På is-mission med flyvevåbnet på Nordpolen

Forskere forventer, at Nordpolen vil være stort set isfri om sommeren i nær fremtid. DRs klimakorrespondent, Steffen Kretz, har besøgt Nordpolen på en mission med flyvevåbnet.

Vi er lettet fra Thule-basen øverst oppe i Grønland - med kursen mod jordklodens nordligste punkt.

Målet er at dokumentere, hvor meget isen i havet omkring Nordpolen er smeltet. I cockpittet på Forsvarets Challenger-jet sidder kaptajn Søren Bonfils, leder af Eskadrille 721.

- Vi laver is-rekognosceringer. Det vil sige, at vi flyver langs iskanten og gemmer data om vores rute. Hver gang vi kommer herop, taler vi om, hvor meget af isen der er forsvundet siden sidst, siger han.

Åbent hav

Under os er der først åbent hav næsten helt op til Grønlands nordvestligste spids. Så begynder isen at dukke op i store plader adskilt af et netværk af brede våger.

Videnskabsfolk overvåger løbende isen på Nordpolen fra rummet blandt andet via det amerikanske satellit-system, ICEsat.

Set herfra er det tydeligt, hvad der sker: Sommer efter sommer fylder isen mindre og mindre i polarhavet, fordi temperaturen i havet stiger.

Bundrekord i 2007

Sommeren 2007 satte den hidtidige bundrekord, og både 2008 og denne sommer har skabt næste lige så meget åbent vand i polarhavet.

Challenger-flyet er et lille passagerfly, der er ombygget af Forsvaret. Der hvor passagersæderne normalt ville være, står nu en stor konsol, hvorfra to besætningsmedlemmer styrer flyets radarovervågningsystemer og et kamera, der er monteret på undersiden.

Det bruges normalt til fiskeri-inspektion, men i dag bruges det også til at dokumentere isen i farvandet mellem Grønlands nordkyst og jordklodens øverste punkt.

Tyndere is

Isen på Nordpolen bliver ikke kun mindre i udbredelse. Den bliver også tyndere år for år. Det har videnskabsfolk fra det amerikanske rumforskningscenter NASA dokumenteret ved at sammenligne satellitdata med sonarmålinger indsamlet fra amerikanske ubåde i polarhavet.

Ubådene har sejlet under Nordpolens is fra 1958 til i dag og målt afstanden mellem isen og undergrunden, og alene fra 2003 til 2008 forsvandt 40 procent af isens masse.

Efter halvanden times flyvning nærmer vi os klodens nordligste punkt. I cockpittet peger kompasset mod øst, selv om vi flyver stik nord - det geografiske nordpol ligger et stykke fra den magnetiske nordpol.

Kaptajn Søren Bonfils flyver manuelt og går ned i et par hundrede meters højde, mens vi passerer 90 grader nord.

Kolossale våger

Lyset falder lynhurtigt, selv om klokken er halv et om eftermiddagen ifølge grønlandsk tid. I horisonten kan jeg se en mørk linje følge jordens krumning. Det er den nat, der indhylder jordens mørke side.

Selv her på det koldeste punkt er isen brudt af kolossale våger, der brede som floder løber mellem de kolossale isflager. Et tegn på, hvad det er, der sker med isen i disse år: Forskerne forudser, at Nordpolen vil være åbent hav om sommeren om få år.

Sker det, kan det sætte yderligere skub i opvarmningen af polarhavet. For mens isens hvide overflade reflekterer solens stråler tilbage til rummet, så opsuger et stort mørkt hav solens energi.

På den måde kan Nordpolen både blive et offer for den globale opvarmning - og en årsag til, at temperaturen fortsat vil stige.

Eksperterne forventer, at Nordpolen vil være isfri om sommeren om få år. (Foto: DR © DR)
Facebook
Twitter