Nyheder

Nødarbejdere finder 2400 døde dyr i Colombia

  • Nødarbejdere finder 2400 døde dyr i Colombia
    Fugl indsmurt i olie. (Arkivfoto) I Colombia er omkring 1300 dyr reddet, mens 2400 er fundet døde. Det drejer sig både om fisk, fugle og krybdyr. (Foto: PAUL HANNA © Scanpix)

    Et olieudslip i det nordlige Colombia kan have dræbt flere tusinde dyr og gjort adskillige familier syge. Det oplyser landets miljøministerium, der har iværksat en efterforskning af sagen.

    Hvis det viser sig, at det colombianske olieselskab Ecopetrol "har skjult oplysninger, der kunne have hjulpet til at forhindre denne hændelse, står selskabet over for drastiske sanktioner". Det siger miljøminister Luis Gilberto Murillo ifølge regeringens hjemmeside.

    Spildet, der består af 600 tønder olie, begyndte ved byen Barrancabermeja tidligere på måneden. Det rapporterer lokale medier. Udslippet strækker sig over 24 kilometer i floden Lizama og 20 kilometer i Sogamoso-floden.

    1.300 dyr kunne reddes

    Nødarbejdere har fundet 2400 døde dyr og reddet 1300 andre, der stadig var i live. Dyrene omfatter blandt andet fisk, fugle og krybdyr. Det oplyser Claudia Gonzalez, der er direktør for miljømyndigheden Anla, ifølge RCN Radio.

    Imens har cirka 70 familier, der bor i området, modtaget lægehjælp for flere symptomer, herunder opkast, hovedpine og svimmelhed. Oliespildet har desuden berørt flere end 1100 træer.

    /ritzau/dpa

    Seneste Nyt

  • Landstræner og DBU efter Eriksens kollaps: Vi skulle ikke have været på banen igen

    De danske landsholdspillere skulle ikke have været på banen. (Foto: Friedemann Vogel © AFP or licensors)

    Det var et påvirket landshold, der klokken 20.30 genoptog EM-kampen mod Finland, efter deres holdkammerat Christian Eriksen pludselig faldt om i slutningen af første halvleg.

    Men spillerne skulle ikke være gået på banen, mener landstræne, Kasper Hjulmand.

    - Set i bakspejlet har jeg også tænkt over, om jeg kunne have gjort noget anderledes. For når jeg ser tilbage, synes jeg ærligt talt ikke, vi skulle have været på banen, siger han på et pressemøde.

    - Jeg er så stolt over, at spillerne kunne mobilisere sig til at gøre et forsøg. Det er kæmpe, kæmpe stort. Men jeg har dårlig samvittighed over, at vi var der ude igen.

    Landsholdet fik valget mellem at fortsætte eller spille kampen færdig klokken 12 søndag.

    De valgte at gå på banen.

    - Spillere, der var i chok. De skal vælge mellem disse to scenarier, det er et hårdt valg. Måske skulle vi bare være gået ind i bussen og være taget hjem, siger han.

    Og den holdning er DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, enig i.

    - Jeg er ikke sikker på, at det var det rigtige, når vi ser spillerne i dag. Det er noget, vi skal tænke over i forhold til fremtiden. Vi elsker fodbold, men det er ikke hele verdenen.

    Landsholdspiller Christian Eriksen er fortsat stabil, efter han lørdag kollapsede på banen under første halvleg.

    - Christian er fortsat stabil og er efter omstændighederne okay. De test, der er foretaget indtil nu, de er fine, siger landsholdslægen, Morten Boesen.

    Det er kommet frem på et pressemøde, som Dansk Boldspil-Union (DBU) netop har holdt i Helsingør.

    - Morten var en vital del af at redde Christian, siger DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, om landsholdslægens indsats i går på banen.

    Det er fortsat uvist, hvorfor Christian Eriksen faldt om.

    - Vi ved ikke, hvad der skete. Det er fortsat uklart, siger læge Morten Boesen, som var en del af redningen af Eriksen.

    Christian Eriksen er fortsat stabil og bliver på Rigshospitalet, hvor han får foretaget yderligere undersøgelser.

    Det var alvorligt, da Morten Boesen kom hen til Christian Eriksen, kort tid efter han var faldet om på banen.

    - Han var væk. Vi lavede genoplivning. Det var hjertestop, sagde han på pressemødet.

    - Hvor tæt var vi på? Jeg ved det ikke. Men vi fik ham tilbage efter et stød med hjertestarteren. Det er ret hurtigt, siger lægen på spørgsmålet om, hvor tæt man var på at miste Christian Eriksen.

    Morten Boesen siger også, at det var en afgørende faktor for at redde Christian Eriksen, at det skete midt under en EM-kamp med læger klar på sidelinjen.

    - Det var ret afgørende. Det må man sige. Tiden fra det sker, til han får hjælp, er den vigtigste faktor. Den var kort, og det var afgørende.

    Landsholdet har siden i aftes modtaget krisehjælp. De stod helt tæt på og dannede ring om Christian Eriksen, da han modtog livreddende hjertebehandling.

    - Krisepsykologer har været på hotellet i aftes, og de er kommet tilbage i dag, siger landsholdslægen.

    Og spillerne har reageret meget forskelligt, fortæller landstræneren, Kasper Hjulmand.

    - Nogle spillere så hændelsen meget tæt på. Andre var sammen med Sabrina (kæresten red.), og ligesom at jeg har følelserne ude på tøjet, er der andre, der har det, siger han.

    - Deres situation håndteres flot. Spillerne skal roses for at være rolige og vise følelser.

    Det var et påvirket landshold, der genoptog kampen. (Foto: Jonathan Nackstrand)

    Under eftermiddagens pressemøde kom det frem, at spillerne har talt med Eriksen siden i aftes.

    - Vi har haft videomøde med Christian. Og han er ved godt mod. Det er en kæmpe lettelse for spillerne, og det gjorde et stort indtryk for hele truppen, siger Peter Møller.

    Og det var landstræner Kasper Hjulmand enig i.

    - Det var en lettelse at se Christians smil.

    - Jeg skriver med ham i løbet af nattens løb. Vi taler med ham her til morgen. Han spørger 'hvordan har I det?' Og så siger han 'jeg føler, at jeg skal ud og træne, drenge'.

    - Han tænkte på os, og hvordan vi havde det. Vi vil forsøge at tage os sammen og spille for Christian.

  • Landsholdslæge om Eriksen: Han havde hjertestop og blev genoplivet

    Det var alvorligt, da landsholdslægen, Morten Boesen, kom hen til Christian Eriksen, kort tid efter han var faldet om på banen.

    - Han var væk. Vi lavede genoplivning. Det var hjertestop, siger han på pressemødet.

    - Hvor tæt var vi på? Jeg ved det ikke. Men vi fik ham tilbage efter et stød med hjertestarteren. Det er ret hurtigt.

    Christian Eriksen blev efter genoplivning kørt på Rigshospitalet, hvor han fortsat er indlagt og bliver undersøgt.

    Det er uvist, hvorfor han faldt om på banen.

    - Men Christian er stabil, og indtil videre er hans test fine, siger landsholdslægen.

    Landsholdslæge Morten Boesen siger, at det var en afgørende faktor for at redde Christian Eriksen, at det skete midt under en EM-kamp med læger klar på sidelinjen.

    - Det var ret afgørende. Det må man sige. Tiden fra det sker til han får hjælp er den vigtigste faktor. Den var kort, og det var afgørende.

  • Christian Eriksen husker ikke meget fra kollapset i går - og var mere optaget af, hvordan holdkammeraterne havde det

    Christian Eriksen husker ikke meget fra da han kollapsede igår.

    Det fortæller landsholdstræner Kasper Hjulmand på DBU's pressemøde, der finder sted i Helsingør.

    Ifølge landstræneren var Christian Eriksen mere optaget af, hvordan holdkammeraterne havde det end sin egen situation, da han talte med sine holdkommerater på et videomøde tidligere i dag.

    - Det er typisk Christian, indledte Hjulmand med, da han blev spurgt ind til Eriksens besked til hans medspillere.

  • Landstræneren: 'Når jeg ser tilbage, synes jeg ærligt talt ikke, vi skulle have været på banen'

    Det danske fodboldlandshold skulle nok ikke have været på banen igen efter Christian Eriksens kollaps i kampen mellem Danmark og Finland i går.

    Det siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde.

    - Set i bakspejlet har jeg også tænkt over, om jeg kunne have gjort noget anderledes. For når jeg ser tilbage, synes jeg ærligt talt ikke, vi skulle have været på banen, siger han.

    - Jeg er så stolt over, at spillerne kunne mobilisere sig til at gøre et forsøg. Det er kæmpe, kæmpe stort. Men jeg har dårlig samvittighed over, at vi var der ude igen, siger Hjulmand.

    Ifølge landstræneren gav EM-arrangøren Uefa landsholdet valget mellem at spille kampen færdig lørdag eller at spille den i dag klokken 12.

  • Landsholdets læge om Eriksens kollaps: Vi ved ikke, hvad der skete

    Det er endnu uvist, hvorfor den danske fodboldspiller Christian Eriksen i går faldt om midt under lørdagens landskamp mod Finland.

    Det fortæller landsholdets læge, Morten Boesen, på et pressemøde lige nu.

    - Vi ved ikke, hvad der skete. Det er fortsat uklart, siger landsholdets læge, Morten Boesen, som var en del af redningen af Eriksen.

    Christian Eriksen er fortsat stabil og bliver på Rigshospitalet, hvor han får foretaget yderligere undersøgelser.

    - Han er efter omstændighederne okay. De test, der er foretaget indtil nu, de er fine, siger han.

  • Christian Eriksen er fortsat stabil og efter omstændighederne okay, lyder det på DBU's pressemøde

    Landsholdsspiller Christian Eriksen er fortsat stabil, efter han lørdag kollapsede på banen under første halvleg.

    Det er kommet frem på et pressemøde, som Dansk Boldspil-Union (DBU) holder lige nu.

    - Christian er fortsat stabil og er efter omstændighederne okay. De test, der er foretaget indtil nu, de er fine, siger landsholdslægen, Morten Boesen.

    - Han er vågen, svarer relevant og klart, og hjertet slår igen, uddyber Boesen, da der bliver spurgt ind til, hvad det betyder, at Eriksens tilstand er stabil.

    Spillerne har talt med Eriksen over video, og han er ved godt mod, fortæller Peter Møller, der er fodbolddirektør i DBU, på pressemødet.

    - Det var en kæmpe lettelse for mig at se Christians smil i dag. Det gør en kæmpestor forskel. Det er ingen tvivl om, at vi har været ude i torvene, siger træner Kasper Hjulmand på pressemødet, der finder sted i Helsingør hvor landsholdet har lejr.

