Nyheder
11. dec 2014

Pas på: El-sælgere bruger smarte tricks

Elselskaber tager usædvanlige metoder i brug i kampen om at kapre flere kunder, så det gælder om at være varsom, hvis en sælger fra et elselskab ringer. (Arkivfoto)

Du har sikkert prøvet det før. Telefonen ringer og i røret er en veltalende sælger, der tilbyder dig billigere strøm.

Men du skal være ekstra opmærksom, inden du siger 'ja tak' til tilbuddet fra telefonsælgeren. Det fortæller DR's forbrugermagasin Kontant i aften.

Indenfor det seneste halvandet år er titusindvis af danskere blevet ringet op af diverse el-selskaber. Men sælgeren kan være bevæbnet med smarte tricks og hvide løgne i kampen for at overtale kunden.

En af dem, der har prøvet at blive ringet op, er Paw Kramer fra Rødekro i Sønderjylland. For få måneder siden bliver Paw ringet op af en medarbejder fra el-selskabet Gul Strøm:

- Det er en ung gut fra Gul Strøm, som ringer til mig og siger, at i samarbejde med Syd Energi (red. i dag SE) er de ved at lave en kundetilfredshedsanalyse, fortæller Paw Kramer til Kontant.

Paw får i øjeblikket leveret sin strøm af SE. Men da sælgeren fra Gul Strøm angiveligt ringer på vegne af SE, bliver Paw i første omgang begejstret for opkaldet:

- Det er da dejligt at blive ringet op af ens nuværende elselskab som siger: "Vi kan gøre noget billigere for dig." Det er jo super fedt, siger Paw Kramer.

Men i slutningen af samtalen går det op for Paw Kramer, at han i virkeligheden taler med en sælger, som vil have ham til at skifte elselskab. Sælgeren har nemlig brug for Paws CPR-nummer. Og den oplysning burde Paws nuværende elselskab ikke have brug for:

- Så tænker jeg jo lige "Red Alert" - en lille rød lampe lyser op i mit hoved og jeg tænker: 'Hvis jeg er kunde i dag, hvorfor skal han så bruge mit CPR-nummer, siger Paw Kramer.

At el-sælgere kan være lidt for kreative i deres salgsmetoder, overrasker ikke kontorchefen hos Forbrugerombudsmanden:

- Det er noget, som vi altid har haft fokus på. Men vi har set en stigning på telefoniske henvendelser her på det seneste, siger kontorchef hos Forbrugerombudsmanden, Benedikte Halskov Hansen.

Vi har set en stigning på telefoniske henvendelser her på det seneste
Benedikte Halskov Hansen, kontorchef hos Forbrugerombudsmanden

Kontant har talt med adskillelige forbrugere, som alle kan berette om, hvordan sælgerne i nogle tilfælde bøjer sandheden, for at få kunden til at nikke ja til den nye aftale. Også hos Forbrugerrådet TÆNK oplever man klager over telefonsælgere – blandt andre Gul Strøm:

- Vi får jo nogle henvendelser lige i øjeblikket omkring Gul Strøm, som ringer op til folk og prøver at sælge dem noget, og det virker som om, at der ikke er givet en udtrykkelig og entydig og forudgående tilladelse til de her opringninger, siger Martin Salamon fra Forbrugerrådet TÆNK.

Gul Strøm benægter over for Kontant, at firmaet nogensinde har haft kontakt med Paw Kramer.

- Nu har jeg haft lejlighed til at kigge ind i den sag, og vores systemer, som registrerer alle vores telefonsamtaler, viser, at der har været et opkald i august måned til det pågældende telefonnummer. Det telefonopkald endte i en telefonsvarer. Derudover har vi ikke nogen registreringer, siger Gul Strøms presseansvarlige, Per Henriksen, til Kontant men erkender, at firmaet kan begå fejl.

Paw Kramer er dog langtfra den eneste SE-kunde, der er blevet ringet op af en entusiastisk el-sælger, forklarer vicepræsident hos SE Energisalg, Thomas Fugl:

- Vores kunder ringer ind og informerer os om selskaber, som udgiver sig for at have købt vores kundedatabase eller på anden måde agere sammen med SE. Dette er ikke i tråd med virkeligheden, siger Thomas Fugl, vicepræsident hos SE Energisalg.

Hos Gul Strøm tager man afstand fra de metoder, som Paw Kramer og SE beskriver, men siger dog:

- Vi arbejder med mennesker. Den, der gør meget, risikerer også at lave en fejl i ny og næ. Det er ikke meningen. Én fejl er en fejl for meget, så hver eneste gang de kommer til vores kendskab, er vi straks på dem og inde og rette på dem, siger Per Henriksen, presseansvarlig hos Gul Strøm.

Se mere i Kontant i aften klokken 21 på DR 1.

Nyheder

  1. 27 min. siden

    USA's senat godkender hjælpepakke på 280 milliarder kroner til Ukraine

    Senatet i USA har med et stort flertal stemt for en hjælpepakke på næsten 40 milliarder dollar til Ukraine.

    Det svarer til omkring 280 milliarder kroner, som skal gå til både militær, økonomisk og humanitær hjælp.

    Seks milliarder dollar er øremærket til indkøb af pansrede militærkøretøjer og luftforsvarssystemer.

    Knap ni milliarder dollar er afsat til at hjælpe Ukraine med såkaldt "fortsat regeringsførelse", herunder humanitær hjælp, skriver Ritzau.

    Præsident Biden har i flere uger presset på for at få den nye hjælpepakke på plads.

  2. 40 min. siden

    Coronasmitten stiger flere steder i udlandet, men eksperter spår flad smittekurve de kommende måneder

    To eksperter forudser ikke nogen stor smittebølge over sommeren (arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Coronaen buldrer af sted i flere lande rundt om i verden.

    I USA har alarmerende høje smittetal netop fået sundhedsmyndighederne til at opforde befolkningen i store dele af landet til at bære mundbind indendørs på offentlige områder. På det asiatiske kontinent har Nordkorea samtidig registreret landets første officielle smitteudbrud, der angiveligt er rullet ind over landet i rekordfart den seneste uges tid.

    Til gengæld rasler antallet af smittede ned i Danmark.

    Det skyldes både det omfattende danske vaccinationsprogram - og at immunforsvaret hos den danske befolkning er blevet hærdet, efter en række forskellige coronavarianter har været i omløb herhjemme.

    Helt overordnet set har vi, som alle ved, været igennem en stor smittebølge med de forskellige varianter af omikron fra december til marts måned, hvor vi ser halen af det nu.
    Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

    Sådan lyder det fra to eksperter, der vurderer, at coronasmitten ikke i noget særligt omfang vil påvirke de danske sommermåneder.

    - Helt overordnet set har vi, som alle ved, været igennem en stor smittebølge med de forskellige varianter af omikron fra december til marts måned, hvor vi ser halen af det nu, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

    Der er ikke udsigt til, at ensretningen rundt om søerne i København bliver indført igen, som da coronapandemien var på sit højeste (arkivfoto). (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    - Det har opbygget en stor immunitet i befolkningen over for omikron. Derfor får vi på den korte bane ikke nogle problemer med omikron. Det, som for mig at se giver mening, er i stedet at fokusere på, hvordan vi kommer bedst igennem vinteren.

    I USA kan myndighederne i de her uger berette om en støt stigende smittekurve, både hvad angår infektioner og indlæggelser. Det er især omikronvarianten BA2, der driver smitten. Den variant, der som bekendt ramte Danmark henover vinteren.

    Ifølge Jens Lundgren giver det derfor ikke nogen mening at sammenligne smitteudviklingen i andre lande med den danske. Dertil er både sundhedssystemer, pandemiens udvikling og vaccinestatus alt for forskellige på tværs af landegrænser.

    Et coronateststed i New York. New Yorks covid-alarmberedskab er blevet opgraderet fra "medium" til et "højt" alarmniveau i alle bydele efter en stigning i antallet af tilfælde. (Foto: SPENCER PLATT © Ritzau Scanpix)

    Vil man spå om smitteudviklingen i Danmark, er ét spørgsmål til gengæld helt centralt, forklarer han: Hvor længe befolkningens immunitet varer.

    - Vi har haft en massiv vaccinationskampagne og en naturlig infektionsbølge med omikron. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, hvor længe boosterstikket varer, men også hvor længe det varer i kombination med infektion hos dem, der allerede har været smittet. Altså det, vi kalder hybridimmunitet, siger han og forklarer, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvad den samlede effekt er.

    Viggo Andreasen, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, mener også, at danskerne kan regne med et par milde sommermåneder.

    - Vores umiddelbare forventning er jo, at corona smitter mindre om sommeren end om vinteren, forklarer han.

    Vi har rigtig meget immunitet, dels på grund af vacciner og dels fra den store omikronepidemi, vi havde i den sene vinter og det tidlige forår.
    Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

    - Vi har rigtig meget immunitet, dels på grund af vacciner og dels fra den store omikronepidemi, vi havde i den sene vinter og det tidlige forår. Det betyder, at vi i udgangspunktet står ret stærkt, hvis der kommer en epidemi henover sommeren.

    Han forklarer, at foreløbige studier tyder på, at immuniteten fra covidvaccinerne varer i fem til seks måneder. Derfor vil det give god mening at tilbyde et boosterstik igen til august eller september, vurderer han.

    Ikke mindst set i lyset af at to nye omikronvarianter er opstået i Sydafrika og allerede har spredt sig til Europa, hvor de især i Portugal er på fremmarch, forklarer han.

    - Der er to nye omikronvarianter på vej, nemlig BA4 og BA5, der lidt ligner BA2, men som har nogle ekstra variationer. Antallet af smittede med de nye varianter er lige nu på et lavt niveau i Danmark, men man kan se, at det stiger.

    Baseret på en ny rapport fra Det Europæiske Center for Sygdomskontrol, ECDC, ser det ifølge Viggo Andreasen ud til, at de nye varianter er mere smitsomme end deres forgængere. Men det tegner ikke til, at man bliver mere alvorligt syg.

    - Og så ser det ud til, at immuniteten fra tidligere infektioner ikke beskytter så godt mod BA4 og BA5. Til gengæld ser det ud som om, der er en del beskyttelse at hente i vaccinerne, siger han.

  3. 40 min. siden

    Ukrainsk paramediciner filmede sit arbejde i Mariupol og fik filmen smuglet ud i en tampon forbi 15 russiske checkpoints

    Julija Pajevska dokumenterede sit arbejde som paramediciner i Mariupol. (Foto: Associated Press / Skærmbillede fra video)

    - Jeg hedder Julija Pajevska. På usb-stikket, I har fået, er der oplysninger om alle de sårede fra begyndelsen til dette øjeblik.

    Ordene kommer fra den ukrainske paramediciner Julija Pajevska, og de er leveret over en walkie-talkie til de to sidste journalister i Mariupol, inden de også blev tvunget til at flygte fra krigens rædsler i havnebyen midt i marts.

    De to AP-journalister smuglede videomaterialet, gemt i en tampon, gennem 15 russiske checkpoints, før de ankom til ukrainsk territorium. Pajevska bad de to AP-journalister om at få materialet ud af Mariupol.

    Materialet spænder over Pajevskas arbejde indtil midten af marts, hvor der stadig var heftige kampe i Mariupol.

    Pajevska er paramediciner, og siden krigens begyndelse har hun behandlet sårede fra krigen i Ukraine på et militærhospital i den sydlige havneby Mariupol, der har været genstand for brutale kampe.

    Julija Pajevska optog 256 gigabyte videomateriale, der viser Pajevska og hendes holds forsøg på at redde sårede fra dødens rand. Med et videokamera monteret i panden har hun dokumenteret behandlingen af sårede, både russere og ukrainere, soldater og civile, fra kampene i Mariupol.

    - Vil du behandle russerne?, spørger en kvinde.

    - Jeg kan ikke gøre andet, de er krigsfanger, svarer Pajevska.

    Videomaterialet viser, hvordan en såret russisk soldat ankommer til hospitalet. Pajevska får en kollega til at svøbe russeren ind i et tæppe.

    - Dæk ham, han ryster, siger hun.

    - Du passer på mig, siger russeren.

    - Vi behandler alle lige, siger Pajevska.

    Senere samme aften ankommer et søskendepar. En dreng og en pige. Deres forældre er døde, og børnene er i kritisk tilstand efter ildkampe ved et checkpoint.

    - Hvor gør det ondt søde? Benene? Armen?

    Pigen skriger.

    - Du er en smuk og klog pige.

    De to børn bliver bragt til hver deres operationsstue. Drengen får hjertemassage.

    - Bliv hos mig, lille skat, siger Pajevska.

    Det er forgæves.

    - Jeg hader det her, græder Pajevska.

    Hun lukker drengens øjne og går udenfor.

    - Drengen er gået bort. Han er død. De prøver stadig at redde pigen. Måske overlever hun, siger Pajevska.

    16. marts forsvandt Pajevska sammen med sin chauffør, Serhiy. En uge forinden har hun optaget en video sammen med sin chauffør.

    - Af sted, siger hun, da hun sætter sig ind i en bil sammen med ham.

    - To ugers krig... I et belejret Mariupol, siger hun.

    Ifølge AP er hun ikke set siden 21. marts, hvor en russisk nyhedsudsendelse annoncerede Pajevskas tilfangetagelse, og hun læser en bøn om fred.

