Nyheder
8. jun 2009

Nationalisterne marcherer kun lidt frem

Det franske parti, Front National, hvor den omstridte højrepolitiker Jean-Marie Le Pen hører hjemme, taber fire mandater. (Foto: Thomas Samson © Scanpix)

Højrenationale, indvandrerkritiske partier går frem ved valget til Europaparlamentet, men den samlede fremmarch bliver svagere end forventet.

Den yderliggående højrefløj kan notere sig moderate fremskridt i en stribe medlemslande og erobrer sammenlagt seks ekstra pladser i parlamentet ifølge netavisen EUObserver.

Især Holland, Storbritannien, Ungarn og Østrig leverer betydelige valgsejre til nationalistiske euroskeptikere.

Til gengæld styrtdykker opbakningen til stærkt nationalistiske partier i folkerige nationer som Frankrig og Polen.

Front National, partiet, hvor den omstridte højrepolitiker Jean-Marie Le Pen hører hjemme, taber fire mandater, mens den benhårde EU-modstand nærmest udraderes i Polen: Hverken Ligaen af Polske Familier eller det polske Selvforsvarsparti kommer på tinge i Bruxelles og Strasbourg.

- De højreekstremistiske partier får fremgang i en række lande, men overordnet ser det ikke ud til, at de har vundet så mange pladser, som man kunne tro fra medieopmærksomheden og deres meget synlige profiler, vurderer Sara Hagemann, politisk analytiker fra tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Højrefløjens fremgang får ingen større betydning for lovgivningsarbejdet i parlamentet, fastslår hun.

Nyheder

  1. 45 min. siden

    Storebæltsbroen forbyder kørsel med vindfølsomme køretøjer

    Storebæltsbroen har forbudt kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst.

    Det oplyser Sund & Bælt på Twitter.

    De forventer, at forbuddet ophæves i morgen tidlig klokken 6.

  2. 5 min. siden

    Frankrig forsvarer Danmark i Mali-strid: 'Militærstyret er ikke legitimt'

    Militærstyret i Mali har truffet en "uansvarlig" beslutning ved at bede de danske soldater om at forlade det vestafrikanske land.

    Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, ifølge Ritzau.

    - Militærstyret er ikke legitimt og tager uansvarlige beslutninger. Det bærer alt ansvar for, at de danske styrker har trukket sig, og det isolerer sig endnu mere fra sine internationale partnere, siger han.

    Den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), bekræftede i dag, at de danske tropper i det vestafrikanske land snart vender tilbage til Danmark, selv om de kun har været udstationeret i lidt over en uge.

    Militærstyret i Mali hævder, at Danmark har sendt soldater til landet uden en forudgående aftale, hvilket Danmark og dets partnere afviser blankt.

  3. 45 min. siden

    Håndboldlandsholdets anfører opfordrer folk til at holde den gode tone efter ubehagelige beskeder

    Efter gårsdagens nederlag mod Frankrig modtog flere af spillerne fra det danske håndboldlandshold for herrer ubehagelige beskeder på sociale medier.

    Flere af beskederne, landsholdsspillerne modtog, var truende eller beskyldte spillerne for matchfixing. Sådanne anklager og beskeder hører ingen steder hjemme, mener landsholdets anfører, Niklas Landin.

    - Jeg synes ikke, nogen skal have læsset lort i hovedet, efter man faktisk har forsøgt sit bedste på at vinde en håndboldkamp. Så det er en opfordring til at holde den gode tone både på sociale medier og i den virkelige verden, siger Niklas Landin.

    Du kan se interviewet med Niklas Landin i videoen herunder.

    Du kan læse mere om sagen her.

  4. 53 min. siden

    Den svenske regering godkender plan for opbevaring af atomaffald

    Ifølge den svenske miljøminister, Anikka Strandäll, har den svenske regering i dag truffet en historisk beslutning.

    På et pressemøde fortalte hun, at regeringen har godkendt en plan om at opbevare kernebrændsel i et stort underjordisk lager nord for Stockholm.

    Det bliver en af de første i verden, ifølge miljøministeren. Det skriver SVT.

    Planen betyder, at der skal bygges et enormt anlæg 500 meter ned i grundfjeldet ved Forsmark nord for Stockholm. Her er der plads til, at 12.000 tons radioaktivt atomaffald sænkes ned i tunneller, hvor der der er plads til 6.000 kobberkapsler.

    Sverige har tre tilbageværende atomkraftværker. Ringhals, der ligger et stykke udenfor Gøteborg, Forsmark i Uppland med tre reaktorer, mens Oskarshamn i Småland har én reaktor.

  5. I dag kl. 18:20

    Disney-film zoomer væk fra det gode og onde. Nu er fjenden os selv

    I Disney-filmen 'Herkules' fra 1997 er Hades den onde skurk, der hersker over dødsriget. Han er temperamentfuld, hævngerrig og ligger skumle planer om at kidnappe Herkules, som ses forrest i billedet. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Disney)

    - Snehvide skal dø, om det så skal koste mit liv.

    Sådan lød det fra den onde stedmor, inden hun forgiftede Snehvide med et æble i Disney-filmen 'Snehvide og de syv små dværge'

    I Disneys gamle filmklassikere var det altid en kamp mellem de onde og de gode. Og her var man ikke i tvivl om, hvilke karakterer der var de onde.

    Fra Hades i ’Herkules’, der med sine gule øjne og spidse tænder kan blive så edderspændt rasende, at der næsten står flammer ud gennem tv-skærmen, når han forsøger at kidnappe Herkules. Til den magtsyge havheks Ursula i 'Den Lille Havfrue’, der med sit luskede smil lokker yndige Ariel i en fælde, der gør, at hun mister sin stemme.

    I Disney-filmen 'Den Lille Havfrue' fra 1989 opsøger hovedpersonen Ariel den onde havheks Ursula for at få hjælp til at få menneskeben, men i stedet for at hjælpe stjæler hun Ariels smukke stemme. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Walt Disney Pictures)

    Men hvor er Disneys onde superskurke blevet af?

    I de nyeste filmklassikere ser man ikke på samme måde de her onde skurke, som hovedpersonen skal bekæmpe.

    Det ses eksempelvis i Disneys nyeste skud på stammen, 'Encanto', som er en idyllisk og farvestrålende fortælling om pigen Mirabel Madrigal, der bor i et magisk hus med sin familie. Men pludselig forsvinder magien, og her følger man Mirabel på en indre rejse for at vinde magien tilbage. Også i 'Zootropolis', 'Inderst Inde', 'Sjæl', 'Frost' og 'Vaiana' er det en indre, følelsesmæssige kamp, hovedkaraktererne skal bekæmpe og altså ikke en ond og modbydelig skurk.

    Dette er et billede fra Disney-filmen 'Sjæl', der tager det mest eksistentielle spørgsmål op: Hvad er meningen med livet. Filmen handler om en musiklærer, der dør. Efter sin død besøger han blandt andet 'førlivet', hvor han taler med sjæle, der ikke kan se meningen med at skulle ned på jorden at leve. (Foto: Pixar © © 2020 Disney/Pixar. All Rights Reserved.)

    Snakken er dukket op hist og her den seneste tid, både i Weekendavisens kultursektion og i internationale medier. For der er en tendens til, at Disneys fortællinger ikke længere kridter banen skarpt op mellem de onde og de gode. Vi har spurgt et par eksperter om hvorfor - og hvad det betyder.

    DR’s filmanmelder Maria Månson mener, at der en klar årsag til tendensen.

    Maria Månson er filmanmelder og vært på 'Filmselskabet' på DRK. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix Denmark)

    - Når Disney-film i dag er uden en klar skurk, så handler det om den selvrealiseringsbølge, der har skyllet over den vestlige verden de seneste to årtier, siger Maria Månson og uddyber:

    - Vores egen værste fjende er os selv. Du er den, der holder dig selv tilbage. Bliv den bedste udgave af dig selv. Vi bliver bombarderet med grunde til at kigge indad og på en eller anden måde finde ind til en sand kerne, der kan forløse os og gøre os til noget helt særligt, siger hun.

    Ifølge Kirsten Drotner, der er professor emerita i medievidenskab ved Syddansk Universitet, kan man ikke have en klassisk eventyrhistorie, uden at der er en kamp mellem modsatrettede kræfter, nemlig de onde og de gode.

    - Det er eventyrets grundformel, og det er den, som Disney stadig kører på, men i en tilpasset version, siger Kirsten Drotner.

    Det, som Kirsten Drotner bider mærke i ved Disneys nyere animationsfilm, er ikke fraværet af ondskab og skurke. Det er i stedet, at problemerne er blevet mere individuelle.

    - Disney fokuserer i dag mere på at individualisere problemstillingerne, siger hun og forklarer, at filmene i højere grad handler om en hovedperson, der står med en personlig opgave, der skal løses.

    Kirsten Drotner, der er professor emerita i medievidenskab ved Syddansk Universitet, har skrevet bogen 'Disney i Danmark - at vokse op med en global mediegigant' (© (Privatfoto))

    I stedet for at det bliver en konflikt mellem det gode og det onde, så bliver det mere en proces for hovedkarakteren om at finde sig selv.

    Der ses for eksempel i 'Vaiana', hvor høvdingedatteren Vaiana rejser ud på verdenshavene for at finde sin identitet. Det ses også i Disneys 'Frost', hvor hovedpersonen, Elsa, kæmper med sig selv og sine magiske kræfter.

    En af grundene til, at Disney er gået over til at gøre deres problemstillinger mere individuelle, er for at imødekomme kritik fra omverdenen og favne bredt, siger Kirsten Drotner.

    - Disney er en global spiller og skal dermed skabe film, der skal tale til et forskelligartet publikum i meget forskelligartede kulturer. Når hovedkarakterens problem er individuelt, forbinder seerne det ikke så let til bestemte kulturer, siger hun.

    Ifølge Simon Jon Andreasen, der er leder af Animations-instruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole, skal tendensen ses som en modreaktion på den klassiske opfattelse af, at man har rendyrkede onde og gode karakterer - og ikke noget midt imellem.

    - Det er positivt, at man forsøger at nuancere kontrasten mellem de onde og de gode, siger Simon Jon Andreasen.

    Det er positivt, at man forsøger at nuancere kontrasten mellem de onde og de gode.
    Simon Jon Andreasen, leder af Animations-instruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole

    Han mener, at det gør fortællingerne mere spændende, når en modstander eller en skurk får nogle blødere træk, fordi man så kan genkende nogle ting fra sig selv.

    Det er ikke kun hos Disney, at man ser denne tendens til at give karakterer nuancer.

    - Det lister sig også ligeså stille ind i spilverdenen i de fortællinger, der er, fortæller han.

    Han mener også, at det er en tendens, man ser hos fiktion generelt, at de onde karakterer får nogle karaktertræk, så man som seer kan spejle sig i dem.

    Man har sikkert tænkt, at verden er mere grå end sort/hvid. Og det er også svært at lave en skurk uden at komme til at stereotypisere.
    Maria Månson, DR's filmanmelder

    - Det er ikke bare noget, der sker lige nu, det er noget, der er sket over lang tid, forklarer Simon Jon Andreasen.

    Maria Månson peger også på, at Disney ønsker at udviske den skarpe kontrast mellem det gode og det onde.

    - Jeg tror sådan set, at Disney har trukket skurkene lidt tilbage af et godt og måske lidt angst hjerte. Man har sikkert tænkt, at verden er mere grå end sort/hvid. Og det er også svært at lave en skurk uden at komme til at stereotypisere, siger hun.

    - Jeg synes, det er godt, hvis skurkene generelt er rigtig, rigtig onde. En skurk er næsten det vigtigste, men jo mere man kan genkende sig selv i dem, jo bedre, siger Simon Jon Andreasen.

    Men hvis du savner at se skurke som den onde løve Scar dræbe Mufasa i Løvernes Konge eller den modbydelige Malavia, der kaster en dræbende forbandelse på Tornerose, så skal du nok hive de gamle vhs'er eller dvd'er frem.

    Simon Jon Andreasen mener nemlig, at Disneys tendens til at udelade skurke vil fortsætte.

    - Disney kommer til at blive pænere og pænere, det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Simon Jon Andreasen.

    Her ses et billede fra Disney-filmen 'Løvernes Konge' fra 1994, hvor den onde løve Scar prøver at få ram på Simba, der skal overtage tronen efter sin far Mufasa. (Foto: Unknown © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Walt Disney Pictures)

    - Jeg tror, at det her streamingmarked vil gøre, at man skal lede efter skurkene, og de gode fortællinger, som kommer til at provokere én lidt. Dem kommer man til at skulle finde uden for Disneys pænhedsboble, understreger han.

    Han mener, at Disneys nye film 'Encanto' er en farverig og flot fortælling, men samtidig er den så politisk korrekt, at den bliver kedelig.

    Også Maria Månson længes efter de onde skurke.

    - Jeg elsker selv skurke, så jeg savner dem. Hvem husker ikke det gys, som den onde dronning i Snehvide gav, når man så filmen som barn. Hun er eddermame slem, siger Maria Månson.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Disney, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

  6. I dag kl. 18:18

    Minkbosser fik vild Wuhan-melding fra Mølbak. Men det 'var ingen dødsdom' over minkbranchen

    Tage Pedersen, formand for den danske minkavlerforening. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Det står efterhånden tindrende klart, at Kåre Mølbaks handlinger den 2. november 2020 var en solid stang dynamit i hele minksagen.

    På et møde med Statens Serum Institut (SSI) og minkbranchen 2. november kom den daværende faglige direktør med opsigtsvækkende budskab.