    Hvis du vil følge med i pressemødet, kan du læse med i livebloggen eller se med på DR1.

  • Dansk Uefa-repræsentant: Svært at skubbe kampen længere

    Danmarks landsholdsspillere fik lørdag to valgmuligheder efter at have set Christian Eriksen kollapse, kæmpe for sit liv på Parkens græstæppe og se ham komme til bevidsthed igen.

    Spil kampen færdig lørdag aften eller søndag klokken 12.

    Og i praksis kunne det næppe lade sig gøre at skubbe en kamp længere, forklarer Jim Stjerne Hansen, der er næstformand i Det Europæiske Fodboldforbunds,Uefa, disciplinærkomité.

    - For det første skal holdene, der spiller, videre til næste kamp. Det er som regel et par dage efter, så man kan ikke bare flytte den i flere dage.

    - Der er også hensyn at tage til tilskuere. I det aktuelle tilfælde skal finnerne videre til Sankt Petersborg og spille onsdag. Deres tilskuere har garanteret arrangeret at rejse ud af Danmark i dag (søndag, red.), så ville man stille dem ringere.

    - Der er så mange hensyn at tage, så det er ganske svært at flytte den. Det med at flytte den til følgende dag til middag er en mulighed, fordi Uefa og Fifa har erfaring fra mange år med, at det er det muliges kunst, hvis man er i et turneringsprogram, siger Jim Stjerne Hansen.

    Jim Stjerne Hansen har ikke selv været inde over beslutningerne om afviklingen af kampen.

  • Siden i går er 315 personer registreret smittet med coronavirus

    315 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Antallet af indlagte falder med en til 98. Der er ingen nye dødsfald.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Dermed fortsætter den seneste tids tendens med, at antallet af indlagte bliver færre.

    1. juni var antallet af indlagte 155 personer, men i går var der med 99 indlagte for første gang siden slutningen af september færre end 100 indlagte.

    Til sammenligning svingede antallet af indlagte mellem 800 og 1.000 i en periode i januar, da anden bølge toppede

    Dagens smittetal er baseret på 91.625 pcr-test. Det svarer til, at 0,34 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 231.245 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Af de 98 personer, der er indlagt, ligger 20 på intensiv og 15 ligger i respirator. Antallet af indlagte på intensiv er uændret, men der er en person mere, der siden i går, er lagt i respirator.

  • G7-enighed: Over 600 milliarder kroner mere til klimakampen i fattige lande

    Som ventet er de syv store industrinationer i G7-samarbejdet i dag blevet enige om at forpligte hinanden mere i klimakampen.

    Der skal sættes mere tempo på indsatserne, og så skal landene bruge 100 milliarder dollars mere om året på at hjælpe fattigere lande med at begrænse deres CO2-udslip.

    Beløbet svarer til 613 milliarder kroner, som skal komme fra både offentlige og private bidrag.

    Det fremgår af en sluterklæring fra weekendens topmøde i England.

    - Vi har alle forpligtet os til at hæve vores 2030-mål, lyder det fra G7-landene.

    G7 er et forum af syv af verdens største økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

  • Peter Schmeichel raser i britisk radio: 'Det er komplet latterligt, at Uefa laver sådan en løsning'

    - Jeg vil gerne sige, at det er komplet latterligt, at Uefa laver sådan en løsning.

    Peter Schmeichel holdt ikke sin kritik tilbage, da han tidligere i dag var igennem til BBC Radio 5 Live.

    Den tidligere landsholdsmålmand rasede over, at det danske landshold måtte spille kampen færdig, efter Christian Eriksen kollapsede på banen cirka 42 minutter inde i kampen.

    - Uefa giver spillerne mulighed for at gå ud og spille resten af kampen, der varer 55 minutter, eller komme tilbage klokken 12 i dag. Hvilken mulighed er det?

    - Det er en latterlig beslutning Uefa har truffet, og de skulle have forsøgt at udarbejde et andet scenarie og have lidt medfølelse, og det havde de ikke, sagde Schmeichel, der er far til landsholdets målmand Kasper Schmeichel.

    Han fortalte samtidig, at spillerne kun ville spille, hvis Christian var i god behold.

    - Og med det, mener jeg, at han var i live, og at spillerne havde talt med ham, så de vidste, at han var okay.

  • Britisk tv-kommentator: Dækning af Eriksens kollaps var min sværeste opgave i 25 år

    Fodboldkoryfæet Gary Lineker har fået ros for at være fattet og udvise lederskab under BBC's dækning af EM-kampen mellem Danmark og Finland.

    Han har siden hen undskyldt for, at BBC fortsatte med at vise de levende tv-billeder af Christian Eriksens livgivende behandling på banen, som tv-stationen fik fra Uefas transmission.

    Gary Lineker, der er en legende i britisk landsholdsfodbold, skriver på Twitter, at han aldrig har haft det så svært i tv-studie.

    - Efter 25 år i det her job var denne transmission den sværeste, den mest nervepirrende og følelsesladede, som jeg nogensinde har medvirket til, skriver han.

  • DBU holder pressemøde klokken 15 om gårsdagens dramatiske EM-kamp

    Dansk Boldspil-Union (DBU) afholder søndag klokken 15 pressemøde efter lørdagens dramatiske EM-kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen kollapsede og blev behandlet med hjertemassage på banen.

    Det vil blive afviklet digitalt, oplyser DBU til Ritzau.

    Landsholdet havde oprindeligt planlagt en presseseance søndag formiddag, hvor landstræner Kasper Hjulmand og nogle spillere ville være til rådighed, men allerede lørdag aften blev denne aflyst.

    Det er ikke oplyst, hvem der vil være til stede ved søndagens pressemøde klokken 15.

    Søndag formiddag udsendte DBU en meddelelse, hvor man oplyste, at Eriksens tilstand fortsat er stabil, og stjernespilleren er stadig indlagt på Rigshospitalet til yderligere undersøgelser.

  • Politi: Flere kvæstet i hestevognsulykke - en meget alvorligt

    Tre personer er kommet en til skade, efter flere hestevogne har været ude at køre ved Kimmerhus, der ligger i Boserup Skov vest for Roskilde.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til DR Nyheder.

    - En person er kommet alvorligt til skade, lyder meldingen fra vagtchef Lars Galaz.

    - Der er tale om tre små hestevogne, der er ude at køre i skoven. Pludselig løber hestene i de forreste vogne løbsk, siger han.

    På Twitter oplyser Midt-og Vestsjællands Politi, at den ene kusk, en kvinde på 63 år, er indbragt til Rigshospitalet.

    De resterende to er indbragt med lettere skader til samme hospital.

    De har på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, hvorfor ulykken skete.

    - Vi har sendt en bilinspektør ud til stedet, som skal lave undersøgelser, siger han.

    Der er en del politi, redning og ambulancer til stede i området, og politiet opfordrer til, at folk giver plads.

    - Vi arbejder fortsat derude, lyder meldingen fra vagtcehfen.

  • Historien skal måske skrives om: Maorier kom til Antarktis 1000 år før europæerne

    De oprindelige folk på New Zealand var ekstremt dygtige sejlere, og der er fundet rester fra deres skibe på en ø midt mellem New Zealand og Antarktis. (© Jagen / Scanpix)

    Slår du op i historiebøgerne, vil du med garanti kunne læse, at det var en europæer, der først opdagede Antarktis.

    Der er dog ikke helt enighed om, hvem det var. Nogle mener, det var russeren Fabian von Bellinghausen, der den 27. januar 1820 opdagede landfast is ved det område, vi i dag kalder Queen Maud Land. Andre mener, at englænderen Edward Bransfield opdagede kontinentet først, da han så tippen af det antarktiske kontinent samme år.

    Men den diskussion skal historikerne måske parkere nu.

    New zealandske forskere har udgivet en forskningsartikel, hvor de argumenterer for, at de oprindelige folk i New Zealand opdagede Antarktis allerede omkring år 700. Det er mere end tusind år tidligere.

    Fordi maorierne ikke har en skriftlig kultur, bygger deres historieskrivning på mundtlige fortællinger, myter og udsmyknings-motiver, der er givet videre gennem generationerne. En af de fortællinger går på, at en høvding ved navn Hui Te Rangiora nåede et kontinent omgivet af isbjerge.

    Selvom der aldrig er fundet arkæologiske spor på Antarktis, der viser, at maoriernes forfædre har været der, er det ikke helt usandsynligt, at de nåede derned, vurderer Anders Emil Rasmussen. Han er museumsinspektør ved Moesgaard Museum, hvor han forsker i de oprindelige befolkninger i Stillehavsområdet.

    - Det virker sandsynligt, at de har haft bådtyper, der kunne sejle derned. De koloniserede store dele af Stillehavet over en periode på 1500 år, så at de ikke også opdagede Antarktis, ville næsten undre mig. Men da man ikke kunne bo dernede, var de nok bare vendt om, siger han.

    Nok er der ikke fundet arkæologiske spor på Antarktis, men på nogle af de nærmeste øer nord for kontinentet er der tydelige spor efter maorierne.

    Midt imellem New Zealand og Antarktis ligger øen Macquarie Island, der er en kold og ugæstfri ø. Der bor ingen mennesker, men en masse pingviner på øen.

    Der er altså masser af spor efter, at maorierne allerede tidligt boede og rejste langt mod syd.

    Derfor virker det også sandsynligt, at de vovede sig længere mod syd og nåede det frosne kontinent, forklarer Anders Emil Rasmussen.

    - Den befolkningsgruppe, maorierne var en del af, var ekstremt dygtige til at sejle og navigere. Ikke kun i Stillehavet. Der er også fundet spor efter dem på Madagaskar ved Afrika og isolerede øer i Det indiske ocean. Noget tyder på, at de satte ud i alle retninger for at opdage nyt land, siger han.

    Der er fundet arkæologiske spor efter maoriernes forfædre på to øer syd for New Zealand. På den ene af øerne bor der stadig ingen mennesker, da der er koldt og vindblæst. (© Mapcreator)

    For at sejle på havet omkring Antarktis kræver det, at du har en temmelig søstærk båd. Vindstød og bølger kan blive meget store i Sydhavet, hvor der er kæmpemæssige områder helt uden land til at bremse vind og bølger.

    Desuden bliver det koldt, så der er også brug for, at du kan gå i læ og få varmen.

    Alt det kunne Stillehavsbefolkningernes både, som på mange områder var de europæiske skibe overlegne, forklarer Anders Emil Rasmussen.

    - Deres skibe var katamaraner. De sejler både ekstremt hurtigt og ligger stabilt i bølgerne. Først under industrialiseringen blev den europæiske bådteknologi lige så god, siger han og fortsætter:

    - Der er observeret kæmpebåde på Fiji - som er en del af den samme kulturkreds som maorierne - helt op i 1600-tallet. De store både var på størrelse med europæiske skonnerter og havde kahytter og det hele. De har derfor helt sikkert kunne klare at sejle på Sydhavet.