    Russerne beskylder Pajevska for at være en del af Azov-bataljonen, som er et højrenationalistisk regiment, som har været en af Ruslands foretrukne skydeskiver i propagandaen om ”afnazificeringen af Ukraine”.

    AP skriver, at nyhedsbureauet ikke har fundet beviser for, at hun skulle have tilknytning til Azov-bataljonen.

    FN meddelte 10. maj, at man siden krigens begyndelse 24. februar har dokumenteret 204 tilfælde af tvungne forsvindinger.

    De fordeler sig på 169 mænd, 34 kvinder og én dreng, og ifølge AP har Julija Pajevska været en af de 204 siden 16. marts, hvor hun blev tilfangetaget.

    Ifølge Pajevskas datter, Anna-Sofia Puzanova, blev Pajevska tilfangetaget af russiske soldater ved et checkpoint i en af de humanitære korridorer ud af Mariupol.

    - Hun er højst sandsynlig i Rusland. For at være ærlig, så ved jeg ikke præcis, hvor hun er, for jeg har ingen kontakt med hende. Jeg savner hende så meget, siger Anna-Sofia Puzanova til Sky News.

  4. 43 min. siden

    Tyrkiet er stadig imod svensk og finsk Nato-medlemskab, men stort set alle andre parter er fulde af optimisme

    Fra venstre mod højre: Finlands præsident, Sauli Niinistö, USA's præsident, Joe Biden, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, under torsdagens statsbesøg i USA. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Optimismen er ikke til at slå ud af kurs hos stort set samtlige topledere i Nato.

    Selvom Tyrkiet, fortsat og gentagne gange, fastslår, at man ikke vil give grønt lys til Sverige og Finland som nye Nato-medlemmer, så er både Sverige, Finland, Nato og USA skråsikre på, at Tyrkiet nok skal kunne overtales til at skifte mening.

    Torsdag var Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg på besøg hos statsminister Mette Frederiksen (S) i København.

    I den forbindelse fortalte han, at mens der er en udfordring, så anser han det som noget, der kan løses gennem dialog. Også i dette tilfælde med Tyrkiets bekymringer.

    - Historiske beslutninger bliver truffet lige nu. Jeg byder ansøgningerne om medlemskab i Nato fra Finland og Sverige velkommen.

    - Det er ikke uvant Nato, at der er forskellige meninger om store beslutninger, og det her er en stor beslutning, men vi har lang erfaring i Nato med at sætte os ned og finde en løsning. Det tror jeg også, vi kommer til at gøre i denne sag, siger Stoltenberg.

    - Jeg er meget glad for, at Sverige og Finland ønsker at tilslutte sig Nato, og i dette har de, selvfølgelig, vores fulde støtte, sagde statsminister Mette Frederiksen på det fælles pressemøde med Jens Stoltenberg. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Tyrkiet har gentagne gange fastslået, at så længe Finland og særligt Sverige støtter kurdiske militante grupper, kan Tyrkiet ikke lade de to skandinaviske lande tilslutte sig alliancen.

    Det kræver enstemmighed blandt alle Natos nuværende 30 medlemslande, hvis et nyt land skal optages. Lige nu ser Tyrkiet ud til at være den eneste medlemsnation, der ikke støtter svensk og finsk optagelse.

    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentog torsdag sit lands holdning til en potentielt skandinavisk udvidelse af Nato.

    - Vi er besluttede på at fastholde vores politik. Vi har fortalt vores allierede, at vi vil sige nej til Finland og Sveriges Nato-medlemskab, siger Erdogan ifølge Reuters.

    Torsdag var Finland og Sveriges ledere, præsident Sauli Niinistö og statsminister Magdalena Andersson, på statsbesøg i USA hos præsident Joe Biden.

    Mens Stoltenberg på sit pressemøde i København fastslog, at en løsning på Tyrkiets bekymringer skal findes gennem dialog, så gav Finlands og Sveriges ledere efter deres besøg i USA udtryk for, at man er klar til netop dialog.

    - Finland har altid en god relation til Tyrkiet. Som Nato-allieret vil vi forpligte os til Tyrkiets sikkerhed, lige så vel som Tyrkiet vil forpligte sig til vores sikkerhed.

    - Vi tager terrorisme alvorligt. Vi fordømmer terrorisme i alle dens former, og vi er aktivt engageret i bekæmpelsen af den.

    - Vi er åbne over for at diskutere alle de bekymringer, Tyrkiet måtte have om vores medlemskab på en åben og produktiv måde, siger Finlands præsident, Sauli Niinistö.

    Det samme budskab havde Sveriges statsminister, Magdalena Andersson.

    - Onsdag indleverede Sverige og Finland vores formelle ansøgninger om at blive medlem af Nato, og vi vil løse ethvert problem, der måtte være. Vi ser frem til en hurtig ratificeringsproces af Nato-medlemmerne, og vi indgår lige nu i en dialog med alle Nato-medlemslandene, også Tyrkiet, for at løse ethvert problem, siger Andersson.

    Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg fortalte på torsdagens pressemøde, at mens Sverige og Finland har ansøgt hver for sig, så betragter Nato ansøgninger som én, og målet er "at få afklaret det så hurtigt som muligt for begge lande".

    Efter mødet med Magdalena Andersson (th) og Sauli Niinistö (tv) fastslog Joe Biden, at USA hilser de to landes ansøgning om Nato-medlemskab velkommen. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    USA's præsident, Joe Biden, der torsdag var vært for de to statsledere fra Sverige og Finland, sagde efterfølgende, at han var "stolt af at tilbyde USA's fulde støtte".

    - Finske og svenske tropper har allerede tjent skulder ved skulder med amerikanske og Nato-styrker i Kosovo, Afghanistan og Irak. Og både Finland og Sverige arbejder allerede sammen med USA og vores andre allierede og partnere om at støtte Ukraines modige befolkning, mens de forsvarer sig mod Ruslands invasion.

    - De opfylder alle Natos krav og mere til, lød det fra den amerikanske præsident.

    Magdalena Andersson fastslog, at Nato ville stå stærkere, hvis de to lande bliver medlemmer nummer 31 og 32 i forsvarsalliancen.

    - Med Sverige og Finland som medlemmer vil Nato også blive stærkere. Vi er sikkerhedsleverandører med sofistikerede forsvarskapaciteter. Vi er forkæmpere for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Vi har en lang tradition for militært samarbejde med Nato, siger Andersson.

    Mette Frederiksen deler sin statsministerkollegas holdning om, at Nato vil stå stærkere, hvis de to lande bliver indlemmet. Det er også udgangspunktet for, at der fra dansk side er fuld støtte til et svensk og finsk Nato-medlemskab, fortalte hun torsdag.

    - Der er en diskussion med Tyrkiet, og på baggrund af de udtalelser, har vi en dialog med Tyrkiet. Jeg mener, at vi alle 30 Nato-lande, inklusive Tyrkiet, har en interesse i at forstærke vores alliance, og jeg håber også, at det er der, vi lander, siger statsministeren.

    DR's Kim Bildsøe mødtes torsdag med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Se interviewet her:

  5. 47 min. siden

    'Menneskeliv blev kvast på grund af forstokkede fordomme': Stærk film skildrer modbydeligt homohad

    'Grosse Freiheit' har vundet adskillige priser rundt om i verden. Blandt andet Un Certain Regard-prisen i Cannes. (© Höhne Presse)

    Vi har efterhånden vænnet os til, at Hitlers Nazityskland var leveringsdygtig i det mest afstumpede, menneskeheden kan udtænke.

    Alt lige fra planer om at udrydde alle østeuropæere for at det tyske herrefolk kunne kolonisere områderne til at eksperimentere med lampeskærme lavet af menneskehud i koncentrationslejrene. Kun fantasien satte tilsyneladende grænser.

    Men nazisterne var ikke alene. Og hvis en historiefortæller kan dokumentere, at pæne mennesker kopierede nazisternes tankegang, helt ned i detaljen, så er vedkommende godt i gang med et chokerende drama.

    Det er præcis, hvad østrigske Sebastian Meise kan.

    Med 'Grosse Freiheit' fortæller han om en ung mand, der bliver hentet ud af nazisternes koncentrationslejre, da Tyskland lå i ruiner ovenpå Anden Verdenskrig – men kun for at blive smidt i spjældet igen. Hvad har svinet dog gjort? Er han seriemorder? Sadistisk bøddel? Pædofil? Nej, han har en tendens til at forelske sig i andre mænd. Kort sagt homoseksuel.

    Med sin underspillede spillestil er Franz Rogowski blevet et af de store navne i tysk film indenfor de seneste år, senest i 'Transit' og 'Undine'. (© Höhne Presse)

    Det var ulovligt i Tyskland frem til slutningen af 1960'erne. Det var ikke bare ulovligt. Det var en lov, de tyske myndigheder håndhævede med iver og beslutsomhed. Homoseksuelle mænd fik ikke en kort straf. De røg ud og ind af fængslerne.

    Det beretter Sebastian Meise om via Hans, en ung mand, der forelsker sig i sin Oskar og samtidig har et venskab – og lidt til – med Georg, en machotype, der først hader homoseksuelle, men får et bredere livssyn undervejs.

    Hans' kærlighedsliv er under ingen omstændigheder frit. Det er afhængigt af myndighederne og om mændene, han holder af, er i fængsel på samme tid, som han selv er.

    I det hele taget er 'Grosse Freiheit' et knivskarpt billede på et menneske, hvis kærlighed er under opsyn. Hans bliver simpelthen straffet for at elske et andet menneske. Blot fordi det er af samme køn som han selv.

    'Grosse Freiheit' er instrueret af østrigske Sebastian Meise. Filmen er hans blot anden spillefilm efter 'Stilleben' i 2011. (© Höhne Presse)

    Det er ikke verdens mest sindsoprivende spændende historie, Sebastian Meise har skruet sammen. Den har en uheldig tendens til at gå i tomgang – hvilket der heldigvis er en pointe med. Hans' liv kører også i tomgang, ud og ind af fængslerne, med eller uden overskæg og forskellige frisurer, fra 1945 og 20 år frem.

    Og det er netop fornemmelsen af at være låst, at sidde fast, at blive spærret inde og blive overvåget, der gør 'Grosse Freiheit' til en stærk film.

    Som et billede på overgrebenehomoseksuelle i Tyskland op til 1970 er den aldeles overbevisende. Ikke alene understreger den, at nazistiske tankebaner levede videre. Man sidder også tilbage med en klar og knugende fornemmelse af et menneske, hvis liv blev kvast på grund af forstokkede fordomme. Og intet andet end forstokkede fordomme.

    Franz Rogowski spiller Hans med den helt utroligt underspillende stil, der er blevet hans varemærke. Han næsten hvisker sine replikker, læspende – tilsyneladende uden at gøre andet end bare at være til stede i filmen.

    Det er ikke mindst hans skyld, at 'Grosse Freiheit' er så knugende en film, nærmest som om alt liv er pint ud af Hans og mændene omkring ham.

    Franz Rogowski ville være et meget mærkeligt valg i rollen som superhelt, men som knust og kvast homoseksuel i Tyskland efter nazitiden fungerer han fortrinligt.

    Og når 'Grosse Freiheit' er forbi, kan man fundere lidt over, at homoseksualitet stod på listen over registrerede sygdomme i Danmark helt frem til 1981. Og i den internationale sundhedsorganisation WHO frem til 1992.

  6. 47 min. siden

    Statsminister Mette Frederiksen lancerer ugentlig podcast

    - I morgen udgiver jeg første afsnit i min nye podcast, ”Statsministeren Spørger”. Og jeg håber, at I vil lytte med.

    "Statsministeren Spørger"bliver en ugentlig podcast, hvor Frederiksen inviterer en ny gæst ind til en samtale om et emne, der interesserer begge parter.

    - Ideen er, at der skal være tid til en ærlig snak om de dilemmaer, verden unægteligt rummer. Plads til at være enige, men også uenige, står der i opslaget.

    I morgen udkommer det første afsnit, hvor Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, er inviteret ind som gæst.

    Her skal de to tale om Vesten før og efter krigen i Ukraine.

    - Og vi når også omkring klimakrisen, Indien og Europa, tilføjes det i opslaget.

    Det fremgår hverken hvor eller hvornår podcast-afsnittet kan høres i morgen, men ifølge Socialdemokratiet vil podcasten kunne findes der, hvor man plejer at finde sine podcasts.

  7. I dag kl. 20:26

    Twitter går til kamp mod misinformation om krigen i Ukraine

    Væbnet med advarselsblink og algoritmer vil Twitter gå til kamp mod misinformation i krigen i Ukraine.

    Mere konkret vil det sociale medie begynde at tilføje advarsler ved vildlende indhold, når det omhandler krigen. Det skriver Reuters.

    De nye advarselsmeddelelser vil advare brugerne om, at et tweet har overtrådt Twitters regler. Tweetet får lov til at blive, og brugere kan fortsat se samt kommentere på opslaget, men det kan ikke videredeles.

    Tilgangen kunne være "en mere effektiv måde at gribe ind på for at forebyge skade, mens forsat bevare og beskytte det frie ord på Twitter," sagde Yoel Roth, chef for sikkerhed og integritet hos Twitter, under et opkald med journalister.

