Nyheder
10. dec 2013

Odsherred: Se billederne fra branden i Højby Hallen

  • Hallen i Højby i Odsherred er i flammer. (Foto: Sten Jørgensen © DR)
  • Brandvæsnet fra Odsherred og Holbæk kæmper mod flammerne fra Højby Hallen. (Foto: Sten Jørgensen © DR)
  • Brandvæsnet koordinerer brandslukningen i Højby i Odsherred. (Foto: Sten Jørgensen © DR)
  • Halinspektør i Højby Hallen (th) betragter branden. (Foto: Sten Jørgensen © DR)
1 / 4

Mellem 20 og 30 brandbiler og 150 personer er i gang med at slukke branden i Højby Hallen i Odsherred. Det skriver DR P4 Sjælland.

Odsherred Brandvæsen fik meldingen om branden klokken 07.00, og omkring klokken halv ti stod flammerne stadig op fra hallen, men brandvæsnet har fået kontrol med ilden.

Nyheder

  1. I går kl. 23:48

    Danskere løber med priser på stor filmfestival i USA

    Flere film med dansk islæt har fredag aften vundet priser på USA's største uafhængige filmfestival, Sundance Film Festival.

    Det skriver Ritzau.

    'The Territory', der har danske Sigrid Dyekjær som producent, løb med publikumsprisen 'World Cinema Documentary Award' og særprisen 'Special Jury Award for Documentary Craft'.

    Og så har den danske instruktør Simon Lereng Wilmont vundet instruktørprisen for dokumentarfilmen 'A House Made of Splinters'.

    Festivalen er et vigtigt springbræt for europæiske film, hvis de skal have en mulighed for at komme ind på markedet i USA.

  2. I går kl. 22:21

    Sverige slår Frankrig og er i EM-finalen

    (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    For et år siden stod de i VM-finalen, og nu er de også klar til at spille EM-finale.

    Fredag aften slog Sveriges håndboldherrer nemlig Frankrig med 34-33 og sikrede sig en billet i finalen, der spilles søndag. Her kommer de til at møde Spanien, der tidligere i dag vandt med 29-25 over Danmark i den anden semifinale.

    Resultatet betyder også, at Danmarks modstander i bronzekampen bliver Frankrig.

    Både bronzekampen og finalen afvikles søndag, og du kan følge med på dr.dk, i LIGA på P3 og på TV 2.

  3. I går kl. 21:57

    Lasse Svan: 'Vi fortjente ikke at vinde'

    Et karrierestop lurer forude for Lasse Svan, som må sande, at han ikke når at vinde EM igen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Fløjspilleren Lasse Svan drømte om EM-guld i sin sidste slutrunde med landsholdet, men sådan skulle det ikke gå.

    Fredag aften løb den 38-årige veteran og resten af landsholdet ind i et semifinalenederlag på 25-29 til Spanien.

    Med et karrierestop til sommer kommer han ikke med til flere slutrunder, og guldet fra 2012 bliver hans eneste ved EM.

    - Lige i det øjeblik, hvor kampen sluttede, var jeg godt klar over, at jeg ikke fik en guldmedalje med hjem. Det havde jeg selvfølgelig ønsket mig. Det havde vi alle sammen.

    - Men én ting er, hvad man ønsker sig. En anden er, hvad man får og arbejder sig til. I dag må vi ærligt sige, at vi ikke havde fortjent at vinde, siger han efter nederlaget.

    Svan fik debut for landsholdet i oktober 2003. Før søndagens opgør står Lasse Svan noteret for 244 landskampe.

    /ritzau/

  4. I går kl. 21:56

    Stormvarsel får vaccine- og testudbyder til at lukke telte i og omkring København

    Det bliver ikke i weekenden, du skal en tur forbi Ofelia Plads og kviktestes, inden du skal videre på restaurant.

    Weekendens stormvarsel har nemlig fået Copenhagen Medical, der står for kviktest- og vaccinecentre i og omkring København, til at lukke for de centre, som er i et telt. I stedet opfordrer de til, at man søger mod de teststeder, som er under tag.

    Det skriver udbyderen i en pressemeddelelse. Beslutningen er taget af sikkerhedsmæssige årsager.

    Lukningen sker fra lørdag kl. 15.00 og gælder hele søndagen for følgende steder: Fælledparken, Frue Plads, Ofelia Plads, Frederiksberg Centret og Gentofte.

    Hvis man har bestilt tid til vaccine i Fælledparken i perioden, bliver den aflyst med mulighed for at booke en ny i næste uge.

  5. I går kl. 21:02

    Landsholdet havde sat næsen op efter finaleplads: 'Lige nu er vi meget skuffede'

    (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

    Med et nederlag på 25-29 til Spanien misser Danmarks håndboldherrer EM-finalen.

    I stedet kan de nu se frem til at spille bronzekamp på søndag, men inden de retter fokus på den kamp, skal den værste skuffelse lige sænke sig først. Det fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen.

    - Det er svært. Lige nu er vi meget skuffede. Vi havde sat næsen op efter at skulle spille endnu en finale. Det kommer vi ikke til. Nu er det hjem og være skuffet i aften, og så kigger vi fremad i morgen på hvem, vi skal møde, siger Nikolaj Jacobsen.

    Danmark skal i bronzekampen møde taberen af semifinalen mellem Frankrig og Sverige.

  6. I går kl. 20:50

    Hev milliarder ud af statskassen sammen med Sanjay Shah: Amerikansk firma indgår hemmeligt forlig med Danmark

    Sanjay Shah fik blandt andet hjælp af det amerikanske skattefirma Acupay til at hive milliarder op ad den danske statskasse. (Foto: Foto: B1 © B1)

    De danske skattemyndigheder har sat endnu et punktum i de mangeårige bestræbelser på at få nogle af de i alt 12,7 milliarder kroner tilbage, som statskassen angiveligt er blevet svindlet for via refusion af udbytteskat.

    Det amerikanske skattefirma Acupay, der har specialiseret sig i at søge refusion af udbytteskat, har nemlig indgået et forlig med de danske skattemyndigheder, skriver det internationale medie Law360.

    Acupay var ifølge de danske skattemyndigheder en af de vigtigste medhjælpere til Sanjay Shah, der er den anklagede hovedbagmand i udbyttesagen.

    Forliget blev indgået 21. december og er hemmeligt, har en britisk dommer bekræftet i sidste uge ifølge mediet, der er i besiddelse af et retsdokument, som viser, at der er indgået en aftale.

    Skattestyrelsen har over for DR Nyheder ikke ønsket at bekræfte, at forliget er indgået, men oplyser i et skriftligt svar:

    - Skattestyrelsen kan ikke kommentere på konkrete sager, men det kan mere generelt oplyses, at det altid beror på en konkret vurdering, om det er en fordel for Skattestyrelsen at indgå forlig samt på hvilke vilkår.

    Appelretten i London bekræfter til gengæld i en mail til DR Nyheder, at Acupay ikke længere er en del af den civile retssag i Storbritannien, hvor den danske skatteforvaltning i alt har rejst krav for 12,7 milliarder kroner.

    Netop Storbritannien er central i de danske myndigheders bestræbelser på at hente udbytte-milliarderne tilbage til statskassen, og lige nu kører der en sag ved den britiske appelret om, hvorvidt de danske myndigheder overhovedet skal have tilladelse til at føre civile sager i landet.

    Desuden er der anlagt civile sager i flere andre lande rundt omkring i verden blandt andet USA og Malaysia.

    Acupay spillede en nøglerolle under udbytteskandalen. Vi spoler tiden tilbage til 2012, hvor Acupay havde en klient, som få år senere skulle blive kendt i hele Danmark.

    Navnet er Sanjay Shah, og han er i dag tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for mere end ni milliarder kroner.

    I juli 2012 henvendte Acupay sig til de danske skattemyndigheder. De ønskede at blive klogere på, hvordan det danske skattesystem fungerer, og det endte faktisk med, at to medarbejdere kom på besøg i København.

    Her endte daværende afdelingsleder i Skat Lisbeth Rømer med at tage dem på en rundtur i København i sin Opel Corsa.

    Det er tidligere kommet frem i Skattekommissionen, hvis formål blandt andet er at belyse, hvordan formodede svindlere kunne hive 12,7 milliarder kroner op ad statskassen over en årrække, uden at man opdagede det og fik det stoppet tidligere.

    - Jeg spurgte de pæne, unge mennesker, om de havde været i København før. Det havde de ikke. Og så sagde jeg: godt, så kører jeg jer lige rundt. Og så kørte jeg rundt til Amalienborg i min bil. Det tog måske syv minutter, sagde Lisbeth Rømer i kommissionen.

    - Så det var den sightseeing. Og der var ikke en krumme involveret i det. Det var udsigt fra min Opel Corsa, forklarede den tidligere afdelingsleder under sin afhøring i november 2019, hvor det også kom frem, at hun efterfølgende havde kontakt via mail med Acupays topchef, og at hun ikke fortrød sin ageren i sagen eller fattede mistanke til Acupay.

    Selv samme Lisbeth Rømer advarede i øvrigt flere gange sine chefer om, at kontrollen med refusion af udbytteskat til udenlændinge ikke var god nok.

    Netop Acupay endte med at få en hovedrolle i sagen om den formodede svindel.

    På vegne af 75 selskaber i USA og Malaysia, der i sidste ende var kontrolleret af Sanjay Shah, sendte Acupay fra 2012 til 2015 anmodninger til udbytteafdelingen om at få refunderet i alt 3,6 milliarder kroner i udbytteskat.

    Her var der udelukkende tale om refusioner, der var baseret på aktier, som selskaberne i virkeligheden ikke ejede, og langt størstedelen af pengene havnede i lommen på den britiske finansmand Sanjay Shah.

    Acupay fik dog også deres del af gildet, har de danske skattemyndigheder påstået i retsdokumenter, DR Nyheder er i besiddelse af.

    Her lyder det, at Acupay typisk fik et gebyr på 0,20-0,25 procent af den refusion, som de danske skattemyndigheder udbetalte, eller 10.000-15.000 euro per refusionsanmodning.

    Dermed kan Acupay have fået et tocifret millionbeløb i kroner for sit samlede arbejde med at indsende refusionsanmodninger til de danske skattemyndigheder.

    Det er dette gebyr, som den amerikanske virksomhed blev stævnet for af de danske skattemyndigheder.

    DR Nyheder har spurgt Skattestyrelsen, hvad forliget lyder på, hvilket styrelsen ikke har ønsket at svare på.

    - Hvis Skattestyrelsen indgår forlig fremfor at fortsætte med en retssag, er det fordi Skattestyrelsen – sammen med styrelsens advokater – vurderer, at det er den bedste løsning for Skattestyrelsen og dermed det mest gunstige resultat, lyder det i en skriftlig kommentar.

    Acupay har indtil nu nægtet at have gjort noget galt. Selskabet er endnu ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse om, hvad forliget betyder i forhold til, om selskabet vedkender sig at have overtrådt den danske lovgivning.

    DR Nyheder har også kontaktet Acupays advokat i den civile sag. Heller ikke han er vendt tilbage.

    Der er dog stadig særdeles lang vej for de danske skattemyndigheder i kampen for at få så mange milliarder som muligt tilbage i den danske statskasse.

    Ud af de 12,7 milliarder kroner, som Danmark angiveligt er blevet svindlet, er der kommet cirka en milliard kroner tilbage. Derudover er der indgået forlig om tilbagebetaling af yderligere godt 600 millioner kroner.

    Det fremgik af en aktindsigt, DR Nyheder fik fra Skattestyrelsen tilbage i oktober sidste år.

    Langt størstedelen af dette beløb omhandler de tre amerikanere Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee, der via den tyske bank North Channel Bank ifølge den danske anklagemyndighed svindlede statskassen for mere end 1,1 milliarder kroner.

