alligevel mener nogle, at det er uanstændigt at behandle et problem som klimaflygtninge alene med det formål at skabe et godt spil.

    Men at plottet får kritik er bestemt ikke noget nyt for udviklerne. Det samme skete, da de annoncerede 'Battlefield V', der foregik under Anden Verdenskrig.

    Her var flere sure over, at der var kvindelige soldater med i spillet, da de ikke mente, at det stemte overens med de historiske begivenheder.

    Men som udviklerne også pointerede dengang, er spillene ikke en 100 procent korrekt gengivelse af virkeligheden, selvom den lader sig inspirere af den.

    På trods af debatten kommer det næppe bag på nogen, hvis det nye 'Battlefield' bliver en succes.

    Men hvordan har krigsspillet, der har foregået i alt fra Anden Verdenskrig til fremtiden, formået at holde sig relevant og populært gennem næsten 20 år?

    - 'Battlefield's styrke er, at det har ramt en god blanding mellem at være en blockbuster krigsfilm og taktisk på et niveau, hvor den almene gamer stadig kan følge med og ikke bliver sat af, siger Palle Havshøi fra PSlife.dk og tilføjer:

    - Og så slår de sig jo op på et multiplayermode med kæmpestore battlefields med op til 128 spillere. Der kan andre spil bare ikke følge med.

    Men selvom 'Battlefield 2042' foregår i fremtiden, ligner det, at spillet går tilbage til sine gamle rødder.

    - At spillet hedder '2042' virker som et anerkende nik tilbage til det, der startede det hele, nemlig deres første spil '1942'.

    - Derudover går de også væk fra deres historiedrevne spil og går tilbage til udelukkende at være et multiplayerspil, som det også var tilfældet med '1942'.

    'Battlefield 2042' udkommer til oktober i år.

Mere fra dr.dk