    Udover advarslen vil Twitter begrænse, hvor langt et opslag, som er afkræftet af humanitære grupper eller andre troværdige kilder, kan komme ud i Twitter-sfæren.

  8. I dag kl. 20:03

    Skadet Clara Tauson trækker sig fra French Open

    En skade i ryggen driller den danske tennisspiller. (Foto: JAMES GOURLEY © Ritzau Scanpix)

    Den danske tennisstjerne Clara Tauson bøvler med en skade i ryggen og melder afbud til grand slam-turneringen French Open.

    Det fortæller hendes far, Søren Tauson, i et interview med Ekstra Bladet.

    - Vi har erkendt, at det ikke er muligt at komme i en forsvarlig forfatning, og derfor er det blevet til et afbud, siger han.

    I begyndelsen af maj trak Clara Tauson sig fra en turnering i Rom på grund af rygproblemer.

    På herresiden lærte Holger Rune sin kommende modstander at kende i den franske turnering, som begynder den 22. maj.

    Han skal møde canadieren Denis Shapovalov i første runde, der rangerer som nummer 15 på verdensranglisten.

  9. I dag kl. 19:59

    EBU bekræfter: Seks lande snød med stemmer til Eurovision

    35 europæiske lande - ekslusiv de fem lande, der automatisk går videre, forsøger hvert år at kvalificere sig til europamesterskaberne i popmusik - sangkonkurrencen Eurovision Song Contest.

    Under sidste uges finale meldte EBU ud, at man mistænkte, at der havde været snyd involveret i den anden semifinale, der fandt sted om torsdagen.

    I en pressemeddelelse oplyser EBU, at seks lande i forening forsøgte at snyde sig til en bedre placering i årets Eurovision.

    Ifølge EBU valgte fagjuryerne i Aserbajdsjan, Georgien, Montenegro, Polen, Rumænien og San Marino alle at stemme på hinanden. På denne måde havde fire af landene de fem andre i deres top fem, mens de to sidste havde de andre i deres top seks og syv.

    Snyderiet blev opdaget, da fem af disse seks lande ikke lå i top otte hos de 15 andre lande, der kunne stemme i den semifinale. Fire af de seks svindlere lå endda blandt de seks dårligst placerede lande hos konkurrenterne.

    EBU valgte derfor, i overensstemmelse med Eurovision-reglerne, at fjerne de uregelmæssige stemmer og erstatte dem med point, der var udregnet på baggrund af resultater fra andre lande med enslydende stemmemønstre.

    På denne baggrund var det kun Rumænien og Polen af de seks lande, der gik videre til finalen.

    Rettelse: Det fremgik i en tidligere version, at det var Aserbajdsjan og Polen, der gik videre. Det er rettet til Rumænien og Polen. Vi beklager fejlen.

  10. I dag kl. 19:52

    Danmarks ishockeyherrer taber tæt VM-dyst til Tyskland

    Kvartfinalehåbet er slet ikke ude for det danske ishockeylandshold, men nåleøjet er blevet noget mindre efter et 0-1-nederlag til Tyskland ved VM i Finland.

    I en spændende, men temmelig låst kamp blev det afgørende, at tyskerne var bedre i overtal og undertal. Danmarks offensive spil haltede igen, som det har gjort siden målfesten i premierekampen mod Kasakhstan.

    Tyskland har nu slået både Danmark og Slovakiet og tager givetvis en plads i kvartfinalerne sammen med Schweiz og Canada.

    Det er langtfra umuligt, men der er hårdt brug for mere aggressivitet foran modstandernes mål i kampen om en af de fire kvartfinalepladser fra gruppen. Danskerne skal kæmpe om avancement med slovakkerne og måske Frankrig, som venter lørdag middag.

    /ritzau/

  11. I dag kl. 19:48

    Filmkomponisten bag 'Blade Runner' og 'Chariots of Fire' er død

    Vangelis' største hit var nok titelmelodien til filmen 'Chariots of Fire' (Viljen til Sejr). (Foto: Simela Pantzartzi © Ritzau Scanpix)

    Den græske elektrokomponist Evánghelos Odysséas - også kendt som Vangelis - er død i en alder af 79 år.

    Det skriver Reuters på baggrund af det græske nyhedsbureau Athens News Agency.

    Han døde sent tirsdag aften, oplyser hans advokat ifølge Reuters uden at uddybe dødsårsagen.

    Vangelis komponerede soundtracket til flere film, heriblandt 'Blade Runner' og 'Chariots of Fire' ('Viljen til Sejr') fra 1981.

    Han vandt en Oscar for Bedste Soundtrack for 'Chariots of Fire'.

    Hans musikalske karriere startede i 1968 med bandet Aphrodite's Child. Bandet blev opløst i 1978, hvorefter Vangelis gik solo som komponist, skriver Ritzau.

  12. I dag kl. 18:33

    Kvindelige tv-værter i Afghanistan skal dække deres ansigter, beordrer Taliban

    For snart to uger siden beordrede den militante, islamistiske gruppe Taliban, at afghanske kvinder skulle være dækket fra top til tå, når de bevægede sig ud i offentligheden.

    Og det strenge tiltag gælder også de kvindelige værter på landets tv-kanaler.

    Det skriver BBC.

    - De lægger indirekte pres på os, for at få os af skærmen, fortalte en kvindelig afghansk journalist, der arbejder for en lokal tv-station i Kabul, som BBC har talt med.

    - Hvordan skal jeg læse nyhederne op med min mund tildækket? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Jeg skal arbejde, jeg skal forsørge min familie.

    Burkakravet er blot det seneste tiltag, der har indskrænket kvinders rettigheder.

    For eksempel er mange kvinder og piger blevet udelukket fra at gå i skole.

    Afghanske skolepiger kan ifølge den fungerende indenrigsminister Sirajuddin Haqqani snart vende tilbage på skolebænken, men kun de af dem, der ikke har ytret sig kritisk overfor Talebanstyret.

  13. I dag kl. 18:30

    STIL SPØRGSMÅL: Folketinget freder Claus Hjort fra retssag - men hvorfor kan de egentlig det?

  14. I dag kl. 18:24

    Er du stadig i tvivl om, hvad du skal stemme? Her er argumenterne for og imod forsvarsforbeholdet

    Spørgsmålet virker umiddelbart rimelig simpelt.

    Faktisk skal det bare besvares med et ja eller nej.

    Alligevel er en stor del af danskerne stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, når vi den 1. juni skal stemme om, hvorvidt vi skal afskaffe det danske forsvarsforbehold eller ej.

    Størstedelen af partierne på Christiansborg ønsker, at forbeholdet skal afskaffes.

    Mens partierne Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten mener, at vi skal bevare forsvarsforbeholdet.

    Begge sider kommer dog med virkelig mange forskellige argumenter.

    Og da nogle af de argumenter mere er gisninger om, hvad der måske kan komme til at ske i fremtiden, så kan det være ret svært at overskue, hvad det rent faktisk er, vi skal stemme om den 1. juni.

    For hvad betyder det egentlig, om man stemmer ja eller nej?

    I videoen øverst kan du blive klogere på nogle af de vigtigste argumenter for og imod forsvarsforbeholdet.

  15. I dag kl. 18:22

    SSI om smitte med abekopper i Europa: Det er usædvanligt, men vi er rolige

    Abekopper kan give blærer på krop og ansigt. Billedet her er fra 1996-1997. (Foto: CDC/BRIAN W.J. MAHY © (Arkivfoto))

    På usædvanligvis bliver der for tiden fundet indtil flere tilfælde af virussygdommen abekopper rundt i Europa.

    Og senest har vores naboland Sverige også fundet deres første tilfælde, hvor en person er konstateret smittet.

    Herhjemme er der indtil videre - hverken nu eller tidligere - blevet registreret nogen tilfælde med abekopper. Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI).

    - Vi har ikke set det i Danmark, og hvis det skulle komme, tror vi ikke, det vil kunne brede sig, forklarer Anders Fomsgaard, der er professor og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut.

    Det skyldes, at det er nemt at isolere folk, der er synligt syge, og det kun er dem, der smitter.

    Den er i familie med rigtige kopper, og giver en sygdom, der minder om, men er meget mildere. Sædvanligt er det en sygdom, man selv kommer sig af.
    Anders Fomsgaard, professor og leder på Statens Serum Institut

    - Man kan faktisk også nå at vaccinere folk mod kopper i inkubationstiden, hvis det endelig skulle være, fordi den koppervaccine, vi har, og som man brugte tilbage i 70'erne, også virker på abekopper, siger han videre.

    I Danmark er der heller ikke nogen tilfælde endnu, hvor man mistænker, at en person kunne have abekopper, oplyser SSI.

    Abekopper er en virussygdom, der kan findes både hos dyr og mennesker. Overførslen kan ske ved kontakt til et inficeret dyr eller menneske. Det kan også være ved menneskelig kropsligt materiale, der indeholder virusset, skriver Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

    - Den er i familie med rigtige kopper, og giver en sygdom, der minder om, men er meget mildere. Sædvanligt er det en sygdom, man selv kommer sig af, forklarer Anders Fomsgaard.

    Der findes to typer af virusset, som er ret forskellige. Den, man ser i Vestafrika, er mildest og kan have en dødelighed på en procent, mens den i Centralafrika kan komme op på 10 procent, siger Anders Fomsgaard.

    Sundhedsstyrelsen skriver dog i en mail, at "langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt."

    Derudover oplyser de, "at selv hvis vi kommer til at se enkelte tilfælde herhjemme, så har de ikke en forventning om udbredt spredning i Danmark."

    Abekopper er "nogenlunde almindeligt" i Afrika, men smitten har altså nu spredt sig til flere lande uden for kontinentet, hvilket er sjældent, forklarer Anders Fomsgaard.

    Det er usædvanligt at se abekopper i Europa, og derfor er vi selvfølgelig alle interesseret i, hvor det kommer fra,
    Anders Fomsgaard, professor og leder på Statens Serum Institut

    18. maj er der i Portugal fundet fem personer med abekopper og mere end 20 mistænkte tilfælde. Derudover er der otte mistænkte tilfælde i Spanien, mens det onsdag lød, at USA har opdaget et tilfælde og nu også Sverige.

    - Det er usædvanligt at se abekopper i Europa, og derfor er vi selvfølgelig alle interesserede i, hvor det kommer fra - og om der er nogle smittekæder, siger Anders Fomsgaard.

    Han pointerer, at en del af tilfældene er sket blandt mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, hvilket også er noget, der er usædvanlig og skal undersøges.

    På en skala fra 1-10 hvor roligt skal vi så tage det?

    - Jeg tror, at alle godt kan tage det helt roligt. Men det er da interessant, og noget vi skal tage os af og følge meget nøje – det gør vi også.

    Der er ikke særlige anbefalinger i forhold til, hvordan du specifikt forebygger smitte mod abekopper, men de generelle anbefalinger for smitsom sygdom er hyppig håndvask med vand og sæbe eller håndsprit, skriver Sundhedsstyrelsen.

    Inden for de kommende dage vil Sundhedsstyrelsen desuden komme med retningslinjer til, hvordan sundhedsvæsenet skal håndtere personer, der eventuelt kunne have abekopper.

    Set i lyset af situationen meddelte den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic, der producerer koppevaccinen Imvanex, desuden tidligere i dag, at den kommer til at levere abekoppevaccine til et unavngivent europæisk land.

  16. I dag kl. 18:18

    Britisk efterretningstjeneste: Tjetjenske soldater kan være et problem for Rusland

    Lederen af republikken Tjetjenien, Ramzan Kadyrov, har sendt flere tusinde soldater til krigen i Ukraine. (Foto: Said Tsarnayev © Scanpix Denmark)

    Den tjetjenske hærs tilstedeværelse i Ukraine er til mere skade end gavn.

    Sådan lyder det fra den britiske efterretningstjeneste, Defence Intelligence, som dagligt opdaterer om krigen i Ukraine.

    Her lyder det, at de tjetjenske tropper er fuldt ud dedikerede til Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, på bekostning af Ruslands Vladimir Putin. Og at de tjetjenske tropper er væsentligt forskellige fra de russiske tropper.

    - Brugen af en så uhomogen styrke demonstrerer Ruslands betydningsfulde ressourceproblem i Ukraine og er højst sandsynligt med til at splitte kommandovejen, hvilket fortsætter med at hæmme de russiske operationer, skriver efterretningstjenesten.

    Republikken Tjetjenien er en af i alt 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, men modsat alle andre deltager de ikke i krigen i Ukraine som en del af den russiske hær.

    Dagen efter, Rusland invaderede Ukraine, samlede Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, en sortklædt hær i hovedstaden Grosnyj, som alle efterfølgende blev sendt til Ukraine. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Den tjetjenske hær kan betegnes som en hær i hæren, fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland.

    - De tjetjenske tropper er sendt afsted som en særlig enhed, og det er sket på ordre fra deres leder, Ramzan Kadyrov. Og sådan bliver de også omtalt i de russiske medier. Altså, at de er nogle særskilte tjetjenske tropper, der agerer selvstændigt i Ukraine.

    Og det kan give nogle problemstillinger, hvis de to hære ikke taler sammen og ikke ved, hvad hinanden foretager sig, som den britiske efterretningstjeneste beskriver.