    De er tiltalt for svindel herhjemme, men nægter sig alle skyldige i straffesagen, mens de altså har indgået et civilretligt forlig om tilbagebetaling af deres egen gevinst.

    Mens der er tilbageført godt en milliard kroner til Danmark, så er pengene dog også fosset ud kassen, når statens advokatregninger har skullet betales.

    I aktindsigten fra oktober fremgik det, at der er afholdt udgifter i forbindelse med de civile sager for næsten 1,2 milliarder kroner.

    Der er i alt afsat 2,4 milliarder kroner til at føre sagerne, som kan strække sig helt frem til 2027.

  7. I går kl. 20:45

    Yemen sætter grum 'rekord' i januar efter syv års krig

    (Foto: Khaled Abdullah © Scanpix Denmark)

    2022 starter med en nedslående rekord i det dybt fattige og krigshærgede land Yemen.

    – Januar vil med næsten fuldstændig sikkerhed blive en måned, der slår rekord for civile ofre i Yemen.

    Det er den største humanitære krise noget sted i verden, med de mest omsiggribende humanitære behov
    Charlotte Kjørup, regional chef for Dansk Røde Kors i Mellemøsten og Nordafrika

    Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra to af FN's udsendinge i det mellemøstlige land Yemen.

    Landet har været i borgerkrig siden 2015, og det har ramt civilbefolkningen hårdt. Millioner har ikke adgang til mad, vand, lægehjælp og skolegang.

    Situationen bliver kaldt "verdens værste humanitære krise" af blandt andet FN og Dansk Røde Kors.

    – Det er den største humanitære krise noget sted i verden, med de mest omsiggribende humanitære behov, siger Charlotte Kjørup, der er regional chef for Dansk Røde Kors i Mellemøsten og Nordafrika.

    – Man regner med at 13 millioner af befolkningen går sultne i seng, mens 21 millioner er afhængige af humanitær hjælp.

    Yemenitternes pressede levevilkår koster mange liv. Både indirekte ved at folk dør af for eksempel sult eller sygdom. Men også direkte ved at civile bliver dræbt af angreb fra de krigsførende parter.

    I en rapport fra FN's Udviklingsprogram fra november forventes det, at den syv-årige krig vil have kostet 377.000 mennesker livet ved slutningen af 2021. Det skriver AFP.

    Katastrofen går også hårdt ud over børnene i det mellemøstlige land.

    I 2021 har et yemenitisk barn under fem år mistet livet hvert niende minut som følge af konflikten. Det fremgår også af FN-rapporten.

    Det rekordhøje antal civile ofre i netop januar måned kan kædes sammen med et dødeligt angreb i byen Saada i sidste uge.

    Her blev et fængsel ramt af et luftangreb, som ifølge FN skulle have kostet 91 mennesker livet og såret 226. FN's to udsendinge i Yemen kalder det "den værste hændelse med civile ofre i Yemen i tre år".

    Det er vigtigt at indse, at det her er foregået de sidste syv år. Der har været luftangreb og missilangreb fra begge angribende parter, og de har ramt og dræbt civile.
    Elisabeth Bitjelaar, leder af Læger Uden Grænsers Yemen-mission

    FN har fordømt angrebet og anklaget den saudisk-ledede koalition for at stå bag, men koalitionen nægter sig skyldig.

    Angrebet er dog ikke en usædvanlig begivenhed i landet, lyder det fra lederen af Læger Uden Grænsers Yemen-mission, Elisabeth Bitjelaar:

    – Selvfølgelig var det helt uacceptabelt, det der skete ved fængslet i sidste uge. Men det er vigtigt at indse, at det her er foregået de sidste syv år. Der har været luftangreb og missilangreb fra begge angribende parter, og de har ramt og dræbt civile, fortæller Bitjelaar.

    Det samme budskab har Charlotte Kjørup fra Dansk Røde Kors:

    – Det er en uhyggelig hændelse, som vidner om, hvordan nogle af de allermest sårbare skæbner bliver ramt i den her konflikt. Men det er desværre ikke noget enkeltstående tilfælde i Yemen. Det sker regelmæssigt, siger hun.

    Et offer for angrebet i fængslet i Saada bæres af pårørende til en begravelsesplads. Saada, Yemen, 25. januar 2022. (Foto: NAIF RAHMA © Ritzau Scanpix)

    På trods af at den humanitære katastrofe i Yemen kaldes for "verdens værste", så oplever Dansk Røde Kors ikke, at opmærksomheden fra verdenssamfundet er tilsvarende stor.

    – Det er den største humanitære krise i verden i dag, og det er samtidig en af dem, der bliver talt mindst om. Der er ikke det fornødne fokus på, hvor mange civile mennesker, der rent faktisk bliver dræbt i Yemen og er uden stand til at brødføde sig selv, lyder det fra Charlotte Kjørup.

    Røde Kors yder bistand i Yemen ved at sikre adgang til sundhedsydelser, psykosocial støtte og adgang til vand, men finder det også "absolut afgørende" at oplyse og skabe opmærksomhed om den manglende beskyttelse af civilbefolkningen.

    For nødhjælp i sig selv er ikke nok til at vende situationen, mener nødhjælpsorganisationen.

    – Den eneste måde den her konflikt kan blive nedtrappet på, er via en politisk løsning. Det er vigtigt, det vi gør som Dansk Røde Kors, og det som mange andre organisationer i Yemen gør. Men humanitære løsninger rækker ikke ret langt i et land, der har så store behov, som Yemen har, siger Kjørup.

    Yemenitiske børn i en midlertidig lejr for mennesker, der er flygtet fra kampene mellem houthi-oprørere og den saudi-ledede koalition. Hodeida, Yemen, 28. januar 2022. (Foto: KHALED ZIAD © Ritzau Scanpix)

    Samtidig lyder bønnen fra Læger Uden Grænser, at de to parter i krigen tager mere ansvar over for civilbefolkningen.

    – Vi finder det vigtigt, at de krigsførende parter sikrer sig, at internationale humanitære love bliver overholdt, så konsekvenserne for de civile bliver så begrænsede som muligt, siger Elisabeth Bitjelaar, som håber at yemenitterne går en bedre fremtid i møde:

    – Jeg er ikke sikker på, om Yemen bliver et bedre sted at bo de kommende år. Men jeg håber det.

    For fire år siden besøgte DR's Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, Yemen, som også dengang var i dyb krise. Læs hendes reportage her.

  8. I går kl. 20:45

    Kuglepen fra USA imponerede dommer, mens anklager og forsvarer skændtes om dokumenter i bestikkelsessag

    Den bestikkelsestiltalte tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, afbrød brat sin forklaring, da Københavns Byret i dag fortsatte retssagen mod hende.

    Her sidder hun anklaget for at have modtaget 790.000 kroner i bestikkelse fra en kvinde i et konsulentfirma, der ifølge anklagemyndigheden fik tildelt opgaver hos Rigspolitiet.

    Bettina Jensens forsvarer, advokat Anders Németh, var ikke tilfreds med de fysiske ekstrakter, som var blevet udleveret fra anklagemyndigheden. Ekstrakterne er sagens dokumenter, og Németh mente ikke, at de fysiske eksemplarer stemte overens med de elektroniske eksemplarer.

    - Så kan jeg sige, at min klient ikke vil udtale sig, lød det fra Németh, som herefter kaldte sin klient væk fra afhøringsstolen.

    Inden da havde der været en diskussion - nogen vil nok kalde det et skænderi - mellem Anders Németh og senioranklager Søren Harbo. Blandt andet mente forsvareren, at anklagemyndigheden skulle ”slappe af”. Det endte med, at dommeren overfor Németh måtte understrege, at der skal holdes en god tone i retten, og at det virkede til, at der kun er én i retssalen, der burde slappe af.

    Forsvarsadvokat Anders Németh. (Arkivfoto) (Foto: Anne Bæk © Ritzau Scanpix)

    Dagens afhøring var en fortsættelse af retsmødet tidligere på måneden, hvor Bettina Jensen gentagne gange understregede, at de to ikke var veninder. Alligevel gik de sammen på pelsindkøb, og det blev også til et visit hos en plastikkirurg. Derudover medbragte den medtiltalte også en række genstande for Bettina Jensen fra ture til USA.

    Det drejede sig blandt andet om nogle kuglepenne af mærket Frixion. Det særlige ved kuglepennene er, at man kan viske tekst væk igen.

    Bettina Jensen i 2014. (Arkivfoto) (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix Denmark)

    Det lød smart, mente anklageren, der til stor begejstring fik det afprøvet, fordi Bettina Jensen havde medbragt en af kuglepennene til dagens retsmøde.

    Også retsformanden og lægdommerne fik muligheden, og de delte begejstringen.

    Flere af spørgsmålene ved fredagens retsmøde cirklede om kurser, som Bettina Jensen har været på.

    Den tidligere afdelingschef bekræfter at have været på tre kurser via den medtiltalte på Rigspolitiets regning.

    Det drejede sig om kurser om skriftlig kommunikation og retskrivning, coaching og effektivisering samt mindfulness. Den samlede pris for kurserne løber op i cirka 100.000 kroner.

    I sagen er det et omdrejningspunkt, om Bettina Jensen til gengæld for fordele lavede en række konsulentydelser for den medtiltalte. Anklagemyndigheden mener dog ikke, at der blev foretaget noget arbejde, men at der var tale om bestikkelsespenge.

    - Jeg var på et tidspunkt meget slidt. Det handlede om at få et rum, hvor man ikke presser sig selv, men forsøger at finde ind til kernen. Derfor tog jeg et mindfulness-kursus, forklarede Bettina Jensen.

    Søren Harbo ville vide, om det skyldes, at hun samtidig med sin ansættelse i Rigspolitiet også arbejdede for den medtiltalte som konsulent. Det afviste Bettina Jensen.

    - Jeg var slidt af relationerne mellem cheferne. Det var ikke arbejdspresset, men det mentale.

    Kurserne tog Bettina Jensen selv initiativ til i kølvandet på et møde med sin leder. Han havde foreslået, at det måske ville være en idé for Bettina Jensen at få finpudset hendes færdigheder i skriftlig kommunikation.

    De udfordringer har hun stadig. Også mundtligt, mente retsformanden, som afbrød hende og bad hende om at svare mere klart og direkte. Efter sidste retsmøde har retsformanden læst retsbogen i gennem, og det affødte en omsorg for protokolføreren.

    - Du har stadig problemer med indskudte sætninger. Til sidst indsætter jeg protokolføreren til et særligt tillæg. Det er endeløse rækker af indskudte sætninger, lød det fra retsformanden.

    Tidligere er det kommet frem, at Bettina Jensen ifølge kvinderne løste opgaver for den medtiltalte for cirka 790.000 kroner - altså beløbet som hun er anklaget for at have modtaget som bestikkelse.

    Derfor spurgte anklageren ind til, om aftalerne blev skrevet ned.

    - Vi havde ikke kontrakter. Det var mundtlige aftaler, som vi talte om, lød det fra Bettina Jensen.

    Anklageren ville vide, hvorfor Bettina Jensen ikke gik til ledelsen, da B.T. i 2016 begyndte at skrive om to kvinders tætte arbejdsrelation.

    - Kunne jeg have lavet det om, så ville jeg gøre det. Jeg tænkt mig ikke om. Hvis jeg var klog var jeg gået fra Rigspolitiet, da jeg fik opgaverne fra X (navn udeladt, red.), svarede Bettina Jensen.

    Begge kvinder nægter sig skyldige i anklagerne. Ved dagens retsmøde blev også den medtiltalte afhørt. Ligesom ved Bettina Jensen var senioranklager Søren Harbo meget optaget af at belyse, hvorvidt de to kvinder er veninder.

    Ligesom Jensen afviste kvinden.

    - Nej, det var vi ikke. Vi er bekendte. Men man lærer jo hinanden at kende, når man har arbejdet sammen i 20 år.

    I retten erkendte kvinden, at hun hyrede den daværende politichef for selv at have tid til at arbejde for Rigspolitiet.

