Indsats mod partnerdrabfinansloven: Regeringen vil have offentligt ansatte til at spotte vold i hjemmet

Regeringen vil bruge 60 millioner på at indføre en udvidet underretningspligt.

Der sker i gennemsnit 12 partnerdrab på kvinder om året i Danmark. Med en udvidet underretningspligt vil regeringen forsøge at nedbringe det tal. (© Genrebillede)

Så sent som i forrige uge blev en kvinde slået ihjel af sin eksmand i Skanderborg.

Det var det 8. partnerdrab på en kvinde i år.

Og nu lægger regeringen op til, at pædagoger, læger, lærere og andre offentligt ansatte fremover skal være i front i bekæmpelsen af partnerdrab.

Det fortæller ligestillingsminister Trine Bramsen efter regeringen har fremsat sit finanslovsudspil.

- Hvis vi gerne vil løse udfordringen med partnervold og partnerdrab, og så bliver vi nødt til at have et skærpet fokus på det, siger Trine Bramsen.

60 millioner ekstra til opgaven

Som noget nyt foreslår regeringen, at der fra 2024 og tre år frem sættes knap 60 millioner af til, at offentligt ansatte også har pligt til at underrette kommunen, hvis de tror, at der er vold i hjemmet.

Ligestillingsministeren siger, at det bliver en ekstra opgave til kommunerne, og at der skal følge penge med opgaven.

- Vi er klar over, at det kræver ekstra ressourcer. Så det er ikke bare en ekstra opgave, vi lægger over på kommunerne. Vi mener det så meget, at der følger penge med, siger ligestillingsminister Trine Bramsen.

Offentligt ansatte har allerede en skærpet underretningspligt til at fortælle kommunen, hvis de møder børn i mistrivsel. Og den skærpede underretningspligt skal udvides til at spotte et voldeligt hjem.

Og det er de østjyske pædagoger er klar til, siger formand for BUPL Østjylland, Annegrete Rosenberg.

- Det ligger som en del af vores uddannelse, at man som pædagog har en skærpet opmærksomhed på forhold i hele barnets liv. Så derfor er det faktisk meget fint, hvis det bliver en forpligtelse nu, siger hun.

136.000 underretninger om året

For Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, er det helt naturligt, hvis underretningspligten udvides.

- Jeg ser sådan på det, at som offentlig ansat, så bliver vi gjort opmærksom på, at her skal der være ekstra fokus. Det siger jeg fordi, at for eksempel pædagoger, læger, sygeplejersker og jordemødre allerede underretter meget i dag, siger han.

Som reglerne er i dag, skal offentligt ansatte allerede nu underrette kommunnen, hvis et barn udsættes for vold eller hvis barnets tarv på anden vis er truet. Og det gør man i stor stil, fortæller formanden.

- Alene fra 2015 og frem til i dag er der sket en udvikling fra 97.000 underretninger om året til 136.000 underretninger. De tal viser at man i dag i det offentlige system er opmærksom på, at man skal underrette, hvis børn udsættes for vold, slår Mads Bilstrup fast.

Dansk Socialrådgiverforening er godt tilfreds med, at regeringen vil tilføre knap 60 millioner til opgaven. Og Mads Bilstrup har da også et bud på, hvad pengene skal bruges på.

- De skal bruges på flere hænder ude i kommunerne. Med den stigning i underretninger, der har været alene inden for det sidste 7 år, så medfører det jo alt andet lige mere arbejde for de socialrådgivere, der sidder ude i de kommunale forvaltninger, siger han.