    Han sagde, at der var fundet en muteret virus, der i værste fald kunne gøre de kommende vacciner ubrugelige.

    Mødet skulle egentlig handle om scenarier for minkavl set i lyset af smitten i mink.

    Ifølge vidner og et referat talte den garvede videnskabsmand på mødet om, at Danmark i værste fald kunne det blive det nye 'Wuhan'.

    En reference til den kinesiske by, der var pandemiens arnested.

    I dag afgav to topfigurer i den danske minkbranche så deres version af forløbet, og det var på flere måder interessant.

    De to vidner var minkavlernes formand, Tage Pedersen - en nu forhenværende storavler med en millionforretning i det østjyske. Den anden var direktør i pelskoncernen Kopenhagen Fur Sander Jacobsen.

    Begge talte under strafansvar, fordi de til forskel for de andre vidner ikke er i fare for at få en sag på halsen. Derfor skulle minkbosserne tale sandt.

    Det var den 2. november klokken 15.30, at Tage Pedersen og Sander Jacobsen holdt møde med SSI og Fødevarestyrelsen.

    De skulle blandt andet tale om muligheden for at pelse mink i zone 2. Det var der, hvor der var smitte i nærheden - altså inden for 7,8 kilometer.

    Og det var på det møde, at Kåre Mølbak kom med sin melding. Men stik imod hvad andre vidner har forklaret, gav meldingen ingen anledning til panik.

    Det værste, der kunne ske, var, at der ikke kunne avles på minkene i 2021, lød det fra Mølbak ifølge de to minkbosser.

    - Den klare melding på mødet var, at en worst case for erhvervet var en plan B, hvor der ikke kunne avles på dyrene i 2021, forklarede Sander Jacobsen.

    Samme forklaring gav Tage Pedersen.

    - Det var ingen dødsdom til erhvervet.

    Den udlægning af forløbet rejser flere spørgsmål.

    Meldingen kom nemlig, dagen før det blev besluttet at aflive alle mink.

    Og her var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at risikovurderingen fra SSI, som Kåre Mølbak stod bag, ikke kunne lede frem til andre beslutninger, end at alle mink skulle aflives - også avlsdyr.

    Men dagen før sad Mølbak altså på møde med de samme oplysninger og sagde, at det mest vidtgående, der kunne ske for erhvervet, var, at der ikke kunne avles i 2021.

    Når avlsdyrene er så interessante, skyldes det, at det var oppe på det møde, hvor beslutningen blev truffet, altså 3. november, om det kunne lade sig gøre at bevare avlsdyrene.

    Det vil ifølge nogle minkfarmere gøre det muligt at fortsætte minkavl i Danmark.

    Avlsdyrene er populært sagt livsnerven for avlernes forretning.

    Allerede sent om aftenen den 2. november anede Tage Pedersen uråd. Efter et møde med den daværende fødevareminister, Mogens Jensen (S), blev han ringet op af departementschef Henrik Studsgaard.

    - Han ringede midt i vores bestyrelsesmøde og præsenterede tempobonussen. Jeg blev urolig, fordi det virkede panisk. Det skulle bare gå hurtigt, sagde Tage Pedersen.

    Alligevel var forbavselsen ifølge Tage Pedersen og Sander Jacobsen, da de i løbet af den 4. november fik en opsigtsvækkende besked fra Mogens Jensen.

    Alle mink skulle aflives. Også avlsdyrene. Altså et langt værre scenarie end det, Mølbak havde talt om.

    Tage Pedersen blev ringet op af den forhenværende fødevareminister klokken 13.08, forklarede han i kommissionen.

    - Jeg får at vide, at alle mink skal aflives. Vi havde ingen lang snak, og jeg var meget chokeret. Jeg er tredje generation i mit firma, så det var en hård nød.

    Han forklarede i detaljer, hvordan han skulle nå at få budskabet ud til minkavlerne. Han startede med sin egen familie.

    - Det var en stor familiedreven virksomhed med 100 ansatte. Det er de første, jeg orienterer. Derefter indkalder jeg bestyrelsen i Kopenhagen Fur. Vi skal nå at have holdt et møde inden pressemødet. Så jeg kan fortælle dem det, nogle få minutter inden Mette Frederiksen holdt pressemøde.

    Med på videomødet var der knap 1.000 minkavlere.

    - Jeg kunne selvfølgelig ikke sige, at alle minkavlere gerne ville være der. Jeg stod på mål for, at jeg kunne få hovedparten med. Det var ganske, ganske få, der nægtede at være med til det her.

    Udspørgeren ville vide, hvorfor minkavlerne gik med til at aflive dyrene.

    - Vi troede på det, statsministeren sagde, vi troede på det, sundhedsministeren sagde. Når de fortæller, at det er nødvendigt, så tror vi på den information.

    - Der var ingen som helst frivillighed i det her. Vi aflivede, fordi vi fik en direkte ordre. Hun (statsministeren, red.) sagde, at alle mink skulle aflives.

    For direktør i Kopenhagen Fur Sander Jacobsen var konklusionen efter pressemødet klar:

    - Det var jo åbenlyst, at det vil betyde, at erhvervet var færdigt. Det var en de facto permanent nedlukning af erhvervet. Det var åbenlyst for enhver pelsdyravler, at det ville være konsekvensen.

    Direktøren gentog flere gange, at han opfattede det som en ordre, da Mette Frederiksen sagde, at det var nødvendigt at aflive alle mink.

    Den 7. november var der begyndt at komme faglig kritik af minkaflivningerne, og presset på Tage Pedersen steg. Derfor bad han om en samtale med statsministeren.

    - Jeg får ekstremt mange henvendelser om, at vi må standse aflivningen af avlsdyrene, hvis nu regeringen kom på andre tanker.

    Klokken ti ringer statsministeren til Tage Pedersen.

    - Hun er helt klar i mælet. Det, der er lagt ud på pressemødet, står hun ved. Jeg forlanger, at vi vil have en skriftlig melding, ellers går vi i medierne.

    Under sin afhøring slog Tage Pedersen samtidig fast, at det var rystende, at der manglede lovhjemmel. Det var Lise Bech, ordfører i Dansk Folkeparti, der ringede til minkformanden søndag 8. november.

    - Jeg bliver dybt chokeret. Jeg har spillet åbent med regeringen omkring det her. Så synes jeg ikke, at det er rimeligt, at jeg skal høre, at der ikke er lovhjemmel til det, der er blevet presset ned over hovedet på mig og mine medlemmer.

    Han betonede flere gange, at han ikke havde fantasi til at forestille sig, at der ikke var lov til det, når nu regeringen havde meldt det ud.

    - Jeg havde ingen tanker om, at en regering kunne gå ud med den største melding om et erhverv nogensinde, uden at loven var på plads. Jeg havde ingen fantasi til at forestille mig. Jeg har fuld tillid til det demokrati, vi lever i, og sådan vil jeg gerne se på det samfund, vi bor i i Danmark.

    Der bliver sat et foreløbigt punktum i Minkkommissionen, når rigspolitichef Thorkild Fogde og to andre vidner afhøres i morgen.

  7. I dag kl. 18:14

    Danske soldater landede i Mali i sidste uge – nu sender strid med kupmagere dem hjem igen

    Den militære operation i Mali bliver nu uden danske soldater. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Danmark trækker sine soldater hjem fra Mali.

    Selv om det kun er lidt over en uge siden, at Danmark sendte omkring 90 soldater og et hold kirurger til det vestafrikanske land, så skal de nu hjem igen, efter militærstyret i Mali har slået fast, at Danmark ikke er velkommen.

    Militærstyret i Mali, der kuppede sig til magten i 2020, hævder, at Danmark har sendt soldater til landet uden en forudgående aftale.

    Meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er derimod, at Danmark er der på invitation af Mali, men nu bliver smidt ud som led "i et beskidt politisk spil", fordi militærstyret ikke vil indfri de vestlige ønsker om at genindføre demokrati i landet.

    DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hælder til den sidste forklaring. Han vurderer, at de danske soldater er fanget i en hård diplomatisk armlægning mellem EU og kupmagerne i Mali.

    - Danmarks militære tilstedeværelse er blevet en brik i det spil og er blevet brugt som pression fra malisk side, lyder hans vurdering.

    I sidste uge ankom et hold af danske jægersoldater og kirurger til Mali for at tage del i den militære mission Takuba Task Force. Missionen er en del af Operation Barkhane, som har været til stede i blandt andet Mali siden 2014 under fransk ledelse.

    De skulle efter planen have bidraget til indsatsen i landet indtil starten af 2023, men nu bliver der i stedet tale om en ganske kort udsendelse for danskerne.

    - Vi påbegynder hjemtagning af vores soldater, lød det her til eftermiddag fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der dog tilføjede, at det kommer til at tage noget tid.

    Udviklingen står i skarp kontrast til stemningen for blot ni dage siden, da udenrigsministeren fortalte om vigtigheden af missionen, som man netop havde sendt soldater afsted til.

    Men i mandags kom meldingen fra militærstyret i Mali, at de danske soldater skulle ud.

    Her lød det, at "Malis regering noterer sig med forbløffelse indsættelsen på sit territorium af et hold af danske specialstyrker i Takuba-styrken".

    Nyheden blev bragt på malisk tv i mandags:

    Det fik i går Jeppe Kofod til at beskylde den militære overgangsregering i Mali for at bruge Danmark som en brik i "et modbydeligt spil". Ifølge udenrigsministeren forsøger generalerne i Mali at "kaste grus i maskineriet", fordi EU presser dem til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    Styret i Mali har imidlertid holdt fast i beskyldningen om, at Danmark ikke har konsulteret tilstrækkeligt med dem og fastholdt, at Danmark skulle trække sig ud af landet.

    Tidligere på måneden afviste militærstyret i Mali at afholde et lovet valg, og de har i stedet meldt ud, at de agter at sidde på magten de næste fem år. Det har frustreret Frankrig og nabolandene voldsomt, men forsøgene på FN-sanktioner er blevet blokeret af Kina og Rusland.

    EU har også kritiseret, at Malis regering angiveligt har indsat russiske lejesoldater i landet.

  8. I dag kl. 17:48

    Prisvindende tegneserie om Holocaust er blevet forbudt i skoledistrikt i Tennessee

    I sin prisvindende tegneserie fra 1980 'Maus: A Survivor's Tale' skildrer Art Spiegelman, hvordan hans forældre overlevede deres ophold i Auschwitz under Anden Verdenskrig og Holocaust som polske jøder.

    Men fremover skal elever i et skoledistrikt i den amerikanske delstat Tennessee ikke regne med at blive præsenteret for Maus. For den er blevet forbudt på skoleskemaet.

    Årsagen er, at den prisvindende tegneserie indeholder bandeord og nøgenhed, skriver blandt andet The Washington Post.

    Alle ti bestyrelsesmedlemmer i skoledistriktet stemte for forbuddet, som gælder elever i sjette til niende klasse - hvilket svarer til den amerikanske 'middle school'.

    Den danske regering præsenterede onsdag en handlingsplan med 15 initiativer, der skal være med til at forhindre jødehad. Blandt andet skal holocaust på skoleskemaet.

  9. I dag kl. 16:58

    Tintins rumraket pryder nye belgiske pas

    Den belgiske tegneserieforfatter, Hergés, rumraket pryder fra 7. februar nye pas udstedt i Belgien. Billedet her er et eksempel med det nye design. Det er ikke et pas, der er i brug. (Foto: Benoit Doppagne © Ritzau Scanpix)

    Hergé sendte Tintin, hunden Terry, Kaptajn Haddock og Tournesol af sted mod månen i den ikoniske rød og hvidternede rumraket.

    Om de belgiske statsborgere, når helt til månen, når de viser deres pas i lufthavnsgaten, håber jeg ikke, men de får lidt af Tintin-eventyret med sig ombord.

    Fra 7. februar lancerer Belgien et nyt pasdesign med illustrationer fra Tintin og Smølferne. Det fortalte den belgiske udenrigsminister, Sophie Wilmés, tidligere i dag, skriver The Brussels Times.

    Opdateringen skal ikke kun hylde belgisk kultur, men også for at gøre passet mere sikkert end det forrige på grund af nye sikkerheds- og personaliseringsteknikker.

    - Det belgiske pas er et af de bedste i verden, og noget vi er stolte af, men det er også genstand for stor interesse fra forfalskere, siger Wilmés ifølge avisen.

  10. I dag kl. 16:32

    Hans Lindberg tilbage i landsholdslejren efter coronaisolation

    Hans Lindberg kan igen træne med landsholdet efter sin overståede isolationsperiode. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    For en uge siden testede håndboldspilleren Hans Lindberg positiv for corona efter Danmarks EM-kamp mod Island.

    Den 40-årige fløj blev derfor omgående isoleret på et hotelværelse. Fra i dag kan han dog atter tilslutte sig sine holdkammerater til træning, skriver Dansk Håndbold Forbund på Twitter.

    - Hans Lindberg er ude af isolation - og træner med i dag ved landsholdets træning i Budapest, lyder det.

    Hans Lindberg bliver dermed en del af truppen, som i morgen møder Spanien i semifinalen. Kampen begynder klokken 18 og kan følges i LIGA på P3 og her på dr.dk.

  11. I dag kl. 16:18

    Brøndby sælger superligatopscorer til MLS-klub

    Superligatopscorer Mikael Uhre skifter den gule og blå trøje ud med blå og guld.

    Han skifter nemlig Brøndby IF ud med den amerikanske fodboldklub Philadelphia Union.