    - Jeg vidste jo godt, at når Rigspolitiets organisation var på plads, så ville der ikke være meget til mig der. Derfor ville jeg gerne fastholde kunder, jeg har haft gennem 20 år, så jeg stadig havde dem, når mit arbejde for Rigspolitiet var færdigt, forklarede hun.

    Under retsmødet kom det desuden frem, at kvinden tjente 10,5 millioner kroner for konsulentarbejde hos Rigspolitiet mellem 2011 og 2015.

    Hun afviser dog fuldstændig, at der var en plan med at ansætte Bettina Jensen.

    - At hun fik opgaver fra mig, havde intet at gøre med, at hun var i Rigspolitiet. Det handlede om, hvad hun kunne hjælpe mig med og bidrage til.

    Bettina Jensens arbejde for den medtiltalte bestod ifølge de tiltalte blandt andet i at lytte kundeservicesamtaler igennem for teleselskaber og komme med tip til forbedringer.

    Sagen fortsætter i næste uge, hvor afhøringen af Bettina Jensen formentlig genoptages.

    Der ventes dom i sagen i marts.

  9. I går kl. 20:44

    Regeringen vil sende emballage-regningen til virksomhederne

    Hvis det står til regeringen, så skal de danske virksomheder i fremtiden selv betale for, at den emballage, de sender ud til danskerne, bliver håndteret rigtigt, når det bliver til affald.

    Som det er nu, betaler danskerne nemlig selv et såkaldt affaldsgebyr, men i et forsøg på at skære ned på forbrug og emballage foreslår regeringen altså, at den regning skal sendes til landets virksomheder.

    - Det bliver en af de store, strukturelle forandringer i affaldssektoren, når vi går til at sige, at det er dem, der producerer varerne, som allerede inden de er på hylderne, skal tænke på, hvordan man kan genanvende, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

  10. I går kl. 20:02

    Banedanmark: Stormen Malik kommer til at påvirke togtraffiken

    Stormen Malik, der kommer bragende ind over landet i morgen, kan komme til at betyde væltede træer og forhøjet vandstand.

    Derfor har Banedanmark taget de fremsynede briller på og melder allerede nu ud, at det kan komme til at betyde forsinkelser og aflysninger i togtrafikken, og at man derfor vil køre efter en ændret køreplan.

    - Hele vores landsplan er reduceret, herunder også planen for s-togene på s-banen i Storkøbenhavn, siger Nicolai Smidt Sigsgaard, der er områdechef for trafikstyringen i Banedanmark.

    Der vil efter planen være færre togafgange fra lørdag eftermiddag til og med søndag morgen, men Banedanmark opfordrer til, at man holder sig orienteret løbende på Rejseplanen, hvis man skal med toget.

  11. I går kl. 19:51

    Finalen glipper: Spanien sender håndboldherrerne ud af EM

    Danmarks håndboldherrer er ude af kampen om EM-guldet efter et nederlag til Spanien i semifinalen. (Foto: BERNADETT SZABO)

    Danmarks drømme om EM-guld er slukket.

    Det står klart efter et nederlag til Spanien på 25-29 i semifinalen.

    Første halvleg bar præg af flere tekniske fejl fra begge hold. Trods en usikker start var Danmark bedst anført af en stærk Niklas Landin i målet. Holdene gik til pause ved stillingen 14-13 til danskerne.

    Spanien kom anderledes bedst i gang efter pausen og bragte sig foran for første gang i opgøret. Mikkel Hansen og co. blev punkteret af modstandernes fælder i forsvaret og havde svært ved at passere den spanske målvogter, Gonzalo Pérez de Vargas.

    Danmark satte alt ind i slutminutterne, men det ændrede ikke på kampens udfald.

    Nederlaget betyder, at Danmark skal spille bronzekamp, mens Spanien er i finalen på søndag. De to holds modstandere bliver fundet i den anden semifinale mellem Sverige og Frankrig.

  12. I går kl. 19:57

    Spanien knuser de danske drømme om EM-guld

    Med en snæver sejr napper Spanien finalepladsen foran Danmark. (Foto: Attila KISBENEDEK © Ritzau Scanpix)

    Hvis og hvis. Vi finder aldrig ud af det.

    Om andre dispositioner, beslutninger eller en sejr over Frankrig forleden havde skruet på Danmarks skæbne.

    Men vi vidste, at de tomme danske blikke skyldtes det barske faktum, at landsholdet på søndag spiller forkamp til EM-finalen efter et nederlag på 25-29 til Spanien fredag aften.

    Hele slutrunden begyndte flere steder med en konkurrence om, hvem der kunne udråbe Danmark til størst mulige guldfavoritter - og som denne signatur, med al respekt, også påpegede dengang: En farlig leg.

    Jovist, danskerne vil nok se tilbage på semifinalen og ærgre sig over, at de ved stillingen 10-6 i første halvleg ikke trak ydereligere fra, spanierne virkede møre, men sådan er det jo.

    Da Danmark for første gang blev udfordret på de helt høje nagler, var der ikke den fornødne coolness.

    Er slutrunden så ligefrem en fiasko? Det skal der nok komme mange meninger om det kommende døgns tid. Måske der skal lige spilles en bronzekamp, før der sættes to streger under facit.

    Mathias Gidsel finder et hul i et bevægeligt spansk forsvar. (Foto: Zsolt Szigetvary © Ritzau Scanpix)

    Dér var noget af vildskaben, Rasmus Lauge. Mens et fejlbehæftet dansk angreb sled og smed for mange adresseløse afleveringer, viste playmakeren vejen i andenbølgen. Op under trøjen med bolden og så løb han den ellers hele vejen i nettet. Fuldstændig som at se ham til VM i 2019.

    3-2 til Danmark efter ti minutter. Få mål? Ja, det kunne vi ligesom takke de to iført lange bukser for. Duellen Niklas Landin og Gonzalo Perez de Vargas gav os målmandsspil i verdensklasse. En fornøjelse at være vidne til.

    For at få styr på sit angreb, så Nikolaj Jacobsens sig nødsaget til at få 60 sekunder med flokken. Timeouten var umiddelbart givet god ud. Mensah, firmaets mand, kom ind og løste sine opgaver til fulde, nemlig at gøre omgivelserne bedre.

    Dansk topscorer efter 30 minutter. Seks mål på fire skud krydret med fire assists. Udmærket, Mikkel Hansen. De tre fejlafleveringer undervejs var dog uvant af se fra Danmarks nummer 24. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Fra 4-2 til 8-4 på seks minutter. Meget mere kontrol. Mesterlig straffekastredning fra Landin. Det' kørte... kortvarigt.

    Angrebet faldt tilbage i samme rille, og så måtte landstræneren finde sit hemmelige våben frem: Syv mod seks-spillet. Når Danmark spiller det med omtanke, bliver håndbold en unfair sportsgren. Når, vel at mærke.

    Første aktion udnyttede Mikkel Hansen ganske vist til at flå bolden i mål. Resten af situationerne blev lidt mere rodede, og da Niklas Landin fik en udvisning for at bruge sit ben udenfor feltet til en scoring i tomt mål, blev satsningen også dyr.

    Nikolaj Jacobsen er virkelig en rar mand, men da danskerne førte 14-13 til pausen, var han rasende. Det burde have været en større føring.

    Men fejl avler fejl, som man siger.

    Noget af det smukkeste i hele verden er at se granvoksne mænd kaste sig ind i hinanden for at få fat i en håndbold.

    Det er ren kunst. Husk det, uanset hvad harpikshadende klummeskribenter ellers prøver at bilde jer ind.

    EM-semifinalen havde masser af den slags, men også et spansk comeback under opsejling. Der var selvsagt meget på spil, og den slags rimer ofte på nerver. Havde Danmark problemer med dem? Med tyve minutter tilbage bragte Spanien sig foran for første gang, 17-16. Det blev også 22-19 kort efter. Puha. Så var gode råd dyre.

    Timeout Danmark, Jacobsen kløede sig i ansigtet.

    . (Foto: Attila KISBENEDEK © Ritzau Scanpix)

    Første modige modsvar kom fra en mand med pandebånd. Mund til mund til Danmarks finale-muligheder fra Mikkel Hansens højrearm, 20-22.

    Desværre så det ud til, at selvsamme danske topscorer vred rundt et par angreb senere med otte minutter tilbage. Ud på bænken for at blive tilset. Dog hurtigt tilbage på banen, heldigvis.

    Nede med to, 23-25, med fem minutter igen, skulle det danske spil finkæmmes for fejl. Ikke meget måtte gå galt. Redning Landin med to minutter tilbage, men bolden ud til spansk indkast. Satans.

    Ny redning og afsted. Indspil Hansen til Hald, 25-27. Lige knap et minut at rutte med. Jacobsen dirigerede sine tropper frem i fuldbanepres, Jordi Ribera på Spaniens bænk tog timeout.

    Men den gik ikke. Spanien var forbandet koldblodige, da det skulle afgøres og som i 2016 og 2018 skal sydeuropæerne derfor igen spille om EM-guldet.

    Danmark har til gengæld to døgn til at skyggebokse med mentale demoner og rejse sig i bronzekampen.

    Der er ikke andet at gøre.

    Hvis og hvis. Vi finder aldrig ud, om det kunne være gået anderledes. Kun, at Danmark bliver nummer tre eller fire ved EM på søndag.

  13. I går kl. 19:22

    Dansk landsholdsspiller skifter fra Bologna til belgisk topklub

    Den 22-årige Andreas Skov Olsen skifter til belgiske Club Brugge, bekræfter Bologna fredag aften. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Efter lang tids spekulationer er fodboldfremtiden på plads for den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen.

    Han skifter fra italienske Bologna til belgiske Club Brugge, oplyser den italienske klub på sin hjemmeside. Aftalen gælder til 2026.

    Den 22-årige angriber og offensivspiller kom til Bologna i 2019, men har aldrig fået det helt store gennembrud i klubben.

    Han brød igennem i den danske Superliga, hvor han tørnede ud for FC Nordsjælland fra 2017 til 2019.

    Club Brugge indtager i øjeblikket en andenplads i den belgiske liga, Jupiler Pro League.

    /ritzau/

  14. I går kl. 19:01

    Medlemslande kræver øget indsats fra WHO efter skandalesag om seksuelt misbrug

    Verdenssundhedsorganisation (WHO) skal afsætte flere ressourcer og blive meget bedre til at håndtere sager om seksuelt misbrug.

    Sådan lyder kravet ifølge Ritzau fra mere end 50 af organisationens medlemslande.

    Beskeden kommer efter, at det i efteråret kom frem i en rapport, at over 80 nødhjælpsarbejdere - heriblandt flere ansatte ved WHO - fra 2018 til 2020 var involveret i at misbruge kvinder og piger seksuelt under et ebolaudbrud i DR Congo.

    - Vi håber at se handling fra den øverste ledelse i forhold til det her. WHO's håndtering skal styrkes, og der skal sikres en nultolerancepolitik over for manglende handling, siger Storbritanniens FN-ambassadør, Simon Hanley, på vegne af medlemslandene.

    WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, kaldte dengang sagen for "rystende læsning", men har endnu ikke kommenteret kravet fra medlemslandene.

  15. I går kl. 18:42

    Thomas Frank accepterer bøde efter Brentford-nederlag

    Thomas Frank indrømmede efter kampen, at det var dumt af ham at få det røde kort. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

    Den danske Brentford-træner Thomas Frank har accepteret en bøde på 8000 pund, svarende til 71.500 kroner, som han er blevet idømt af Det Engelske Fodboldforbund (FA).

    Det oplyser Brentford på sin hjemmeside.

    Det sker tre dage efter, at FA åbnede en sag mod Frank, der fik rødt kort i minutterne efter Brentfords nederlag på 1-2 til Wolverhampton i lørdags.