    Her ses en tegning af en af maoriernes både. Den er lavet i 1700-tallet af en britisk kunstner, der var med på James Cooks ekspedition. Bådene fandtes i flere størrelser og var typisk katamaraner med sejl og endda et overdækket område på nogle af dem. (© BRITISH LIBRARY / Scanpix)

    Maorierne stammer fra den gruppe af mennesker, forskerne kalder for Lapita-kulturen. Fra Papua Ny Guinea og øerne nord for spredte de sig til øer i hele Stillehavet på et par tusind år.

    - Det var den største sejlads- og navigationsmæssige bedrift i menneskehedens historie før den europæiske ekspansion. Det er der ingen tvivl om, siger Anders Emil Rasmussen.

    Det har dog altid undret forskerne, hvorfor Lapita-folket altid var på udkig efter nye landområder. Mange af de øer de opdagede, var rigeligt store til, at de kunne leve og udvide befolkningen i mange generationer.

    En teori er, at de simpelthen havde en familiestruktur, der tvang de yngstefødte på havet, fortæller Anders Emil Rasmussen.

    - Man har en teori om, at den ældste søn arvede alt. Derfor var der ikke noget til overs til de yngre sønner, der måtte drage til havs for at finde nye landområder. Det kan måske også være en af forklaringerne på, at de er nået helt til Antarktis i håbet om at finde et område, de kunne kalde deres, siger han.

    En maori-familie fotograferet i slutningen af 1800-tallet foran deres traditionelle hus. (© Historica Graphica Collection / Scanpix)

    Når forskerne fra New Zealand tager emnet op, skyldes det ikke, at de har fundet ny information. De har blot nedskrevet og samlet nogle af de mundtlige fortællinger, som maorierne har, og kilder udenfor den videnskabelige litteratur.

    På den måde er deres viden sådan set ikke ny, vurderer Anders Emil Rasmussen.

    - Når forskerne alligevel udgiver deres resultater som en nyhed, skyldes det, at de vil bryde med den historiefortælling, vi har i Europa og Vesten. Vi har haft en tendens til, at vi skriver historien ud fra skriftlige kilder og arkæologiske fund - ikke mundtlige overleveringer, siger han og fortsætter:

    - Derfor er mange oprindelige kulturer blevet overset i historieskrivningen. Moderne europæere er ofte blevet krediteret for at have opdaget landområder, som den oprindelige befolkning for længst havde opdaget, fordi vi har en tendens til at skrive historien med os selv i centrum.

    I New Zealand arbejder de hårdt på at få maoriernes kultur gjort til en del af den officielle historieskrivning og en fælles national kultur. Derfor bærer artiklen lidt præg af politisk korrekthed, mener han.

    - Artiklen har et klart mål ved at gøre os opmærksomme på, at vi overser historier som denne. Men den bliver lidt som en forlængelse af den politik, de fører i New Zealand.

  • Hjertelæge efter Christian Eriksens kollaps: Minutter er afgørende

    De danske spillere reagerede hurtigt, da deres kammerat faldt om. (Foto: LISELOTTE SABROE)

    Der gik ikke mange sekunder, fra den danske landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om i Parken i går, til han straks fik hjælp af holdkammerater og personale.

    Og den hurtige hjælp er altafgørende for, at man kan blive reddet, siger Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.

    - For hvert eneste minut, der går, jo større risiko er der for, at hjertet og andre organer tager skade.

    - Minutter er afgørende. Det er vigtigt, at man kommer i gang med det samme.

    Og det var et samarbejde mellem spillere og beredskab, der i aftes fik Christian Eriksen tilbage.

    Det fortalte den danske landsholdslæge, Morten Boesen, på et pressemøde efter kampen i aftes.

    Der var fantastisk hurtig hjælp fra stadionlægen og resten af beredskabet, og med det samarbejde fik vi iværksat det, vi skulle, og vi fik Christian tilbage.
    Landsholdslæge Morten Boesen

    - Vi bliver kaldt på banen, da Christian falder om. Jeg nåede ikke at se det, men det blev hurtigt klart, at han var faldet om. Da vi kom derhen, lå han på siden og havde vejrtrækning, og han havde puls, sagde han.

    - Ret hurtigt ændrede billedet sig, og så startede vi livreddende hjertebehandling.

    - Der var fantastisk hurtig hjælp fra stadionlægen og resten af beredskabet, og med det samarbejde fik vi iværksat det, vi skulle, og vi fik Christian tilbage, sagde han.

    En af de første, der i går var ovre ved Christian Eriksen, da han faldt om, var landsholdsanføreren, Simon Kjær.

    Han bliver lige nu hyldet for sin hurtige hjælp til holdkammeraten. Anføreren fik ydet førstehjælp og sørgede for, at Christian Eriksen kom om på siden at ligge.

    Og det var den helt rigtige hjælp, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen.

    - Det var fantastisk, at alle reagerede så hurtigt.

    Hvis man kan konstatere, at personen er livløs og ikke reagerer og ikke trækker vejret, så skal man i gang med hjertemassage
    Jacob Thorsted Sørensen, overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital

    Efterfølgende dannede kammeraterne ring om Eriksen, mens han modtog behandling.

    Og landsholdspiller Simon Kjær gjorde det helt rigtige, da han i går spurtede mod sin kammerat.

    - Det allerførste, man skal gøre, er at komme over og konstantere, om personen er ved bevidsthed. Prøv at få kontakt, råb eller tag fat i personen, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen.

    - Du skal råbe om hjælp for at få flere over til dig, så I sammen kan se på den person, der er faldet om. Derefter skal der ringes 1-1-2, og det er meget vigtigt, at man får gjort det med det samme.

    Og hvis personen ikke reagerer, så er det næste livreddende hjertebehandling.

    - Hvis man kan konstatere, at personen er livløs og ikke reagerer og ikke trækker vejret, så skal man i gang med hjertemassage.

    Det var et påvirket landshold, der genoptog kampen. (Foto: Jonathan Nackstrand)

    Det var professionelle folk fra beredskabet, der i går gav hjertemassage til Christian Eriksen, og som fik ham tilbage igen, efter han var faldet om.

    Og selvom man ikke er trænet i førstehjælp, så skal man bestemt ikke være bange for at give hjertemassage, for det er bedre end ikke at gøre noget.

    - Der skal bare trykkes ned og hårdt. Hvis personen kommer til bevisthed, skal de nok give lyd, siger han.

    Og selvom nogle måske kan have svært ved at huske, hvordan man giver hjertemassage, så skal man heller ikke være bekymret.

    - Det vigtigste er, at man går i gang med at trykke på brystkassen. Er man bekymret for at give mund til mund, så må man lade være med det, til nogle professionelle kommer til.

    Det er ikke endnu ingen meldinger om, hvorfor Christian Eriksen faldt om på banen, men DBU meddeler her til formiddag, at hans tilstand fortsat er stabil, og at han har været i kontakt med sine holdkammerater.

    Han er fortsat indlagt til yderligere undersøgelser.

    - Og det er meget positivt, at han var vågen, da han forlod stadion, siger Jacob Thorsted Sørensen.

  • Undgå de klassiske brølere: Sådan sikrer du dig de bedste grillpølser

    Pølser er en yderst populære grillspise i vores lille land, men hvordan får man egentlig mest muligt ud af sin grillpølse? (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Nu skal du tænke over et vigtigt spørgsmål:

    Er du typen, der "pølser ind" eller "pølser ud"?

    Blandt særlig dedikerede grillfans snakker man nemlig om, at man pølser ind, når begynder man sin grillmiddag med en pølse.

    Pølser man ud, ja, så afslutter man måltidet med en pølse. Det ene kan være lige så godt som det andet. Der er intet rigtigt eller forkert.

    Man skal ikke lade sig snyde af flotte billeder, farver eller rosende ord.
    Stine Vuholm, Forbrugerrådet Tænk

    Til gengæld er der en række andre fejl, man hurtigt kan lave, når sommerens mest populære grillspise skal indkøbes og tilberedes.

    Vi har spurgt to pølseeksperter om de typiske pølsefaldgruber, vi havner i, når grillsæsonen er over os.

    Vores ene ekspert er pølsemager Henrik Rasmussen fra Lejre Mikropølsemageri. Han har 25 års erfaring med pølsefremstilling. Vores anden ekspert er Stine Vuholm, som er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk:

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Nu gælder det indtagelsen af pølserne, og her har pølsemager Henrik Rasmussen et kontroversielt råd:

    Lad nu være med at drukne dine grillpølser i dyppelse.

    - Smag er jo meget forskellig fra person til person, og mange har det jo sådan, at pølser skal spises med ketchup og sennep, men når jeg spiser pølser – så spiser jeg ingenting til.

    Og ja, du læste rigtigt. Sagen er nemlig den, at en sød ketchup og stærk sennep let kan overdøve smagen af en god pølse, forklarer Henrik Rasmussen:

    - Hvis vi bare drukner vores pølser i dyppelsen, så kan det jo være lige meget med pølsen, og har du købt nogle lækre pølser, så vil jeg mene, det er lidt synd.

    Løsning: Hvis ikke du kan undvære snask til dine pølser, så vær kritisk med, hvilken type dyppelse du bruger – og hvor meget.

    Hvis Henrik Rasmussen skal dyppe sine pølser i noget, så vælger han gerne en kvalitetssennep, der ikke er alt for stærk. Du kan også overveje at lave din egen tomatketchup, som måske ikke er lige så sød som de købte versioner.

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Kålpølser, frankfurter, wienerpølser. En pølse er ikke bare en pølse, og er man bare på en hurtig indkøbstur, kan udvalget hurtigt virke uoverskueligt. Men hvordan spotter man egentlig en god pølse?

    Selvom man umiddelbart kan tro, at en pølse bliver bedre, jo mere kød den rummer, så mener pølsemager Henrik Rasmussen, at man skal være varsom med at vurdere pølser alene på kødindholdet.

    - En pølse er ikke nødvendigvis god, bare fordi den indeholder meget kød. Det er mere kompliceret end som så. Problemet er, at deklarationerne på pølseemballagen ikke er særlig tydelige. Man kan som forbruger ikke se, hvilken type fedt der er i pølsen, og ofte kan man heller ikke se vandindholdet, som også kan være afgørende for pølsens kvalitet.

    Fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk, Stine Vuholm, er enig.

    - En høj kødprocent ikke nødvendigvis lig med kvalitet. Selvfølgelig kan den være en pejlemærke, for hvis ikke der er kød i, hvad er der så i? Omvendt kan det jo være, at producenten har tilføjet en masse krydderurter eller ekstra grøntsager, og det kan jo også være ganske godt.