    - Den tjetjenske hær er ikke sammentænkt eller sammentømret med den russiske hær. Så hvis de agerer selvstændigt og i øvrigt er dårligt trænet, uuddannede og udisciplinerede, så kan det hæmme de russiske operationer, siger Flemming Splidsboel.

    Men den tjetjenske tilstedeværelse i Ukraine er ikke ubetinget negativ for Rusland, mener Flemming Splidsboel.

    Faktisk spiller Tjetjenien en positiv rolle set med Vladimir Putins øjne. Blandt andet fordi den tjetjenske leder, Ramzam Kadyrov, har en mobiliserende kraft.

    - Kadyrov får utrolig meget taletid i de russiske medier. I går holdt han et pressemøde, hvor han sagde, at der ingen grund er til, at den russiske stat skal mobilisere nye personer til hæren. Det er den enkelte russer, som skal mobilisere.

    - Han sagde også, at man som russer skal bakke op om Putin og bekæmpe satanismen i Ukraine og Vesten.

    Havnebyen Mariupol i det sydlige Ukraine har været genstand for heftige bombardementer siden invasionens start. Ifølge Flemming Splidsboel er det blandt andet her, at de tjetjenske soldater har kæmpet på russisk side. (Foto: ANDREY BORODULIN © Ritzau Scanpix)

    En anden årsag findes på slagmarken, hvor den tjetjenske hær har varetaget særlige opgaver i det sydlige Ukraine, blandt andet i Mariupol.

    Der har de ydet en indsats, som Rusland i den grad har haft brug for.

    - Når jeg siger, at den tjetjenske hær har gjort en stor indsats, så skyldes det også, at den russiske hær har vist sig at være i en dårlig stand. Det understøttes af, at man i de russiske statsmedier løfter den tjetjenske hær op på et niveau, som nærmest ligger højere end den russiske hær, siger Flemming Splidsboel.

    At Rusland og Tjetjenien samarbejder i en krig, er ikke nogen selvfølge, når man kigger i et historisk perspektiv.

    Faktisk har de flere gange bekæmpet hinanden i intense krige.

    I 1990'erne udbrød der krig mellem de to parter, som endte med en fredsafslutning, der dog førte til store militære og civile tab på begge sider.

    I 00'erne stødte de to parter sammen i endnu en krig, hvor Rusland sejrede. Men ifølge Flemming Splidsboel var det en meget voldsom krig, som endnu engang ledte til mange tab.

    Netop på grund af den blodige fortid, er han heller ikke i tvivl om, at dele af det russiske statsapparat er bekymret over det nuværende forhold til Tjetjenien.

    - Jeg er overbevist om, at der internt i det russiske forsvar, hos indenrigsministeriet og hos sikkerhedstjenesten er stor bekymring over Tjetjeniens indblanding. For der er mange, der ikke bryder sig om dem og Ramzan Kadyrov, siger Flemming Splidsboel.

  17. I dag kl. 18:15

    Breve til benamputerede bliver forsinket: 'Se at få fingeren ud'

    75-årige Berit Olesen fik sidste år amputeret begge ben på Aarhus Universitetshospital. Hun mistænker at være en af dem, der muligvis kunne have undgået det.

    Berit Olesen ruller ud i vindfanget og lader en brise ramme ansigtet, når længslen efter at få frisk luft bliver for stor.

    Hun har siddet i kørestol og nærmest ikke været udenfor, siden hun sidste forår inden for få uger fik amputeret først det ene og så det andet ben på Aarhus Universitetshospital.

    Der går så mange mennesker rundt og venter på at få det brev. Sådan noget skal man vide nu og her.
    Berit Olesen

    Murstensvillaen i det nordlige Aarhus er kun sporadisk indrettet til en kørestolsbruger – her er ramper over dørtrinnene, men Berit Olesen har ingen direkte adgang til sin have eller hobbyrummet i kælderen.

    Hun venter stadig på et brev fra Region Midtjylland. For er hun en af de patienter, der kunne have undgået at få en amputation, eller ej?

    En analyse har vist, at man amputerer flere ben i Region Midtjylland end i andre regioner – og at det muligvis ikke har været nødvendigt.

    Patienterne har ganske enkelt fået en for sen behandling for en blodprop eller åreforkalkning på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

    - Jeg kan jo ikke lade være at tænke, hvorfor det gik så hurtigt, fra de tog det ene ben, til de tog det andet. Kunne der ikke være gjort et eller andet, siger Berit Olsen.

    Hendes spørgsmål blafrer stadig i vinden.

    Region Midtjylland meldte i slutningen af april ud, at der kun ville gå uger, før de benamputerede fik et brev, men nu lyder det, at der fra i dag kan gå måneder, før de berørte får besked.

    - Jeg vil tro, at man her i løbet af de næste par måneder når så langt, at man kan begynde at kontakte folk, siger Jens Friis Bach, der er en del af regionens koncernledelse og lægefaglig direktør på sygehuset i Gødstrup.

    Så hvis man er en af dem som sidder og venter på at høre fra regionen, så er det det, man skal regne med - at der kan gå et par måneder?

    - Ja, det må man nok realistisk sige.

    Den besked er ikke rar for Berit Olesen at få.

    - Jeg synes ikke, at det er særlig smart. Der går så mange mennesker rundt og venter på at få det brev. Sådan noget skal man vide nu og her. Der skal ikke gå så lang tid, siger hun og kommer med en meget direkte opfordring til regionen:

    - Se at få fingeren ud, det kan ikke gå for hurtigt.

    Der vurderes at være omkring 4.000 personer, der har fået foretaget en benamputation i Region Midtjylland i de seneste ti år.

    Ifølge Region Midtjylland kan godt 400 af dem muligvis stå til at få erstatning, hvis det viser sig, at det kunne være undgået at amputere deres ben.

    I en redegørelse til Styrelsen for Patientsikkerhed erkendte Region Midtjylland i mandags, at de var i vildrede om at få identificeret de patienter, der muligvis kunne have undgået amputation.

    Men det var styrelsen utilfredse med og indkaldte til et møde, hvor det blev besluttet, at regionen er nødt til at dykke ned i patienternes journaler, selv om det er en ressourcekrævende opgave.

    Det arbejde ventes altså som minimum at tage nogle måneder.

    Hos Berit Olesen fjumrer katten rundt og hopper op i sengen.

    Det var i det tidlige forår i 2021, at hun i stærke smerter kom ind på Aarhus Universitetshospital, efter at hun igennem længere tid havde gået med stok.

    Ole Thomsen har mistet sin post som koncerndirektør i Region Midtjylland som følge af amputationssagen.

    Lægerne konstaterede hurtigt, at hun havde koldbrand i to tæer. Derfor satte de et rør ind for at hjælpe med blodtilførslen, men det var ikke nok til at få åreforkalkningen til at forsvinde.

    - Lige pludselig gik det stærkt, siger Berit Olesen om amputationen af begge ben.

    I dag savner hun at udføre helt basale gøremål i hverdagen.

    - Jeg kan ikke handle, vaske mit tøj eller komme ned og se, hvad jeg har i fryseren. Det er ikke ret spændende at køre frem og tilbage i stuerne. Men jeg forsøger at gøre det, jeg kan, siger Berit Olesen.

    Bliver du også ked af det?

    - Absolut. Det gør jeg godt nok. Og især nu, hvor det hele er kommet frem på den måde med, om det kan være forkert eller ej. Jeg savner virkelig at kunne gøre nogle ting, siger Berit Olesen.

    Sagen om amputationerne er foreløbig kulmineret med fyringen af koncerndirektør Ole Thomsen.

  18. I dag kl. 18:15

    Claus Hjort og advokat lægger sag i graven og forventer, Rigsadvokaten gør det samme

    Claus Hjort Frederiksen (V) skriver på Facebook, at han lige nu er "mellemfornøjet" over, hvordan sagen er landet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere minister og nuværende folketingsmedlem for Venstre Claus Hjort Frederiksen kan godt begynde at se frem til tilværelsen som pensionist.

    Det er meldingen fra Hjorts forsvarer, advokat René Offersen, efter at det i dag kom frem, at der ikke er flertal i Folketinget for at ophæve Venstre-medlemmets parlamentariske immunitet i sagen, hvor han er sigtet for at have videregivet højt klassificerede oplysninger.

    Claus Hjort Frederiksen har allerede meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Dermed vil Hjort ikke længere være beskyttet af sin parlamentariske immunitet, og dermed kan vejen være banet for en tiltale.

    Men det mener René Offersen ikke er realistisk.

    - Vi anser, sagen som slut. Vi forventer ikke, at der kommer til at ske mere i den.

    Hvordan ved I det?

    - Claus er 74 år, og han har haft et langt liv som politiker. Nu kan han fortsætte med at planlægge det otium, som han allerede var i gang med. Det er jeg sikker på, at han roligt kan gøre.

    - Alting har en ende, og nu har den fået alt, hvad den kan bære. Vi kan ikke forestille os, at man kunne finde på et genoptage den lige pludselig.

    Men der er jo ikke noget til hinder for, at anklagemyndigheden kan rejse tiltale efter et valg?

    - Det kan rent teoretisk ske, ja. Men vi anser det ikke som realistisk.

    Det har ikke været muligt at få et interview med Claus Hjort Frederiksen. Men på Facebook skriver han, at han på et personligt plan er "lidt mellemfornøjet" over det, som han kalder et "endeligt punktum".

    - På den ene side siger den gamle politiske fighter i mig, at jeg ville have kæmpet for at blive frifundet, hvilket blandt andre en række juridiske professorer har anset for sandsynligt.

    - Men familie og nærmeste er til gengæld glade og lettede over dette punktum, så det er jeg sikkert også, når det hele er kommet lidt på afstand.

    Sådan skriver Claus Hjort Frederiksen på Facebook.

    Ifølge René Offersen er der nogle personlige hensyn som taler for, at udsigten til et punktum vil opfattes som en lettelse.

    - Alle mennesker, der deltager i en længere retssag, bliver slidt af det. De går fra at være vant til at have magt over sin egen position til at være blive fremmedgjort i en retssal.

    - Og i den her sag ville vi skulle kæmpe om lukkede døre, vi skulle kæmpe omkring vidneførelse, og vi skulle kæmpe om hemmelighedsproblematikker og vores egne spørgsmål. Vi ville komme ud i en retssag, hvor alt ville foregå ude i randen af undtagelser.

    - Det ville slide. Det gør det på alle. Og så må jeg bare sige, at når man har med en politiker på 74 år at gøre, så må man på det personlige og menneskelige plan sige, at man skal være glad for, at det er endt, hvor det er endt og sige "det var det", siger René Offersen.

    Forsvarsadvokat René Offersen. (Arkivfoto) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) blev tidligere i dag spurgt til, hvad der nu kommer til at ske med Hjorts sag.

    - Det tør jeg ikke svare på nu. Men det er ikke sådan, at jeg går og tænker på, hvordan vi kommer hen til en position, hvor vi alligevel kan rejse tiltale.

    Ministeren fortalte, at han vil sende et brev til Rigsadvokaten, "og så er det op til anklagemyndigheden at tage den herfra", lød det.

    I en skriftlig kommentar skriver Rigsadvokaten, at man noterer sig, at der ikke er flertal for at ophæve immuniteten.

    - Rigsadvokaten vil nu overveje det videre forløb i sagen. Da der er tale om en konkret straffesag, har Rigsadvokaten på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger, lyder det.

  19. I dag kl. 18:11

    Se interviewet med Natos generalsekretær

    (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  20. I dag kl. 18:02

    Italiensk cykelrytter vinder Giro-spurt på 12. etape

    Cykelstjernen Mathieu van der Poel var en del af torsdagens store udbrud i Giro d'Italia, men det var holdkammeraten på Alpecin-Fenix Stefano Oldani, der snuppede sejren på 12. etape.

    Triumfen var italienerens første i den professionelle karriere.

    Oldani, der forinden var kørt væk med Lorenzo Rota (Wanty) og Gijs Leemreize (Jumbo-Visma), vandt spurten op ad bakke mellem de tre.

    Rota og Leemreize kørte i mål på de efterfølgende placeringer.

    Også Magnus Cort (EF) havde fundet vej til etapens store udbrud, men han måtte tage til takke med en rolle som statist.

    Ingen af favoritterne gjorde væsen af sig i feltet, som trillede over målstregen ni minutter efter de forreste.

    Førertrøjen sidder derfor fortsat på Treks Juan Pedro Lopez, der har 12 sekunder ned til Richard Carapaz (Ineos) og João Almeida (UAE Emirates).

    /ritzau/

  21. I dag kl. 18:00

    Biden om svensk og finsk ansøgning: Det bliver et stærkere Nato

    USA's præsident Biden flankeres af den finske præsident Sauli Niinisto og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Det bliver et stærkere Nato, når Sverige og Finland bliver en del af af forsvarsalliancen.

    Det sagde USA's præsident, Joe Biden, efter at have taget imod Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, i Det Hvide Hus.

    - Finske og svenske tropper har allerede tjent skulder ved skulder med Nato-styrker i Kosovo, Afghanistan og Irak, sagde Biden.

    - De opfylder alle Natos krav – og mere til, lød det fra den amerikanske præsident.

  22. I dag kl. 17:59

    Fifa udtager tre kvindelige dommere til VM i Qatar

    Stephanie Frappart bliver en af de første kvindelige VM-dommere (Foto: Stephane Mahe © Ritzau Scanpix)

    VM i Qatar, der løber af stablen i november og december, bliver det første verdensmesterskab, hvor kvinder er med til at styre løjerne.