    Frank blev straffet for sin sprogbrug og opførsel over for dommer Peter Bankes. Situationen opstod, mens spillerne sagde tak for kampen på banen.

    - Jeg var frustreret over, at vi ikke fik et point, men jeg var relativ rolig, da jeg gik hen til dommeren. Jeg fik så et gult kort efter en konfrontation med en Wolverhampton-spiller, siger Thomas Frank.

    Derefter fulgte en ordveksling mellem Thomas Frank og dommer Peter Bankes, der kvitterede med endnu et gult kort, der blev vekslet til et rødt.

    /ritzau/

  16. I går kl. 18:32

    Alle afhøringer i Minkkommissionen er slut: Her er dagens vigtigste punkter

    Alle afhøringer i Minkkommissionen, der har til formål at kortlægge processen omkring beslutningen om at aflive alle mink, er i dag afsluttet.

    Og sidste-dagens vigtigste vidne var rigspolitichef Thorkild Fogde.

    I Retten på Frederiksberg har han i dag fortalt, at han ikke mener, at politiet har gjort noget, der ikke var hjemmel til. Men han erkendte, at det meget omtalte actioncard gik længere, end der var hjemmel til.

    Samtidig fortalte han, at han først en til to dage efter, han blev klar over, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, blev klar over, at der var brug for en hastelov.

    Det kom også frem, at planen for, hvordan aflivning af alle mink skulle foregå, var klar allerede inden ordren blev givet på et pressemøde.

  17. I går kl. 18:21

    Astronomer opdager "spooky" objekt i rummet: 'Den her observation er unik'

    Mælkevejen set fra jorden. Stjerneikonet markerer placeringen af det objekt, som de australske astronomer har opdaget. (Foto: NATASHA HURLEY-WALKER © Ritzau Scanpix)

    Spooky, virkelig mærkeligt og fuldstændig uventet.

    Sådan lyder nogle af de ord, australske astronomer brugte, da de tidligere på ugen opdagede et tilsyneladende hidtil ukendt himmelfænomen, der udsendte kraftige radiosignaler i et helt minut med 18 minutters mellemrum.

    Det var en studerende fra Curtin Universitet ved navn Tyrone O’Doherty der først opdagede fænomenet. Han er en del af et hold af forskere på universitets afdeling International Centre for Radio Astronomy Research (ICRAR), anført af astrofysiker, Natasha Hurley-Walker.

    Det var sådan lidt ”spooky” for en astronom
    Natasha Hurley-Walker, astrofysiker

    - Det dukkede op og forsvandt henover nogle få timer, mens vi observerede det. Det var fuldstændig uventet, fortæller Hurley-Walker i en pressemeddelelse fra ICRAR i forbindelse med opdagelsen.

    - Det var sådan lidt ”spooky” for en astronom, fordi der ikke er noget på himlen, som vi kender, der gør det. Og det er faktisk rimelig tæt på os - omkring 4.000 lysår væk. Det er i vores galaktiske baghave.

    Og det er rigtigt nok et ganske enestående fund, fortæller professor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet, Anja Cetti Andersen.

    Den her observation er unik, fordi den ikke passer ind med det andet.
    Anja Cetti Andersen, professor i astrofysik

    - Når vi laver observationer, kategoriserer vi de forskellige typer signaler i forskellige grupper. Det kan være pulsar, fast radio burst, neutronstjerner, supernovaer. Det her er så en anden type signal end dem, vi kender.

    - Den her observation er unik, fordi den ikke passer ind med det andet. Vi forskere kan jo dybest set godt lide at lægge alle de røde, gule, grønne og blå bolde i de rigtige kasser, og nu får vi så én orange bold. Er den så mest rød eller gul – eller er der mon flere orange bolde, så vi skal lave en helt ny kasse? Det er lige som at rydde op på et børneværelse, siger Anja Cetti Andersen.

    ICRAR har også frigivet denne illustration af, hvordan objektet måske kan fremstå, hvis det altså er det, som astronomerne tror, nemlig en slags neutronstjerne. (Foto: ICRAR © Ritzau Scanpix)

    Objekter i rummet, som tænder og slukker, er ikke noget nyt for astronomer. Men et objekt, der vedholdende udsender et signal i et helt minut er ”virkelig mærkeligt”, lyder det ifølge BBC fra en af forskerne på holdet.

    Holdet bag tror, at signalet stammer fra et roterende objekt, og ikke, som nogle måske kunne foranlediges til at tro – eller håbe – radiosignaler fra en fremmed civilisation, der prøver at komme i kontakt med os på tværs af universet.

    - Det er helt klart ikke rumvæsner, slår astrofysiker Natacha Hurley-Walker fast over for The Guardian.

    Og den opfattelse deler Anja Cetti Andersen:

    - Man har ikke kun observeret radiosignaler, men flere forskellige slags stråling samtidig. Det koster rigtig, rigtig meget energi, så det er ikke den mest oplagte måde at kommunikere på. Det ville være som at råbe på 27 forskellige sprog samtidig. Det ville blive larm, siger Anja Cetti Andersen.

    Holdet bag opdagelsen mener, at objektet, som signalet stammer fra, kan være en ny klasse af langsomt roterende neutronstjerner med et ”ultrakraftfuldt magnetisk felt”, skriver The Guardian. Der er dog stadig meget, man ikke ved om fænomenet, fortæller de:

    - Flere registreringer (af signalet, red.) vil fortælle astronomer, om det her var en sjælden enkeltstående begivenhed, eller noget, vi aldrig har opdaget før. Jeg ser frem til at forstå det her objekt bedre og derefter udvide eftersøgningen af flere som det, siger Natasha Hurley Walker.

    De gentagende signaler blev første gang opfanget i tre måneder i 2018, men forsvandt så igen, hvilket fik forskere til at konkludere, at signalerne var resultatet af en enkeltstående begivenhed, som for eksempel et stjerneskælv.

    Her får vi lov til at studere et fænomen, som vi ikke kan genskabe i laboratoriet, fordi forholdene er så ekstreme.
    Anja Cetti Andersen, professor i astrofysik

    Ifølge Anja Cetti Andersen kan obersvationen hjælpe os med at forstå, hvad neutronstjerner gør, lige når de dannes, efter at en stjerne kollapser som en supernova. Eller hvad de gør på den lange bane i deres udvikling.

    - Her får vi lov til at studere et fænomen, som vi ikke kan genskabe i laboratoriet, fordi forholdene er så ekstreme. Universet laver noget, vi ikke kan lave. Ved at observere det, kan vi få nogle helt grundlæggende, fysiske forståelser af, hvad der sker, siger Anja Cetti Andersen.

    - Det giver et bedre indblik i den grundlæggende fysik, som vi bruger til at forklare alting hjemme i stuen og på kontoret og i naturen.

  18. I går kl. 18:16

    Thorkild Fogde i massivt minkforsvar: 'Sådan arbejder dansk politi ikke'

    Thorkild Fogde blev afhørt i mere end fem timer, da han skulle afgive forklaring i Minkkommissionen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Demonstranterne ude foran Minkkommissionen opdagede tilsyneladende ikke, da Thorkild Fogde fredag morgen gik ind i Retten på Frederiksberg.

    Iklædt almindeligt tøj og uden sin vanlige politiuniform, der næsten var et fast indslag under coronakrisens mange pressemøder, strøg han gennem svingdøren.

    Her skulle han afhøres om sin ageren i minksagen. Af flere årsager var Thorkild Fogdes afhøring ventet med spænding.

    For hvad vidste politiets øverste embedsmand om beslutningen om at aflive alle mink?

    Samtidig var han det sidste vidne, der var højt nok placeret til at kunne kaste lys over begivenhederne i toppen af embedsværket.

    Der var både politi og demonstranter foran Retten på Frederiksberg, da Thorkild Fogde blev afhørt. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Den 2. november om aftenen var Thorkild Fogde med til et møde med en række departementschefer. Her fik rigspolitichefen besked om, at der var fundet en muteret virus.

    Kort derefter gik Rigspolitiet i gang med at udarbejde en plan for aflivning af alle mink i Danmark.

    Hov. Stop en halv. Det var jo én dag, inden beslutningen blev truffet i regeringstoppen.

    Ja, sagde Thorkild Fogde. Men det var langt fra usædvanligt, at politiet udviste rettidig omhu. I store træk nedtonede han mystikken om planen gevaldigt, som andre politividner også har gjort.

    - Det er ikke objektivt korrekt, at det var politisk besluttet (på det tidspunkt red.), men man planlagde et scenarie, og derfor formulerede man sig sådan. Det var skrevet med den præmis, at den skulle sættes i værk, hvis det blev besluttet, sagde Fogde.

    Han henviste samtidig til en formulering i planen, hvor det fremgik, at den kunne sættes i værk, såfremt det måtte blive besluttet at aflive alle mink.

    Her stod der:

    'Det betyder, at udmøntningen af denne operationsplan skal kunne iværksættes straks efter, at der er truffet politisk beslutning herom.'

    Her fremgik det altså, at beslutningen endnu ikke var taget.

    Planen landede som et af bilagene til regeringsmødet, hvilket kom bag på Fogde.

    Da statsministeren skulle holde pressemøde dagen efter, beslutningen var truffet, var Thorkild Fogde også med.

    - Min opgave var at sige, at vi nu ville gå ind og levere de kræfter, Fødevarestyrelsen havde brug for, forklarede Fogde.

    Hele forløbet beskrev han som hektisk og ulig noget, han havde prøvet før.

    - Jeg har håndteret mange ting i min tid i politiet som bandekrig og terror, men jeg har aldrig oplevet noget som corona. Så jeg oplevede det som en krise i krisen, sagde han.

    Allerede den 5. november - dagen efter pressemødet - var Thorkild Fogde igen i centrum for begivenhederne. Han deltog nemlig i et møde med en række styrelseschefer, hvor Fødevarestyrelsens veterinærdirektør Hanne Larsen fortalte, at der manglede hjemmel.

    Altså der hvor dyrene var raske og lå mere end 7,8 kilometer væk fra de smittede farme.

    Men allerede på det tidspunkt var Thorkild Fogde efter eget udsagn klar over, at der ikke var hjemmel.

    Klokken 7.05 om morgenen, altså inden mødet, sendte Thorkild Fogde en mail til sin underordnet politidirektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly.

    I mailen skriver han, at han på et pressemøde senere ville komme med en "utvetydig opfordring" til minkavlere i zone 3 om at aflive.

    Udspørgeren Jakob Lund Poulsen ville vide, om han allerede på det tidspunkt var klar over, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

    - Det stod mig klart, at der om morgenen, at der er der ikke hjemmel til tvangsmæssig aflivning.

    Hvornår var du blevet tilført den viden her klokken syv om morgenen?

    - Den opfattelse var jeg ikke blevet tilført. Det følger af, at der ikke var udstedt en ny pelsdyrbekendtgørelse. Den eksisterende gjorde, at det var muligt at aflive tvangsmæssigt inden for 7,8 km. Der var ikke udstedt en ny pelsdyrbekendtgørelse, der foreskrev, hvad der var situationen uden for smittezonen.

    Mette Frederiksen kunne i løbet af den 7. november se, at der var ved at opstå massiv kritik af hele minkindsatsen. Og kort efter at hun havde haft minkavlernes formand Tage Pedersen i røret. Derfor skrev hun til sundhedsminister Magnus Heunicke og daværende fødevareminister Mogens Jensen, at der var behov for et pressebrief.

    Her skulle Thorkild Fogde deltage. Det blev en begivenhed, kommissionen længe borede i.

    For Fogde vidste godt på det tidspunkt, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink. Men han stod på et pressemøde, hvor hovedbudskabet var, at der skulle fart på aflivningerne.

    Thorkild Fogde talte efter pressemødet med Mogens Jensen. Der var ifølge ham en kort udveksling ude i garderoben, hvor fødevareministeren sagde, at Rigspolitiet ikke kunne pålægge minkavlerne selv at aflive deres dyr.