    Løsning: Stine Vuholm anbefaler, at du giver dig tid til at studere emballagen.

    - Man skal ikke lade sig snyde af flotte billeder, farver eller rosende ord. Prøv at gøre op med dig selv, hvad der er kvalitet for dig. Er det en frisklavet pølse, så kig på holdbarheden. Er det økologi eller dyrevelfærd, så gå efter mærkerne for dette. Er det smag, så nærlæs, hvad der er tilsat af smagsgivere

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Sprukne pølser på grillen er ikke et sjældent syn. Men det kan altså være temmelig synd at overgrille en kvalitetspølse, mener pølsemager Henrik Rasmussen.

    - Pølser skal tilberedes, så de har en kernetemperatur på cirka 74 grader. Smider du dem på en meget varm grill, eller hvis du bulderkoger dem i vand, vil de sprække, fordi de får for meget varme, forklarer han og fortsætter:

    - Nogle synes måske, at en ægte grillpølse gerne må se lidt flænset ud, men hvis det er en ordentlig pølse, du har købt, så vil der være saft og kraft i pølsen, som går tabt, når den sprækker, og det er da synd, siger Henrik Rasmussen.

    Løsning: Lad være med at placere pølserne på midten af grillristen, hvor varmen er mest intens. Læg dem i stedet ude i kanten, vend dem hyppigt og hold godt øje.

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Langt fleste kender nok følelsen af at gnaske løs i en lidt for sort pølse.

    Og selvom en forkullet frankfurter næppe smager godt, så accepterer vi hurtigere en omgang kul på maden, når vi griller, end når vi laver mad i et almindeligt køkken.

    - Selvom mange godt kan lide den der karakteristiske grill-os fra det brændte mad, så er det altså ikke noget, jeg vil anbefale, siger pølsemager Henrik Rasmussen.

    Fødevarepolitisk medarbejder ved Tænk, Stine Vuholm, supplerer:

    - Når der kommer en sort skorpe på vores grillmad, bliver der sandsynligvis dannet stoffet akrylamid, som vurderes at være kræftfremkaldende.

    Det er dog varmebehandling af kulhydrater, som resulterer i dannelsen af akrylamid, og i hvor høj grad stoffet dannes, når der grilles grillpølser, er svært at sige. Det er i højere grad et problem, hvis pølsebrødet forkulles forklarer, Stine Vuholm. Men én ting er sikkert:

    - Som udgangspunkt bør man generelt undgå at spise mad, der er forkullet og brændt.

    Løsning: Grill dine pølser med omhu, og læg dem ikke direkte oven på flammerne. Skulle de alligevel blive brændte, så skrab eller skær det sorte fra.

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Selvom halvdelen af danskerne gerne vil skære ned på kødforbruget, så kan det måske være lidt svært at overholde, når grillen endelig er tændt, og vi gerne vil smage på både pølser og bøffer.

    Men hører du til dem, der gerne vil skære ned på kødet, så overvej, hvor mange pølser du egentlig skal lægge på grillen, og om nogle af dem måske skal erstattes med grillede grøntsager, anbefaler fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk, Stine Vuholm.

    - I januar fik vi jo de nye kostråd, som udover sundhed også tilgodeser klimaet. Her lyder anbefalingen, at vi maksimalt skal spise 350 gram kød om ugen. Når man griller pølser, kan man nemt spise mange – især her i begyndelsen af grillsæsonen og på den måde kan man let komme til at indtage meget kød, siger Stine Vuholm.

    Løsning: Hvis du gerne vil skære ned på dit kødforbrug, så suppler pølserne med en af de mange gode grillvenlige grøntsager som for eksempel majskolber, spidskål og asparges

    Her kan du blive inspireret til grøntsager på grillen:

  • Putin melder sig klar til at udlevere cyberkriminelle til USA

    Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger nu, at han er klar til at udlevere cyberkriminelle til USA, hvis regeringen i Washington forpligter sig på en aftale om også at sende it-forbrydere den anden vej.

    Det skriver det russiske nyhedsbureauet Interfax ifølge Reuters.

    - Hvis vi bliver enige om at udlevere kriminelle, så vil Rusland selvfølgelig gøre dette, men kun hvis den anden side, i dette tilfælde USA, gør det samme og udleverer de pågældende kriminelle til Rusland, citeres Putin for at sige.

    Ifølge Det Hvide Hus agter præsident Joe Biden at bringe emnet om angreb fra Rusland med software, der bruges til at afpresse ofret en løsesum, såkaldt ransomware, op på et møde med Putin i Geneve i Schweiz om tre dage.

  • Dronningen fejrer Genforeningen: 'Vi overlader nu grænsen til unge'

    For over 100 år siden red Dronningens bedstefar, Christian X, over grænsen.

    I dag fejrer dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Christian, at Sønderjylland dengang blev genforenet med Danmark.

    Og siden da er der sket meget med relationerne i grænselandet.

    Markeringen af 100-året er helt central, for nu er det den unge generation, der skal videreføre arbejdet, sagde dronning Margrethe, da hun holdt tale ved Frederikshøj syd for Kolding.

    - Vi overlader nu grænsen til de unge generationer. Trygt og i tillid til, at de kan følge den udvikling videre, som deres forældre og bedsteforældre begyndte.

    - Dengang betegnede grænsen afstanden mellem før og nu. I dag er det en forbindelse mellem naboer og venner. Vi kan se både historien og hinanden i øjnene, siger dronningen.

    RETTELSE: Det fremgik tidligere af artiklen, at der var Christian XI, der red over grænsen i 1920. Det er rettet til Christian X. Rettelsen er lavet klokken 11:38.

  • Kardiolog: Færre end fem atleter kollapser årligt i Danmark under sport

    Det er sjældent, at elitesportsudøvere falder om og i nogle tilfælde dør under den fysiske udøvelse.

    Det fortæller Hanne Rasmusen, der er sportskardiolog og overlæge på hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

    - Vi ser desværre, at det sker. Det er heldigvis meget sjældent. Der er under fem tilfælde om året i Danmark, siger hun til Ritzau.

    Danske undersøgelser viser ifølge Hanne Rasmusen, at konkurrenceatleter ikke har nogen øget risiko for hjerteproblemer sammenlignet med ikke-atleter på samme alder.

    Men nogle undersøgelser fra udlandet indikerer, at unge atleter har en let øget risiko for hjerteproblemer.

    - Men det har vi ikke kunnet bekræfte ud fra danske undersøgelser.

    - Der er forlydender om, at de sportsgrene, der hedder start-stop-sport, hvor man pludseligt accelererer, kan give en let øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser, siger hun.

    Hanne Rasmussen understreger, at hun ikke har haft med behandlingen af fodboldlandsholdets Christian Eriksen at gøre.

  • DBU med gode nyheder: Christian Eriksens tilstand er fortsat stabil, og han sender hilsen til sine holdkammerater

    Christian Eriksen er fortsat stabil, efter han i går kollapsede under landskampen mellem Danmark og Finland. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Christian Eriksens tilstand er fortsat stabil, efter han i går kollapsede i Parken.

    Han er stadig indlagt på Rigshospitalet til yderligere undersøgelser, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

    - Vi har her til formiddag været i dialog med Christian Eriksen, der har sendt en hilsen til sine holdkammerater. Hans tilstand er fortsat stabil.

    Eriksen kollapsede på banen efter 42 minutter, da Danmark åbnede EM mod Finland i Parken. Stjernen fik hjertemassage på banen, inden han blev fragtet til Rigshospitalet.

    DBU oplyser, at både holdet og stablen omkring landsholdet har fået krisehjælp og bruger dagen på at hjælpe hinanden efter gårsdagens hændelser.

    Hændelsen har fået enorm opmærksomhed verden over, og det danske forbund takker for opmærksomheden.

    - Vi takker for de mange rørende hilsner til Christian Eriksen fra fans, spillere og også fra kongehuset, internationale forbund og klubber med flere.

    - Vi opfordrer til, at hilsner sendes til DBU, hvor vi vil samle og overbringe til Christian og hans familie.

  • Tredje sæde i Amazon-stifters rumfartøj bortauktioneret for 28 millioner dollars

    En ukendt person, formentlig en velbeslået rumentusiast, har vundet budrunden om den ledige billet til Amazon-stifter Jeff Bezos rumrejse på en auktion.

    Det skriver Reuters.

    Det vindende bud lyder på 28 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 171 millioner kroner.

    For en uge siden meldte Bezos ud, at han sammen med sin bror opfylder barndomsdrømmen om at rejse ud i rummet, når hans eget rumfartøj Blue Origin bliver sendt på et første bemandet togt i næste måned.

    (ARKIV) Jeff Bezos i rumkapslen. (Foto: ISAIAH DOWNING © Ritzau Scanpix)

    Samtidig fortalte han, at der var blevet budt 2,8 millioner dollars for det tredje sæde, som i går altså modtog et vindende bud på det tidobbelte.

    Rumrejsen ventes at vare ti minutter, hvoraf de fire vil foregå på Kármánlinjen, som definerer grænsen mellem Jordens atmosfære og det ydre rum.

  • Flugtbilist kørte 150 kilometer i timen og slap væk fra politiet

    En bilist kom op på mindst 150 kilometer i timen i Ishøj, da føreren i nat forsøgte at køre fra politiet, fortæller vagtchef fra Københavns Vestegns Politi, Mads Dam, til Ritzau.

    Politiet henvendte sig til føreren på en parkeringsplads, helt rutinemæssigt, men han stak af, og patruljen satte efter ham.

    Bilisten ræsede igennem et område med bymæssig bebyggelse, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen. Det betyder, at han kan kaldes for vanvidsbilist, da han oversteg den tilladte færdselshastighed med 100 procent.

    I flugten kørte han mod færdselsretningen, over for rødt, ned ad et stisystem og ind over boldbaner. Det lykkedes ham at flygte fra politiet til fods, men de har en god fornemmelse af, hvem han er, siger vagtchefen.

    Bilen, en Mercedes, er blevet beslaglagt af politiet, selv om den er ejet af en anden person.

    Siden 31. marts, hvor politiet har kunnet beslaglægge biler, der bruges til vanvidskørsel, er 171 kommet i politiets varetægt. 70 af dem tilhører en anden end den, der sad bag rattet.

  • Sir David Attenborough taler ved G7-topmøde: De vigtigste beslutninger i menneskets historie

    Den 95-årige verdensberømte naturforsker og -formidler Sir David Attenborough skal levere en peptalk, når lederne af de store nationer i G7-fællesskabet i dag mødes for at drøfte klimaforandringer.

    Forud for mødet i Cornwall i England kommer han ifølge BBC med en klar advarsel.