    - At sælge Uhre har ikke været en nem beslutning, men dog en ganske logisk beslutning. Det har været vigtigt for både os og Uhre, at når muligheden opstod, så skulle det være det helt rigtige for alle parter, oplyser den danske superligaklub på sin hjemmeside.

    - Den mulighed er nu kommet, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside.

    Uhre er aktuelt topscorer i Superligaen med 11 sæsonmål.

    I seneste sæson endte han øverst på listen med sine 19 mål i Superligaen og havde en stor andel i Brøndbys mesterskab.

    Den 27-årige angriber kom til klubben i 2018 fra Sønderjyske og har siden spillet 123 kampe med 48 mål til følge.

    Mikael Uhre skifter til Philadelphia Union med øjeblikkelig virkning. Det bekræfter Brøndby IF. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  12. I dag kl. 15:41

    EU-tilsyn godkender coronapille fra Pfizer

    Pillen er tidligere blevet omtalt som 'lovende' og et godt supplement til coronavaccinerne.

    Og nu har det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendt coronapillen fra Pfizer.

    Pillen er dog kun godkendt til behandling af særligt udsatte personer mod coronasmitte, oplyser agenturet i en pressemeddelelse.

    Det er den første coronapille, der får grønt lys af EU-tilsynet.

    I forsøg har pillebehandlingen fra Pfizer vist gode resultater.

    Et afsluttet forsøgsstudie tilbage fra november viste en reduceret risiko for indlæggelse og død med 89 procent.

    Patienterne i undersøgelsen var smittet med deltavarianten, men Pfizer mener, at pillen også kan benyttes mod omikron og andre coronavarianter, fremgår det i pressemeddelelsen.

  13. I dag kl. 15:38

    Omfattende nedbrud hos TDC er ovre

    Problemerne er under udbedring, og det er igen muligt at ringe til for eksempel smitteopsporingen igen.

    Det bekræfter TDC Net overfor DR Nyheder.

    - Den landsdækkende netværksfejl hos TDC NET er under udbedring, hvilket betyder at de berørte brugere igen kan foretage både indgående og udgående opkald på både mobil og fastnet. TDC NET beklager de gener, som nedbruddet har måtte medføre, skriver de i en skriftlig kommentar.

    Nedbruddet lukkede blandt andet også telefonerne i Miljøministeriet, Sundhedsstyrelsen, i Folketinget og i Ankestyrelsen.

  14. I dag kl. 15:29

    3F får ny formand efter afsløring af eksformands dobbeltliv

    Som ventet bliver det den hidtidige næstformand, Tina Christensen, der konstitueres som ny formand for landets største fagforening, 3F.

    - Jeg er taknemmelig for den tillid, jeg har mødt i hovedbestyrelsen i dag, hvor jeg er blevet konstitueret som ny formand, siger Tina Christensen i en pressemeddelelse.

    Det ventes, at der skal vælges en permanent formand for fagforeningen til september, hvor de afholder deres ordinære kongres.

    Konstitueringen kommer to dage, efter at Per Christensen efter gensidig aftale med 3F forlod posten som forbundsformand efter otte år.

    Det skete på baggrund af, at avisen BT kunne afsløre, at Per Christensen af to omgange havde levet et dobbeltliv, hvor han havde et forhold til to kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

  15. I dag kl. 15:00

    Telefonlinjerne virker igen hos smitteopsporing og politiet

    Det er nu igen muligt at kontakte smitteopsporingen eller politiet, efter et nedbrud forhindrede det tidligere i dag.

    Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, Københavns Politi og Nordsjællands Politi på Twitter.

    Nedbruddet hos TDC tidligere lukkede blandt andet også for linjerne til Miljøministeriet, som også melder på Twitter, at man igen kan kontakte dem.

  16. I dag kl. 14:58

    Danmark trækker soldater hjem fra Mali

    De seneste dages beskyldninger fra overgangsregeringen i Mali rettet mod Danmark, får nu konsekvenser.

    Efter konsultation med Folketinget har regeringen besluttet at trække danske soldater ud af Mali, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    - Kupgeneralerne sendte en offentlig erklæring ud, hvor de igen gentog, at Danmark ikke er velkomne i Mali.

    - Det finder vi os selvfølgelig ikke i. Derfor har vi også besluttet, at vi trækker vores soldater hjem, siger udenrigsministeren.

    Danmark har omkring 90 soldater og et hold kirurger i landet som en del af den særlige Takuba Task Force, der er ledet af Frankrig.

  17. I dag kl. 15:10

    Danmark trækker soldater hjem fra Mali

    16 europæiske lande opererer i Mali for at sikre fred, stabilitet og demokrati i forbindelse med operation 'Barkhane'. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix Denmark)

    De seneste dages beskyldninger fra overgangsregeringen i Mali rettet mod Danmark, får nu konsekvenser for den danske tilstedeværelse i det vestafrikanske land.

    Det danske bidrag bliver nu trukket ud af landet, oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det sker, efter at overgangsstyret i Mali i aftes fastholdt, at Danmark skulle trække sig ud af landet.

    - Kupgeneralerne sendte en offentlig erklæring ud, hvor de igen gentog, at Danmark ikke er velkomne i Mali.

    Det finder vi os selvfølgelig ikke i. Derfor har vi også besluttet at vi trækker vores soldater hjem.
    Udenrigsminister Jeppe Kofod, Socialdemokratiet.

    Beslutningen er taget efter en drøftelse i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, hvor der er enighed.

    Danmark har omkring 90 soldater og et hold kirurger i landet som en del af den særlige Takuba Task Force, der er ledet af Frankrig.

    - Vi fortsætter vores tætte samarbejde med vores europæiske allierede med Frankrig i spidsen i forhold til at fastholde presset på kupgeneralerne for at få demokratiet tilbage og skabe sikkerhed for befolkningen i Mali, siger Kofod videre.

    Ifølge Malis regering har Danmark ikke konsulteret tilstrækkeligt med regeringen omkring udsendelsen af de danske soldater. Danmark har angiveligt heller ikke overholdt de nødvendige protokoller, lyder det.

    I en erklæring tidligere på ugen lød det, at "denne indsættelse blev foretaget uden samtykke".

    Beslutningen kommer, efter at Mali tidligere denne uge krævede, at de danske tropper blev hjemtaget straks.

    Ifølge regeringen i Mali har Danmark sendt soldater til det vestafrikanske land uden forudgående aftale.

    - Vi er der på invitation fra Mali. Kupgeneralerne har - i et beskidt politisk spil - trukket den invitation væk. Desværre er det et spil, vi ser, fordi de ikke ønsker en hurtig plan tilbage til demokrati, lød det fra Jeppe Kofod.

    En række europæiske lande bakkede i aftes op om Danmark i sagen. De i alt 15 lande tæller ud over Danmark blandt andet Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og Portugal. De sagde samstemmende, at Danmarks tilstedeværelse i landet er "lovlig".

    Landenes operation i Mali omfatter omkring 900 soldater under fransk ledelse.

    Kort efter landenes udmelding skrev det maliske overgangsstyre i en erklæring, at landet fastholder sit krav om, at de danske soldater øjeblikkeligt skal forlade landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Styret i Mali kom til magten ved et kup i 2020.

    I sidste uge ankom et hold af danske jægersoldater og kirurger til Mali for at tage del i missionen ved navn Takuba Task Force. Missionen er en del af Operation Barkhane, som har været til stede i blandt andet Mali siden 2014 under fransk ledelse.

    Beslutningen om at hjemtage soldaterne er nu taget. Men det vil vare lidt tid, før det danske bidrag er trukket helt ud af det vestafrikanske land, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

    - Når vi er i Mali, så er det fordi, der har været et ønske fra Malis regering om, at vi skulle have en dansk tilstedeværelse. De har spurgt os om hjælp til at komme og løse en opgave.

    - Vi påbegynder hjemtagning af vores soldater. Det kommer til at tage noget tid, siger hun.

    Missionen blev lanceret i marts 2020 og omfatter soldater fra en lang række europæiske lande. Deriblandt Sverige og Norge.

  18. I dag kl. 14:24

    Mand varetægtsfængslet efter ny stalking-paragraf

    Bare 26 dage efter at en ny paragraf om stalking ved årsskiftet trådte i kraft i straffeloven blev en mand i går ved retten i Holbæk varetægtsfængslet.

    Manden er sigtet for flere gange af have henvendt sig til en tidligere samlever, som han har tilhold mod at kontakte.

    Senioranklager Astrid Scheibel fra Midt- og Vestsjællands Politi er tilfreds med varetægtsfængslingen:

    - Det sender et klart signal om, at chikane og uønskede henvendelser kan være en voldsom belastning for den person, det går ud over, og det er noget, som politiet og domstolene tager meget alvorligt, siger hun.

    Manden nægter sig skyldig.

  19. I dag kl. 14:02

    51.033 er smittede med corona det seneste døgn

    Det sidste døgn er 51.033 personer registreret smittet med coronavirus. 18 personer er døde.

    Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 233.419 pcr-test. Det svarer til en positivprocent på 21,86 procent.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med covid-19 med 17 personer til 955. Heraf er 37 på intensiv, og 22 af dem får hjælp af en respirator.

    226 af dem er indlagt i psykiatrien - og er altså ikke indlagt på grund af corona.

    3.119 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

  20. I dag kl. 13:50

    Jesper fik dødstrusler fra frustrerede minkavlere – nu er han sygemeldt med tegn på PTSD

    Jesper er én blandt flere ansatte i Fødevarestyrelsen, der har anmeldt en psykisk arbejdsskade efter at have deltaget i minkhåndteringen.

    Hele Jespers system lukker ned, når han sætter sig foran en computer. Han kan sidde i timevis og stirre paralyseret ud i luften.

    Han er ikke blevet endeligt udredt, men ifølge Jespers journal - som DR Nyheder har set - har han "tegn på posttraumatisk stress (PTSD)", og trancerne foran skærmen kan han bedst selv forklare med, at det netop var foran en computerskærm, at han i efteråret 2020 talte med dybt frustrerede og fortvivlede minkavlere.

    Han sagde bare: Jeg går ud og hænger mig i stalden nu, og det er din skyld.
    Ansat i Fødevarestyrelsen

    - Jeg modtog op mod 150 opkald fra minkavlere hver dag. Flere af dem var direkte dødstrusler: Hvis der er en af jer (fra Fødevarestyrelsen, red.), der kommer herud på farmen, så skyder jeg jer. Ting i den dur, siger han.

    Jesper - som vi kalder den ansatte her i artiklen - er veterinærtekniker i Fødevarestyrelsen, og i efteråret 2020 fik han til opgave at stå for telefonisk kontakt til de danske minkavlere. Fra et kontor i Aalborg skulle han svare på spørgsmål fra avlere, der ringede ind i vildrede:

    Hvad skulle de stille op med deres døde mink, når hele Nordjylland var rippet for frysecontainere?

    Hvad skulle de stille op, når minkene bogstaveligt talt begyndte at svulme op og sprænge?

    Hvad skulle de stille op med deres livsværk og familiers fremtid?

    - Jeg havde også kammerater, der ringede og sagde: Er du godt med på, at du er ved at ødelægge den og dens liv? Der blev det personligt. Selvom jeg jo bare gjorde mit arbejde, så godt jeg kunne, siger Jesper, der er i starten af sin karriere og har flere minkavlere i sin egen omgangskreds.

    Fødevarestyrelsens ansatte i felten gik i nogle kredse under øgenavnet "dræbersneglene". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Fra august til november 2020 var han involveret i minkhåndteringen, først ved at køre fra farm til farm i et forsøg på at kortlægge smitten, og senere – da smitten var til stede på over 100 farme – i en koordinerende rolle fra Fødevarestyrelsens stabskontor.

    - Det var helt fint at køre rundt på farmene. Det minder om det arbejde, jeg laver til daglig. Sygdomssmitte er jo noget af det, jeg fagligt synes er rigtig interessant, og jeg kan godt lide at komme ud og tale med landmændene, fortæller Jesper, der først for alvor blev presset, da han gennem telefonen blev ansigt på politikernes beslutninger og strategi.

    En aften havde han taget vagttelefonen med tilbage på det hotelværelse, han var indlogeret på. Omkring klokken 22 ringede en avler, som Jesper flere gange tidligere på dagen havde været i kontakt med.

    - Han sagde bare: Jeg går ud og hænger mig i stalden nu, og det er din skyld.

    - Så lagde han bare på. Så stod jeg der, fortæller Jesper, der løbende talte med sine kolleger og ledere om hændelserne.

    I slutningen af efteråret begyndte Jesper at få tics på sit venstre øje. Det skulle blive det første af en række advarselssignaler.

    Flere hundrede ansatte i Fødevarestyrelsen var i kortere eller længere perioder en del af stabskontoret. DR Nyheder er bekendt med 14 ansatte som har indgivet anmeldelser af psykiske arbejdsskader, heraf er flere blevet diagnosticeret af speciallæger med psykiske sygdomme som depression og PTSD.

    Ingen af dem, DR Nyheder har været i kontakt med, har anmeldt truslerne til politiet.

    Ifølge krise- og beredskabspsykolog Henrik Lyng har de ansatte i Fødevarestyrelsen været udsat for et enormt pres, der har belastet flere af de systemer, der sætter ind ved frygt og angst.

    - De her medarbejdere er vant til at håndtere den her type situationer. Men opgaven med minkene var enorm, og bliver man ved med at blive udsat for trusler eller føle, at man er ansvarlig overfor minkavlerne, så kan selv den bedste rustning blive gennemhullet, siger Henrik Lyng.

    Han vil ikke vurdere, om Fødevarestyrelsens håndtering af de ansatte efterfølgende var god nok, men han siger, at det er urealistisk at forestille sig, at så stor en beredskabsopgave kunne udføres helt uden arbejdsskader.