    Tre kvindelige dommere og tre assistenter er udtaget til slutrunden, oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i en pressemeddelelse.

    Stephanie Frappart fra Frankrig, Salima Mukansanga fra Rwanda og Yoshimi Yamashita fra Japan får ansvaret for at fløjte inde på banen, mens brasilianske Neuza Back, mexicanske Karen Diaz Medina og amerikanske Kathryn Nesbitt er med som assistenter.

    - De fortjener at være med ved VM, for de præsterer konstant på et rigtig højt niveau, og det er en vigtig faktor for os, siger formanden for Fifas dommerkomité, Pierluigi Collina, i meddelelsen.

    - Som altid har vi kigget efter "kvalitet først", og kampdommerne repræsenterer det højeste dommerniveau i verden, siger han.

    Samlet set er 36 af verdens bedste dommere blevet valgt til VM-slutrunden i Qatar. 69 assistenter og 24 videodommere tager også turen til ørkenstaten.

    Ingen nordiske - og dermed heller ingen danske - dommere er udtaget til VM, der begynder 21. november.

    /ritzau/

  23. I dag kl. 17:44

    Knap tyve procent af de vilde biarter er i fare for at uddø

    Sur, sur, sur, lille bi omkring.

    Eller måske ikke alligevel. For det står mildest talt skidt til for de danske bier.

    56 ud af knap 300 vilde biarter er i fare for at uddø, viser en optælling fra Verdensnaturfonden, der er lavet i anledning af Biens Dag i morgen.

    Forklaringen er blandt andet, at landbrug og byområder har overtaget mange af biernes naturlige levesteder.

    - Bierne trives i rigt blomstrende arealer i juli og august. Samtidig er mange af bierne knyttede til nogle helt specielle plantearter og redesteder, som de har mistet, forklarer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

    35 af biarterne kategoriseres som truede eller kritisk truede. 21 arter er sårbare, og 19 vilde biarter i Danmark er allerede uddøde.

  24. I dag kl. 17:25

    Holger Rune overvinder krampe og franskmand og spiller sig i semifinale

    Holger Rune vinder i tre sæt over franskmanden Manuel Guinard og avancerer til semifinalerne i ATP-turneringen i Lyon. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    Modvinden var massiv for Holger Rune, men den danske tennisspiller formåede alligevel at vinde torsdagens kvartfinale mod franskmanden Manuel Guinard i Lyon.

    Trods tydelige smerter og et hjemmepublikum, der bakkede taktfast op om verdens nummer 158, vandt Rune 3-6, 6-3, 6-4.

    Danskeren kunne stort set ikke bevæge sig, da han lukkede kampen efter 2 timer og 18 minutter. Guinard formåede ikke at udnytte Runes skavanker, og dermed blev danskeren for anden gang på en måned klar til en ATP-semifinale.

    For at komme i finalen skal danskeren slå vinderen af kampen mellem Cameron Norrie og Sebastián Báez, der mødes senere torsdag.

    Den 19-årige Holger Rune er oppe som nummer 40 på verdensranglisten, efter at han for nylig vandt sin første større ATP-turnering i München.

    /ritzau/

  25. I dag kl. 17:24

    Bavarian Nordic-aktien stiger næsten 30 procent efter aftale om abekoppevaccine

    Den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic havde en forrygende dag på Børsen.

    Aktien steg med 29,4 procent, efter at selskabet i går meldte ud, at man havde indgået en aftale med et unavngivent europæisk land om levering af koppevaccinen Imvanex.

    Nordamerika og flere europæiske lande har de seneste dage meldt om flere tilfælde af sygdommen abekopper.

    Og Imvanex er den eneste vaccine mod abekopper, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

    Samlet set var der dog ikke meget at råbe hurra for på det danske aktiemarked. Det toneangivende C25-indeks faldt 1,2 procent.

  26. I dag kl. 17:03

    Næsten to millioner mennesker i Nordkorea er blevet ramt af en 'febersygdom'

    Næsten to millioner mennesker i Nordkorea er blevet ramt af en "febersygdom", oplyser det lukkede diktatur.

    Ifølge nyhedsbureauet AP er der højst sandsynligt tale om covid-19.

    Det lukkede regime har ifølge styret selv været så lukket, at covid-19 slet ikke har kunnet slippe ind. I sidste uge indrømmede Nordkorea dog, at omikronvarianten var sluppet ind over landegrænsen.

    - Selvom det er omikron, så raserer den i en befolkning, hvor der ikke er nogen immunitet. Folk har ikke engang fået første vaccine, lyder det fra Philip Khokhar, der er DR's korrespondent i Asien.

    Han vurderer, at situationen i Nordkorea er meget alvorlig.

    - Det, man får at vide af nordkoreanske statsmedier lige nu, er, at i hvert fald 700.000 mennesker er i lockdown. Formentlig er det langt flere. Formentlig er det hele hovedstaden Pyongyang, fortæller Philip Khokhar.

    Ifølge Nordkoreas sundhedsmyndigheder er blot 63 personer døde efter smitte med coronavirus - ifølge eksperter er det dog meget få i forhold til antallet af smittede personer.

  27. I dag kl. 16:35

    Du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du skal rejse fra Københavns Lufthavn

    Tapas i Madrid, pizza i Rom eller måske et dyp i Middelhavet?

    Der er masser af gode forslag til, hvad du kan foretage dig, hvis du skal en tur til de varme breddegrader.

    Skal du afsted i weekenden fra Københavns Lufthavn, så er det en god idé at komme i god tid.

    Købehavns Lufthavn mangler medarbejdere, efter at terminalerne under coronapandemien længe var øde, oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

    - Hvis man har mulighed for det, anbefaler vi, at man checker ind hjemmefra. Det sparer tid og gør turen gennem lufthavnen nemmere, lyder det fra kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard.

    Skal du til et europæisk land, anbefaler lufthavnen, at du i denne weekend nogenlunde møder op 2,5 time inden afrejse.

    Skal du uden for Europa er det lufthavnens anbefalinger at møde op tre timer før.

  28. I dag kl. 16:23

    Brand i støvsuger udsatte VM-kamp: Danmark og Tyskland spiller klokken 17

    Danmark skulle have mødt Tyskland ved VM i ishockey klokken 15.20 i dag, men i stedet blev den finske arena evakueret.

    Der var opstået brand i en centralstøvsuger, hvorfor alle skulle ud af hallen, mens brandvæsenet fik situationen under kontrol. Nu ser det dog ud til, at kampen bliver afviklet klokken 17. Det skriver Danmarks Ishockey Union i en besked til DR Sporten.

    Branden opstod i et lokale tæt på Danmarks omklædningsrum, hvorfor landsholdet var nogle af de første, som blev evakueret. De har siden ventet i en spillerboble på nyt fra IIHF, der skulle vurdere, om det var sundshedsmæssigt forsvarligt at spille i ishockeyarenaen i Helsinki.

  29. I dag kl. 16:19

    På trods af tyrkisk modstand: Stoltenberg forudser hurtig beslutning om svensk og finsk Nato-medlemsskab

    Statsminister Mette Frederiksen og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, holder pressemøde på Kastellet i Kommandantgården. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Nato kommer til at tage en hurtig beslutning om Sveriges og Finlands medlemskab.

    Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på en pressekonference i København, efter at han havde holdt et møde med statsminister Mette Frederiksen (S).

    Stoltenberg siger, at hans mål er, at de to nordiske landes Nato-ansøgninger er færdigbehandlet i løbet af nogle uger.

    Det på trods af, at Tyrkiet har udtrykt modstand mod optagelsen af Sverige og Finland.

    – Vi må erkende, at Tyrkiet er et vigtigt Nato-land, som står med helt særlige sikkerhedsudfordringer. Alt det er med i det store billede, så vi sætter os ned og finder en løsning, lyder det optimistisk fra Natos generalsekretær.

    Kim Bildsøe Lassen har interviewet generalsekretæren. Se det her:

  30. I dag kl. 16:01

    I otte timer bliver område ved Bornholms Lufthavn militært

    For en kort bemærkning, der varer præcis otte timer, bliver et område ved Bornholms Lufthavn gjort militært.

    Det oplyser Bornholms Politi.

    Klokken 08 og frem til klokken 16 skal en dansk fregat, to F-16 og en kampbataljon på plads, når US Army Europe og Forsvaret gennemfører en øvelse på Bornholm.

    Øvelsen finder sted 24 maj, og er en del af DEFENDER-Europe 22-øvelsen, som har været planlagt i over et år.

    Forsvaret oplyser, at øvelsen ikke er udtryk for, at der er en øget militær trussel mod Bornholm eller resten af Danmark - ligesom den heller ikke har sammenhæng til den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

    Den nuværende situation har dog bekræftet nødvendigheden af en stærk og sammenhængende alliance. Derfor er det vigtigt, at Danmark og USA træner sammen, lyder det i en pressemeddelelse fra Forsvaret.

  31. I dag kl. 15:15

    Fynsk cykeltyv får fængselsstraf for omfattende salg af dyre cykler

    1 år og 9 måneder.

    Det er, hvad en 40-årig mand fra Fyn kan se frem til, efter han i dag blev dømt for at stjæle og videresælge dyre cykler til en samlet værdi af cirka 1,4 millioner kroner.

    Manden skulle ifølge domsudskriftet have "hvidvasket" cyklerne ved at ændre stelnumrene på dem, så de nye købere ikke blev taget af politiet for at køre rundt på tohjulede hælervarer.

    - Den dømte havde mange cykler på lager og formåede at overbevise køberne om, at der var reklamationsret på cyklerne, og at han i det hele taget drev en fuldt legal forretning, fortæller anklageren Sara Larsen i en pressemeddelelse.

  32. I dag kl. 15:07

    Danmarks VM-kamp i ishockey udsat kort før start

    Helsinki Ice Hall er blevet evakueret umiddelbart før Danmarks kamp mod Tyskland ved VM i ishockey.

    Det vides endnu ikke, hvad årsagen er, men brandbiler er af Ritzaus journalist på stedet blevet set køre med fuld udrykning mod hallen.

    Kampen var sat til at begynde klokken 15.20 dansk tid, men kan nu blive rykket som følge af udviklingen.

    Danmark har vundet to af sine tre første kampe i turneringen. Efter en storsejr i åbningskampen mod Kasakhstan kom danskerne ned på jorden ved at tabe stort til Schweiz.

    Tirsdag fandt danskerne igen melodien og vandt snævert over Italien.

    Dermed har Danmarks ishockeyherrer samlet seks point sammen i de tre første kampe. Samme antal har tyskerne.

    /ritzau/

  33. I dag kl. 14:50

    Fejl i kommunikationen: Københavns Kommune indkalder 170.000 borgere til forskningsprojekt for gravide

    Over 170.000 københavnere har i dag modtaget et brev i deres e-Boks, hvor de inviteres til at deltage i et forskningsprojekt for gravide.

    Der er bare et problem – nemlig at langt størstedelen af dem overhovedet ikke har en baby i maven.

    Den forvirrende invitation skyldes en menneskelig fejl hos København Kommunes leverandør, KMD, der ved en fejl har sendt gravid-invitationen ud i stedet for en invitation til at blive frivillig ved folkeafstemningen.

    - Vi har allerede modtaget henvendelser fra borgere, som har gjort os opmærksomme på fejlen. Det er selvfølgelig ærgerligt, og derfor har vi rettet fejlen, siger Aravni Jakobsen, der har ansvaret for at afvikle folkeafstemningen i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

  34. I dag kl. 14:29

    Rockwool vil fortsat drive sine fabrikker i Rusland

    Rockwool vil fortsat eje og drive sine fire russiske fabrikker.

    Isoleringskoncernens administrerende direktør Jens Birgersson fastholder, at det er den rigtige beslutning at beholde fabrikkerne på egne hænder.

    Det siger han i et interview i anledning af koncernens regnskab for første kvartal, der viser stor fremgang i salget.

    Han begrunder Rockwools aktivitet i Rusland med, at et russisk exit ville betyde en milliardgave til Rusland, og at virksomheden vil tage hensyn til de lokalt ansatte.

    Jens Birgersson siger dog også, at der kan opstå scenarier under krigen, så Rockwool ændrer sin beslutning om at blive i Rusland.

  35. I dag kl. 14:11

    Rusland hævder at have taget 900 soldater fra Azovstal-værket som krigsfanger

    Den har været brugt som shelter fra missiler og bomber af både civile og soldater – en sidste bastion ved havnefronten i den hårdtprøvede ukrainske by Mariupol.

    Men lige nu er russiske soldater i gang med at rydde Azovstal-stålværket for den sidste ukrainske modstand i byen, og det betyder, at hundredvis af ukrainske soldater ender i russernes varetægt som krigsfanger, oplyser den Internationale Røde Kors Komité via BBC.

    Ifølge det russiske forsvarsministerium drejer det sig om helt op til 900 ukrainske soldater, der skulle være sendt i fangelejr i det russisk-besatte Donetsk.

    Ukraine har ikke bekræftet oplysningerne.

  36. I dag kl. 14:06

    Rockwool insisterer på at blive i Rusland, selvom de fleste har trukket sig - men hvorfor? Vi har spurgt direktøren

    Produktion af rockwool på fabrikken Rockwool i Øster Doense ved Hobro. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Den danske isoleringsgigant Rockwools salg stormer frem trods krigen i Ukraine.