    - Jeg opfattede det som en bemærkning om, at vi skulle tage os myndighedsansvaret på os inden for smittezonerne. Det kunne man ikke vælte over på privatpersoner.

    - I zonerne var det myndighederne, der havde ansvaret for aflivning. Jeg opfattede det som en ordveksling om zone 1 og 2.

    Det har været kendetegnende for din forklaring, at NOST'en kom ind, og der skulle tempo på. Det handler om zone 1 og 2. Det nye fra regeringsbeslutningen er jo zone 3. Det er aflivning af avlsdyrene. Det undrer mig lidt, at du ikke har mere fokus på det nye?

    - Det er ikke rigtigt, at det kun er zone 3, der er det nye. Der er en kraftig opjustering af tiltag i zone 1 og 2. Det er ikke bare business as usual i zone 1 og 2. Jeg opfatter, det handler om, at det i zonerne er myndighederne, der har ansvaret

    Du finder ikke anledning til at sige, at vi har et generelt hjemmelsproblem i zone 3?

    - Der startede ikke en juridisk diskussion op ude i garderoben, sagde Thorkild Fogde.

    Thorkild Fogde havde ikke mange kommentarer efter sin afhøring.

    Under en af de sekvenser, hvor Thorkild Fogde kom under pres fra udspørgeren, blev tonen skarp.

    Thorkild Fogde konkluderede, at han kunne se på indsatsen, at der ikke blev lavet såkaldte 'tvangsmæssige indgreb' over for de raske farme uden for smittezoerne.

    Til det sagde udspørgeren lakonisk.

    - Det kan jo bare være guds held.

    Sådan så rigspolitichefen ikke på det.

    - Jeg blev lidt rystet over, at der i den offentlig debat tegnede sig et billede af, at politiet bare væltede ind og aflivede dyr uden lovmæssigt grundlag. Sådan arbejder dansk politi ikke, slår han fast.

    Minkkommissionen ventes at komme med sin beretning til juni. Der kan komme genafhøringer i april, hvis der er spørgsmål, som kommissionen mangler svar på.

  19. I går kl. 18:15

    Ugens coronatal forklaret: Det er slut med restriktioner, men et par millioner af os mangler nok at blive smittet

    Når restriktionerne forsvinder, vil virus få lettere ved at sprede sig. Det kan forlænge toppen af smittekurven. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

    Det bliver altså lidt mærkeligt at tage metroen på arbejde på tirsdag med helt nøgen mund og næse.

    Der er noget vidunderligt forløsende ved tanken om at smide mundbind og andre restriktioner. Men når jeg sidder dér med de andre passagerer, vil jeg nok samtidig have højere risiko for at blive smittet end på noget andet tidspunkt i epidemien.

    For corona er ikke på retræte, selvom den fra næste uge ikke længere betragtes som samfundskritisk.

    Vi får frihederne tilbage, fordi sundhedsvæsnet ser ud til at kunne klare presset uden at knække. Ikke fordi corona er ved at forsvinde.

    Der vil stadig være rigtig mange, der bliver sygemeldt. Og også nogle, der vil blive alvorligt syge.

    Så hvad kan vi forvente de kommende uger? Det vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

    Lad os først se på smitten lige nu. Der bliver stadig slået nye rekorder. Vi har endnu ikke set kurven knække, som det for eksempel er sket i Storbritannien.

    Så hvorfor bliver smitten ved med at stige her og ikke andre steder? Det er der kommet data, der muligvis kan give en forklaring på.

    En del af de positive coronatest bliver gensekventeret, så man kan se hvilken variant af corona, der er tale om.

    Der findes flere varianter af omikron. Først kom BA.1, som er udbredt i de fleste lande. Men i Danmark er størstedelen af tilfældene nu med varianten BA.2.

    BA.2 kom til landet lidt senere, men har ret hurtigt fået overtaget. Det er den, der forårsager smittestigningen i øjeblikket.

    Lad mig vise dig det.

    Fra de stikprøver, der bliver gensekventeret, ved vi nogenlunde, hvor mange procent der har haft hver variant. Ganger man procenterne med de daglige smittetal, kan man dele smitten op i to epidemier. Så ser det sådan her ud:

    BA.2 ser altså ud til at være bedre til at sprede sig end BA.1.

    Formentlig er den omtrent halvanden gang så smitsom, lyder den seneste vurdering fra Statens Serum Institut.

    Det betyder, at der skal smittes flere, før der kommer immunitet nok i samfundet til at epidemien begynder at aftage. Altså at toppen på vores smittekurve bliver højere, end hvis vi havde haft BA.1 som briterne.

    Der er heldigvis ikke noget, der tyder på, at BA.2 giver et alvorligere sygdomsforløb.

    Men rigtig mange vil få den. Formentlig de fleste af os.

    Den fulde genåbning vil ovenikøbet gøre det endnu lettere for virus at brede sig. Når vi nu igen får mulighed for at feste, giver det også virus mulighed for at gøre det til en smittefest.

    Der var fulde huse, da det danske band The Minds of 99 gav koncert i Parken kort efter genåbningen i september 2021. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Genåbningen betyder sandsynligvis, at toppen på smittekurven vil blive forlænget, eller at der kan komme to toppe lige efter hinanden.

    For at få et indtryk af, hvor mange mennesker omikron vil ramme, kan man tage et kig på, hvor mange den allerede har ramt.

    Lidt groft kan man se på smittetallene siden jul. Det var her, omikron fik overtaget.

    Knap en million mennesker er altså indtil nu registreret smittede med omikronvarianten. Der er dog også et stort mørketal. Det kunne være smittede, der ikke har haft symptomer eller bare ikke har fået en pcr-test og er kommet med i statistikken.

    Myndighedernes seneste bud er, at man nok skal gange det officielle smittetal med to for at få det reelle tal. Så måske har op mod to millioner allerede stiftet bekendtskab med omikron.

    Så mange smittede er vi altså kommet op på, inden vi har nået toppen af smittekurven.

    Og smittekurver har det med at ligne hinanden lidt. Lidt groft illustreret ser de typisk cirka sådan ud:

    Myndighederne vurderer, at vi vil nå toppen inden for de næste uger. De smittede indtil nu er altså cirka det, jeg har skraveret med rødt i ovenstående.

    Det betyder også, at vi stadig mangler det område, jeg har farvet gråt.

    Hvis det røde felt er et par millioner smittede, mangler der altså sandsynligvis stadig et par millioner, før foråret kommer og omikron er helt i bund.

    Før restriktionerne blev aflyst på pressemødet i onsdags, var der et centralt spørgsmål, som eksperterne hos Epidemikommissionen skulle svare på: Kan hospitalerne klare det, når smittekurven når det højeste punkt?

    Deres vurdering er, at det kan de godt, selvom de kommer under pres fra mange patienter og hullede vagtplaner. Især fordi meget få omikron-patienter ser ud til at ende på intensivafdelingerne.

    Men der vil jo stadig være konsekvenser af de tårnhøje smittetal. Omikron er mildere, ikke uskadelig.

    Der er selvfølgelig sygemeldingerne, som de fleste af os vil blive berørt af på en eller anden måde. Senfølger efter smitte med omikron ved vi endnu ikke meget om, men selv hvis de er sjældne, kan de godt ende med at ramme en del mennesker.

    Og så vil der stadig være en del, der bliver rigtig alvorligt syge.

    Det kan være svært at give et præcist øjebliksbillede af indlæggelserne. Som jeg skrev i sidste uge, er der en stor del af de smittede, der er indlagt af andre grunde end corona.

    Men selvom de officielle indlæggelsestal ikke giver et præcist billede, er der en tydelig tendens til, at en mindre del af de smittede bliver indlagt:

    På nuværende tidspunkt er det altså omkring en procent af smittede, der ender på hospitalet. Sidste uge kom jeg frem til, at det måske er op mod halvdelen, der ikke indlægges på grund af corona.

    Tallet er usikkert, og det kan især blive påvirket, hvis de ældre og sårbare i højere grad bliver smittet den kommende tid. De har større risiko for at blive alvorligt syge af corona, og de har passet godt på sig selv indtil nu.

    Men lad os være meget optimistiske og lege med tanken om, at det kun er en halv procent af de smittede, der ender på hospitalet på grund af corona.

    Det kan stadig blive mange mennesker. En halv procent af en million er 5.000.

    Jeg vil især følge smittetallene for kommunerne i hovedstadsområdet den kommende uge. De blev ramt af omikron først og har haft de højeste tal. Det vil muligvis også være dér, der først bliver opbygget så meget immunitet, at smittekurverne begynder at knække.

    Så håber jeg også, at der kommer bedre data om dem, der er døde AF og MED corona den seneste tid.

    Og så kan jeg nok heller ikke lade være med at holde øje med, om der er en af de andre i metroen, der kommer med et lille host.

  20. I går kl. 18:15

    Dansker smittet med svineinfluenza

    En dansker er blevet konstateret smittet med svineinfluenza, oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

    Men der er umiddelbart ikke grund stil stor bekymring, for seruminstituttet mener, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.

    - Der er ikke kendskab til yderligere relaterede tilfælde i Danmark. Og der er heller ikke ved laboratorieovervågningen blevet påvist andre tilfælde med dette virus, lyder det i meddelelsen.

    Selvom den smittede har haft et alvorligt sygdomsforløb og har været indlagt på hospitalet, er vedkommende nu rask igen. SSI mener, at smitten kommer fra det slageri, hvor personen arbejder til dagligt.

    Sidste år blev der fundet svineinfluenza, der minder meget om den, der nu er fundet, i tre svinebesætninger i Danmark.

  21. I går kl. 18:10

    Bølgerne gik højt under bestikkelsessag i retten

    Den bestikkelsestiltalte tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, afbrød brat sin forklaring, da Københavns Byret i dag fortsatte retssagen mod hende.

    Her sidder hun anklaget for at have modtaget 790.000 kroner i bestikkelse fra en kvinde i et konsulentfirma, der ifølge anklagemyndigheden fik tildelt opgaver hos Rigspolitiet. Hun nægter sig skyldig.

    Bettina Jensens forsvarer, Anders Németh, var ikke tilfreds med de fysiske ekstrakter, som var blevet udleveret fra anklagemyndigheden. Németh mente ikke, at de fysiske eksemplarer stemte overens med de elektroniske eksemplarer.

    - Så kan jeg sige, at min klient ikke vil udtale sig, lød det fra Németh.

    Inden da havde der været en diskussion - nogen vil nok kalde det et skænderi - mellem Anders Németh og senioranklager Søren Harbo. Blandt andet mente forsvareren, at anklagemyndigheden skulle ”slappe af”.

    Det endte med, at dommeren overfor Németh måtte understrege, at der skal holdes en god tone i retten, og at det virkede til, at der kun er én i retssalen, der burde slappe af.

  22. I går kl. 17:53

    Striden med Rusland får EU og USA til at styrke deres energisamarbejde

    EU og USA vil arbejde endnu tættere sammen for at sikre, at europæerne fortsat har strøm og varme, selv hvis energiforsyningen fra Rusland skulle standse som følge af striden langs grænsen til Ukraine.

    Det er meldingen fra EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og USA's præsident, Joe Biden.

    EU-landene importerer i dag godt 41 procent af deres naturgas fra Rusland, og derfor kan det gå hen og få alvorlige konsekvenser, hvis forsyningen eksempelvis bliver blokkeret som følge af krisen.

    - USA og EU vil i fællesskab arbejde for at sikre en fortsat, tilstrækkelig og rettidig levering af naturgas til EU fra forskellige kilder rundt om i verden. Det sker for at undgå forsyningschok, heriblandt dem, der kan opstå som følge af en yderligere russisk invasion af Ukraine, lyder det i en fællesudtalelse.