    (ARKIV). På billedet taler Sir David Attenborough ved World Economic Forum i Schweiz i 2019. (Foto: Arnd Wiegmann © Ritzau Scanpix)

    - Vores klima er under kraftig opvarmning. Det er der ingen tvivl om. Vores samfund og nationer er ulige, og det er simpelt hen sørgeligt at se.

    - Men spørgsmålet, som videnskaben tvinger os til at addressere specifikt i 2021, er, om vi på grund af disse forbundne fakta er på tærsklen til at destabilisere hele planeten.

    - Hvis det er tilfældet, så er de beslutninger, vi træffer i dette årti, især de beslutninger, som verdens økonomisk mest fremmelige lande træffer, de vigtigste i menneskehedens historie.

  • Christian Eriksen rydder forsider i Storbritannien

    The Sunday Telegraph, som er en af de absolut største aviser i Storbritannien, har billeder fra Parken på forsiden.

    På forsiden af en anden britisk avis, The Sunday Mirror, står der i versaler: 'Miraklet på banen' sammen med et billede af den tidligere Premier League-stjerne.

    I Storbritannien, hvor Christian Eriksen spillede for den engelske klub Tottenham, følger de også tæt med, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    Men det er ikke kun medierne, som fulgte gårsdagens begivenheder.

    Spillerne på det engelske landshold aflyste en pressekonference forud for deres første EM-kamp mod Kroatien, da de var påvirket af nyheden.

    - Der sad spillere i bussen på vej ind til Wembley og fulgte kampen på deres smartphone, og var så dybt berørt af, hvad der skete med Christian Eriksen, at de ikke kunne gennemføre en pressekonference.

  • Kina reagerer på G7-plan: Små klubber af lande styrer ikke længere verden

    Det vækker mindelser om en svunden tid, når G7-landene træffer afgørelser på vegne af resten af kloden, lyder det nu fra Kina.

    Beskeden fra Beijing er rettet mod Cornwall i England, hvor de store industrilande USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien i weekenden er samlet.

    - Dagene hvor globale beslutninger blev dikteret af en lille gruppe lande er for længst væk, udtaler en talsmand for den kinesiske ambassade i London ifølge Reuters.

    G7-landene meldte i går ud, at man var blevet enige om en ny global plan, der skal hjælpe fattige lande med at bygge infrastruktur - et modtræk til Kinas otte år gamle silkevejsinitiativ, der omfatter store udviklings- og investeringsprojekter fra Asien til Europa.

    Til dette siger den kinesiske ambassade i London:

    - Vi er overbevist om, at lande, store eller små, stærke eller svage, rige eller fattige, er lige, og at globale vilkår bør blive håndteret efter drøftelser mellem alle lande i fællesskab.

  • Claus sad i Parken og oplevede Eriksens kollaps: 'Vi skal huske på, at livet er vigtigere end fodbold'

    Han satte sig på trappen på tribunen, tændte en cigaret og lukkede øjnene.

    - Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud.

    Tidligere formand for de danske roligans, Claus Amondsen, var en af de knap 16.000, der sad i Parken i går og oplevede Christian Eriksens kollaps.

    - Jeg tror faktisk på, at størsteparten ikke vil have noget imod, at Danmark havde forladt banen og sagt, ' vi er taberdømt eller uafgjort', fortæller en påvirket Amondsen, der også er en del af DBU's fanråd.

    - Vi skal huske på, at livet er vigtigere end fodbold.

    Eriksen er indlagt på Rigshospitalet, og det meldes, at han er vågen og stabil.

    Her er et uddrag af interviewet med Claus Amodsen fra TV Avisen klokken 08.

  • BBC siger undskyld for tv-billeder efter Christian Eriksens kollaps

    Det britiske mediehus BBC erkender, at det var en fejl at fortsætte transmissionen fra Parken i København, da Christian Eriksen kollapsede under EM-kampen i aftes.

    BBC blev efterfølgende udsat for hård kritik på sociale medier for at have den livreddende behandling af Christian Eriksen i billedet og for at vise billeder af hans grædende kæreste Sabrina Kvist Jensen.

    - Vi undskylder overfor enhver, der blev ked af de billeder, vi viste, udtaler en talsperson for BBC.

    Viaplay viste de samme billeder som BBC, der var baseret på det såkaldte worldfeed fra Uefa (den europæiske fodboldorganisation, red.).

    Kim Mikkelsen, sportschef i Nent Group, der står bag Viaplay, skriver i et indlæg på Twitter, at Uefa i nogle situationer gik for tæt på, og at Viaplay gerne ville have undgået at vise disse billeder.

  • Mindst 11 dræbt og 37 såret efter gaseksplosion i Kina

    Den voldsomme gaseksplosion, der søndag morgen lokal tid ramte et boligområde i det centrale Kina, har kostet mindst 11 livet, mens yderligere 37 er såret.

    Det oplyser den statslige kinesiske tv-station CCTV.

    Der er angiveligt tale om et gasrør, der eksploderede omkring klokken 6.30 lokal tid i Zhangwan-distriktet i byen Shiyan, der ligger i Hubei-provinsen.

    Eksplosionen medførte, at en række bygninger i kollapsede, hvorefter der var meldinger om, at mange var fanget i ruinerne.

    Årsagerne til ulykken er ved at blive undersøgt.

  • Luftfarten venter ikke normale tilstande før 2023

    Corona-pandemien tog al luften ud af vingerne så at sige.

    Flyselskaberne har været hårdt ramt, og ikke før 2023 ventes aktiviteten at være oppe på samme niveau som før pandemien.

    Det er prognosen fra International Air Transport Association (Iata), som er luftfartsselskabernes organisation, ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Efter 2023 er forventningerne til flytrafikken trods klimabekymringer imidlertid skyhøje, og i 2039 ventes 8,5 milliarder passagerer at rejse med fly verden over, hvilket er næsten en fordobling i forhold til de 4,5 milliarder passagerer, der var i 2019.

  • Danmarks genforening: For over 100 år siden blev Sønderjylland igen en del af Danmark

    Fejringen skulle egentlig have fundet sted sidste år, men det satte corona-pandemien en stopper for - som med alle andre større begivenheder.

    Det betyder dog, at vi i år i stedet kan fejre, at det er over 100 år siden, at kong Christian X på en hvid hest red over den gamle grænse syd for Kolding og genforenede Sønderjylland med resten af Danmark.

    Dronning Margrethe, Kronprins Frederik, Prins Christian, Den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og Statsminister Mette Frederiksen (S) er alle med til den store fejring.

    Vi sender direkte fra de mange fester rundt i Sønderjylland på DR1 fra klokken 08:30-14:30.

  • Prins William: Vi tænker alle på Christian Eriksen og hans familie

    Briternes prins William er en af de mange, der blev berørt af de chokerende scener, da Christian Eriksen i aftes kollapsede under EM-kampen i København mellem Danmark og Finland.

    På sin og hertuginde Kates Twitter-konto sendte prins William sent i aftes en hilsen efter at have fået den gode nyhed om Christian Eriksens stabile tilstand på Rigshospitalet.

    - Opmuntrende nyheder om Christian Eriksen, vi tænker alle på ham og hans familie. Godt gået af sundhedsteamet og Anthony Taylor (dommer, red.) med deres rolige og snarrådige indsats, skriver prins William.

  • Krisepsykologs bedste råd til danskerne efter Eriksens kollaps: 'Tal med nogen'

    De frygtelige scener unde EM-kampen mellem Danmark og Finland i aftes, hvor landsholdets Christian Eriksen kollapsede, påvirker alle, der var vidner til dem.

    Man kan opleve at svinge ind i følelser som vrede, at være meget ked af det, eller at blive urolig og bange, forklarer Aurora Veber, der er klinisk psykolog med speciale i krise, stress og traumer til DR Nyheder.

    Hendes bedste råd er, at man ikke holder sine følelser for sig selv:

    - Brug dem, du holder af og er tæt på, til at tale med om det, du har oplevet.

    - Fortæl dem, at "nu bliver jeg faktisk lidt kort for hovedet", og det virker måske mærkeligt, men jeg tror det handler om, at jeg har set det her, siger hun.

  • Militærmand på flugt fra drabsdom i Chile er anholdt

    Politiet i Argentina har lørdag anholdt en tidligere officer fra Chile, der er dømt for overtrædelse af menneskerettigheder under Augusto Pinochets styre i 1970'erne.

    Den pensionerede oberst Walter Klug Rivera var flygtet fra Chile til nabolandet Argentina, hvor han blev anholdt i Buenos Aires, skriver Reuters.

    - Han blev tilbageholdt foran det hotel, hvor han boede, og som han havde til hensigt at forlade i løbet af få timer, oplyser politiet i Chile i et tweet.

    Walter Klug Rivera er dømt for at have kidnappet og dræbt 23 personer i 1973.

    Det skete, umiddelbart efter at Pinochet overtog magten i landet gennem et statskup, hvor den siddende præsident Salvador Allende blev dræbt.

  • Australiere designer verdens hurtigste rumfartøj: Skal nå nabo-solsystem på 'kun' 20 år

    Sådan kunne et rumfartøj med et gigantisk solsejl drevet frem af lasere fra Jorden se ud. (© Breakthrough Initiative)

    Forestil dig et kæmpemæssigt sejl på flere kvadratkilometer, der trækker et lillebitte rumfartøj afsted ved en svimlende hastighed gennem rummet.

    Siden der ikke er vind i rummet, er det i stedet lys, der skubber til sejlet. Helt præcist 100 millioner lasere på Jorden, der alle peger mod sejlet.

    Det lyder måske som en vanvittig idé, men faktisk er det nogle tanker, rumforskere har gået med siden 1970’erne.

    Nu har en række australske forskere lavet et design af et rumskib, der netop udnytter et kæmpemæssigt lasersejl til at nå vores nærmeste nabo-solsystem, Alpha Centauri, på ‘kun’ 20 år.

    Det er faktisk ikke umuligt at gøre, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space.

    - Selvfølgelig er det muligt. Det er bare ikke nemt. En af udfordringerne er, at det vil være ekstremt dyrt at bygge så mange kraftige lasere, siger han.

    Rumfartøjet Voyager 1, der blev sendt op af amerikanerne i 1977, er den sonde, der er nået længst væk fra Jorden.

    Den rejser ikke i retning af Alpha Centauri, men hvis den gjorde, ville den ikke nå frem før om hundredetusinder af år.

    Voyager bliver drevet frem af en simpel kemisk motor, der bruger stoffet hydrazin som brændstof. Fordi det koster mange penge at løfte brændstof ud af Jordens atmosfære, brugte Voyager motoren til at komme op i hastighed, men har siden kun haft den tændt nogle få gange.

    Den rejser altså med en nogenlunde konstant hastighed.