    I de første tre måneder af 2022 havde Rockwool nemlig den største fremgang - en stigning i salget på 75 procent - i regionen "Østeuropa", som inkluderer Rusland.

    Mens virksomhedens nye regnskab for årets første kvartal burde give anledning til anerkendende nik, så overskygges resultatet af firmaets beslutning om fortsat at holde sine fire russiske fabrikker åbne.

    De fleste store danske virksomheder har ellers indstillet deres aktiviteter eller helt besluttet at forlade landet.

    Men Rockwool tjener fortsat penge i Rusland, og topchefen insisterer på at blive i landet, selvom kritikken hagler ned over den beslutning.

    Blandt andet sagde den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, i marts til Finans, at Rockwool bidrager til at dræbe ukrainske børn ved fortsat aktivitet i Rusland. Flere danske politikere har også været skarpe i deres kritik.

    Jeg havde sikkert taget en hel anden beslutning, hvis jeg havde kørt en anden business.
    Jens Birgersson, Rockwools administrerende direktør.

    I anledning af Rockwools regnskab forklarer den administrerende direktør, Jens Birgersson, for første gang i et interview med DR Nyheder, grundene bag den upopulære beslutning om at blive i det krigsførende land.

    Rockwool begrunder sin fortsatte aktivitet i Rusland med argumenter om, at et russisk exit ville betyde en milliardgave til Rusland - og at virksomheden vil tage hensyn til de lokalt ansatte.

    I et tidligere interview har formand for Rockwool-fonden Thomas Kähler sagt, at Rockwool ville efterlade mindst fem milliarder kroner til det russiske regime, hvis selskabet lod 'dem overtage vores fabrikker'.

    Thomas Kähler siger også, at alle konkurrenterne ligeledes har fortsat aktivitet i landet.

    Derudover slår virksomheden især på, at Rockwool ikke kan forlade Rusland, fordi den har en helt særlig opbygning:

    - Vi har en lokal teknologi, lokalt personale og lokale fabrikker. Det gør, at vi ligger inde med den bedste teknologi, vi overhovedet har på hver fabrik, siger administrerende direktør Jens Birgersson.

    Rockwools svenske topchef, Jens Birgersson siger, at en russisk exit vil være en milliardgave til Putin. (© (C) DR Nyheder)

    - Det har taget 82 år at bygge op, så vores strategi er, at så længe vi kan undgå, at de her unikke aktiver forsvinder, så forsøger vi at gøre det.

    I modsætning til stribevis af andre danske virksomheder som eksempelvis Carlsberg, mener Jens Birgersson ikke, at Rockwool kan trække sig fra Rusland uden at overgive vigtig viden og flere milliarder til Putin.

    - Jeg havde sikkert taget en hel anden beslutning, hvis jeg havde kørt en anden business, siger han og fortsætter:

    - Carlsberg er ikke fire eller fem gange større end nummer to inden for øl. Vi er fire eller fem gange større end nummer to inden for stenuld. Hvis jeg ville starte en ølproduktion i dag, så kan jeg finde teknologien til det. Men vores teknologi er helt unik, den findes ikke nogen andre steder uden for Rockwool.

    Men her stopper sammenligningen af Rockwool og de andre danske virksomheder, mener Jens Birgersson. Han vil ikke kommentere på, om de danske firmaer, der allerede har forladt Rusland, i så fald har givet Rusland og Putin en gave.

    Men han er ikke i tvivl om, at Rockwool har truffet den rigtige beslutning:

    - Jeg tror, man må gå gennem lidt smerte for at gøre det, der er rigtigt.

    Jeg synes, det er den bedste beslutning nu, men vi må se på det i fremtiden. Vi kommer til at gøre det, som er rigtigt for 'business' og for Danmark.
    Jens Birgersson, Rockwools administrerende direktør.

    - Man må forklare grunden mange gange, men når vi så går logikken igennem med vores personale og kunder, så stiller jeg spørgsmålet; Hvilket beslutning ville du tage? Og de ville tage samme beslutning.

    Men vi har et land, der har indledt en angrebskrig i Europa, der har truet med at bruge atomvåben mod Vesten, og som formentlig har begået krigsforbrydelser mod civile. Hvor er den røde linje så for Rockwool, hvis den ikke har været der?

    - Vi arbejder ikke med konceptet røde linjer. Vi bruger ikke så meget tid på at definere, præcist hvilke røde linjer der er.

    - Jeg kan ikke konkludere, om der kommer flere sanktioner fra Rusland, eller om der sker noget med krigen eller Rusland, men det kigger vi på, når det opstår. Vi opbygger ikke en million scenarier, men ser på det, hvis situationen ændrer sig, siger Jens Birgersson.

    Rockwools tid i Rusland ser dermed ikke ud til at være ovre i den nærmeste fremtid. Og den solide bundlinje gør heller ikke noget for at lokke Rockwool ud af Rusland, der dog understreger, at alle nye investeringer i landet er aflyst.

    - Jeg synes, det er den bedste beslutning nu, men vi må se på det i fremtiden. Vi kommer til at gøre det, som er rigtigt for 'business' og for Danmark.

    I den nordjyske by Øster Doense ved Hobro ligger én af Rockwool to danske fabrikker og her giver de lokale indbyggere, DR Nyheder har talt med, ikke meget for Rockwools argumenter.

    Pensionisten Søren Hedegaard synes ikke, Rockwools russiske aktiviteter er i orden og håber, at lukningerne kunne være et wake-up call for de ansatte russere.

    - Det kan jo være, at de arbejdsløse russere stopper med at tro på Putin, for lige nu bliver de jo vildført, og det er et kæmpe problem.

    Det håb deler en anden lokal, elektriker Anette Fisker. Hun mener, at alle skal stå sammen for at stoppe Putin - også Rockwool:

    - Jeg synes bare, de skal lukke det ned. Vi skal stå sammen og sørger for, at Rusland lider så meget som muligt. Og måske en dag få befolkningen til at vende sig mod Putin, så vi kan få væltet ham af pinden dernede.

    Søren Hedegaard køber heller ikke argumentet om, at nedlukningen ville være en milliard-gave til Putin.

    - Det tror jeg ikke på. Putin har jo travlt nok med bare at klare sig i Ukraine, så han kommer jo ikke til at drive Rockwool-virksomhed derovre.

    - Der er kun ’the hard way’, og så må vi bøde, det, der skal bødes herhjemme, og Rockwool og alle de andre skal se at komme ud, afslutter Søren Hedegaard.

  37. I dag kl. 13:58

    Huskeliste: Det skal du være opmærksom på, når du vil købe billet til de udsolgte festivaler

    Flere af sommerens store festivaler melder udsolgt. Nordeuropas største festival, Roskilde Festival, har udsolgt af alle typer billetter. Den populære Smukfest festival i Skanderborg melder også om udsolgt på de fleste billettyper.

    Faktisk har stort set alle billetterne været udsolgt siden 2019. På grund af corona-pandemien, så var festivalerne nemlig aflyst både i 2020 og 2021. Men hvert år har festivalsarrangørerne opfordret til, at man har beholdt sine billetter for at støtte festivalerne.

    I år har der derfor kun været ganske få billetter til salg fra arrangørerne, ellers er al salget foregået som videresalg.

    Desværre medfører det også, at et stigende antal håbefulde købere er blevet snydt.

    Derfor har vi samlet nogle gode råd til dig, hvis du er en af dem, som søger en billet til en af sommerens udsolgte festivaler. Eller hvis du er en af dem, som sidder inde med en billet for meget.

    Det kan være svært at gennemskue, om den person, som sidder på den anden side af skærmen, er en oprigtig sælger eller en svindler.

    - Det bedste er at købe en billet igennem nogen, man kender og har tillid til. Hvis man ikke køber gennem sit netværk, så vil der være en risiko, som man skal vurdere, om man er villig til at løbe, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

    Derudover anbefaler han, at man bruger festivalernes officielle hjemmesider eller Ticketmaster, som blandt andet sælger billetter til Roskilde Festival.

    - Det eneste, man kan gøre for at være 100 procent sikker på ikke at blive snydt, er at bruge de løsninger, som for eksempel Ticketmaster har for videresalg, siger han.

    Der findes heldigvis nogle ting, som man selv kan gøre for at gennemskue svindlerne, hvis man ikke benytter de officielle netsider.

    - Vi anbefaler, at man laver et lille baggrundstjek. For eksempel kan man tjekke navnet på mobilepay-nummeret, deres sociale medier, og om deres navn og telefonnummer stemmer overens med deres adresse, foreslår Mads Reinholdt.

    I Danmark er det ulovligt at videresælge billetter til kultur- og idrætsarrangementer til overpris. Derfor kan man også holde øje med, om prisen på billetten stemmer overens med det, som billetten oprindeligt har kostet.

    MobilePays chef for kriminalitetsbekæmpelse, Sune Gabelgaard, opfordrer også til, at man mærker efter, når man handler med andre over nettet.

    - Husk at træde på bremsen, hvis man oplever en sælger, som sætter én under pres, så kan det være et alarmsignal. Det er et klassisk fænomen, som man bruger for at få folk til at reagere hurtigere, siger han.

    Og så er han enig i, at det er en god idé med et baggrundstjek af sælgerne.

    - Det første, man kan gøre, er at lave et baggrundstjek af sælgeren - simpelthen tjekke deres sociale medier. Er profilen helt ny? Er der venner? Er profilen åben?, siger Sune Gabelgaard.

    Er man en af de uheldige, som alligevel opdager, at man er stødt ind i en svindler, er det vigtigt, at man reagerer.

    - Vi anbefaler, at man politianmelder det, fordi det er en kriminel handling. Det kan dog være rigtig svært at efterprøve, hvem der har gjort hvad. Man kan også kontakte sin bank og eventuelt gøre en indsigelse i banken, selvom det ikke er sikkert, de kan gøre noget, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

    Hvis man har betalt via MobilePay, så anbefaler Mads Reinholdt også, at man kontakter dem.

    - MobilePay har en nultolerence overfor svindlere. Så bliver man smidt af, siger Sune Gabelgaard, MobilePays chef for kriminalitetsbekæmpelse.

    - Men det kræver, at vi bliver gjort opmærksomme på det. Hvis man melder det til MobilePay, så kan vi reagere på det.

    På to år kan meget nå at ændre sig, og derfor er der også rigtig mange, som i år ligger inde med billetter til festivaler, som de ikke får brug for.

    Men også her kan det være svært at gennemskue, hvad man skal gøre som sælger.

    - Det er en rigtig god idé at bruge Ticketmasters løsning for videresalg. Her er du helt sikker på, at du ikke bryder loven ved for eksempel at spørge efter en for høj pris. Samtidig kan du som sælger vide, at du har gjort det på en god måde, siger Mads Reinholdt.

    Desuden kan du altid orientere dig på festivalernes hjemmesider. De to arrangører, Smukfest og Roskilde Festival, opfordrer til, at man anvender deres ventelistesystem.

    - Du kan godt købe en gyldig billet, men du kan ikke se, om svindleren har solgt den til flere personer. Det finder du først ud af ved indgangen, når billetten er brugt af en anden. Derfor skal du kun købe af en autoriseret forhandler, siger Mads Mikkelsen, kommunikationschef hos Roskilde Festival.

  38. I dag kl. 13:52

    Hvad sker der nu med sagen mod Claus Hjort?

    74-årige Claus Hjort Frederiksen genopstiller ikke ved næste folketingsvalg. (Foto: Mathias Svold)

    Folketingsmedlem og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan stadig ikke ånde lettet op.

    For selvom et flertal i Folketinget har besluttet, at Frederiksens parlamentariske immunitet ikke skal ophæves, kan anklagemyndigheden formelt rejse tiltale efter et folketingsvalg.

    Sådan lyder vurderingen fra to juridiske eksperter.

    - Det er selvfølgelig sådan, at et flertal i Folketinget kan skifte, eller at et folketingsmedlem ikke stiller op eller bliver genvalgt. Og så er situationen en anden. Så kan der i princippet rejses tiltale, siger Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

    Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, men i generelle vendinger.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter straffelovens paragraf 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.

    Han nægter sig skyldig.

    I sidste uge indstillede Rigsadvokaten til justitsministeren, at Hjort skulle tiltales. På grund af reglerne om folketingsmedlemmers immunitet krævede det opbakning fra et flertal i Folketinget - hvilket faldt til jorden i dag.

    Straffelovens paragraf 109 hører til et af de kapitler i straffeloven, som, uanset om man er folketingsmedlem eller ej, kræver, at den siddende justitsminister skal blåstemple en tiltale fra Rigsadvokaten.

    - Anklagemyndigheden kan derimod også indstille til ministeren, at der ikke rejses tiltale. Det kan man eksempelvis gøre i sager, hvor man vurderer, at det vil være for ressourcekrævende, eller hvis man henviser til opportunitetsprincippet, siger Trine Baumbach.

    Opportunitetsprincippet er et princip i Danmark, der ifølge Baumbach slår fast, at anklagemyndigheden har ret til at undlade at rejse tiltale i en sag, hvis der er menneskelige eller andre hensyn, der taler imod det.