  23. I går kl. 17:36

    Kronprins Frederiks Bro spærret i begge retninger

    Kronprins Frederiks Bro, der går over Roskilde Fjord, er spærret i begge retninger for al trafik. Det skriver Frederikssund Kommune.

    Det skyldes forhøjet vandstand på grund af det kraftige blæsevejr, og broen forventes tidligst at blive genåbnet til midnat.

    Kommunen opfordrer til, at man i stedet for benytter Kronprinsesse Marys Bro i mellemtiden. Du kan holde dig opdateret på Frederikssunds Kommunes hjemmeside.

    Foto: Screenshot fra Vejdirektoratets twitterprofil
  24. I går kl. 17:36

    Danmarks semifinale mod Spanien rykkes med et kvarter

    Danmark skulle oprindeligt spille semifinale ved EM i håndbold mod Spanien fredag klokken 18.

    Men den kamp er nu blevet rykket med et kvarter, så den nu starter klokken 18.15.

    Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF red.) til TV 2 Sport.

    - Det er rigtig ærgerligt, at sådan en beslutning skal træffes med så kort varsel. Vi har spillere, der har løbet ud i gangen og startet deres opvarmning, siger Morten Henriksen, der er sportschef i DHF, til TV 2 Sport.

    Udsættelsen skyldes, at kampen om femte- og sjettepladsen mellem Island og Norge gik i forlænget spilletid og derfor rykkede kampprogrammet.

    Kampen mellem Danmark og Spanien kan følges på dr.dk, høres direkte i LIGA på P3 og ses på TV2.

  25. I går kl. 17:35

    Putin og Macron er enige om at nedtrappe Ukraine-konflikt

    Vladimir Putin og Emmanuel Macron er fredag blevet enige om, at der er behov for en nedtrapning af Ruslands igangværende konflikt med Ukraine. Det oplyser Frankrigs præsidentkontor efter et videoopkald mellem de to.

    Den franske præsident Macron sagde i opkaldet samtidig, at Rusland og præsident Putin skal respektere Ukraines suverænitet.

    Rusland har opmarcheret flere end 100.000 soldater ved den ukrainske grænse. Det har fået Vesten til at frygte en russisk invasion af Ukraine.

    - Præsident Putin gav ikke udtryk for planer om en offensiv, og han vil gerne fortsætte samtalerne med Frankrig og vores allierede, siger en embedsmand fra det franske præsidentkontor.

    Ifølge Kreml gav Putin udtryk for, at Nato og Vesten ignorerer Ruslands bekymringer vedrørende Ukraine, men at Rusland vil afholde sig fra at gøre noget lige nu.

    /ritzau/AFP

  26. I går kl. 17:14

    Minister får kritik for at sige, at EU-Domstolen er på forbryderens side

    EU-Domstolen er "aktivistisk" og "politisk", og i spørgsmålet om overvågning af borgernes teledata står den på forbrydernes side.

    Nogenlunde sådan lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag på et samråd på Christiansborg, og den udtalelse får nu to juraprofessorer til at rette heftig kritik af ministeren.

    - Jeg er fundamentalt uenig i, at EU-Domstolen står på forbrydernes side. Frie og uafhængige domstole er hjørnestenen i et retssamfund, og dem bør vi værne om, siger direktør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Samrådet handlede om den ulovlige praksis, som skiftende regeringer har haft, hvor informationer om danskernes mobiltelefoner registreres og gemmes af teleselskaber. Hækkerup ønsker i vid udstrækning at videreføre praksissen.

  27. I går kl. 16:56

    Demonstranter anholdt: Nægtede at forlade Københavns Rådhus

    Fredag eftermiddag er otte demonstranter blevet anholdt på Københavns Rådhus, efter de nægtede at forlade stedet.

    Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

    Demonstranterne var ifølge TV2 Lorry blevet inviteret til møde med miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL), efter de havde demonstreret på Rådhuspladsen for at bevare naturområdet Amager Fælled i København.

    Efter mødet forlod de fleste demonstranter Rådhuset. Men otte blev tilbage.

    De blev løsladt igen klokken 16. Med sig fik de dog en sigtelse for husfredskrænkelse.

  28. I går kl. 16:37

    Bro kollapset i Pittsburgh: 10 er såret

    This image courtesy of Pittsburgh Public Safety shows a collapsed bridge in Pittsburgh, Pennsylvania, on January 28, 2022. - The snow-covered bridge collapsed Friday morning, Pittsburgh Public Safety said in a tweet.No fatalities have been reported, Pittsburgh Mayor Ed Gainey said in a news conference at the scene. The collapse comes hours before US President Joe Biden was expected to visit the city to discuss infrastructure, jobs, and the suply chain. (Photo by Pittsburgh Public Safety / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / Pittsburgh Public Safety" - NO MARKETING - NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    En bro i den amerikanske by Pittsburgh i staten Pennsylvania er i dag kollapset. Ifølge lokale myndigheder er 10 personer kommet til skade, men der meldes ikke om nogen døde.

    - Den gode nyhed er, at der i øjeblikket ikke er nogen dødsfald, og vi vil bede for, at det forbliver sådan. Vi var heldige, siger Pittsburghs borgmester Ed Gainey ifølge Washington Post.

    Kollapset af broen sker bare få timer før, at USA’s præsident skulle have besøgt Pittsburgh for at tale om netop infrastruktur som broer og veje.

    Årsagen til kollapset er endnu ukendt, men en undersøgelse er iværksat. Ifølge borgmesteren blev broen seneste inspiceret i september sidste år.

  29. I går kl. 16:18

    Indrejserestriktionerne forlænges i fire uger - dog med lempelser

    Indrejsekravene til Danmark forlænges frem til den 28. februar, samtidig med at en del af restriktionerne lempes.

    Det har Epidemiudvalget i dag besluttet, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    Lempelserne består i, at det fra på tirsdag ikke længere er alle, der skal testes, inden de rejser ind i Danmark. Personer med vaccinebevis eller tidligere smittede kan indrejse uden krav, oplyser ministeriet.

    Personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet, skal tage en test senest et døgn efter indrejse, hvis de kommer fra EU eller Schengen-lande. Medmindre de har en negativ test taget før indrejse.

    Hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet og rejser fra lande uden for EU eller Schengen, skal man være opmærksom på status på det land, man rejser fra.

  30. I går kl. 16:00

    21-årig mand dømt for at kvæle kvinde ihjel på psykiatrisk hospital

    En 21-årig mand blev torsdag dømt i Retten i Nykøbing Falster for at have kvalt en kvinde ihjel, da han var indlagt på Oringe Psykiatriske Hospitals afdeling S1 i Vordingborg.

    39-årige Stine Kitt Jørgensen, der er offer for forbrydelsen, var også patient på Oringe.

    Den 21-årige mand er idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid efter bare én dag i retten. Den korte procedure skyldes, at han erkendte drabet.

    Kvælningen foregik både med halsgreb, ved hjælp af en cykellås om halsen og med mandens knæ på offerets hals.

    Efter drabet tog manden en selfie og et billede af den dræbte kvinde, som han sendte til sin ven over Snapchat. Herefter ringede vennen til afdelingen, som efterfølgende fandt Stine død.

  31. I går kl. 15:50

    Statsanklager tager kritisk kig på Barcelonas tidligere ledelse

    Den nuværende Barcelona-ledelse har indgivet en klage mod Josep Maria Bartomeus tidligere styre. (Foto: ALBERT GEA © Scanpix Denmark)

    Den tidligere ledelse i FC Barcelona med præsident Josep Maria Bartomeu i spidsen bliver undersøgt af den spanske statsanklager.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Det sker, efter at den nuværende ledelse med præsident Joan Laporta ved roret onsdag har indgivet en klage.

    Det er umiddelbart uklart, hvad Laporta og den nuværende ledelse har gjort statsanklageren opmærksom på.

    Joan Laporta har dog tidligere kritiseret Bartomeu for at bringe fodboldklubben i økonomisk uføre og tæt på konkurs under sin ledelse fra 2014 til 2020.

    Beskyldningerne er gået på, at fodboldklubben i perioden betalte for høje lønninger og transfersummer.

    Josep Maria Bartomeu har dog afvist påstandene og blandt andet hævdet, at lønningerne har fulgt indtægtsniveauet.

    /ritzau/AFP

  32. I går kl. 15:32

    Omikron står for mere end 70 procent af alle smittetilfælde siden coronaens begyndelse

    Smitten er gået amok, siden omikron gjorde sit indtog, og nu viser nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) præcis hvor meget amok.

    Siden den nye smittevariant ramte landet den 28. november sidste år, er i alt 1,16 millioner danskere nemlig blevet testet positiv for corona.

    Det betyder, at de seneste to måneders positive prøver udgør mere end 70 procent af alle smittetilfælde, der er registreret i Danmark under hele coronaepidemien.

    Omikron har dog ikke har udgjort alle smittetilfælde siden november, da deltavarianten var dominerende indtil midten af december. Men i 2022 har omikron udgjort stort set alle de prøver, man har undersøgt.

    I alt er mere end hver fjerde dansker testet positiv under epidemien.

  33. I går kl. 14:58

    Advokat om 32-årige kvindes krav om at få statsborgerskab igen: 'Det privilegium gør hun sig ikke fortjent til'

    Der er ingen tvivl om, at en 32-årig dansk-marrokansk kvinde ikke bør få sit danske statsborgerskab tilbage.

    Sådan lyder det fra advokat Søren Horsbøl Jensen i Østre Landsret.

    Her repræsenterer han Udlændinge- og Integrationsministeriet, fordi kvinden har sagsøgt staten for at få sit statsborgerskab retur.

    Det fik hun frataget administrativt i 2019, fordi hun har opholdt sig i Syrien hos terrorgruppen Islamisk Stat.

    - Det væsentligste grundlag for fratagelsen er oplysninger fra kvinden selv. Nemlig hvad hun har fortalt i en artikel til Weekendavisen, siger Søren Horsbøl Jensen.

    I artiklen fortæller kvinden blandt andet, at hun er 'en stolt husmor i Islamisk Stats hjertekammer'.

    Derfor mener Søren Horsbøl Jensen, at det er helt efter bogen, at hun ikke længere er dansk.

    - Det privilegium gør hun sig ikke fortjent til på grund af den handlemåde, hun har udvist.

    Sagen er den første af sin art og bliver afgjort den 28. marts.

  34. I går kl. 14:55

    Bramsen efter møde: Flere lande bliver måske nødt til at følge Danmark ud af Mali

    Det er måske ikke kun Danmark, der bliver nødt til at trække sine specialstyrker ud af Mali.

    Alle de øvrige lande, som bidrager til at bekæmpe terrorisme i en række vestafrikanske lande vil i løbet af de næste 14 dage beslutte, om de vil gøre det samme.

    Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter et møde med 16 europæiske forsvarsministerkollegaer.

    - Der er selvfølgelig en bekymring fra vores partnerlande, i forhold til, hvordan de kommer til at agere fremadrettet. Allerede i dag er der lagt store hindringer i vejen for, at vores partnerlande rent faktisk kan udføre deres arbejde i Mali, siger Bramsen.

    Regeringen meddelte torsdag, at de danske soldater skal trækkes hjem fra Mali, fordi overgangsstyret i landet ikke mener, at de har tilladelse til at være der.

  35. I går kl. 14:45

    Weekendens storm vil påvirke færgetrafikken i store dele af landet

    Har du planlagt en færgetur i løbet af weekenden, er der stor sandsynlighed for, at stormen Malik kommer til at påvirke dine planer.

    Store dele af Molslinjens færger vil nemlig være generet af stormen, som kan have vindstød op til orkanstyrke, der rammer Danmark lørdag og søndag. Det oplyser Molslinjen til DR Nyheder.

    På turene til og fra Bornholm bliver afgangene med Express 2 aflyst, og i stedet er det færgen Povl Anker, der bliver sat ind.

    Hvorvidt stormen kommer til at påvirke hurtigfærgerne på Kattegat, vil vejrprognoserne afgøre i morgen.