    En rumsonde drevet af et lasersejl ville i modsætning hertil kunne accelerere hele vejen til vores nabogalakse og nå en højere og højere hastighed.

    For at nå til Alpha Centauri på kun 20 år, kræver det, at rumfartøjet rejser med 20 procent af lysets hastighed.

    Og det er meget hurtigt.

    Det betyder, at det skal nå op på en hastighed på 216 millioner kilometer i timen. Til sammenligning flyver Voyager med 61.046 kilometer i timen.

    Ved så høj fart opstår der dog en række problemer, fortæller John Leif Jørgensen.

    - Når de flyver så hurtigt gennem det interstellare rum [rummet mellem to solsystemer, red.], vil de smadre ind i massevis af mikroskopiske støvpartikler, der er derude. Partiklerne er ikke farlige for Voyager, fordi den flyver langsommere og er designet til at modstå dem, men hvordan et tyndt lasersejl skal kunne klare det, ved jeg ikke, siger han.

    Støvpartiklerne vil ved den hastighed hurtigt slide det tynde lasersejl i stykker, og så vil den mission være overstået.

    Jeg vil hellere sætte mine penge på rumfartøjer drevet frem af atomreaktorer. Dem kan vi rent faktisk bygge, uden det bliver alt for dyrt. De vil tage omkring 100 år for at nå derhen, men vi kan til gengæld bremse med dem.
    John Leif Jørgensen

    Støvpartikler er ikke den eneste udfordring, John Leif Jørgenser ser for australiernes idé. Det er nemlig meget svært at bremse, når man når så høje hastigheder.

    - Når de når Alpha Centauri og vender sejlet, er lyset fra stjernen ikke nok til at bremse dem ned. De vil suse forbi solsystemet og kun have få sekunder til at tage billeder og målinger, før de er drønet videre, siger han.

    Fordi rumfartøjet bliver drevet frem af lasersejlet, sidder der ikke almindelige kemiske motorer på det, der kan bremse det ned. Og hvis der gjorde, ville de medføre, at rumskibet blev så tungt, at det ikke kan komme op på de høje hastigheder.

    Der er med andre ord mange udfordringer, der ikke er løst ved den type rumfartøjer endnu.

    - Jeg vil hellere sætte mine penge på rumfartøjer drevet frem af atomreaktorer. Dem kan vi rent faktisk bygge, uden det bliver alt for dyrt. De vil tage omkring 100 år for at nå derhen, men vi kan til gengæld bremse med dem, siger han.

  • Prins Christian i mesterlære hos dronningen: Sådan bliver hans første store arbejdsdag

    15-årige Prins Christian står i dag overfor sin hidtil største officielle opgave som kommende konge af Danmark, når han sammen med sin far og farmor markerer 101-året for Genforeningen. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset © Ritzau Scanpix)

    15-årige Prins Christian får i dag sin ilddåb, når han tager turen til Sønderjylland sammen med sin far og farmor for – med et års forsinkelse - at markere genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark for 101 år siden.

    Det er nemlig første gang, den kommende konge har en større rolle på en officiel opgave for kongehuset.

    Han er med for at opleve, hvordan de officielle arrangementer foregår. Han skal mærke stemningen.
    Christian Eugen-Olsen, tidligere ceremonimester

    Ifølge Christian Eugen-Olsen, der er tidligere ceremonimester for dronningen, er det en stor dag for den unge prins.

    - Han er med for at opleve, hvordan de officielle arrangementer foregår. Han skal mærke stemningen. Og så tror jeg, at det bliver en stor oplevelse for ham at se historien genskabt.

    Undervejs er det nemlig meningen, at de mest ikoniske begivenheder fra Christian X’s flere dage lange besøg i landsdelen i sommeren 1920 skal genskabes af de royale gæster.

    Herunder kan du se, hvilke ikoniske begivenheder Prins Christian, Kronprins Frederik og Dronning Margrethe vil hjælpe med at genskabe.

    Christian X markerede, at Sønderjylland igen var dansk ved at ride over den gamle grænse mellem Danmark og Sønderjylland. Dronning Alexandrine ledsagede ham i karet. Den samme karet, som kongefamilien i dag krydser grænsen i. (© Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek Kongernes Samling)

    Kong Christian X krydsede 10. juli den grænse, der i mere end 50 år havde adskilt Sønderjylland fra resten af Danmark. Det gjorde han ved Frederikshøj nord for Christiansfeld på en hvid hest, som det var blevet forudsagt i en spådom.

    I dag skal Prins Christian sammen med sin far og farmor gøre tipoldefaren kunsten efter, når de i formiddag også krydser den gamle grænse til Sønderjylland.

    Og det er ikke tilfældigt, at det netop er markeringen af Genforeningen, Prins Christian skal med til, mener Christian Eugen-Olsen.

    Jeg er helt sikker på, at dronningen og prinsens forældre tager ham på turen her, for at han som tronarving lærer om Sønderjyllands historie i en tidlig alder.
    Christian Eugen-Olsen, tidligere ceremonimester

    - Jeg er helt sikker på, at dronningen og prinsens forældre tager ham på turen her, for at han som tronarving lærer om Sønderjyllands historie i en tidlig alder. Det er en national begivenhed og en vigtig del af Danmarkshistorien.

    Dronningen, kronprinsen og prinsen er dog ikke til hest, som Christian X og sønnerne Frederik IX og Prins Knud var det i 1920. De tager derimod turen i karet trukket af seks hvide heste.

    Men det er ikke første gang kareten tager turen ned af det, der i dag er Hovedvej 170. Kareten er nemlig den samme, som kongens hustru Dronning Alexandrine krydsede grænsen i, da hun ledsagede kongen på besøget i 1920.

    Sådan ser nyfortolkningen af den gamle æresport ud, som kongefamilien kører under i dag. (© A-A Collective)

    Tværs over vejen ved den gamle grænse havde lokale borgere i 1920 rejst den første af i alt 18 æresporte.

    Den æresport har et hold af arkitekter lavet en nyfortolkning af. Den nye æresport er en fem meter høj, seks meter bred og fire meter dyb stålkonstruktion, der er placeret tværs over landevejen. Den vil kareten med den kongelige familie køre under på deres tur over grænsen.

    Efter dagens begivenheder får stålporten en permanent placering på parkeringspladsen ved Genforenings- og Grænsemuseet.

    Ligesom i dag var der også i 1920 festgudstjeneste for den kongelige familie i Haderslev Domkirke. (© Museum Sønderjylland)

    Efter grænsekrydsningen tager kongefamilien til Haderslev, hvor de alle tre deltager i en festgudstjeneste i Haderslev Domkirke.

    Det samme gjorde Prins Christians tipoldefar nemlig i 1920.

    Det er Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, der står for prædikenen, og hun

    synes, der er en smuk symbolik i, at kongehuset er repræsenteret af både farmor, far og søn.

    - Det, at de nu sidder tre generationer og efterkommere i ny tid og med et nyt perspektiv, peger i høj grad fremad, siger hun.

    Og for at markere det gode forhold, der i dag er mellem danskere og tyskere, vil der blive talt både dansk og tysk under gudstjenesten.

    På balkonen her stod dronningens farfar for 101 år siden og vinkede til sønderjyderne, der igen var blevet hans folk. (Foto: Jonas Kjærsgaard Laasholdt © (c) DR)

    Gudstjenesten er dagens sidste officielle opgave for Prins Christian. Dronningen fortsætter derfor alene mod Aabenraa, hvor hun blandt andet besøger byens historiske Folkehjem.

    Folkehjem spillede en vigtig rolle frem mod og efter Genforeningen i 1920.

    Det var nemlig her Aabenraa-resolutionen, der fik stor betydning for, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark er i dag, blev vedtaget i 1918.

    Dronning Margrethe vil undervejs på sin rundvisning træde ud på Folkehjems balkon for at vinke til de fremmødte. Som hendes farfar og andre store personligheder også har gjort.

    Det er nemlig den samme balkon, hvorfra H.P. Hanssen - en af Genforeningens allermest centrale aktører - i 1918 holdt sin ikoniske tale, og hvorfra Christian X modtog folkets hyldest i 1920.

    Det her billede fra kongens besøg i 1920 vil man forsøge at genskabe med H.M. Dronningen foran Folkehjem i Aabenraa i dag. (© Museum Sønderjylland)

    Kongefamilien blev under deres besøg på Folkehjem i 1920 fotograferet foran bygningen. Det er fotoet herover, og det vil man forsøge at gengive i dag.

    Derfor indtager dronningen sin farfar, Christian X's, plads foran Folkehjem.

    De unge kvinder på billedet erstattes af ti korsangere fra Sct. Jørgens Kirkes pigekor samt to folkeskoleelever. Pigerne er alle klædt i kjoler og med rødt skærf om livet.

    På det oprindelige billede er Folkehjem dekoreret med en ranke fyldt med nelliker. Det er i hvert fald det, man går ud fra, når der blive pyntet op i dag, hvor ranken og pigernes buketter også laves med masser af nelliker.

    - I 1920 lå en af de største producenter af nelliker her i Aabenraa. Og kongefamilien besøgte også gartneriet dengang. Så vi synes, det var en fin rød tråd at bruge nelliker, fortæller Marianne Kaluzny, der er blomsterdekoratør og står for at udsmykke Folkehjem søndag.

    Genforeningen i 1920 blev fejret med en kæmpe fest på Dybbøl Banke, hvor omkring 50.000 mennesker mødte op for at hylde kongen, der afsluttede sit besøg i landsdelen her. (© Museum Sønderjylland)

    Efter to dages ridt rundt i Sønderjylland sluttede Christian X sit togt til en stor folkefest på Dybbøl Banke, hvor omkring 50.000 sønderjyder klædt i rødt og hvidt stod klar til at hylde kongen.

    Ligesom corona satte en stoppe for en fejring af Genforeningen sidste år, sætter pandemien også i år en stopper for en stor folkefest på Dybbøl Banke. I stedet bliver det gymnaster og musikere, der skaber fest med opvisning og koncert for dronningen i den historiske kulisse.

    Det var nemlig ikke tilfældigt, at genforeningsfesten i 1920 skulle fejres på Dybbøl Banke, da det var her de danske tropper tabte kampen mod den preussiske overmagt i 1864. Det var her Sønderjylland blev tabt.

  • Turistattraktioner har overskud trods corona: Hjælpepakkerne har reddet økonomien

    Moesgaard Museum i Aarhus kommer ud af 2020 med et overskud på 11 millioner kroner. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Mange turistattraktioner så dystert på fremtiden, da de sidste år blev lukket ned i flere måneder uden mulighed for at få gæster gennem tælleapparaterne.

    Men regnskaberne for coronaåret 2020 ser ikke så slemt ud for flere af de østjyske turistattraktioner. De er kommet ud af 2020 med skindet på næsen eller endda endnu bedre.