    Det står i modsætning til legalitetsprincippet, som man har i andre lande, hvor anklagemyndigheden uanset hvad har en "ubetinget pligt til at rejse anklage i alle tilfælde, hvor det er sandsynligt, at anklagede vil blive dømt ".

    Claus Hjort Frederiksen har allerede meddelt, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg.

    Spørgsmålet er så, om anklagemyndigheden efter næste valg rent faktisk vælger at tiltale den tidligere minister.

    Ifølge Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, er det "nærliggende at tro", at det ender med en tiltale.

    - Der er almindelig enighed om, at der juridisk ikke vil være noget problem i at tage sagen op igen, siger Frederik Waage til Ritzau.

    Han påpeger, at det formentlig også kommer til at spille ind, hvordan sagen med den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, udvikler sig.

    Trine Baumbach er professor i strafferet. (Arkivfoto)

    Ifølge Trine Baumbach er der ikke meget præcedens at læne sig op ad. Faktisk er der ikke rigtig noget.

    - Det er jo ikke lige frem, fordi der er 1.000 sammenlignelige sager. Man kan kun gætte om udfaldet, og det vil jeg helst ikke.

    Frederik Waage stemmer i og kalder spørgsmålet "historisk".

    - Det er et ganske usædvanligt og i virkeligheden historisk forløb, siger han ifølge Ritzau.

    Foruden Claus Hjort Frederiksen er tre personer fra efterretningstjenesterne sigtet for at have videregivet "højt klassificerede oplysninger". Den ene er den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

    Hør, hvad Mattias Tesfaye sagde inden dagens samråd:

    På dagens samråd om sagen blev Mattias Tesfaye spurgt til, hvad der nu kommer til at ske med Claus Hjort Frederiksens sag.

    - Det tør jeg ikke svare på nu. Men det er ikke sådan, at jeg går og tænker på, hvordan vi kommer hen til en position, hvor vi alligevel kan rejse tiltale.

    Inden samrådet sagde ministeren, at han vil sende et brev til Rigsadvokaten, "og så er det op til anklagemyndigheden at tage den herfra", lød det.

    DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Rigsadvokaten.

  39. I dag kl. 13:52

    Claus Hjort efter fredning i Folketinget: Der er sat et endeligt punktum i lækagesagen

    Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at der er sat "et endeligt punktum" i lækagesagen mod ham, efter at et flertal i Folketinget har fredet ham.

    Det skriver han i et opslag på Facebook.

    - Jeg opfatter det sådan, at der i dag er sat endeligt punktum, skriver han.

    Claus Hjort Frederiksen skriver, at han er "mellemfornøjet". For på den ene side ville han have gerne have kæmpet for at blive frifundet.

    - På den anden side havde jeg jo besluttet at udtræde af Folketinget efter næste valg for at nyde mit otium, og her indgik der jo ikke ligefrem planer om, at jeg skulle gå ud og ind i retssale, skriver han.

    I princippet kan der rejses en sag, når Claus Hjort efter næste valg forlader Folketinget, og han dermed ikke længere har sin immunitet.

  40. I dag kl. 13:51

    Unge kristendemokrater advarer mod abortmodstand: 'Partiet bliver ikke moderne, når vi ikke indser, hvordan samfundet hænger sammen i dag'

    21-årige Hanna-Maria Lyng er formand for Kristendemokratisk Ungdom. (Privatfoto)

    Formanden er smuttet ud ad døren, og samme vej går flere medlemmer, efter Kristendemokraternes nu tidligere formand, Isabella Arendt, tirsdag trak sig fra både posten og partiet.

    Det kommer oveni, at partiets eneste folketingsmedlem, Jens Rohde fra Viborg, ikke ønsker at genopstille.

    Det hele får nu Kristendemokratisk Ungdom til at råbe op.

    Formand Hanna-Maria Lyng fra Hobro efterlyser blandt andet, at nogle af de ældre medlemmer fra moderpartiet får en mere liberal holdning til spørgsmålet om abort.

    - Man skal huske på ikke at blande sin religion med det politiske. Det tror jeg, der er mange af dem, der har været med fra starten af, nemt kommer til at gøre, siger hun.

    Partiet bliver ikke moderne, når vi ikke indser, hvordan samfundet hænger sammen i dag.
    Hanna-Maria Lyng, formand, Kristendemokratisk Ungdom

    Netop spørgsmålet om fri abort er noget, der splitter partiet. Og ifølge DR's politiske analytiker Christine Cordsen var det sandsynligvis dét, der fik Isabella Arendt til at sige stop.

    Spørgsmålet er derfor også, hvor længe Hanna-Maria Lyng har lyst til at fortsætte kampen med at overbevise dele af det kristendemokratiske bagland.

    - Jeg vil næsten sige, indtil det virker. Men det er måske også lidt svært at se, om det virker. Der er nogle, som jeg ikke tror, vi kan rykke, siger Hanna-Maria Lyng.

    Hun slår fast, at hver enkelt medlem naturligvis har ret til at have sin egen holdning til fri abort.

    - Men det er jo et problem, for partiet bliver ikke moderne, når vi ikke indser, hvordan samfundet hænger sammen i dag, siger hun.

    Fungerende formand for Kristendemokraterne, Marianne Karlsmose fra Tarm, pointerer, at det står helt klart, hvor partiet anno 2022 står i forhold til spørgsmålet om fri abort.

    - Vi arbejder inden for rammerne af den abortlovgivning, vi har i dag, om kvinders ret til abort i de første 12 uger. Det er sådan, virkeligheden er, siger hun.

    Derudover arbejder partiet for at nedbringe aborttallet med rådgivning, forebyggelse og familiepolitik.

    - Og det oplever jeg, at jeg og Hanna-Maria er meget enige om, og at det er et meget stort flertal, der står bag det. Og det er den linje, vi kommer til at føre i Folketinget, siger hun.

    Hun kalder det selv 'meget voldsomt', at partiets formand fra den ene dag til den anden stopper og helt melder sig ud af partiet.

    - Derfor er det meget forståeligt, at der også er andre, der følger det lige i nuet. Men jeg tror, vi får styr på tropperne igen og får tænkt os godt om og så holder fast i, at vores værdier og projekt er uforandret, siger Marianne Karlsmose.

    Hun får opbakning af Roger Buch, der er valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    Han siger, at partiet i disse dage er 'groggy', men at historien viser, at det vil rejse sig igen.

    - Det er et parti med nogle historiske rødder og en base af meget garvede folk, som har været med rigtig længe, og som har oplevet mange andre kriser. Det skal de nok komme over, selvom det selvfølgelig er et kæmpe chok, siger han.

    Han påpeger, at partiet ved seneste folketingsvalg var nogle få hundrede stemmer fra at få et kredsmandat og dermed tre medlemmer i Folketinget.

    - Det var uendeligt tæt på sidste gang, og det er længe siden, det har været det. Så det kan jo ske igen. jeg synes bestemt ikke, man skal skrive det her parti ud af dansk politik, siger Roger Buch.

  41. I dag kl. 13:37

    Konservative og en løsgænger bliver tungen på vægtskålen og freder Claus Hjort

    Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, udtaler sig om partiets holdning til Claus Hjort Frederiksens politiske immunitet, på Christiansborg torsdag den 19. maj 2022. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Der bliver umiddelbart ingen retssag for tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), mens han sidder i Folketinget.

    Her til formiddag besluttede De Konservative nemlig, at partiet vil stemme nej til at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet. Kort efter meldte løsgængeren Orla Østerby det samme ud.

    Dermed er der ikke længere mulighed for at samle et politisk flertal for at ophæve immuniteten, og Claus Hjort Frederiksen kan ikke blive stillet for en dommer, mens han er i Folketinget.

    I et opslag på Facebook skriver Claus Hjort Frederiksen, at han i dag er "lidt mellemfornøjet", men at når det er kommet på afstand, er han sikkert glad og lettet, ligesom hans familie er det.

    - Jeg opfatter det sådan, at der i dag er sat endeligt punktum, skriver han i sit opslag.

    Mellemfornøjelsen kommer dog af, at "den gamle politiske fighter" i Claus Hjort ville have kæmpet for at blive frifundet, skriver han. Og den anden side havde han også set frem til at nyde sit otium - "og her indgik der jo ikke ligefrem planer om, at jeg skulle gå ud og ind i retssale i måske flere år i en principsag om oppositionspolitikeres ytringsfrihed".

    Jeg har haft det svært med det her dilemma. Men Folketingets medlemmer skal vide, hvad de stemmer om, og derfor ophæver vi ikke immuniteten.
    Søren Pape Poulsen, formand for de Konservative

    Claus Hjort Frederiksen er dog kun fredet fra en tiltale, så længe han er medlem af Folketinget.

    Og det sørgede Pape Poulsen og hans partifæller blandt andet for, at han er.

    - Jeg har haft det svært med det her dilemma. Men Folketingets medlemmer skal vide, hvad de stemmer om, og derfor ophæver vi ikke immuniteten, siger Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

    Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at røbe statshemmeligheder i sin tid som forsvarsminister.

    I sidste uge indstillede Rigsadvokaten til at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, hvilket altså kræver, at Folketinget ophæver hans parlamentariske immunitet.

    Men fordi der er tale om "højtklassificerede oplysninger", meddelte justitsminister Mattias Tesfaye (S), at kun partilederne måtte få en fortrolig orientering i Justitsministeriet. Og det har skabt stor debat blandt partierne på Christiansborg.

    Ifølge Søren Pape Poulsen har det ikke været en nem beslutning at tage for partiet. Der har nemlig været"to meget store principper på spil".

    - Jeg synes ikke, at det handler om politik. Det handler om, at vi skal vælge, hvor vi står i en sag, hvor uanset hvilket valg du træffer, så kan du ikke sige, at du har valgt det rigtige. Det kan man ikke sige i den her sag, siger Søren Pape Poulsen.

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) taler med pressen før åbent samråd om, hvordan regeringen har været involveret og orienteret om efterforskningen og sigtelsen af folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen, på Christiansborg i København, torsdag den 19. maj 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Her til formiddag var justitsminister Mattias Tesfaye i samråd for at svare på, hvordan regeringen har været involveret i sagen.

    Her erkender han, at der ikke er et flertal for at ophæve immuniteten. Men han står fortsat fast på, at han ikke vil oplyse hele Folketinget om sagen.

    - Jeg har tidligere i dag konstateret, at der ikke er flertal i Folketinget for ophævelse af immunitet. Flere partier kræver, at alle 179 medlemmer får indsigt i sagen. Dermed står jeg nu med et valg, sagde Mattias Tesfaye på samrådet.

    - Enten frigiver jeg nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed over for hele Folketinget imod myndighedernes anbefaling. Ellers vil Claus Hjort fortsat have immunitet og dermed undgå at blive stillet for en dommer.

    Og her vælger han "klart det sidste", slog han også fast.

    - Jeg har et ansvar for befolkningen og statens sikkerhed. Det er klart det vigtigste hensyn for mig.

    Spørgsmålet om, hvorvidt Claus Hjorts immunitet skulle ophæves, har delt partierne på Christiansborg.

    Og som det ser ud lige nu, har stemmerne fordelt sig således:

    Socialdemokratiet, SF og Frie Grønne har sagt, at de er klar til at stemme for ophævelsen af Hjorts immunitet.

    Enhedslisten, Konservative, DF, Nye Borgerlige, Venstre, Liberal Alliance og otte løsgængere har sagt, at de vil stemme imod ophævelsen.

    Torsdag eftermiddag siger De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen, at de havde stem for at ophæve immuniteten.

    - Folketinget skulle ikke gøres til domstol, og vi ville derfor have stemt for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, så han kunne få sin sag prøvet ved retten, udtaler De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, i en skriftelig kommentar til Ritzau.

  42. I dag kl. 13:35

    Bøderegn i Downing Street: Politiets undersøgelser har ført til 126 bødeudskrivelser

    Britisk politi er nu færdige med at undersøge sagerne med de ulovlige corona-fester i premierminister Boris Johnsons bolig på Downing Street i London.

    Og konklusionen er klar: 126 strafbare lovovertrædelser skal hæftes for ved statskasse ét.

    I alt har 53 mænd og 73 kvinder modtaget en bøde fra politiet, der ikke ønsker at oplyse identiteten på nogen af bødemodtagerne, skriver Ritzau.

    Lovovertrædelserne har fundet sted til otte separate festlige begivenheder – den første i maj 2020 og den sidste i april 2021.

  43. I dag kl. 13:14

    Flere tilfælde af virusset abekopper fundet verden over: Nu er den nået til Sverige

    Den sjældne virus abekopper har spredt sig til flere europæiske lande de seneste uger, og nu har den også nået Skandinavien.

    De svenske sundhedsmyndigheder oplyser i dag, at der er fundet et tilfælde i Stockholm-området.

    - Personen i Sverige, som er bekræftet smittet med virussen, er ikke alvorligt syg, men har fået pleje. Vi ved endnu ikke, hvor personen er blevet smittet. Efterforskning er i gang lige nu, siger infektionslæge og efterforsker Klara Sondén ved den svenske folkesundhedsmyndighed.

    De seneste dage er der fundet tilfælde af abekopper i både Storbritannien, Portugal og USA, mens 23 personer mistænkes at være smittet i Spanien. Det skriver Ritzau.

    De mest almindelige symptomer er feber, hævede lymfeknuder, generel utilpashed og udslæt med vabler.