    Det er også forventet, at færgerne på Samsølinjen og Alslinjen vil blive påvirket af aflysninger.

  36. I går kl. 14:24

    To mænd udvises for grov afpresning og brandstiftelse

    I alt tre mænd er blevet dømt ved retten i Herning for i 2020 at have afpresset en virksomhedsejer og ejerne af en kiosk i Ikast. Det skriver Ritzau.

    De tre mænd er desuden blevet dømt for at have brændt en bygning ned til 25 millioner kroner, og det var angiveligt en del af afpresningen, ligesom det fremgår af anklageskriftet, at de truede med, at de var en del af banden Loyal to Familia.

    Den ene af mændene har fået fængsel i syv år og seks måneder. De to andre straffes med fem et halvt år. Derudover bliver to af mændene udvist af Danmark.

    Alle tre mænd har anket deres dom til landsretten.

  37. I går kl. 14:22

    To coronaramte spaniere ude mod Danmark

    Spanien må undvære højrefløjen Ferrán Solé og målmandsreserven Sergey Hernández i semifinalen mod Danmark.

    Det Spanske Håndboldforbund oplyser, at de to spillere er testet positive for coronavirus.

    Solé og Hernández har det begge godt, men de er nu isoleret fra resten af det spanske hold.

    Ferrán Solé har været involveret i Spaniens syv første kampe under slutrunden og bidraget med 19 scoringer.

    Målmanden Sergey Hernández har blot været i aktion i en enkelt kamp for Spanien.

    Danmark og Spanien står over for hinanden i Budapest klokken 18.00.

  38. I går kl. 14:20

    To millioner ramt af hungersnød i Etiopien, konkluderer FN-rapport

    Tigray-provinsen i Etiopien er ramt af en omfattende hungersnød (Foto: WFP/Claire Nevill)

    To millioner mennesker i Etiopien lider under en ekstrem mangel på mad. Det er til næsten 40 procent af befolkningen i landets Tigray-provins. Sådan lyder det i en ny rapport fra FN’s World Food Program, der udkommer i dag.

    15 måneders konflikt i området betyder, at mere end ni millioner mennesker i de konfliktramte regioner nu har brug for humanitær støtte, står der i rapporten.

    - Denne dystre vurdering understreger igen, at folk i det nordlige Etiopien har brug for mere humanitær assistance, og de har brug for det nu, siger Michael Dunford, der er regionsdirektør i Østafrika for World Food Program.

    Ifølge rapporten mangler World Food Programs indsats i det nordlige Etiopien 2,2 milliarder kroner for at kunne levere hjælp det næste halve år. Den nuværende kapacitet vil begynde at løbe tør i februar.

  39. I går kl. 14:20

    Regeringen vil kræve ordentlige arbejdsforhold i mediebranchen

    Som en del af det kommende medieforlig vil regeringen kræve, at at der er ordentlige arbejdsforhold i medie- og filmbranchen. Det skriver Ritzau.

    - Jeg mener principielt, at hvis vi støtter med vores fælles skattekroner, så skal det grundlæggende foregå efter de overenskomstregler, der er gælder på det danske arbejdsmarked, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og fortsætter:

    - Vi forventer alle sammen, at når vi møder på arbejde, så har vi ordentlige vilkår og en løn, man kan leve af.

    Men forslaget møder kritik fra brancheorganisationen Danske Medier, der ikke mener, man bør kæde medieforhandlingerne sammen med arbejdsmarkedspolitik.

  40. I går kl. 14:00

    53.655 personer er smittet med corona det seneste døgn

    Det seneste døgn er der konstateret 53.655 smittetilfælde med corona, oplyser Statens Serum Institut.

    Endnu engang er der sat smitterekord.

    De smittede er fundet blandt 245.522 pcr-test. Det giver en positivprocent på 21,7. Det vil sige, at over hver femte test har været positiv.

    Der er 3.263 reinfektioner.

    Antallet af indlagte stiger med 12 til 967. Af dem er 230 personer indlagt på psykiatrien.

    Yderligere 26 er døde med corona.

    33 personer er på intensiv, hvoraf 19 af dem har brug for en respirator.

  41. I går kl. 13:58

    Stormen Malik rammer i weekenden: 'Sørg for, at trampoliner og havemøbler er sikret'

    Et kraftigt blæsevejr ramte særligt Nordjylland allerede i går. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Over hele landet kan vi se frem til en ualmindelig stormfuld weekend.

    DMI har udsendt varsler om kraftigt blæsevejr i weekenden med en storm, der går under navnet Malik. Et blæsevejr, det kan vise sig at blive den mest voldsomme storm i årevis.

    Ifølge DR's vejrvært Anders Brandt er det første gang siden marts 2020, vi bliver ramt af en storm. Dengang hed den Laura, og nu er man nået til, at stormen skal have et drengenavn, der begynder med M. Altså, Malik.

    - Stormen kommer i forbindelse med et lavtryk, der bevæger sig fra Atlanterhavet og ind over Sydnorge og videre til Mellemsverige. På sin vej udvikler lavtrykket sig kraftigt og sender et kraftigt vindfelt med storm i middelvinden og vindstød af orkanstyrke ned gennem Nordsøen og videre ind over Danmark, siger han.

    Lige nu er der varslet voldsomt vejr i hele landet. Værst ser det ud til at blive i Nord- og Vestjylland, Det nord- og nordøstlige Fyn og Nord- og Nordvestsjælland samt Bornholm, hvor der er varslet storm med vindstød af orkanstyrke.

    Det vil sige storm med en vindhastighed på 25-28 meter i sekundet med vindstød, der kommer op at ramme 33-35 meter i sekundet.

    Sådan her ser prognoserne lige nu ud for i morgen. Stormen kan ramme hårdest i de områder, der er markeret på kortet.

    Det er nok til at kunne blæse tagsten ned, knække store grene, vælte træer og spærre for tog- og vejtrafikken.

    Varslerne ændrer sig løbende. De kan følges på DMI's hjemmeside her.

    Derfor har Falck også gjort sig klar til at hjælpe folk i nød med lidt af hvert i weekenden.

    Her fortæller driftsdirektør Gunnar Thykjær, at man både har gjort sig klar til at kalde ekstra folk på arbejde og sat et arbejde i gang med at sikre sig, at udstyr som motorsave og lignende er klar og virker, hvis der skulle ligge et væltet træ over en vejbane.

    Gå en ekstra tur rundt om huset og se efter. Man har så mange ting, der kan flyve væk.
    Gunnar Thykjær, driftsdirektør, Falck.

    Og så kommer han med en opfordring til alle, uanset hvor i landet, man befinder sig:

    - Tjek lige en ekstra gang og sørg for, at ting som trampoliner og havemøbler er sikret. Og at din bil ikke er parkeret lige under en gren, der kan brække af. Der er så ærgerligt at komme ud til, at der er faldet sådan en ned over bilen hen over natten.

    - Gå en ekstra tur rundt om huset og se efter. Man har så mange ting, der kan flyve væk, siger han.

    Stormen begynder for alvor lørdag eftermiddag, hvor den rammer Nordvestjylland med storm i middelvinden og vindstød af orkanstyrke. Herfra bevæger den kraftige blæst sig videre mod øst.

    - I løbet af aftenen kan man også forvente storm i Kattegat, hvor det især er kystområderne på Nordfyn og i Nordsjælland, der kan få regulær storm og vindstød af orkanstyrke, forklarer DR's vejrvært.

    Og når først stormen rammer i weekenden, bliver det ikke en kortvarig affære.

    - Stormen bliver relativ langvarig og vil vare fra lørdag eftermiddag og helt frem til søndag formiddag, siger han.

    I beredskabet har man da også gjort sig klar til en weekend, der bliver travlere end de fleste.

    - Vi har selvfølgelig gjort vagtholdene klar. Vi har også fundet de materialer frem, som mest sandsynligt kommer i brug, hvis der kommer meget vand, oversvømmelser og kraftig vind, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, til Ritzau.

    Der er ikke i første omgang kaldt flere brandfolk på vagt, end der normalt er, men der står forstærkninger klar, hvis der skulle blive brug for det for de 1.800 brandfolk, der er på vagt i weekenden.

    - Vores reservestyrke har fået at vide, at de nok skal have mobiltelefonen i lommen hen over weekenden, så vi kan kalde flere ind, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

    Hvis prognoserne lige nu holder, bliver stormen i weekenden den kraftigste i Danmark siden stormen Ingolf ramte os i 2017.

    Nogle steder i landet er det dog ikke kun blæst, man skal forberede sig på. Den kan nemlig have den effekt, at vandstanden stiger voldsomt i nogle områder.

    Derfor har DMI varslet risiko for forhøjet vandsatand i det østlige Storebælt og ved Nordsjællands kyst.

    Skulle det ske, har beredskabet gjort pumper og mobile dæmninger klar, fortæller Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber.

    - Det kan selvfølgelig også godt være, at vi skal have fat i noget frigørelsesmaterialer, hvis der er noget, der vælter ned i bygninger og biler, siger han.

  42. I går kl. 13:50

    Hvorfor døde hvalen i Kolding? Nu har forskere skåret den i småstykker foran publikum

    Masser af tilskuere fulgte opmærksomt med, mens biologer og forskere skar hvalen op. (Foto: Hanne Høier © DR)

    Forskere, biologer og dyrlæger har fundet de helt store knive frem.

    Hele dagen har de været i gang med at skære store lunser af den tonstunge næbhval, som døde i Kolding Fjord onsdag.

    Hvalen bliver obduceret, så forskere kan finde ud af, hvad den døde af, forklarer museumsinspektøren ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Charlotte Bie Thøstesen.

    Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet fortæller om obduktionen.

    Næbhvalen blev spottet i Kolding Fjord i starten af ugen. Den døde onsdag og blev herefter bugseret ind i havnen, hvor den har ligget surret fast til havnekajen i det kølige vand.

    Fredag formiddag blev den løftet op på kajen af en af havnens kraner.

    Her bliver næbhvalen hevet op af vandet og lagt på kajen i Kolding:

    Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, er selv med til at obducere hvalen sammen med førende hvalforskere.

    Den bliver målt på alle leder og kanter, så forskerne kan sammenligne den med andre hvaler indenfor samme art.

    Der bliver taget vævsprøver, og musklerne bliver undersøgt for tungmetaller som cadmium kviksølv og bly. Det kan vise, hvor svært belastet næbhvalen er af miljøgifte.

    Det er første gang, at Charlotte Bie Thøstesen er med til at dissekere en næbhval.

    - Når dyrene strander, så kan de gøre os meget klogere. For næbhvalen er svær at studere i dens naturlige element, siger hun.

    • En stor kran på havnen i Kolding løftede næbhvalen op på kajen i Kolding. (Foto: Stefan Jørgensen © DR)
    • Allerede fra morgenstunden begyndte folk at strømme til for at se hvalen. (Foto: Stefan Jørgensen © DR)
    • Både børn og voksne stod klar til at fotografere, da hvalen landede på kajen i havnen i Kolding. (Foto: Stefan Jørgensen © DR)
    1 / 3

    Vi skal nok vente et stykke tid, før forskerne ved, hvorfor hvalen døde.

    - Det kan godt ske, at det ikke er i morgen, at vi finder ud af dødsårsagen. Prøverne skal først tilbage til laboratioriet og analyseres, siger Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri og Søfartsmuseet.

    Hjertet bliver efterfølgende scannet, mens skelettet ender på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor det bliver bevaret for eftertiden og brugt til forskning og formidling.

    Masser af nysgerrige børn og voksne har været forbi for at se forskerne skære næbhvalen i småstykker.

    Astrid Klitgaard, Mille Maria Hviid og Thea Søgaard Nissen går i 8. X på Sct. Michael skole i Kolding. De er på havnen med deres biologilærer Sandy Andersen. De synes alle, at det er et godt sted at lære mere om naturen. - Vi har aldrig før set et dyr der lever så langt nede under vandet så tæt på. Det synes vi er ret sejt, og spændende. (Foto: Dr)

    Også Peter Thomsen har fulgt med i dramaet.