    Moesgaard Museum fik sidste år et overskud på 11 millioner kroner, hvilket er mere end syv millioner kroner bedre end 2019, hvor coronaen endnu ikke havde meldt sin ankomst.

    Direktør Mads Kähler Holst indrømmer, at det store overskud godt kan se mærkeligt ud, men der er en forklaring.

    - Vi regnede allerede inden coronaåret med, at vi skulle have et overskud på over 10 millioner kroner. Det hænger sammen med, at vi har haft en gæld, som skulle betales i år, siger han.

    Mads Kähler Holst tilføjer, at Folketingets hjælpepakker også i høj grad har været med til at regnskabet ser så relativt godt ud.

    - Det er et år, jeg meget gerne ville være foruden, selv om vi kommer godt igennem det økonomisk. Vi er sat i stå på en stor del af vores udvikling, og vi har ikke kunnet bringe de store fortællinger ud til folk, som vi er sat i verden til at gøre, siger han.

    Regnskabet for Randers Regnskov viser med 10,8 millioner kroner også et stort overskud i millionklassen, men direktør Henrik Herold vil ikke kalde de pengene for et overskud.

    - Pengene er en forskydning, som er en tilbagebetaling for arbejdsmarkedets feriefondslov, som endelig faldt på plads i 2020. Når jeg ser bort fra dem, har vi haft et år, som har været rigtig godt, hvor blandt andet sommerpakken gør, at det hele balancerer, siger han.

    I vores normale drift kunne vi ikke komme ud med et nul, men vi har fået hjælpepakker og fået hjælp fra Aarhus Kommune og Salling Fondene, og derfor lykkedes det.
    Carsten Fode, bestyrelsesformand, Aros

    Henrik Herold peger netop på, at det er hjælpepakkerne, som har gjort, at regnskoven økonomisk har klaret sig igennem 2020.

    - Den danske stat har om noget holdt hånden under os, og sommerpakken sidste år gav det sidste skub til, at vi kunne få enderne til at nå sammen, siger han.

    Hos Kunstmuseet Aros er farven rød forsvundet fra regnskabet. Museet havde i 2019 et underskud på en halv million kroner, men fik sidste år et rundt nul, hvilket skyldes, at museet har været på støtten, forklarer bestyrelsesformand Carsten Fode.

    Cirka 300.000 gæster om året besøger Randers Regnskov, når der ikke er corona. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

    - I vores normale drift kunne vi ikke komme ud med et nul, men vi har fået hjælpepakker og fået hjælp fra Aarhus Kommune og Salling Fondene, og derfor lykkedes det, siger han.

    Carsten Fode kan godt forstå, hvis folk undrer sig over årets resultat.

    - Vi har en meget stor afhængighed af vores publikum, da vi har en meget stor egenindtægt. Vi er stærkt ramt, når vi ikke får gæster og omsætning, så vi har været specielt privilegeret i Aarhus Kommune, at kommunen og Salling Fondene har givet os ekstra støtte, siger han.

    Museum Jorn kommer også ud af 2020 med et lille overskud på omkring 60.000 kroner.

    Men selv om nogle turistattraktioner har overskud, så har hjælpepakkerne til kulturlivet langt fra været for rundhåndede.

    Det mener SF's kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk fra Randers, der siger, at overskuddet skyldes helt særlige omstændigheder, da det generelt har været nødvendigt at hjælpe kulturlivet.

    - Museumsverdenen har været særligt hårdt ramt, så derfor var det rigtigt prioriteret, at vi lavede investeringen med halv pris sidste år. Det vendte nogle meget tomme museer til en stor succes, siger hun.

    Det aarhusianske kunstmuseum Aros havde i 2019 et underskud på 513.309 kroner, mens det i 2018 var på 3,5 millioner kroner. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Hun mener, at det har været absolut nødvendigt at sende hjælpepakkerne af sted, da museerne både sidste år og i år har store udfordringer med at få gæsterne tilbage efter en nedlukning.

    - Det tager tid, før publikum kommer igen, da der stadig er meget usikkerhed. Vi skal stadig holde hånden under dem, da de ikke har muligheder for at tjene mange penge på andre måder, når publikum ikke kommer. Jeg vil ikke se til, at det ene museum efter det andet må dreje nøglen om efter pandemien, siger hun.

  • Tusindvis af danskere så Eriksen ligge i græsset: Krisepsykolog guider dig til, hvordan du tackler det

    Det var voldsomme billeder, der mødte danskerne, da Christian Eriksen mod slutningen af første halvleg faldt om og måtte have hjertemassage. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er med stor sandsynlighed ikke nogen danskere, der her til morgen ikke husker Danmarks EM-kamp mod Finland. Og det vil ikke være for resultatet.

    Billederne af Christian Eriksens kollaps og grædende danske spillere, der slår mur om deres medspiller, vil nok have mejslet sig ind i den danske folkesjæl i meget, meget lang tid.

    Og der er stor forskel på, hvordan vi som individer vil tackle det, fortæller Aurora Veber, der er klinisk psykolog med speciale i krise, stress og traumer.

    - Det vil altid være individuelt, hvordan man reagerer. Der er ikke to forløb, der er ens, siger hun.

    Alligevel vil mange af os nok opleve, at vi ikke helt er os selv i morgen.

    - Når de der følelser ruller rundt i morgen, så kan man godt risikere, at man bliver ked af det ud af det blå, bange ud af det blå eller vred ud af det blå, siger Aurora Veber.

    Hun har derfor fire gode råd til, hvordan du kan bearbejde det, hvis du er blevet hårdt ramt af billederne af den danske stjerne, der lå på græsset og fik livreddende hjertemassage.

    Mens Aurora Veber igen understreger, at der vil stor forskel på, hvordan vi tager oplevelser som det syn, der ramte os i går aftes, så regner hun med, at mange vil have en eller anden form for reaktion.

    - Det, vi oftest ser, er, at det virker uvirkeligt, at man nærmest går ind i en osteklokke. Og man skal nok også regne med en stor følelse af magtesløshed.

    - Bagefter kan man svinge ind i følelser som vrede, at være meget, meget ked af det, eller blive meget urolig og bange. Så kan man gå og veksle mellem dem, forklarer Aurora Veber.

    Særligt de 15.900 personer, der så til i Parken, skal være opmærksomme.

    - Det vil kunne tænkes, at der er rigtig mange på stadion, der vil have nogle kraftige reaktioner, som de vil kunne mærke i flere dage.

    Og lige meget om du så med i fjernsynet, fra en storskærm eller var i Parken, så er det ikke noget, du skal gå med selv, mener Aurora Veber.

    - Mit bedste råd er "tal med nogen". Brug dem, du holder af og er tæt på, til at tale med om det, du har oplevet.

    - Fortæl dem, at "nu bliver jeg faktisk lidt kort for hovedet", og det virker måske mærkeligt, men jeg tror det handler om, at jeg har set det her.

    Og lige i den henseende kan det faktisk være en slags formildende omstændighed, at så mange af os har set de samme billeder fra afslutningen på første halvleg i går.

    - Det er måske så meget sagt, at det er positivt, men det vil være rart for nogle mennesker, at der er så mange, man kan tale med det om.

    Mens følelseslivet kan svinge, hvis man har svært ved at slippe de voldsomme billeder fra i går, så kan man også opleve, at sanserne bliver sløvere, forklarer Aurora Veber.

    - Vær forberedt på, at din koncentration, hukommelse og nærvær kan være noget nedsat de næste par dage.

    Og derfor er det ikke kun dig selv, men også dine omgivelser, du bør gøre opmærksom på forløbet.

    Kampen mod Finland blev set af tusindvis af danskere - også børn og unge. Og oplever du, at dit barn reagerer kraftigt på, hvad det så lørdag aften, så har Aurora Veber et rigtig godt råd til dig.

    - De har brug for, at der er nogle voksne, der siger til dem og anerkender, at det var ikke, hvad man havde regnet med skulle ske, og at det så voldsomt ud.

    - Derfra skal man ikke gå i alle mulige detaljer, men bare stille og roligt sige, ”han er kommet galt afsted, men han har fået god hjælp, og han har det bedre nu".

    Og lige præcis hos børn, er der alt mulig grund til at være opmærksom på dem i lang tid.

    - Det er meget forskelligt, hvor længe det vil sidde i børnene, men vær opmærksom på dit barn i et godt stykke tid, for børn kan godt bruge rigtig lang tid på at bearbejde det her, siger Aurora Veber.

  • 'Mange' fanget i kinesisk boligområde efter gaseksplosion

    En voldsom gaseksplosion i et boligområde i det centrale Kina har medført 'mange' indespærrede og sårede, oplyser lokale myndigheder og det statslige nyhedsbureau Xinhua.

    Der er angiveligt tale om et gasrør, der eksploderede søndag morgen omkring klokken 6.30 lokal tid i Zhangwan-distriktet i byen Shiyan, der ligger i Hubei-provinsen.

    Der er indtil videre ingen meldinger om antallet af indespærrede, sårede eller eventuelt omkomne efter ulykken, hvor et antal bygninger skal være styrtet sammen.

    Årsagerne til ulykken er ved at blive undersøgt, skriver CNN.

  • Eriksen har sendt besked til Inter-holdkammerater

    Spillerne i Inter er meget tætte, fortæller klubdirektør Giuseppe Marotta. (Foto: CIRO DE LUCA © Ritzau Scanpix)

    Sent i aftes sendte Christian Eriksen en besked fra Rigshospitalet til sine holdkammerater i den italienske klub Inter.

    Det oplyser klubdirektør Giuseppe Marotta ifølge fodboldmediet Football Italia.

    - Spillerne er meget tætte, og vi kommunikerede med det samme efter at have set billederne. Vi ville dog ikke være påtrængende, og valgte derfor at respektere hans bedring, efter at vi havde fået vished (om hans tilstand, red.), lyder det fra Marotta.

    Beskeden fra Christian Eriksen skal være blevet sendt til Inter-holdets WhatsApp-gruppe.

    Marotta oplyser ikke, hvad det konkrete indhold i beskeden var.

  • Tørt vejr med solstrejf og en del vind i dag

    Det bliver en søndag med nogen eller en del sol de fleste steder, skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    Temperaturen kommer op på mellem 15 og 20 grader, mens vinden bliver let til frisk omkring nordvest, stedvis op til hård vind ved kysterne.

    I nat bliver det fortsat tørt og først ret klart vejr, men efterhånden begynder der at trænge skyer ind over den nordlige del af Jylland.

    Temperaturen falder til mellem 10 og 15 grader, mens vinden bliver let til frisk fra vest og sydvest.

  • Demonstranter fejrede Netanyahus mulige afgang i Israel

    Over 2.000 demonstranter var lørdag forsamlet uden for Israels premierminister Benjamin Netanyahus bolig.