    Selvom virussen er ubehagelig at blive smittet med, er den ikke farlig for mennesker. Den ses ofte i forbindelse med rejser til Afrika.

  44. I dag kl. 12:46

    Taliban vil sende piger i skole igen, men 'vi holder uartige kvinder derhjemme', siger bevægelsen

    Lige siden Taliban overtog magten i Afghanistan, har et af deres helt store løfter været, at de afghanske piger kan komme i skole – men indtil videre har det været varm luft.

    Nu åbner den fungerende indenrigsminister Sirajuddin Haqqani op for, at pigerne kan vende tilbage på skolebænken - men kun de af dem, der ikke har ytret sig kritisk overfor Talebanstyret. Det fortæller han i et interview med CNN.

    -Vi holder uartige kvinder derhjemme, fortæller han blandt andet i interviewet.

    Han uddyber efterfølgende, at ”uartige kvinder” refererer til dem, der bliver tvunget til at ytre sig kritisk af ”andre parter”.

  45. I dag kl. 12:43

    Jens Ringberg: Meget speciel situation, at Folketinget bremser en sag mod Claus Hjort Frederiksen

    Men fordi Folketingets partier ikke kan få at vide, hvad sagen mod Hjort Frederiksen helt konkret drejer sig om, vil et flertal ikke stemme for at ophæve hans immunitet, som det normalt kræves for at kunne rejse tiltale.

    Det er 'en meget speciel situation', fortæller DRs politiske analytiker, Jens Ringberg.

    - Politiet og anklagemyndigheden siger, at en tidligere forsvarsminister og finansminister har røbet statens hemmeligheder, og sagen bør prøves ved en domstol. Men det kommer ikke til at ske nu, fordi et flertal i Folketinget kun vil ophæve hans immunitet, hvis sagen er fuldt oplyst.

    - Dermed kommer der ikke nogen sag mod Claus Hjort Frederiksen, selvom politi og anklagemyndighed mener, der er noget at komme efter, forklarer han.

    I princippet kan der rejses en sag, når Hjort efter næste valg forlader Folketinget, og han dermed ikke længere har sin immunitet. Men det er meget tvivlsomt, om det vil ske efter dagens melding fra justitsministeren, siger Ringberg.

  46. I dag kl. 12:20

    Esbjerg FBs udskældte amerikanske ejere skal ikke hjem, de skal videre med ned i 2. division

    Fra bronze i Superligaen til røven af 1. division på tre sæsoner.

    Fra næste sæson er Esbjerg FB at finde i landets tredjebedste række, til stor frustration for traditionsklubbens mange tilhængere, der især bebrejder de amerikanske ejere, Pacific Media Group, for de dårlige resultater.

    Men til trods den massive kritik fra fansene, har Pacific Media Group nu meldt ud, at de har i sinde at følge med den vestjyske klub ned i 2. division. Det skriver Ritzau.

    - De har sagt, at de er her på den lange bane, siger Esbjerg-direktør Jens Hammer Sørensen ifølge JydskeVestkysten.

  47. I dag kl. 11:56

    Tesfaye meddeler Rigsadvokaten, at der ikke kan rejses en sag om lækage af statshemmeligheder mod Hjort

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) ville før samrådet ikke forholde sig til, om anklagemyndigheden vil forsøge at rejse tiltale mod Claus Hjort Frederiksen efter et folketingsvalg, hvor hans immunitet alligevel er ophævet, idet han ikke genopstiller. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) kommer ikke til at dele fortrolige oplysninger med folketingsmedlemmer, selv om et flertal i Folketinget ikke vil stemme for at ophæve den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet.

    Han giver derfor hurtigst muligt Rigsadvokaten besked om, at der ikke kan rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, siger han på et samråd her til formiddag.

    - Dermed står jeg nu med et valg, siger Mattias Tesfaye på samrådet.

    - Enten frigiver jeg nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed over for hele Folketinget imod myndighedernes anbefaling. Ellers vil Claus Hjort fortsat have immunitet og dermed undgå at blive stillet for en dommer.

    - Her vil jeg bare sige, at jeg klart vælger det sidste. Jeg har et ansvar for befolkningen og statens sikkerhed. Det er klart det vigtigste hensyn for mig, siger justitsministeren.

  48. I dag kl. 11:32

    Statsministeren blev orienteret om sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen, efter den var rejst

    Sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen omhandler en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Den drejer sig om læk af oplysninger om sager, "hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror". Strafferammen er fængsel i op til 12 år. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) vidste ikke, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ville blive sigtet for landsforræderi, før sigtelsen var rejst.

    Det oplyser Mette Frederiksen i et skriftligt svar sendt til Folketinget i forbindelse med et åbent samråd om sagen, hvor justitsminister Mattias Tesfaye er blevet bedt om at svare på, hvordan regeringen er blevet orienteret om den hemmelighedsfulde sag mod Hjort.

    Det skriver Jyllands-Posten.

    - I lyset af sagens helt særlige karakter og de synspunkter, der har været fremført, finder jeg dog anledning til at oplyse, at jeg som statsminister naturligvis er blevet orienteret om sigtelsen.

    - Det blev jeg, efter at den var rejst, lyder det i svaret fra statsministeren.

    Offentligheden ved, at Hjort Frederiksen er sigtet for at lække statshemmeligheder, men mere ved man ikke.

    Dermed kan der i princippet først rejses tiltale, når Hjort Frederiksen ikke længere er folketingsmedlem. Det er efter næste valg, idet han ikke genopstiller.

  49. I dag kl. 11:04

    Tyskerne har fået nok af eks-kansler Gerhard Schröder og hans russiske forbindelser: Vil fjerne hans privilegier

    Den tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder, står til at miste en lang række privilegier. (Foto: CHRISTINNE MUSCHI © Scanpix Danmark)

    Han har et nært forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin. Faktisk anses de ligefrem for at være gode venner.

    Samtidig er han i bestyrelsen for et russisk olieselskab, og han har nægtet at tage afstand fra den russiske invasion af Ukraine. Man kan roligt sige, at den tyske eks-kansler Gerhard Schröder har sat sindene i kog i Tyskland.

    - Vi har rådet ham til at fratræde sine poster i russiske virksomheder. Det var nødvendigt, hvis han skulle beholde sit ry som en virkelig succesfuld tidligere kansler.

    - Desværre har han ikke fulgt vores råd, sagde Saskia Esken, formand for Schröders eget parti, SPD, i sidste måned på et pressemøde.

    At man nu stryger Gerhard Schröders privilegier er skridtet, lige før han bliver rullet i tjære og fjer og sendt ud af byen på en gammel krikke.
    Michael Reiter, Korrespondent

    Nu har tyskerne fået nok af Schröder og hans russiske bånd, så nu vil hans eget parti og resten af regeringen fratage ham en lang række privilegier.

    Når en tysk kansler fratræder, får han eller hun en række goder som tak for års tro tjeneste. Eks-kansleren får et kontor og medarbejdere, og man beholder sine livvagter og sin ministerbil. Oveni det kommer en god pension.

    Sådan skal det ikke være længere for Schröder, mener altså blandt andre hans eget parti. Står det til regeringen, så kan den tidligere kansler få lov at beholde sine livvagter og pensionen. Resten skal væk.

    Lidt af et slag for den tidligere kansler, mener DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter.

    - At man nu stryger Gerhard Schröders privilegier er skridtet, lige før han bliver rullet i tjære og fjer og sendt ud af byen på en gammel krikke, siger han.

    - Siden krigens start har en voksende skare af tyske socialdemokrater opfordret Gerhard Schröder til at opsige sit medlemskab af partiet. Men det har han nægtet.

    Der har længe været diskussioner om de privilegier, som en tidligere kansler har. Så den nye reform handler officielt ikke om Gerhard Schröder, men om et generelt opgør med privilegierne.

    Fremover skal privilegierne bestemmes af, om man stadig varetager opgaver, som er forbundet til kanslerposten. Det kunne for eksempel være en form for diplomatarbejde. Men det gør Gerhard Schröder ikke længere, vurderer partierne.

    Angela Merkel nåede at sidde 16 år ved magten i Tyskland. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Men med et mere generelt opgør med privilegierne vil nye regler også komme til at ramme en anden tidligere kansler, Angela Merkel, og fremtidens kanslere.

    - Og derfor har hendes bagland, partierne CDU og CSU, forsøgt at forhindre reformen. De nye regler kommer også til at berøre Tysklands nuværende kansler, Olaf Scholz. Og så vidt jeg ved, har hans folk været direkte involveret i udarbejdelsen af reformen - så den ikke blev alt for vidtrækkende, siger Michael Reiter.

    Som kansler var Gerhard Schröder bannerfører for et stort energisamarbejde med Rusland, og han var drivkraften bag gasledningen Nord Stream 1, der forsyner Tyskland med russisk gas.

    Og knap havde Gerhard Schröder forladt kanslerboligen Kansleramt, før et jobtilbud dumpede ind ad døren. Hans ven, Vladimir Putin, tilbød ham en ledende stilling i selskabet bag netop Nord Stream. Det beskriver blandt andre New York Times.

    Vladimir Putin og Gerhard Schröder under et møde i Moskva i 2003

    Siden har han også fået en ledende stilling i forbindelse med opførelsen af Nord Stream 2, og han er også en del af bestyrelsen af det russiske olieselskab Rosneft.

    Alene den forbindelse har fået en del tyskere til at løfte øjenbrynene. Men helt skævt gik det, da Rusland invaderede Ukraine.

    Den tidligere tyske kansler har pure afvist at tage afstand fra invasionen og har heller ikke set nogen anledning til at kritisere Vladimir Putin.

    - Det voksende energisamarbejde med Rusland har gjort Tyskland til en gasjunkie, der ikke kan fungere uden sit daglige russiske fix. Og her tilskrives eks-kansler Schröder rollen som superskurken, der har solgt tyskernes sjæl til Rusland.

    - At Schröder nu - i lyset af russernes invasion i Ukraine og de åbenlyse krigsforbrydelser, de begår - ikke vil tage afstand fra Putin, og nægter at kvitte sine job for Rusland, det er dråben, der får bægeret til at flyde over selv for mange af hans nærmeste støtter, siger Michael Reiter.

    I perioden 1998-2005 var Gerhard Schröder tysk kansler, og han blev af mange regnet for at være en af Tysklands store kanslere.

    Hans regering bestående af Socialdemokratiet og De Grønne brød med 16 års konservativ magt i Tyskland, og Schröder var blandt andet med til at indføre en række reformer.

    - Schröder blev arkitekten bag en række store, til dels smertefulde, men nødvendige arbejdsmarkedsreformer, der rustede Tyskland til det 21. århundrede, siger Michael Reiter.

    Samtidig fik han ros for ikke at sende tyske tropper til Irak, da USA gik i krig. Og så profilerede han sig som krisekansler, da Tyskland oplevede voldsomme oversvømmelser i 2002.

    Men nu har Gerhard Schröder fået nogle gevaldige ridser i lakken.

    - Alt det kunne have givet ham et flot eftermæle. Men hele det eftermæle har han med tiden skudt i sænk, idet han har klamret sig til Rusland, og ikke har villet erkende sine eller Putins fejl, siger Michael Reiter.

    Nu er hele debatten om Schröder blevet et problem for regeringspartiet, SPD.

    - Det fylder utroligt meget i den tyske debat, og det er et voksende problem for SPD. Stadigt flere tyskere undrer sig over, at den socialdemokratiske kansler Scholz virker usædvanligt nølende i forbindelse med krigen i Ukraine.

    - Det er ingen hemmelighed, at eks-kansler Schröder har haft et vidt forgrenet netværk af sympatisanter i SPD. Det store spørgsmål, der beskæftiger mange af os lige nu, er, om de kræfter øver indflydelsekansleren og er skyld i hans tilbageholdenhed, siger Michael Reiter.

    Flere af Gerhard Schröders partifæller har bedt den tidligere kansler om at melde sig ud af SPD. Og hos en af de mest fremtrædende konservative politikere, Markus Söder, der er formand i det konservative parti CSU, bliver der heller ikke lagt fingre imellem. Han har kaldt Gerhard Schröder for "en skændsel for Tyskland.”

    Den nu 78-årige eks-kansler har ikke givet mange interviews. Men til New York Times sagde han blandt andet, at han ikke var typen, der siger ”mea culpa” – altså ”det er min skyld”.

    Senere i dag skal det tyske økonomiudvalg tage stilling til, om privilegie-reglerne skal ændres.

  50. I dag kl. 10:58

    Meldinger om skyderi på gymnasium i tysk havneby: En gerningsmand anholdt

    Rettelse: Vi har tidligere beskrevet, at der skulle være endnu en gerningsmand på fri fod. Det vil tysk politi ikke bekræfte. Vi beklager fejlen.

    Der er angiveligt blevet affyret skud på en skole i den tyske havneby Bremerhaven, der ligger cirka 90 kilometer vest for Hamborg.

    Det skriver Bild, som refererer til det lokale medie nord24.de.

    En talsperson fra det lokale politi oplyser til tyske Bild, at en person skulle være hårdt såret, og at en formodet gerningsmand er anholdt.

    - Lige nu er der en større politiaktion i gang inde i centrum af Bremerhaven, oplyser det lokale politi desuden på Twitter.

Mere fra dr.dk