Få en ægtepagt eller bliv skilt i en fart, hvis du vil redde din del af pensionen. Sådan siger advokat med speciale i familieret Jørgen Grønborg til DR Penge i kølvandet på en ny lov om ægtefællers pensioner.QuickVote: Pensionsdeling
Årsagen til det kontante råd er, at når den nye lov træder i kraft til nytår, så vil pensionen i tilfælde af skilsmisse tilfalde den person, hvis navn står på opsparingen.
- Min vurdering er, at mindst 100.000 danskere har sparet op kun i den ene ægtefælles navn. Deres eneste chance for at sikre en ligeværdig deling af pensionen er at blive enige om en ægtepagt inden nytår. Men jeg tvivler på alle gør det, så de kommende år bliver et eldorado for skilsmisseadvokater, der slås i retssale om fordelingen af pensioner ved skilsmisser, siger advokat Jørgen Grønborg til DR Penge.
Især kvinder kommer i klemem
Problemet er, at mange ægtepar gennem mange år kun har sparet penge op i den ene ægtefælles navn, typisk i mandens navn.
Det er sket efter råd fra blandt andet bankerne, fordi det oftest er manden, der har den højeste indtægt, og dermed har ægteparret samlet set fået et større skattefradrag ved at placere opsparingen hos manden.
Hidtil har risikoen ved at placere opsparingen hos én person været minimal, fordi pensionen skulle deles ligeligt ved en skilsmisse. Men efter otte års udvalgsarbejde vedtog Folketinget i juni en lov fra Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, der fastslår at alle pensioner fremover tilhører den person, hvis navn står på opsparingen.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532789826187a21a38d58e58