    Han bor ved fjorden og var flere gange ude at kigge til hvalen, da den lå strandet i vandet.

    - Jeg må da indrømme, at jeg har været oppe et par gange om natten og stået på terrassen med vores kikkert. Det har været sjovt, siger Peter Thomsen.

    Peter Thomsen bor lige ud til Kolding Fjord. Han har fulgt med, lige siden næbhvalen først blev observeret:

    Den døde hval er en nordlig døgling og tilhører familien af næbhvaler. Den ses sjældent i danske farvande og er ikke observeret i Danmark siden 2000.

  43. I går kl. 13:49

    24-årig mand idømt knap fire års fængsel efter dødskørsel, som kostede 19-årig kvinde livet

    En 24-årig mand får tre år og ni måneders fængsel efter at have kørt en 19-årig kvinde ihjel en sommernat i 2021.

    Det har Københavns Byret netop besluttet, skriver Ritzau.

    Manden er blevet dømt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder - blandt andet flygtede han efter påkørslen fra stedet.

    Kvinden kom cyklende i krydset Englandsvej/Sundholmsvej på Amager, da manden kørte over for rødt og ramte hende.

    I bilen sad også tre andre - to mænd på 24 år og 25 år og en 18-årig kvinde.

    Den 25-årige er blevet idømt en betinget straf på 60 dage, mens den 24-årige får en ubetinget fængselsstraf. Den 18-årige kvinde skal mentalundersøges, og derfor får hun først en straf senere.

    De er skyldige i at have flygtet fra stedet og dermed ikke have kommet en nødstedt til undsætning.

  44. I går kl. 13:47

    Neil Young anklager Spotify for at sprede misinformation - nu kan du ikke længere høre hans musik på tjenesten

    Det canadiske rockikon Neil Young (tv.) har bedt Spotify vælge mellem ham eller podcastværten Joe Rogan (th.). (© (Arkivfoto) Scanpix. Bearbejdet af Søren Winther Nørbæk)

    - De kan have Rogan eller Young. Ikke begge.

    Sådan lød ultimatummet tidligere på ugen fra den canadiske rockstjerne Neil Young i et åbent brev til streamingtjenesten Spotify.

    I brevet anklager Neil Young den kendte podcastvært Joe Rogan for at sprede misinformation om coronavirus og vacciner i sin podcast 'The Joe Rogan Experience'. Han skriver, at han ønsker, at Spotify tager ansvar og fjerner Joe Rogans podcasts, inden det kommer til at betyde dødsfald for dem, som lytter og tror på det, han siger.

    Spotify har nægtet at fjerne Joe Rogans podcasts. De har i stedet valgt den anden mulighed, nemlig at fjerne Neil Youngs musik fra tjenesten.

    Det betyder, at man nu ikke længere kan høre Neil Youngs kendte albums som 'Everybody Knows This Is Nowhere', 'Harvest' og 'After the Gold Rush'.

    - Vi ønsker, at al verdens musik- og lydindhold skal være tilgængeligt for Spotify-brugere. Med det følger et stort ansvar for at balancere både sikkerhed for lyttere og frihed for kunstnere, siger en talsmand for Spotify til The Washington Post.

    Chris Rundqvist, der bor i Danmark, er stor fan af Neil Young. Han har været fascineret af rockstjernens musik og person siden 1971, hvor han hørte ham spille første gang. Det kommer ikke bag på ham, at Neil Young giver sin mening til kende i den her sag.

    - Han er en kunstner, der har mange meninger. Han går ikke og putter med tingene, siger Chris Rundqvist.

    Chris Rundqvist ses her med sin samling af Neil Youngs albummer. (Foto: (privatfoto) © Bearbejdet af Nathalie Nystad)

    Det er vigtigt for Neil Young at have et synspunkt om, at vi skal passe på hinanden, siger Chris Rundqvist.

    Joe Rogans podcast er en af de mest populære i verden på Spotify, hvor den har over 11 millioner lyttere per afsnit. I 2020 betalte Spotify 100 millioner dollar til Rogan for rettighederne til podcasten, skriver BBC.

    I podcasten har Joe Rogan flere gange sat spørgsmålstegn ved coronavacciner, og han har også fortalt, hvordan han selv er blevet behandlet med lægemidlet ivermectin mod corona. Lægemidlet bruges som ormekur til blandt andet heste og er godkendt til behandling af fnat og andre hudlidelser på mennesker. Men det har ikke har nogen dokumenteret effekt mod coronavirus, og ifølge Reuters fraråder sundhedsmyndigheder at benytte det mod coronainfektion.

    Efter Spotify meddelte, at de ville fjerne Neil Youngs musik, anklagede rockstjernen Spotify for at være en platform for misinformation og for at sælge løgne for penge på sin hjemmeside.

    - Han er en egenrådig og dominerende person, men han kan være svær at have med at gøre, pointerer Chris Rundqvist.

    Det er da heller ikke første gang, at Neil Young lægger sig ud med Spotify. I 2015 nægtede han at lade Spotify streame sin musik, da han mente, at tjenesten havde historiens værste lydkvalitet, skriver The Guardian. Youngs musik er dog senere kommet tilbage på tjenesten.

    - Men det får jo konsekvenser for ham selv, når han laver det her trick, siger Chris Rundqvist.

    Udover at være podcastvært er Joe Rogan også kendt som standupkomiker og MMA-kommentator. Han har også tidligere været tv-vært og skuespiller. (Foto: RW/MPI/Capital Pictures © ©RW/MPI/Capital Pictures)

    Chris Rundqvist ærgrer sig over, at Spotify nu fjerner hans musik.

    - Jeg synes, det er synd for den yngre generation, som ikke har vinyl eller cd’er, fordi så opdager de ham ikke, siger han.

    Neil Young er ikke den første, der rejser kritik mod podcastværten.

    Tidligere på måneden skrev 270 forskere og sundhedsmedarbejdere under på et brev, der beskyldte Joe Rogan for at sprede misinformation. I brevet opfordrede de Spotify til at tage stilling og dermed lave en politik for at moderere misinformation.

    - Dette er ikke kun en videnskabelig eller medicinsk bekymring; det er et sociologisk spørgsmål af ødelæggende proportioner, og Spotify er ansvarlig for at lade denne aktivitet trives på sin platform, stod der i brevet ifølge The Guardian.

    I brevet fremhæver de en episode fra sidste år, hvor Joe Rogan interviewer virologen Robert Malone. Han har været med til at udvikle mRNA-vaccineteknologien, der har ført til nogle af de kendte coronavacciner. Sidenhen er Malone dog blevet kendt for at sprede misinformation om vaccinerne.

    Neil Young er ikke den eneste musiker, der har valgt at boykotte Spotify. Også Taylor Swift og Adele har tidligere boykottet tjenesten.

    Taylor Swift trak sig i 2014 fra Spotify i tre år på grund af en konflikt om betalingsforhold. I 2015 fulgte Adele efter, da hun udkom med sit album '25'.

  45. I går kl. 13:44

    Regeringen vil kræve ordentlige arbejdsforhold i mediebranchen

    Som en del af det kommende medieforlig vil regingen kræve, at at der er ordentlige arbejdsforhold i medie- og filmbranchen. Det skriver Ritzau.

    - Jeg mener principielt, at hvis vi støtter med vores fælles skattekroner, så skal det grundlæggende foregå efter de overenskomstregler, der er gælder på det danske arbejdsmarked

    - Vi forventer alle sammen, at når vi møder på arbejde, så har vi ordentlige vilkår og en løn, man kan leve af, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

    Men forslaget møder kritik fra brancheorganisationen Danske Medier, der ikke mener, man bør kæde medieforhandlingerne sammen med arbejdsmarkedspolitik.

  46. I går kl. 13:38

    54-årig mand tiltalt for at have distribueret sæd skal betale en bøde

    En 54-årig mand, der er tiltalt for at have distribueret sæd uden tilladelse, går med til at betale en bøde.

    Politiet har tidligere oplyst, at manden risikerede en bøde på 100.000 kroner. Men hvilket beløb han ender med at skulle betale, kan specialanklageren ikke oplyse om.

    Bøden får den 54-årige mand for i en periode fra oktober 2017 til marts 2020 at have transporteret og leveret sæd til kvinder i Danmark.

    Det skete uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket er en overtrædelse af vævsloven.

    I mindst fem tilfælde har manden transporteret og leveret sin egen sæd til kvinder i Danmark.

  47. I går kl. 13:17

    Barer og værtshuse kan droppe nogle restriktioner allerede mandag aften

    Regeringen har besluttet, at barer og værtshuse kan holde åbent hele mandag aften og dermed kan slippe restriktionerne lidt tidligere, end der ellers var lagt op til.

    Det skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) på Facebook.

    Derfor undgår man en situation, hvor værtshusene i praksis skulle lukke ned klokken 23 for så at have lov til at åbne igen fra midnat. Der må også serveres alkohol efter klokken 22.

    - Vi kan ikke lade firkantede skrivebordsregler spænde ben for en god genåbning ude i restauranternes virkelighed, skriver ministeren på Facebook.

    Erhvervsministeriet oplyser overfor DR Nyheder, at det også gælder salg af alkohol i detailhandlen.

    (Foto: (screendump Facebook))
  48. I går kl. 13:01

    Nu bliver den strandede næbhval obduceret i Kolding

    Obduktionen i gang på havnen i Kolding. (Foto: Hanne Høier © DR)

    En sjælden næbhval, som for få dage siden blev konstateret død i Kolding Fjord, røg tidligere i dag på land, og nu er obduktionen i gang.

    Det sker på havnen i Kolding, hvor mange er mødt op for at følge med. Alt fra nysgerige borgere, til forskere og eksperter fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

    - Vi vil gerne lære mere om arten, så derfor er sådan en strandet hval jo rigtig værdigfuld i forbindelse med forskning i havpattedyr, siger Charlotte Bie Thøstesen, museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet.

    Hvalen er lige over syv meter og vejer tre ton.

  49. I går kl. 12:55

    Universitet sætter advarselsmærkat på Harry Potter-bog: "Kan medføre svære samtaler om køn, seksualitet og identitet"

    Engelskstuderende på University of Chester i England vil støde på en advarsel, når de kaster sig over 'Harry Potter og De Vises Sten', som er en del af pensum.

    Bogens indhold kan nemlig medføre "nogle svære samtaler omkring om køn, race, seksualitet, klasse og identitet", lyder det i en tekst, der skal beskrive et kursus i såkaldt Young Adult-litteratur, hvor også de populære 'Hunger Games'-bøger er inkluderet.

    Det skriver flere medier, heriblandt The Times.

    Kursets underviser, doktor Richard Leahy, har tidligere kritiseret Potter-forfatteren J.K. Rowling. Hun er de seneste år blevet beskyldt for at være transfobisk i flere udtalelser, blandt andet på sin Twitter-profil.

  50. I går kl. 12:37

    Nordjyderne venter længere på ambulancer end aftalt

    Selvom det er aftalt, at den maksimale responstid på en ambulance i Region Nordjylland maksimalt må være 9 minutter og 12 sekunder, så gik der i december 11 minutter og 34 sekunder. Og de foreløbige tal for januar viser ingen bedring.

    Også i de næste måneder bliver det svært at overholde den aftalte responstid, erkender Falck Ambulances nordjyske regionsdirektør, Kjeld Brogaard.

    - Jeg tør ikke sige hundrede procent at vi kommer i mål. Det gør vi nok ikke i forhold til det kontraktlige, men vi gør alt hvad vi kan for at sikre et stabilt og robust beredskab.

    Den 1. april overtager regionen og det finske selskab PreMed ambulancekørslen i Nordjylland fra Falck.

Mere fra dr.dk