    Det er vigtigt, at folk ved, hvad der skete, og hvor barskt det var både for minkavlerne og for os.
    Ansat i Fødevarestyrelsen

    Da alle mink var aflivet rejste Jesper hjem fra stabskontoret, og i de første uger af 2021 vendte han tilbage til sit vanlige job. På grund af smitterisiko kunne han dog ikke køre ud på kontroller.

    - Jeg gik direkte fra det der højintensive arbejde til at have stort set ingenting at lave, fortæller Jesper, der til gengæld fik rigtig god tid til at tænke over, hvad han havde været igennem.

    Tics på øjet tog til, og oplevelsen af at blive paralyseret opstod hyppigere og hyppigere.

    - Flere af mine kolleger havde også de der tics. Vi vidste godt, det var stress, og jeg forsøgte også at slappe af og være god ved mig selv, siger Jesper.

    Han deltog i et debriefingmøde og havde også en enkelt konsultation med en psykolog, der bakkede ham op i, at det var vigtigt, at han tog den med ro.

    Ansatte fra Fødevarestyrelsen er langt fra de eneste embedsmænd, der har deltaget i minkhåndteringen. Folk fra beredskabet og andre styrelser var også involveret. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I sommer fik Jesper sit andet vaccinestik. Han fik voldsom feber, hovedpine og lå syg i over en måned.

    - Min læge kom rimeligt hurtigt frem til, at hele mit system bare var så stresset, at det var derfor, jeg ikke blev rask og i øvrigt havde hukommelsestab og ikke kunne koncentrere mig, siger Jesper, der indledende blev undersøgt for PTSD og slog ud på flere parametre.

    Jesper har været sygemeldt siden oktober og får hjælp fra en psykolog til at komme ovenpå igen. Han oplever stadig tics og kan ikke udføre arbejde foran en computerskærm.

    For at sikre sig, at han ikke sidder paralyseret i flere timer, har han indstillet alarmer på sin telefon hvert kvarter, så de kan ringe ham op.

    Siden nytår er han så småt begyndt at vende tilbage til sit arbejde. Han er overbevist om, at han nok skal blive rask og arbejdsdygtig igen, og fik han en opgave lignende minkhåndteringen en gang til, ville han stille sig til rådighed.

    - Det var jo en vigtig opgave at løse, og det er det, jeg er uddannet til, siger han.

    - Men jeg synes også, det er vigtigt, at folk ved, hvad der skete, og hvor barskt det var både for minkavlerne og for os.

    Den øverste direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje beklager, at ansatte som Jesper er blevet syge i forbindelse med deres arbejde.

    - Det må ikke ende i 45 skadesager, og det må det slet ikke en anden gang, for vi skal drage lære af det her. Men det her var en ekstrem situation.

    Jesper indgår anonymt med dæknavn af hensyn til sin arbejdsrelation. DR Nyheder er bekendt med hans fulde identitet.

  21. I dag kl. 13:50

    Tyskland tilbyder Ukraine 5.000 hjelme i konflikten med Rusland: 'Hvad sender I næste gang, hovedpuder?'

    Tysklands forsvarsminister, Christine Lambrecht, kalder tilbuddet om 5.000 hjelme for et klart signal om, at Tyskland står på Ukraines side i konflikten med Rusland. Men ukrainerne er ikke overbeviste. (Foto: Ints Kalnins © Ritzau Scanpix)

    Amerikanerne, briterne og flere EU-lande vil alle sende våben til Ukraine i lyset af den stadig stigende trussel om en russisk invasion af landet.

    Ukrainerne har også bedt Tyskland om våbenhjælp, men det afviser regeringen i Berlin med henvisning til, at tyskerne på grund af deres "historiske ansvar" ikke leverer våben til konfliktområder.

    Til gengæld er den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, kommet med det, hun selv betegner som et klart signal til Ukraine om, at "vi står på jeres side": Et tilbud om 5.000 militærhjelme.

    Men Vladimir Putin ryster næppe i bukserne over 5.000 tyske Bundeswehr-hjelme. Det forslår som en skrædder i helvedet over for de mere end 100.000 russiske soldater, som den russiske præsident har udstationeret langs grænsen til Ukraine, lyder kritikken.

    Det er "rent symbolsk" og en "ringe trøst", udtaler den ukrainske ambassadør i Berlin ifølge avisen Die Zeit. Vitali Klitschko, der er borgmesteren i den ukrainske hovedstad, Kiev, skruer op for retorikken i et harmdirrende interview med den tyske avis Bild:

    - Den tyske regerings opførsel efterlader mig bare målløs, siger han og fortsætter:

    Forsvarsministeren forstår tilsyneladende ikke, at vi har at gøre med en perfekt udrustet russisk hær, som når som helst kan indlede endnu en invasion af Ukraine. 5.000 hjelme er en total joke. Hvad vil Tyskland sende som støtte næste gang, hovedpuder?
    Vitali Klitschko, borgmester i Kiev

    Christine Lambrecht forsvarer sig med, at Tyskland hjælper Ukraine på andre måder end med våben. Alene gennem udviklingssamarbejdet bliver der ydet tysk bistand på 1,8 milliarder euro, påpeger hun ifølge avisen Die Zeit.

    Det var efter de gentagne tyske afvisninger af våbenhjælp, at Ukraine i sidste uge skrev til det tyske forsvarsministerium for i stedet at bede om udstyrsassistance i form af eksempelvis hjelme. Ifølge Bilds oplysninger skulle det ukrainske behov lyde på cirka 100.000 hjelme.

    Tilbuddet om de 5.000 tyske hjelme bliver ikke alene set som en dårlig joke, men som et symbol på tyskernes tøven i konflikten mellem Rusland og Ukraine.

    Og det er blot den seneste af en række sager, der udstiller Berlins ambivalente forhold til Moskva, og vækker tvivl og frustration blandt Tysklands allierede.

    Ukrainerne er ikke ene om at være skuffede over tyskernes kurs i konflikten med russerne. Den seneste uge har en række sager skabt tvivl om, hvor Berlin egentlig står.

    Fredag kunne Wall Street Journal berette om "spændinger i den vestlige alliance", da Tyskland blokerede Nato-allierede Estland fra at yde militærstøtte til Ukraine.

    Årsagen var, at våbene er fremstillet på tyske våbenfabrikker - og dermed er omfattet af Tysklands "historiske ansvar" for ikke at bidrage med våben til endnu en krig.

    Blokaden udløste endnu et vredesudbrud fra føromtalte vrede Kiev-borgmester, der kaldte det for "forræderi mod venner".

    Dagen efter var der igen kurrer på tråden mellem Berlin og Kiev, da en video viste, at chefen for den tyske flåde, Kay-Achim Schönbach, udtalte om Vladimir Putin, at han i virkeligheden bare gerne vil have respekt:

    - Herregud, at give nogen respekt har lave omkostninger - eller formentlig ingen omkostninger. Det er let at give ham den respekt, han beder om, og sandsynligvis også fortjener, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa.

    I videoklippet erkendte flådechefen, at de vestlige lande må forsøge at håndtere russernes ageren ved den ukrainske grænse, men han tilføjede noget, som ukrainerne havde meget svært ved at sluge:

    - Krim-halvøen er væk, den kommer aldrig tilbage. Det er et faktum.

    Den tyske ambassadør i Kiev blev indkaldt til en alvorlig samtale, og inden dagen var omme, var Kay-Achim Schönbach ikke længere chef for den tyske flåde.

    Et satelitbillede viser tilsyneladende russiske tropper i Soloti, Rusland, ikke langt fra den ukrainske grænse, i starten af december 2021. (Foto: ©2021 Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)

    Den nu fyrede flådechefs udtalelser er et godt eksempel på det, tyskerne kalder en "Putin-Versteher" - altså en person, der udviser forståelse for Putins position.

    Selvom Tyskland de seneste år både har udvist russiske diplomater, indført sanktioner mod visse russiske sektorer og kritiseret den russiske annektering af Krim-halvøen, taler man stadig om en vis portion "Rusland-venlighed" i både befolkningen og regeringen.

    Det ambivalente forhold udspringer af en lang kompliceret historie mellem de to lande. Under Anden Verdenskrig døde millioner af tyskere og russere ved Østfronten, og det var den sovjetiske hær, der i dag for 77 år siden befriede koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Det glemmer tyskerne ikke.

    Efterfølgende havde det kommunistiske Østtyskland tætte forbindelser til Moskva, og selv efter genforeningen med Vesttyskland er der fortsat mange bånd til russerne. Målinger viser, at en hel del tyskere stadig har en vis sympati for - og ønsker tættere bånd til - Rusland.

    • Den tyske kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, bliver kritiseret for ikke at lægge en hård nok kurs mod den russiske præsident, Vladimir Putin. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Ekskansler Angela Merkel blev kendt som verdens mægler. Hun havde særlige evner til at snakke med Putin - ikke mindst fordi hun i sin skoletid i Østtyskland vandt en pris for sine russisk-kundskaber og stadig taler flydende russisk. Putin, der selv boede en årrække i Østtyskland, taler omvendt også tysk. (Foto: Carlos Barria © Scanpix Denmark)
    • Den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder har siden 2005 været involveret i Ruslands energisektor og arbejdede for at sælge russisk gas til Europa. Et kontroversielt karrierevalg, der har givet ham stemplet som "Putins vigtigste lobbyist". (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Nordfoto)
    1 / 3

    Og nogle af de bånd snærer i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Især ét bånd, nemlig gasledningen Nord Stream 2, der i månedsvis har ligget klar på bunden af Østersøen til at fordoble den russiske eksport af naturgas til Tyskland.

    Den mangler bare de officielle godkendelser for at kunne tages i brug. Men kan Tyskland åbne for gashanen, hvis Rusland invaderer Ukraine?

    Selvfølgelig ikke, mener en række andre vestlige lande med USA i spidsen. Gasledningen vil øge Ruslands magt over Europa, som allerede er stærkt afhængig af russisk naturgas, lyder argumentet.

    Men i første omgang afviste Tysklands kansler, Olaf Scholz, blankt at blande gasledningen ind i konflikten. Nord Stream 2 er et "privat projekt", slog han i december fast som nyudnævnt kansler. I sidste uge var han dog ikke længere kategorisk afvisende, da han blev spurgt om gasledningen som mulig sanktionstrussel mod Moskva:

    - Det er klart, at der vil være en høj pris at betale, og alt vil blive diskuteret, hvis der kommer en militær intervention i Ukraine, sagde han ifølge Reuters.

  22. I dag kl. 13:45

    Rigtig grum fornøjelse: Ny film har opfundet et både komisk og virkelig uhyggeligt væsen

    Noomi Rapace spiller Maria, der finder lykken på en måde, som ikke helt er i balance med naturen. (Foto: Lilja Jonsdottir © Camera Film)

    Noget sniger sig ned ad bjerget, prustende og brummende, forbi husdyrene, der trækker sig forskræmte sammen i kuldedisen, og ind i en lade, hvor et får falder fortumlet om. Tilsyneladende voldtaget.

    "Hvad er det for noget, der sniger sig ned ad et bjerg og voldtager får?", kan jeg høre dig spørge.

    "Fortæl, fortæl!"

    Næhnej, det må du selv finde ud af. Du må selv se islandske 'Lamb'.

    Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvad det er for noget, der kommer ned fra bjerget. Jeg har set det, men jeg ved ikke, hvad det er.

    Jeg er heller ikke sikker på, at instruktøren, Valdimar Jóhannsson, der debuterer aldeles overbevisende med 'Lamb', ved det.

    Han har skabt et væsen, men han har ikke gjort det for at opfinde en ny dyreart. Eller for at søsætte en bunke gyserfilm med et monster i stil med rumvæsenet fra 'Alien'-filmene.

    Han har snarere forsøgt at udtænke et væsen, der viser vi menneskers forhold til naturen. At vi er en del af naturen. At den føder os og giver os liv, men at vi samtidig forsøger at betvinge den og tæmme den.

    At det er et forhold, der bare må gå galt en gang imellem.

    Hilmir Snær Guðnason og Noomi Rapace spiller Ingvar og Maria, parret der finder lykken med et ganske særligt lille lam. (Foto: Lilja Jonsdottir © Camera Film)

    I 'Lamb' kaster det et ungt par ud i det helt store drama. Ud af voldtægten af fåret kommer et særligt lam, som parret tager til sig som var det deres barn.

    Det er lammets mor ikke spor tilfreds med. Men menneskeparret Ingvar og Maria insisterer med den brutalitet, som mennesker altid hiver frem, når dyr og natur står i vejen. Lille Ada er deres. Punktum.

    Som Ingvar svarer, da hans bror spørger ham, hvad det er, der foregår i huset: "Det er lykke."

    Så glade er de for at have fået Ada.

    Takket være det prustende og brummende noget, der kommer ned ad bjerget, har filmverdenen puttet 'Lamb' ned i genrekassen med gyserfilm.

    Det er mere forvirrende end retvisende. 'Lamb' er lige så lidt en gyser som Ali Abbasis ’Grænse’. Den udspringer af folketro og gammel overtro i et land, hvor man - også i dag - bygger nye veje udenom klipper og bjerge, fordi man mener, at der lever nisser og alfer i dem.

    Den hyggelige julemand er ikke ene om at repræsentere julen på Island. Ældre folkesagn fortæller også om kæmpeheksen Gryla og Julekatten, der begge hygger sig med at fortære uartige børn.

    Gryla koger endda børnene, inden hun spiser dem.