    Det skriver AFP.

    Demonstranter fejrede premierminister Benjamin Netanyahus mulige afgang. (Foto: AMMAR AWAD © Ritzau Scanpix)

    Demonstranterne, som er imod Netanyahu - den længst siddende premierminister i Israels historie - fejrer på forhånd, at han snart kan være fortid på posten.

    Søndag skal det israelske parlament stemme om en ny regering. Hvis der er flertal for koalitionsregeringen, bliver den taget i ed samme dag.

    Den nye regering vil i givet fald bestå af partier, der er modstandere af Netanyahu.

  • G7-landene fornyer gammelt klimaløfte

    Lederne af G7-landene vil i dag på ny forpligte sig til at opfylde et gammelt løfte om 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte.

    Støtten skal gå til at hjælpe fattigere lande med at skære i CO2-udledningerne og modvirke global opvarmning.

    Løftet skal gå hånd i hånd med en plan, som blev præsenteret i går, om at øge støtten til infrastrukturprojekter i fattigere lande.

    - Som demokratiske lande har vi et ansvar for at hjælpe udviklingslande med at høste frugterne af ren vækst gennem et retfærdigt og transparent system, siger den britiske premierminister, Boris Johnson.

    G7 består af USA, Canada, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien.

  • Dybt berørt Simon Kjær måtte lade sig skifte ud efter Eriksens kollaps på banen: 'De er rigtig gode venner'

    Anfører Simon Kjær måtte lade sig skifte ud i anden halvleg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Landsholdets anfører, Simon Kjær, måtte lade sig skifte ud i anden halvleg af kampen mellem Danmark og Finland.

    Anføreren var ikke i stand til at gennemføre resten af kampen efter holdkammeraten Christian Eriksens kollaps. Det sagde landstræner Kasper Hjulmand efter kampen.

    - Man kan vist godt sige, at Simon Kjær var dybt, dybt berørt. Han var i tvivl, om han kunne fortsætte og gav det et skud. Men det kunne ikke lade sig gøre, og det er fuldt forståeligt.

    - Jeg har svært ved at forestille mig at skulle spille den fodboldkamp selv. Det var simpelthen, fordi følelserne var overvældende. De er rigtig gode venner, lyder det fra Hjulmand.

  • Landsholdslæge: Vi gav livreddende hjertebehandling

    Landsholdslægen, Morten Boesen, satte under aftenens pressemøde efter kampen mellem Danmark og Finland lidt ord på, hvad der skete i minutterne, efter Christian Eriksen faldt om på banen.

    - Vi bliver kaldt på banen, da Christian falder om. Jeg nåede ikke at se det, men det blev hurtigt klart, at han var faldet om. Da vi kom derhen, lå han på siden og havde vejrtrækning, og han havde puls, siger han.

    - Ret hurtigt ændrede billedet sig, og så startede vi livreddende hjertebehandling.

    Han roser alle de mennesker, som var med til at hjælpe, da Eriksen kollapsede.

    - Der var fantastisk hurtig hjælp fra stadionlægen og resten af beredskabet, og med det samarbejde fik vi iværksat det, vi skulle, og vi fik Christian tilbage, siger han.

    - Han taler til mig, inden han bliver kørt på hospitalet.

    Kampen blev genoptaget efter halvanden time, da det stod klart, at Christian Eriksens tilstand var stabiliseret.

  • Landsholdet valgte at spille kampen færdig i dag: 'Det var mere uoverskueligt for spillerne at skulle møde op i morgen'

    Det danske landshold fik efter Christian Eriksens kollaps på banen valget mellem at spille EM-kampen mod Finland færdig her til aften eller vente til søndag klokken 13.

    Ifølge landstræner Kasper Hjulmand valgte spillerne selv at få kampen overstået. Det var ikke kamparrangøren UEFA, der valgte, at kampen skulle spilles færdig i dag.

    - Der var ikke pres på fra UEFA's side.

    - Men der var to muligheder. Enten spille videre eller spille kampen færdig i morgen. Det var mere uoverskueligt for spillerne at skulle møde op i morgen.

  • Kronprinsparret: 'Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans'

    Kronprinsparret var i Parken til kampen mellem Danmark og Finland. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)

    Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var begge i Parken, da Danmark her til aften tabte til Finland i en kamp, der dog næppe vil blive husket for resultatet, men i højere grad for, at Danmarks Christian Eriksen faldt om sidst i første halvleg.

    Instagram har parret skrevet om oplevelsen:

    - Det vigtigste i aften er, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt.

    - Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans efter den store forskrækkelse, vi alle fik, skriver de.

    Christian Eriksen vågnede efter at have modtaget hjertemassage. Hans tilstand er stabil.

  • Danske og finske fans stod sammen i fælles hyldestråb til Christian Eriksen

    Alt fjendskab mellem de danske og finske fodboldfans ophørte, da Christian Eriksen faldt om på banen i slutningen af første halvleg i Danmarks første EM-kamp mod Finland.

    "CHRISTIAN" lød det fra de finske fans, der var rejst til Danmark for at se kampen.

    "ERIKSEN" lød svaret fra de danske fans, der var mødt op i Parken.

    Senere kunne hele Parken dog åbne lettet op, da meldingen kom om, at den danske stjerne var vågen og i stabil tilstand.

    Danmark tabte deres første EM-kamp 0-1 til Finland.

  • Mette Frederiksen: 'Sjældent har det været så lidt vigtigt, om en fodboldkamp bliver vundet eller tabt'

    Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det "den bedste melding, der nogensinde er givet på et fodboldstadion," at Christian Eriksen er vågen og i stabil tilstand efter at være faldet om på banen i kampen mellem Danmark og Finland.

    Det skriver hun i et opslag på Facebook.

    - Et nationalt chok blev vendt til en national lettelse, skriver hun.

    Hun sender samtidig en tak og tanker til alt fra samaritterne i Parken til Christian Eriksens familie.

    - Sjældent har det været så lidt vigtigt, om en fodboldkamp bliver vundet eller tabt, skriver hun.

  • Forskere i opråb: Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2045

    Vi skal ikke stirre os blindt på hockeystav-modellen, siger ekspert. Her ses Aalborg Portland cementfabrik i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I 2050 skal Danmark være klimaneutral.

    Det betyder, at vi ikke må lukke mere CO2 ud, end vi optager. Sådan lyder målet i klimaloven, som blev vedtaget sidste år.

    Men 2050 er fem år for sent, hvis vi vil nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under to grader.

    Det mener forskere fra Aalborg Universitet og Ingeniørforeningen IDA.

    I en ny rapport argumenterer de for, at vi både bør og kan blive klimaneutrale på energi- og transportområdet allerede i 2045. Det kræver dog, at vi satser rigtigt på teknologien.

    Det forklarer en af forskerne bag rapporten, Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

    - Vi mener, vi kan komme i mål før 2050, og vi mener, at vi på nuværende tidspunkt har langt hovedparten af den teknologi, der skal til. Der er dog også teknologier, vi skal videreudvikle og opskalere, siger han.

    Ifølge rapporten bør vi allerede nu kigge på blandt andet energirenoveringer af landets bygninger, elektrificering af industrien, udvidelse af fjernvarmenettet og en udbygning af solceller og vindmøller. Vi skal også have færre fossilbiler.

    - Senere skal nye teknologier også spille en større rolle. Det gælder for eksempel Carbon Capture and Storage og Power-to-X, som vi skal løbe i gang frem mod 2030, siger Brian Vad Mathiesen.

    Udover målet om at være klimaneutrale i 2050 har regeringen også sat et mål om, at Danmarks udledninger af drivhusgasser skal være skåret med 70 procent i 2030.

    Her mener politikerne, at vi skal opnå størstedelen af reduceringerne ved at satse på nye teknologier som for eksempel CO2-lagring og Power-to-X.

    Da teknologierne endnu ikke er helt modne, forventer man først at se de største reduceringer i slutningen af årtiet.

    Det har ført til navnet hockeystaven. Først er kurven flad, men til sidst går den op ligesom bladet på en hockeystav.

    Men den idé bør vi ikke stirre os blind på, understreger forskerne bag den nye rapport. De mener, vi kan nå de 70 procent i 2030 ved at tage velkendt, eksisterende teknologi i brug allerede nu.

    Det betyder dog ikke, at vi ikke skal investere i de nye klima-teknologier som for eksempel CO2-lagring og Power-to-X, forklarer Brian Vad Mathiesen:

    - Det er vigtigt, at vi udvikler teknologierne allerede nu. De skal selvfølgelig også spille en rolle i 2030-målet. Men de skal for alvor først spille en rolle efter 2030, hvor vores mål er, at Danmark bliver klimaneutral i 2045.

    Ifølge rapporten skal der investeres for 500-600 milliarder kroner over de næste ni år. Herefter skal der investeres yderligere 600-700 milliarder frem til 2045.

    Det er langt fra småpenge, men forskerne bag rapporten har regnet på, at pengene stort set vil tjenes ind igen på de sparede udgifter til brændsler.

    Professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet Henrik Wenzel er ikke medforfatter på den nye rapport, men han kender til den og har bidraget til diskussionen.

    - Jeg er grundlæggende enig i deres mål og deres argumenter bag. Jeg er også enig i, at vi ikke skal bruge for meget hockeystav, siger han og fortsætter:

    - Men det er vigtigt, at vi kommer i gang med de svære teknologier, som hockeystaven handler om, allerede nu. For de findes faktisk allerede i dag.

    Henrik Wenzel mener, at vi bør gå i gang med at bygge fabrikker, der for eksempel kan lave brændstof ud af brint og CO2

    - Jeg har lige været til møde med nogen, som er interesseret i at bygge en fabrik. Så vi er altså så langt, at nogle er interesseret i at investere i det her, siger han.

  • Kan kvinder miste retten til abort i USA?

    Flere delstater i USA har gjort det ulovligt for kvinder at få en abort efter seks ugers graviditet.

    I 6. uge har mange kvinder slet ikke opdaget, at de er gravide endnu.

    Voldtægt og incest er ingen undtagelse i flere stater. Det er nakkefoldskanninger, der viser kromosom -eller genfejl heller ikke.

    Og der findes mange andre voldsomme abortstramningslove i store dele af USA.

    Endnu flere er på vej.

    Men fælles for mange af lovene er, at de i øjeblikket er i modstrid med højesteretsdommen Roe mod Wade fra 1973, der gav alle kvinder i USA ret til abort.

    Og derfor er de underkendt.

    Men et nyt abortkritisk flertal i højesteret truer nu kvinders ret til abort.

    Du kan få hele historien i videoen over artiklen.

    Og du kan få forklaret flere spændende ting på en skarp og hurtig måde lige her.

Mere fra dr.dk