Partierne køber stemmer til EU-valg

Partierne er parat til at sælge overskudsstemmer fra EU-valget til et andet parti. Kun DF er ikke i et valgforbund.

Partierne handler med overskudsstemmer fra EU-valget på søndag. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Vælgernes stemmer ved

EU
-valget på søndag er så vigtige, at partierne er parat til at betale for dem. Det skriver Politiken.

Socialdemokraterne og SF har således lovet at betale en økonomisk

kompensation
til De Radikale, hvis det ikke lykkes for partiet at få stemmer nok til at blive valgt ind i
EU
-parlamentet.

Valgforbund har tidligere sikret partier et

mandat
, som de ellers ikke ville have fået.

Ifølge Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtby er det derfor helt naturligt, at betale for de ekstra stemmer. Han ønsker dog ikke at offentliggøre aftalen mellem de to partier.

LA har aftale med V og KLiberal Alliance har indgået en aftale med Venstre og De Konservative.

Formålet er at undgå stemmespild fra borgerlige vælgere. Venstres partisekretær ønsker ikke at udtale sig om aftalen, men Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen siger, at hovedformålet er at undgå borgerligt stemmespild.

Folkebevægelsen mod

EU
og Junibevægelsen har også indgået et valgforbund, men her er der ifølge folkebevægelsens
spidskandidat
, Søren Søndergaard, tale om ren kærlighed.

Dansk Folkeparti er det eneste parti, som ikke indgår i et valgforbund. Det skyldes

angiveligt
, at Pia Kjærgaard ikke har meget tilovers for hemmelighedskræmmeriet bag valgforbundenes skriftlige aftaler.

Se de valgforbund, der er indgået i forbindelse med EU-Parlamentsvalget her:

valgforbund op til EU-Parlamentsvalget (© DR)
Facebook
Twitter