    Som altid når naturen er irriterende, og den ikke gør, som vi mennesker synes, den skal gøre, løser mennesket problemet på brutal vis. Det sørger Noomi Rapace, der er mest kendt for sine rolle som Lisbeth Salander i 'Millennium'-filmene, for. (Foto: Lilja Jonsdottir © Camera Film)

    'Lamb' bygger videre på de sagn, myter og naturfortællinger. Maria og Ingvar bor midt i den storslåede og voldsomme islandske natur, men instruktør Valdimar Jóhannsson svælger ikke ligefrem i romantik og postkort.

    Det kan godt være, at Jóhannsson og fotografen Eli Arenson bruger løs af naturen til at skabe smukke billeder, men der er råt omkring parrets øde gård. Brungrå bjerge tårner sig op på begge sider - som for at understrege, at Ingvar og Maria ikke kan slippe fri.

    Naturen bestemmer her. Punktum.

    I den henseende er 'Lamb' typisk islandsk. Islændingene springer ikke bare deres natur over, når de laver film. Men Valdimar Jóhannsson og hans medforfatter, Sjón, har placeret noget alt andet end typisk i midten af 'Lamb' - ved siden af altid hyperintense Noomi Rapace som Maria.

    'Lamb' er instruktøren Valdimar Jóhanssons første spillefilm (Foto: Bjarni Eiriksson © Bjarni Eiríksson)

    De har udtænkt en både komisk og skræmmende tingest, som bliver ved med at skubbe historien fremad og prikke til vores nysgerrighed.

    Den kan virke fjollet til at begynde med, men efterhånden som naturen strammer sit greb om Maria og Ingvar, virker den mest uhyggelig.

    "Hvad er det for en tingest?", hører jeg dig spørge. Det må du selv finde ud af ved at se 'Lamb'.

    Rigtig grum fornøjelse.

  23. I dag kl. 13:45

    Fuld fart på blæsevejr i dag – og det gentager sig i weekenden

    Det bliver meget blæsende torsdag, og langs kysterne ud mod Kattegat vil der være vindstød af stormstyrke.

    Det gælder om at få lynet jakken og trukket kasketten eller huen godt ned over hovedet i dag og i weekenden. Der venter nemlig flere dage med kraftig blæst. Det gælder både torsdag og lørdag, hvor især vindstødene kan nå stor styrke.

    I dag har DMI udsendt et kategori 1 varsel, der gælder fra klokken 8 til klokken 17 torsdag. Den gælder for kysterne ud til Kattegat og de nordlige kyster mod vest. Det er her, vi kan mærke mest til vinden, fortæller meteorolog ved DR Vejret Søren Jacobsen.

    - De kraftigste vinde kommer på strækningen mellem Thyborøn og Skagen. Det bliver stormende kuling med vindstød af stormstyrke i løbet af formiddagen. Herefter trækker en kuling ned over resten af landet og det kan mange steder give kraftige vindstød, siger han.

    I løbet af formiddagen kunne man blandt andet også ved Hirtshals måle vindstød på mere end 30 meter i sekundet.

    Det er et lavtryk nord for Danmark, der skaber de kraftige vinde, forklarer Søren Jacobsen.

    - Det kraftige vindfelt over Danmark udvikles, fordi et dybt lavtryk nær Oslo trækker mod Stockholm. På undersiden af lavtrykket ligger det kraftige vindfelt, som fejer ned over Danmark i dag.

    Hvis du bor langs en af de strækninger, hvor det vil være mest blæsende i dag, og allerede har surret havetrampolinen fast, så er der ingen grund til at løsne rebene. Selvom vinden aftager hen mod aften, venter der nemlig et nyt blæsevejr i weekenden, fortæller Søren Jacobsen.

    - Blæsevejret lørdag er nærmest en gentagelse af samme situation fra torsdag, med et lavtryk, der trækker ned gennem Skandinavien og sætter et kraftigt vindfelt på sydsiden ned over Danmark, siger Søren Jacobsen, der har fulgt udviklingen de seneste dage.

    I de seneste prognoser ser lørdag dog ud til at udvikle sig mere i en retning, så niveauet af vind ligner torsdag.

    - På nuværende tidspunkt ligner de to hinanden. De seneste par dage har lørdagsblæsten ellers set en tak værre ud, men i dag er de nærmest jævnbyrdige, siger han og tilføjer, at det igen lørdag bliver langs den jyske vestkyst, man skal holde på hat og mundbind.

    - De kraftigste vinde lørdag bliver ned langs den jyske vestkyst og holder sig nok lige under storm i middelvind.

  24. I dag kl. 13:34

    Omfattende nedbrud hos TDC: Flere statslige institutioner er ramt

    (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Et omfattende nedbrud hos virksomheden TDC Net har her til eftermiddag lammet telefonien i store dele af landet.

    Det bekræfter TDC Net i en skriftlig kommentar til DR.

    Her lyder det, at der er et "omfattende nedbrud på mobiltjenester via TDC NET’s mobilnet, hvilket blandt andet påvirker opkald til Styrelsen for Patientsikkerhed.

    Der arbejdes på højtryk på at finde en løsning på problemet".

    Nedbruddet har også lukket telefonerne i Miljøministeriet, Sundhedsstyrelsen, i Folketinget og i Ankestyrelsen.

    Region Hovedstaden oplyser, at det i øjeblikket ikke er muligt at ringe til akuttelefonen 1813 fra en mobiltelefon på TDC's netværk.

    Mobilselskaber, der benytter TDC's net, oplyser også om problemer for deres kunder. Det drejer sig blandt andet om Yousee og Telmore.

  25. I dag kl. 13:27

    Heunicke: Nu har 60 procent af befolkningen fået 3. stik

    3,5 millioner danskere har smøget ærmet op en tredje gang for at få et skud coronavaccine. Det svarer til 60 procent af befolkningen, og det glæder sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Tak til jer alle! DK ligger i top, når det kommer til udrulningen af boostervaccinen, skriver han på Twitter og fortsætter:

    - Den store opbakning og effektive udrulning er en af grundene til, at vi nu kan fjerne restriktionerne.

    Alle restriktioner bliver som bekendt fjernet fra 1. februar. Det meldte regeringen ud i går på et pressemøde.

  26. I dag kl. 12:58

    De danske håndboldherrer fik dødstrusler efter nederlaget til Frankrig

    Henrik Møllgaard i duel med franske Melvyn Richardson. (Foto: Tibor Illyes)

    Efter seks sejre i træk tabte de danske håndboldherrer i går til Frankrig med 29-30 ved EM.

    Nederlaget har siden kastet beskyldninger om snyd og dødstrusler af sig. Det skriver Frederik Gelstoft Schmidt, presseansvarlig for det danske landshold, på sin Twitter-profil.

    - Jeg er slemt imponeret over nogle af de beskeder, der lander i spillernes og trænerteamets indbakker efter kampen mod Frankrig i aftes.

    - Nej, de har ikke tabt med vilje. Og nej, man fortjener ikke at dø, blot fordi man har tabt en håndboldkamp, skriver Frederik Gelstoft Schmidt.

    Det fremgår ikke i detaljer, hvem der modtog trusler, og hvad der stod i dem.

    Danmark møder Spanien i EM-semifinalen fredag aften klokken 18.

  27. I dag kl. 12:45

    Partitop i Dansk Folkeparti får halveret honorar efter lokalformænds kritik

    Selv om det er strømmet ind med nye medlemmer til Dansk Folkeparti, efter at Morten Messerschmidt i weekenden overtog formandsposten i partiet efter Kristian Thulesen Dahl, så er det ikke noget, lokalforeningerne har fået gavn af.

    Dansk Folkeparti har nemlig besluttet at gøre det gratis at melde sig ind i partiet for resten af året.

    Og derfor har partiets hovedbestyrelse i stedet besluttet, at toppen i partiet skal aflevere halvdelen af deres honorar til baglandet. Det skriver B.T.

    Øvelsen vil ifølge avisen frigøre 390.000 kroner på et år.

    Beslutningen om at halvere honorarerne er ifølge B.T. truffet efter henvendelser fra flere utilfredse lokalformænd.

  28. I dag kl. 12:31

    Kraftig vind udløser advarsel: Kør ikke på Øresundsbroen i vindfølsomme køretøjer

    På E20 Øresundsbroen frarådes det at passere broen med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig vind.

    Det oplyser Vejdirektoratet. Vinden forventes at lægge sig sidst på aftenen, forudser direktoratet.

  29. I dag kl. 12:22

    Lastbil taber metalstænger på motorvej - havde nær ramt gravid kvinde

    Det kunne være endt helt fatalt, da en lastbil tabte fem metalstænger fra sit lad i søndags på den fynske motorvej E20.

    Stængerne fløj af ladet med høj hastighed og ramte en bagvedkørende trafikant.

    Heldigvis ramte stængerne først kofangeren på bilen, før de ramte forruden i højre side, hvor der sad en højgravid kvinde, der var passager i bilen.

    Fyns Politi efterlyser nu chaufføren til lastbilen, der tabte metalstængerne søndag eftermiddag omkring klokken 17.25.

    Kvinden og chaufføren i den bil, der blev ramt, er begge uskadte.

  30. I dag kl. 12:13

    Det er i øjeblikket ikke muligt at ringe til smitteopsporingen grundet TDC-nedbrud

    Er du blevet smittet med corona og forsøger du at komme igennem til smitteopsporingen, må du værne dig med endnu mere tålmodighed end normalt.

    For et omfattende nedbrud hos TDC betyder nemlig, at det i øjeblikket ikke er muligt at ringe til eller fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket derfor også gælder for smitteopsporingen.

  31. I dag kl. 11:35

    Prins Andrew afviser at være nær ven af den dømte jetsetter Ghislaine Maxwell

    Storbritanniens prins Andrew afviser, at han er en nær ven af Ghislaine Maxwell.

    Det bedyrer prinsen i et 11 sider langt retsdokument, som hans advokater fremlagde i går, skriver flere internationale medier, blandt andet BBC.

    Ghislaine Maxwell er kendt skyldig i at have medvirket til misbrug af piger på helt ned til 14 år i årene mellem 1994 og 2004. Maxwell var kæreste og samarbejdspartner med den skandaleramte afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

    Prins Andrew er ved et civilt søgsmål anklaget af kvinden Virginia Giuffre for overgreb og misbrug af hende, da hun var 17 år og angiveligt blev kontrolleret af Epstein.

    Storbritanniens prins Andrew ønsker nu en nævningesag, så han kan rense sit navn i et retsopgør.

  32. I dag kl. 11:20

    Rusland ser plads til dialog om konflikten med Ukraine efter amerikansk udspil

    Der er stadig plads til at fortsætte dialogen med USA omkring konflikten ved den ukrainske grænse - på trods af, at USA i sit seneste diplomatiske udspil til Kreml fortsat ikke er villig til at imødekomme Ruslands krav.

    Sådan lyder det i dag fra talsperson for den russiske regering, Dimitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Rusland kræver blandt andet, at Nato lover aldrig at give Ukraine medlemsskab af forsvarsalliancen - et krav som Nato gentagne gange har afvist.

    Men Rusland vil ikke drage nogle forhastede konklusioner på basis af USA's seneste udspil, lyder det fra Peskov. Han slår fast, at det er i både Ruslands og USA's interesse at fortsætte dialogen, men at Nato og USA's kommentarer omkring de russiske krav ikke efterlader stor optimisme.

  33. I dag kl. 11:00

    Seks overlæger takker nej til coronabonus på 10.000

    Den stort anlagte vinterpakke annonceret før nytår skulle hjælpe et stærkt presset sundhedsvæsen.

    Men på Regionshospitalet i Randers mener seks overlæger, at pakken er fordelt skævt.

    Derfor frasiger de sig deres egen del af kagen på 10.000 kroner.

    - Vi har ikke oplevet nogen belastning, der berettiger os til at modtage 10.000 kroner, siger overlæge Knud Thygesen Nielsen.

    Regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, siger, at fordelingen af sådan en pakke altid vil være ulige og efterlade sure miner nogle steder.

    - Kritik gør altid indtryk, og man kunne have gjort tingene på en anden måde. Men uanset metode ville nogen have været kritiske og nogen glade, siger hun.

  34. I dag kl. 10:54

    Stor undersøgelse: Fire ud af ti børn har haft ubehagelige oplevelser på nettet det seneste år

    En ny, omfattende undersøgelse fra Red Barnet sætter fokus på børn og unges ubehagelige oplevelser på nettet - det som man i rapporten betegner som digitale krænkelser.

    I undersøgelsen, der er foretaget blandt over 3.000 børn og unge mellem ni og 17 år, svarer fire ud af ti, at de inden for det seneste år har haft en eller flere ubehagelige oplevelser på nettet.

    Det kan for eksempel være at blive udelukket på sociale medier, at blive talt sårende eller hadefuldt til på nettet eller at modtage intime fotos, man ikke havde lyst til at se.

    - Vi vidste godt, at der var store udfordringer med digitale krænkelser for børn og unge på nettet, men vi vidste ikke præcist, hvor udbredt det var. Det her bekræfter vores bange anelser, siger psykolog ved Red Barnet Per Frederiksen.

    Det kan blive normaliseret, så man tænker: 'Sådan er det'. Det er det, man oplever som barn. Der må vi endelig ikke komme hen. Børn har ret til ikke at blive udsat for krænkelser.
    Per Frederiksen, psykolog ved Red Barnet

    Udbredelsen kan føre flere flere problemer med sig, fortæller han.

    - Det kan blive normaliseret, så man tænker: 'Sådan er det'. Det er det, man oplever som barn.

    - Der må vi endelig ikke komme hen. Børn har ret til ikke at blive udsat for krænkelser, siger han.

    Jakob Johan Demant, lektor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, mener, at undersøgelsen giver anledning til bekymring.

    - Vi skal se det som en reel bekymring, at der er så mange, som udtrykker, at de har oplevet nogle ting, som har været grænseoverskridende eller krænkende på nettet. Og vi skal lytte til de børn, siger han.

    Det er typisk børn og unge, som barnet kender, der står bag den ubehagelige oplevelse eller ulovlighed - eller fremmede, som tager kontakt.

    Flest børn og unge i undersøgelsen har oplevet at blive talt grimt til på nettet eller blive kontaktet af nogen, de ikke ville tale eller skrive med.

    Andre typer af oplevelser er mindre udbredte, men kan være decideret ulovlige.

    Blandt andet svarer en mindre andel af de unge, at de har været udsat for trusler eller afpresning online eller har fået delt et intimt eller privat billede uden samtykke.

    Undersøgelsen giver på den måde et bredt billede af de ting, som man kan opleve i et børne- og ungdomsliv.

    Og det er vigtigt at få det hele med, så det ikke udelukkende er de groveste og mest ulovlige krænkelser, vi tager alvorligt, mener Per Frederiksen.

    - Vi skal tage børn alvorligt og lytte til, at for eksempel det at blive kommenteret grimt på på nettet altså kan føles enormt ubehageligt, siger han.

    Det, som børnene oplever digitalt, er nemlig lige så virkeligt, som ting, man oplever i den fysiske verden - og konsekvenserne er lige så alvorlige, understreger han.

    I undersøgelsen angiver mange af børnene, at de oplever fysiske og psykiske symptomer på grund af det, de har været udsat for.

    - Vi ser de fysiske påvirkninger: at de har søvnbesvær, at de får ondt i maven, og vi ser også psykologiske påvirkninger som at de føler sig triste og ensomme i det, de står med, siger han.

    I videoen ovenfor forklarer elever fra Hellebjerg Idrætsefterskole, hvad de har oplevet på nettet.

    På Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde har flere af eleverne også oplevet ubehagelige ting på de mange sociale platforme, hvor de bruger meget af deres fritid.

    - Jeg har oplevet at få sendt videoer, som man slet ikke har lyst til at se - af terrorhandlinger eller videoer af folk, der dør, fortæller 15-årige Anders Overgaard, der går i 9. klasse.

    - Man burde ikke få sendt alt muligt, der krænker én, eller man ikke har lyst til at se.

    Laura på 16 år har oplevet at få delt intime billeder, hun havde sendt til sin daværende kæreste, som sendte det videre til flere af hendes drengevenner.

    Jeg har oplevet at få sendt videoer, som man slet ikke har lyst til at se - af terrorhandlinger eller videoer af folk, der dør. Man burde ikke få sendt alt muligt, der krænker én, eller man ikke har lyst til at se.
    15-årige Anders Overgaard

    - Jeg blev rigtig ked af det over, at nogle af mine gode venner og den fyr, jeg sendte det til valgte at sende det videre.

    - Jeg vidste ikke engang, han havde billederne af mig. Jeg troede bare, det var på vores chat, og så var de væk.

    Hun valgte at fortælle det til sin mor, der sagde, hun skulle tage kontakt til vennerne og bede dem om at slette det.

    - Men jeg ved ikke, om de stadig har det. Det synes jeg har været en hård situation, siger hun.

    Både Anders og Laura synes, det er et stort tal, at hver fjerde barn eller ung oplever ubehagelige ting på nettet. Men de kan ikke helt finde ud af, om tallet kommer bag på dem.

    - Jeg blev først lidt overrasket over, at det var så højt, siger Anders Overgaard.

    - Men det giver faktisk mening, der er så mange. For hvis jeg spørger mine kammerater her på skolen, er det nok også halvdelen, der nok vil sige, at det oplever de også. Hvis ikke flere, siger han.

    Laura tror, det er vigtigt at tale højt om oplevelserne, hvis de skal stoppes.

    - Jeg tror, vi skal snakke mere om det. Mit budskab er, at man skal stoppe med at gøre ting, man godt ved ikke er i orden imod andre. Så skal man vende det om og tænke: hvad ville jeg gøre, hvis det var mig, der havde oplevet det?

    Lektor Jakob Johan Demant mener også, det er vigtigt, at børn og unge har lyst til og mod på at dele deres oplevelser med nogen. Ligesom Laura valgte at gøre det med sin mor. Og det er endnu en ting, han hæfter sig ved ved rapporten.

    Den viser, at mange unge faktisk er gode til at dele deres oplevelser med andre - men samtidig har hver femte, der har haft en ubehagelig oplevelse, ikke sagt det til nogen.

    - Der er helt klart et udtryk for, at der er nogle børn og unge, som føler, de har ret svært ved at tale med deres forældre om det. Vi har stadig et stort skel mellem børn og forældregenerationen i forhold til det her. Men den diskussion skal være der. De skal kunne tale om det her med nogen.

    Psykolog hos Red Barnet Per Frederiksen fortæller, hvordan man som forælder selv kan være med til at skabe en åbenhed omkring det, der foregår på nettet.

    - Hav nogle gode aftaler med dit barn om, at hvis det oplever noget ubehageligt, så kan det trygt komme til dig.

    Han anbefaler, at aftalen laves fra start - fra når den første telefon udleveres, og når børnene kommer på sociale medier.

    - Det, der gør børn og unge trygge, er, at forældrene lover børnene, at de ikke bliver sure. At de lover, at de ikke skælder ud og lover, at de ikke overreagerer. Det er det, børn og unge fortæller os, der holder dem tilbage fra at gå til deres forældre.

    - Vi kan se i sager, at det faktisk kan stoppe en krænkelse, at forældrene kommer ind over. Så forældrene er en god ressource. Men de skal stille sig godt til rådighed, og de skal starte med ikke at skælde ud, siger han.

    Har du eller én, du kender oplevet noget ubehageligt på nettet? Så kan du blandt andet tage kontakt til Red Barnets Slet Det-rådgivning eller Børnetelefonen og få hjælp.

  35. I dag kl. 10:50

    Kommissionsbiler.dk sælger kundernes biler og beholder deres penge

    Når bilen skal sælges, kan det være fristende at gøre det ved et såkaldt kommissionssalg.

    Her afleverer du bil og registreringsattest hos en forhandler, der mod betaling tager sig af handlen. Som sælger slipper du altså for at bruge tid og energi på at få bilen solgt, og forhandleren står for hele forløbet med klargøring og annoncering og salg.

    Nemt og enkelt hvis alle parter overholder den indgåede aftale. Men for en lang række kunder hos Kommissionsbiler.dk har salget af deres bil udviklet sig til et grotesk forløb med vilde løgne, grove beskyldninger og hjemmelavede bøder udstedt af direktør Erik Jensen.

    Han reklamerer flittigt for sin forretning på Facebook, og det er også her, Morten Egelund falder over Kommissionsbiler.dk.

    - Jeg kontakter ham gennem Facebook, han kommer og gennemgår bilen og tager den med. Han er den, der giver den bedste pris, siger Morten Egelund.

    I dag står han tilbage uden sin bil og 205.000 kroner fattigere, for Erik Jensen sælger hans VW Polo, men udbetaler aldrig pengene.

    - Jeg forsøger gentagne gange at ringe til ham, sende mails og er nede at besøge ham. Jeg prøver alt. Jeg kontakter også politiet, men fordi jeg har afleveret min registreringsattest, kan de ikke gøre noget, siger han.

    Morten Egelund hyrer derfor en advokat og trækker Kommissionsbiler.dk i retten for at få sine penge. Retten giver ham medhold, men i stedet for at betale beder Erik Jensen retten om at genvurdere sagen, og Morten Egelund venter nu på udfaldet af endnu en retssag.

    - Det er, som om han lever i et andet samfund. Han er fuldstændig ligeglad, siger Morten Egelund, og han er langt fra den eneste utilfredse kunde.

    DR’s forbrugerprogram Kontant har været i kontakt med 30 kunder, der på den ene eller anden måde er kommet i klemme hos Kommissionsbiler.dk.

    Carsten Povlsens problemer begynder, da han hyrer Erik Jensen til at sælge sin VW Passat i maj 2020.

    Erik Jensen får bilen ind, gør den klar og lægger også en salgsvideo på Facebook, hvor han præsenterer bilen for mulige købere.

    Billedet her er fra en facebookvideo, hvor Erik Jensen reklamerer for Carsten Povlsens VW Passat. (© Kommissionsbiler.dk)

    - Der går en måneds tid, og så får jeg en mail fra Erik om, at han har fået et bud på bilen. Han kan afregne 105.000 i stedet for 110.000 kroner. Jeg skriver ok, og så hører jeg ikke mere, siger Carsten Povlsen.

    Sommeren går, uden han får sine penge, og i løbet af september 2020 skriver Carsten Povlsen fem gange til Kommissionsbiler.dk uden resultat.

    - Jeg skriver mails og sender sms’er, men jeg kan ikke få fat i ham. Så hyrer jeg en advokat til at køre sagen. Han laver så diverse skrivelser til Erik, men han kan ikke ringe ham op, og han svarer heller ikke på hans mails. Og så kører den selvfølgelig igennem retten, siger Carsten Povlsen.

    Erik Jensen hævder, at han ikke kan betale den aftalte kommissionspris, da der blandt andet har været udgifter på 35.000 kroner til en ny motor.

    Men Kommissionsbiler.dk bliver dømt til at betale de 105.000 kroner, og efter mere end ét års tovtrækkeri får Carsten Povlsen endelig sine penge i august 2021.

    Han tror nu, at han kan lægge sagen bag sig, men hans problemer med Erik Jensen og Kommissionsbiler.dk er langt fra ovre. Pludselig dumper der en ”bøde” ind ad brevsprækken på 5.000 kroner.

    Af kontrakten med Kommissionsbiler.dk fremgår det, at kunder, der fremsætter usande eller udokumenterede påstande, kan idømmes dagbøder på 5.000 kroner.

    Carsten Povlsen har blot skrevet en anmeldelse på Trustpilot, og den står han ved.

    - Den handler egentlig bare om, hvor lang tid der er gået, før jeg får mine penge. Jeg skriver først anmeldelsen, da sagen er afsluttet, og jeg har ikke skrevet noget usandt eller udokumenterbart, siger han.

    Men Erik Jensen sender flere fakturaer, og den samlede bøde er nu oppe på 20.000 kroner.

    - Det er voldsomt, men jeg sletter ikke min anmeldelse. Der er ikke noget usandt i den, hvilket min advokat også giver mig ret i. Så han kan bare blive ved med at sende dem, siger Carsten Povlsen.

    Erik Jensen gør altså, hvad han kan for at holde de dårlige anmeldelser fra døren, og kigger man på Trustpilot, er der da også mange rosende og pæne ord om Kommissionsbiler.dk fra meget tilfredse kunder.

    Men Kontant er kommet i kontakt med en tidligere medarbejder, der kan afsløre, hvordan det hænger sammen. Cecilie Lehmann var ansat i firmaet frem til julie 2021.

    Jeg spørger rundt i virksomheden, hvor en medarbejder så indrømmer, at de sidder og skriver de her anmeldelser.
    Cecilie Lehmann, tidl. ansat i Kommissionsbiler.dk

    - Jeg begynder at studse over, at hver gang der kommer en negativ anmeldelse på trustpilot, kommer der 3-5 positive anmeldelser, hvor jeg ikke synes, jeg kan genkende beskrivelserne af de biler, der er anmeldt, eller det der står i de her positive anmeldelser, siger hun.

    Cecilie Lehmann forhører sig nu blandt sine kollegaer, om der er andre, der har bemærket det.

    - Jeg spørger rundt i virksomheden, hvor en medarbejder så indrømmer, at de sidder og skriver de her anmeldelser. Jeg får også en liste fra medarbejderen over, hvilke anmeldelser de har oprettet, og der kan jeg jo se, at der stadig er mange af dem, der ligger inde på Trustpilot, siger hun.

    Kontant har bedt Trustpilot undersøge de mange positive anmeldelser af Kommissionsbiler.dk, og konklusionen er klar: Mange af de femstjernede anmeldelser viser sig at være falske. De er tilsyneladende oprettet via et domæne, der er knyttet til Kommissionsbiler.dk. I alt har trustpilot slettet 113 falske anmeldelser det seneste år.

    - Jeg har jo siddet og svaret og troet, at det var rigtige kunder, jeg skrev tak til, siger Cecilie Lehmann.

    Hun fortæller også en anden opsigtsvækkende historie fra sin tid hos Kommissionsbiler.dk.

    - Jeg havde en kunde, der kontaktede mig, fordi de havde fundet ud af, at deres bil var blevet solgt til en højere pris, end de har fået for den, fortæller hun.

    Ifølge Cecilie Lehmann sker det et par gange, mens hun er ansat, og Kontant undersøger nu, hvad køberen af Carsten Povlsens VW Passat betaler for bilen?

    Den bliver sat til salg til 129.900 kroner, og fratrukket Erik Jensens honorar skal han afregne 110.000 kroner til Carsten Povlsen, hvilket ender på 105.000 kroner grundet et afslag.

    Men køberen, Daniel Holgaard Perto, får aldrig noget afslag.

    - Han vil ikke snakke om prisen. Han siger, den er i den bedste stand, så jeg giver 129.900 kroner, siger han.

    Daniel Holgaard Perto er heller ikke bekendt med, at bilen har fået ny motor, som Erik Jensen hævder.

    Og hvordan forholder det sig så med prisen på Morten Egelunds bil? Hans VW Polo bliver sat til salg til 239.900 kroner, og han går med til et afslag på 15.000 kroner. Men hvad betaler køberen, Mads Gyldenvang, for bilen?

    - Jeg betaler 239.900 kroner. Jeg har aldrig nogensinde snakket om et afslag. Jeg betaler det fulde beløb, der står i forruden, da jeg køber den bil, siger han.

    Kontant har forelagt sagerne for Kim Østergaard, der er professor på CBS og ekspert i kommissionshandel.

    - Han har jo i strid med sandheden sagt, at bilerne blev solgt for et lavere beløb, end det de rent faktisk blev solgt for. Det er jo dybest set bedrageri, der er begået over for sælgeren i den her sammenhæng, siger han.

    Kim Østergaard har også læst den kontrakt igennem, som Kommissionsbiler.dk opererer med, og hvor det blandt andet fremgår, at der vanker bøder, hvis man kritiserer firmaet.

    - Det er jo en skræmmekampagne, for at folk ikke skal prøve at udbrede sig om, hvad han går og laver. Han er jo selvfølgelig ikke interesseret i, at offentligheden får indblik i, hvad det er for nogle narrestreger, han har gang i. Jeg har læst mange kontrakter igennem årene, og det her er jeg aldrig stødt på. Det er fuldstændig ude i hampen. Det er jo en vigtig del af det at leve i en retsstat og et demokrati, at vi som borgere har ytringsfrihed, siger Kim Østergaard.

    Erik Jensen driver altså sin forretning med noget utraditionelle metoder, og han er da også en hyppig gæst i byretten.

    Alene i 2021 taber han 11 sager, og hver gang bliver han dømt til at betale bilernes tidligere ejere de penge, som de i månedsvis har haft til gode. I alt 1,8 millioner kroner.

    Men da Kontant banker på og spørger til Carsten Povlsens sag, hvor Erik Jensen også blev dømt, har han en helt anden opfattelse af udfaldet.

    - Den sag har jeg ikke tabt i byretten, siger Erik Jensen og hævder stik mod fakta, at han frivilligt valgte at betale de 105.000 kroner.

    Han hævder også, at hans bødesystem er helt efter bogen.

    - Det er under aftaleloven. Vi vil ikke have vores aftaler ud offentligt, og vi vil ikke have det der tvist på trustpilot og de sociale medier. Når vi har med gamle biler at gøre, så kan der godt opstå en tvist, og vi vil ikke have sådan noget mudderkastning på nettet. Det er simpelthen vores forretningsprincip, siger han og afviser, at firmaet laver falske anmeldelser på Trustpilot.

    - Nej, det gør vi ikke. I hvert fald ikke med mit kendskab.

    Endelig er der spørgsmålet om, hvorfor Erik Jensen oplyser en urigtig salgspris til både Carsten Povlsen og Morten Egelund?

    - Carsten Povlsens bil havde en defekt motor og Morten Egelund har fået en regning, og den har han ikke har betalt, lyder svaret fra direktøren, der påstår at have god samvittighed trods domme på stribe og kritik fra talrige kunder.

    - Ja, det har jeg. Men jeg vil også sige det på den måde, at jeg har nogle dage på kontoret, der er mere trælse end andre.

  36. I dag kl. 10:50

    overblikket efter gårsdagens pressemøde: Sådan skal vi teste for corona fremover

    De lange testkøer landet til en kviktest, hvor man ofte stod i kø, er snart fortid, bebuder regeringen og myndighederne. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Fra på tirsdag er coronavirus ikke længere betragtet som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og samfundet åbner for alvor med alt fra åbne natklubber til festivaler, fyldte biografsale og offentlig transport uden mundbind.

    Men det betyder ikke, at vi også kan sige farvel til at få en podepind stukket op i næsen eller i halsen.

    Vi vil gå langt mere over til hjemmetest.
    Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

    Ifølge regeringen vil testindsatsen nemlig stadig være vigtig i kontrollen med virus. Det kommer måske bare til at være en smule anderledes end i dag.

    - Vi skal stadig teste. Sygdommen er ikke sådan, at man bare kan vente, til man har symptomer, og så bliver man hjemme. Hvis man har en positiv test, skal man altså isolere sig for at sikre, at man ikke smitter nogen, selvom man ikke har symptomer, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde i går.

    Vi skal altså stadig lade os teste. Men det store testsystem bliver fremover indrettet sådan, at man især kommer til at fokusere på de hjemmetest, der nu er tilgængelige, og så det store pcr-testsystem.

    Regeringen og sundhedsmyndighederne annoncerede i går på et pressemøde, at coronarestriktionerne forsvinder på tirsdag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - Vi vil gå langt mere over til hjemmetest. Det har mange af os stor erfaring med. Der er mange, der gør det. Og så vil pcr-sporet stadig fortsætte, så man kan få bekræftet en positiv hjemmetest, eller at man kan få en pcr-test, hvis man har symptomer, sagde Magnus Heunicke.

    Til gengæld skruer man ned for centrene med kviktest, så der ikke i lige så høj grad bliver mulighed for at få en kviktest på et testcenter.

    - Vi vil løbende nedjustere først antigentestene (kviktest, red.), og derefter vil vi generelt nedjustere testkapaciteten. Vi skal nok komme med en klar plan for hvornår, men det afhænger også af, hvordan smitten udvikler sig de kommende uger, lød det fra Heunicke.

    Fremover skal du selv sørge for at stikke vatpinden op i næsen, når du skal testes for corona via en hjemmetest. (Foto: Marcus Emil Christensen © Scanpix)

    Test er nemlig stadig et vigtigt værktøj for at holde smitten en smule nede, lød det fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør på Statens Serum Institut.

    - De her lempelser i restriktionerne er jo ikke det samme som at sætte smitten helt løs. Vi skal stadig dæmpe smitten.

    - Der er test stadig et vigtigt værktøj. Både for at sikre, at folk bliver hjemme, når de er mest smitsomme, og i forhold til at tage en hjemmetest inden man går ud og ses med flere mennesker, sagde hun.

    Lone Simonsen, der er professor og forsker i pandemier på Roskilde Universitet, kommer herunder med svar på nogle af spørgsmål, der hober sig op omhandlende test, når restriktionerne lige om lidt ophører.

    Hun mener blandt andet, at det giver god mening at nedjustere testkapaciteten.

    Man skal forholde sig til, at man fra 1. februar ikke længere skal vise coronapas. Derfor har man en anden motivation for at blive testet.
    Lone Simonsen, Professor Roskilde Universitet

    - Det er en naturlig udvikling og forlængelse af, at vi omtænker coronaviruspandemien til en ikkesamfundstruende sygdom. Derfor er man nødt til at tilpasse den måde, man tester på. Vi skal ned på et niveau, hvor vi behandler den her sygdom på samme måde, som vi gør med sæsoninfluenza, hvilket er en meget mindre intens teststrategi.

    Hvor meget bør man så teste fremover?

    - Jeg synes, man efter en overgangsfase bør teste, som man tester for sæsoninfluenza. Her tester man et udvalg af folk, som har symptomer, men ikke alle andre, som ikke har symptomer. Samtidig skal man teste rigtig meget blandt dem, der er alvorligt syge og bliver indlagt. De skal testes, så vi kan følge med i, hvilke varianter der cirkulerer i samfundet.

    Hvornår skal man lade sig teste som helt almindelig borger?

    - Man skal forholde sig til, at man fra 1. februar ikke længere skal vise coronapas. Derfor har man en anden motivation for at blive testet. For eksempel ville man måske vælge at blive testet, hvis man havde symptomer, og det ville nok være en hjemmetest. Hvis den er positiv, vil man nok få det bekræftet med en pcr-test.

    Hvor vigtigt er det, at vi bliver ved med at teste i et eller andet omfang?

    - Det er vigtigt, at man tester for at vide, om det er en stor eller lille epidemi, så vi kan sammenligne epidemien, som den eksempelvis så ud sidste år. Derfor er det vigtigt at have en systematisk fremgangsmåde, så man kan tjekke, hvordan det går.

    Lone Simonsen er professor og forsker i pandemier på Roskilde Universitet. (Foto: Kim Dang Trong © DR)

    Hvorfor er vi et sted nu, hvor vi ikke behøver at teste lige så meget, som vi har gjort tidligere?

    - Før vaccinen var alle øjne rettet mod antallet af smittede. Det var det vigtigste, og vi havde brug for den information, og vi testede nærmest ti procent af danskerne om dagen i lange perioder. Men nu har vi en anden situation.

    - Vi ser masser af smitte, men den er afkoblet fra de alvorlige tilfælde af sygdom, som kræver intensivindlæggelse. Den del er dalet på det sidste. Lige nu er der kun 40 personer indlagt på intensiv. Det er et udtryk for, at det er en meget mildere sygdom, vi har med at gøre. Især takket være vaccinen i øvrigt, lyder det fra Lone Simonsen.

    Selvom det fra tirsdag i næste uge er slut med coronarestriktioner i Danmark, så fortsætter strategien med ugentlige hjemmetest blandt børn og skoleelever lidt endnu.

    Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer nemlig stadig til, at børn og elever i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser skal tage to ugentlige hjemmetest.

    - Der vil fortsat være en opfordring til to ugentlige screeningstest i dagtilbud, på grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser, og der vil ligeledes fortsat være gratis selvtest til rådighed, skriver ministeriet til DR Nyheder.

    Dog vil der fra den 1. februar ikke længere være krav om coronapas og mundbind i skoler og på ungdoms- og voksenuddannelser.

    Hidtil har elever i folkeskolerne været undervist i stamklasserne for at begrænse smitten, men om det også skal fortsætte, er ministeriet ved at undersøge.

  37. I dag kl. 10:47

    Ukraines udenrigsminister under besøg i Danmark: Hele Europas fremtid er på spil i Ukraine

    Udenrigsminister Jeppe Kofod holdt doorstep med Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som er på et to-dages besøg i Danmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Fremtiden for Europas sikkerhed er ved at blive afgjort i Ukraine netop nu.

    Sådan lyder det i dag fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i forbindelse med hans besøg i Danmark.

    - Hvis Rusland lykkes med sine planer i Ukraine, så vil det få dramatiske konsekvenser for hele kloden, lyder det fra Kuleba, som her til formiddag holdt pressemøde sammen med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

    - Rusland vil blive opmuntret, det vil agere mere aggressivt overfor EU-lande, fra Arktis til Sortehavet. Andre lande i verden vil se, at Vesten ikke kan dæmme op for aggressive handlinger fra sine udfordrere, siger Kuleba og fortsætter:

    - Men vi vil ikke tillade, at præsident Putin når sine mål. Vores land vil kæmpe diplomatisk og økonomisk. Vi har ingen offensive planer, men vi vil forsvare os, hvis det bliver nødvendigt.

    Med sig til dagens møde med den danske presse havde udenrigsministeren fire punkter, som ifølge ham vil være helt afgørende i modstanden mod Ruslands aggressioner.

    • Et klart fælles budskab til Rusland om, at militær aggression i Ukraine vil slå fejl.

    • Et klart fælles budskab om alvoren af de økonomiske sanktioner, der kan ramme Rusland.

    • En styrkelse af Ukraines militære styrke og det militære samarbejde mellem Ukraine og dets vestlige allierede.

    • En sikring af Ukraines økonomiske og finansielle stabilitet.

    Ifølge den ukrainske udenrigsminister er det nemlig ikke Ruslands plan A at gribe militært ind i Ukraine, men derimod at bruge truslen om en invasion til at destabilisere landet, at skabe panik og tvinge Ukraine til at gøre indrømmelser til Rusland. Og den indsats er allerede i gang, siger han:

    - Plan A tager form af mange former for hybridkrig. Cyberangreb, disinformationskampagner, det sker alt sammen lige nu, mens vi står her og taler, siger han.

    Ruslands plan A tager form af mange typer hybridkrig. Cyberangreb, disinformationskampagner, det sker alt sammen lige nu, mens vi står her og taler.
    Dmytro Kuleba, Ukraines udenrigsminister

    - Så vores førsteprioritet er at sikre, at Rusland ikke lykkes med at implementere plan A. Men Ukraine gør sig klar til alle scenarier. Vi udelukker ikke noget, lyder det fra Kuleba, som tilføjer, at lykkes det at opnå de fire punkter, så vil det ifølge ham også lykkes at afskrække Rusland fra at angribe Ukraine.

    Den ukrainske udenrigsminister besøger Danmark blot to uger efter, at den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, aflagde besøg ved fronten i Østukraine.

    Det skete i solidaritet med Ukraine, lød det dengang fra udenrigsministeren.

    - Det, der foregår her, påvirker os. Så de ukrainere, der kæmper en kamp for deres egen frihed, de kæmper i virkeligheden også en kamp for vores allesammens frihed, sagde Jeppe Kofod til DR Nyheder.

    Med på turen havde udenrigsministeren også meldingen om øget støtte til Ukraines forsvar i form af et stabiliseringsprogram på 80 millioner kroner, som blandt andet skal medvirke til at hjælpe Ukraine med at opbygge deres forsvarssituation.

    Ud over de 80 millioner bidrager Forsvarsministeriet med yderligere 84 millioner i støtte til Ukraine, oplyste Udenrigsministeriet i forbindelse med besøget.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod besøger Pisky i det østlige Ukraine og går rundt i den ødelagte landsby, 500 meter fra kontaktlinjen, søndag den 16. januar 2022. Landsbyen er ødelagt af artilleri, skudhuller og tydeligt mærket af konflikten. På den ene side af kontaktlinjen er de Ukrainske styrker, og på den anden side er de pro-russiske seperatister. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I forbindelse med dagens besøg fra den ukrainske udenrigsminister annoncerede Jeppe Kofod, at regeringen har besluttet at afsætte 875 millioner til Danmarks Naboskabsprogram de næste fire år. Ukraine vil modtage 550 millioner.

    Danmarks Naboskabsprogram finansieres ifølge Ritzau gennem den danske udviklingsbistand. Foruden Ukraine og Georgien kan der under programmet også støttes indsatser i Hviderusland, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan.

    Krisen mellem Ukraine og Rusland er spidset til i løbet af de seneste mange måneder, blandt andet på grund af opmarcheringen af et stort antal russiske tropper nær grænsen til Ukraine.

    Ifølge vurderinger fra det ukrainske forsvarministerium og amerikanske efterretningstjenester ligger antallet af soldater på omkring 100.000, der er fordelt både på halvøen Krim, som Rusland annekterede ulovligt i 2014, og langs den russiske side af grænsen.

    Det har fået Ukraine og Vesten til at frygte en forestående russisk invasion, hvilket ifølge USA kan ske "hvert øjeblik".

    Ifølge Rusland er det dog ikke planer om en invasion, der har udløst troppeopbygningen, men derimod en tiltagende trussel fra Nato, som ifølge Rusland rykker nærmere de russiske grænser.

    Det har fået Rusland til at kræve, at Nato stopper udvidelsen mod øst, og at forsvarsalliancen lover aldrig at give Ukraine medlemsskab. Det er dog et krav, som Nato gentagne gange har afvist.

    Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.

    Trods store uenigheder er der dog stadig gang i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraines vestlige allierede.

    Både USA og Nato har i de seneste dage sendt forhandlingspapirer afsted til Moskva med håb om, at konflikten kan blive løst. Hvad dokumenterne indeholder, vil man dog ikke afsløre, lyder det fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken.

    - Diplomati har en bedre chance for at lykkes, hvis vi giver plads til fortrolige samtaler, siger han ifølge BBC.

    Samtidig har diplomater fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig udtrykt fortsat støtte til Minsk-aftalen, som er en våbenhvile, der kom i stand i forbindelse med konflikten i det østlige Ukraine i 2015, "uanset af uenigheder omkring andre emner" relateret til aftalen. Sådan lyder det ifølge BBC i en udtalelse fra de fire lande.

    Også den ukrainske udenrigsminister håber, at Rusland forbliver på det diplomatiske spor i de kommende uger:

    - De gode nyheder er, at rådgivere (fra Rusland og fra Ukraines vestlige allierede, -red.) er blevet enige om at mødes i Berlin om to uger, hvilket betyder, at Rusland i de to uger formentlig bliver på det diplomatiske spor, siger han under dagens pressemøde.

    Dmytro Kuleba tilbringer to dage i Danmark. Under besøget har han også været i audiens hos dronning Margrethe og kronprins Frederik torsdag formiddag. Han skal også møde statsminister Mette Frederiksen (S).

  38. I dag kl. 10:33

    Danmark giver 550 millioner kroner til Ukraine for at støtte demokratiske reformer

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) holder et kort pressemøde med Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba på Christiansborg i dag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Mange har blikket rettet mod Ukraines grænse mod Rusland og den anspændte situation mellem de to lande.

    Også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), der netop har annonceret, at Danmark vil støtte Ukraine med 550 millioner.

    Formålet med pengene er at styrke demokratiske reformer, civilsamfund og kampen mod korruption, lyder det i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

    - På den måde kan vi styrke landenes robusthed i en tid, hvor Rusland fortsætter med sin helt uhørte troppeopbygning i og uden for Ukraines grænser, siger udenrigsministeren.

    Den økonomiske håndsrækning kommer samtidig med, at Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, er på besøg i Danmark.

    Pengene er en del af en pulje på 875 millioner, der er afsat til Danmarks Naboskabsprogram de næste fire år. Under programmet kan indsatser i Ukraine, Georgien, Hviderusland, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan modtage støtte.

  39. I dag kl. 10:27

    Jeppe Kofod og Ukraines udenrigsminister besøger Dronningen

    • Dronning Margrethe og kronprins Frederik med Dmytro Kuleba i Riddersalen i Christian IX's Palæ på Amalienborg. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Også den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var med under besøget. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, er i dag på besøg i Danmark, hvor han for kort tid siden var forbi Amalienborg for at hilse på dronning Margrethe og kronprins Frederik.

    Audiensen hos kongehuset foregik sammen med Kulebas danske kollega, udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    Kofod besøgte selv for nylig Ukraine for at vise landet sin støtte i forbindelse med den igangværende konflikt med Rusland.

  40. I dag kl. 09:55

    Beijing ruller strenge coronarestriktioner ud inden OL

    Forlad ikke dit hjem, med mindre du har en vigtig grund - og bliv testet for corona dagligt.

    Så markant er udmeldingen fra myndighederne i Kinas hovedstad Beijing til indbyggerne i flere områder i millionbyen, hvor coronasmitten - ifølge myndighederne - er ved at løbe løbsk. Det skriver Reuters.

    Tiltagene, der skal inddæmme smitten, bliver rullet ud mindre end ti dage før, byen er vært for de olympiske vinterlege.

    Det sker, selvom de officielle smittetal i den kinesiske hovedstad er langt lavere end i de fleste andre storbyer på verdensplan.

    Ifølge myndighederne i Beijing havde man onsdag bare registreret fem lokalt overførte infektioner. Dagen inden lød tallet på 14 ifølge data fra landets nationale sundhedskommission.

  41. I dag kl. 09:48

    Vindfølsomme køretøjer bør ikke krydse Vejlefjordbroen på grund af kraftig blæst

    Sidevinden er så kraftig på Vejlefjordbroen, at det frarådes at passere broen med vindfølsomme køretøjer.

    Det skriver Vejdirektoratet på Twitter og melder samtidig, at de forventer, at vinden aftager midt på natten.

    Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Danmarks Meterologiske Institut, DMI, har varslet voldsomt blæsevejr i dag.

    Der er ifølge DMI allerede nu målt vindstød af stormstyrke flere steder i Nordvest- og Nordjylland, oplyser institutet på Twitter.

  42. I dag kl. 09:30

    Kultursteder kan få økonomisk hjælp, hvis de ikke er klar til at åbne 1. februar

    Siden kulturlivet genåbnede midt på måneden, har det været med restriktioner om blandt andet et siddende publikum og maksimalt 500 besøgende.

    Men fra på tirsdag er alle coronarestriktioner fortid.

    Dog kan nogle kulturinstitutioner have svært ved at gøre klar med så kort varsel, og derfor er der økonomisk hjælp på vej til dem, der måtte have brug for det.

    Hvis et kultursted betragter sig selv som lukket, kan det derfor få støtte i perioden 1. til 15. februar.

    Det står klart, efter regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Frie Grønne og Alternativet er blevet enige om en hjælpeordning. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

  43. I dag kl. 09:15

    EU klager over Kinas hårde kurs over for Litauen

    Det er ikke i orden, at Kina har indført en række "diskrimerende handelsbegrænsninger" mod Litauen, efter at den litauiske regering har tilladt Taiwan at åbne et handelskontor i hovedstaden, Vilnius.

    Det er meldingen fra Europa-Kommissionen, der nu har klaget over det kinesiske styre til Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blandt andet tager sig af internationale handelsstridigheder.

    Kina anerkender ikke Taiwan som et selvstændigt land men derimod som en kinesisk provins, og derfor har styret i Beijing været stærkt fortørnet over det nye handelskontor. Derfor har det kinesiske styre ifølge Europa-Kommissionen indført en række hårde handelsrestriktioner, som er direkte målrettet Litauen, og det har vakt vrede rundt om i Europa.

    - EU er fast besluttet på at handle som én - samt handle hurtigt mod foranstaltninger, der er i strid med WTO-reglerne og som truer integriteten af vores indre marked, siger handelskommissær Valdis Dombrovskis.

  44. I dag kl. 09:07

    Børn og skoleelever opfordres stadig til to ugentlige coronatest

    Selv om det fra på tirsdag er slut med coronarestriktioner i Danmark bør børn og elever i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser stadig tage to ugentlige hjemmetest.

    Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til DR Nyheder.

    - Der vil fortsat være en opfordring til to ugentlige screeningstest i dagtilbud, på grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser, og der vil ligeledes fortsat være gratis selvtest til rådighed, skriver ministeriet.

    Dog vil der fra den 1. februar ikke længere være krav om coronapas og mundbind i skoler og på ungdoms- og voksenuddannelser.

    Hidtil har elever i folkeskolerne været undervist i stamklasserne for at begrænse smitten, men om det også skal fortsætte, er ministeriet ved at undersøge.

  45. I dag kl. 08:55

    England skrotter størstedelen af coronarestriktionerne fra i dag

    Mange danskere glæder sig formodentlig til på tirsdag, når coronarestriktionerne herhjemme ophæves.

    Men i England kan indbyggerne allerede fra i dag af smide mundbindet de fleste steder og droppe coronapasset. Det skriver The Independent.

    Eneste undtagelse for mundbind er offentlig transport i London, hvor det stadig er et krav. Der kan også fortsat være anbefalinger og/eller krav om mundbind på visse offentlige steder i sundhedssektoren samt på apoteker.

    De nye regler er en del af myndighedernes såkaldte Plan A, efter at landet har været underlagt restriktionerne fra Plan B siden 8. december sidste år som følge af omikron-variantens udbredelse.

  46. I dag kl. 08:16

    Nu er størstedelen af Neil Youngs musik fjernet fra Spotify efter rockikonets kritik af omdiskuteret podcast

    Har man lyst til at høre kendte albums som 'Everybody Knows This Is Nowhere', 'After the Gold Rush', 'Harvest' og 'Rust Never Sleeps' med rockikonet Neil Young, er det ikke længere muligt på Spotify.

    For Young har nemlig bedt Spotify om at fjerne hans musik, fordi streaminggiganten lægger platform til den omdiskuterede, men meget populære podcast 'Joe Rogan Experience', der blandt andet er blevet beskyldt for at sprede misinformation om coronavirus.

    - Vi er kede af Neils beslutning om at fjerne sin musik fra Spotify, men vi håber at kunne byde ham velkommen tilbage snart, siger en talsmand fra Spotify ifølge The Guardian.

  47. I dag kl. 08:10

    Det Hvide Hus: Biden vil holde sit løfte om at nominere en sort kvinde som USA's næste højesteretsdommer

    Hvis den amerikanske præsident, Joe Biden, får mulighed for at udpege en ny dommer til USA's Højesteret, vil han holde sit løfte om at vælge en sort kvinde.

    Det oplyser Det Hvide Hus i nat dansk tid, efter det kom frem, at en af de nuværende højesteretsdommere, Stephen Breyer, ventes at trække sig fra sin post. Det skriver BBC.

    Breyer, der er én af de tre dommere ved Højesteret, som er udpeget af en demokratisk præsident, har endnu ikke officielt bekræftet sine planer om at trække sig tilbage. Alligevel lød det i nat sådan her fra talsperson i Det Hvide Hus, Jen Psaki:

    - Præsidenten har erklæret og gentaget sin forpligtelse til at nominere en sort kvinde til Højesteret, og det står han bestemt ved.

    Højesterets ni dommere udpeges på livstid af den siddende præsident.

  48. I dag kl. 07:50

    'Hvad sker der?': Dansk genåbning undrer flere internationale medier

    Tyske, svenske, britiske og amerikanske medier undrer sig over, at den danske regering fra i næste uge har valgt at droppe alle coronarestriktioner. Det skriver Ritzau.

    "Hvad sker der" lyder overskriften eksempelvis i den tyske tabloidavis Bild, som fremhæver, at de danske myndigheder vil åbne samfundet på trods af rekordhøje smittetal.

    I den svenske avis Expressen bemærkes det, at man i Danmark skrotter restriktionerne samme dag, som Sveriges myndigheder har valgt at forlænge landets restriktioner med to uger.

    Også det amerikanske medie Politico og den britiske avis The Guardian fremhæver, at man i Danmark åbner samfundet trods højere smittetal end nogensinde.

  49. 6. jan kl. 07:17

    Minkkommissionen dag 31: Minkavlere skal afgive forklaring

    Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad: Det er blevet tid til, at minkavlerne selv skal forklare deres side af sagen. Dagens to første vidner kommer fra minkavlernes forening, Kopenhagen Fur.

    Dagens afhøringer er:

    Kl. 9: Sander Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur.

    Kl. 10.45: Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Fur.

    Kl. 13: Jakob Munkhøj Nielsen, fødevarechef i Fødevarestyrelsen.

  50. I dag kl. 07:31

    Antallet af tiltaler for voldtægt er mere end fordoblet på et år

    I 2021 blev der rejst langt flere tiltaler for voldtægt end året inden, skriver Ritzau.

    Der var sidste år 1.680 sigtelser for voldtægt, mens antallet af tiltaler lød på 740. Det viser tal fra Rigsadvokaten, der også inkluderer anden kønslig omgang end samleje.

    Det er en markant stigning fra 2020, hvor der var 1.079 sigtelser og 340 tiltaler.

    Stigningen falder sammen med den nye samtykkelovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2021, og som betyder, at det er strafbart at have sex med en person, der ikke har givet samtykke.

    Mens antallet af både sigtelser og tiltaler er steget, er antallet af domme faldet en smule, viser Rigsadvokatens tal. Det kan skyldes, at der i mange af retssagerne fra sidste år først falder dom i løbet af indeværende år.

Mere fra dr.dk