Der er landet endnu en overenskomstaftale, der bestemmer arbejdsvilkår som løn, ferie og pension for de næste to år.

Denne gang er det de mere end 150.000 ansatte på butiksområdet, for eksempel i kæder som Rema 1000, Matas og Ikea, som har fået en aftale på plads.

De får 4,50 kroner i timen oven i mindstelønnen, svarende til 721 kroner mere om måneden, hvert år.

Det er særligt vigtigt på butiksområdet, fordi en stor del af de ansatte netop kun tjener lige omkring mindstelønnen.

Samtidig gives der to procent mere i både pension og den såkaldte fritvalgskonto, og der opfindes en helt ny form for fleksibel deltidsansættelse.

Svære forhandlinger

Det er nogle af overskrifterne i aftalen, som er blevet kaldt en af de sværeste nogensinde at forhandle af parterne, fagforeningen HK og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

På den ene side har de skullet sikre medarbejderne flere penge mellem hænderne, efter at høj inflation det sidste halvandet års tid har udhulet værdien af deres løn.

- Denne gang vil jeg sige, at det har været de sværeste forhandlinger, jeg har været med til. For kravene har været store i en tid med økonomisk usikkerhed, men nu har vi landet en aftale på butiksområdet, som vi efter omstændighederne er tilfredse med, udtaler Laurits Rønn, der er vicechef i Dansk Erhverv.

- Vi har aftalt, at mindstelønnen (per måned, red.) stiger med 721 kroner hvert år, og det rigtig, rigtig godt, siger Mette Høgh, formand i HK Handel.

Alt er blevet dyrere

Ifølge Katrine Overgaard Eilsø, der er DR Nyheders erhvervsanalytiker, så giver den nye aftale de mindstelønsansatte på butiksområdet omkring 10 til 12 procent mere i løn over to år.

- Det er jo markante lønstigninger. Men det var også det, der stod øverst på ønskelisten, da HK gik ind til de her forhandlinger: At der skulle mere i lønposen.

- Det handler jo om det lønefterslæb, som de har haft på grund af inflationen. Det er blevet dyrere at købe ind, det er blevet dyrere at gå på restaurant - alt er blevet dyrere, siger Katrine Overgaard Eilsø.

Omvendt har flere arbejdsgivere advaret om, at de også lider under stigende omkostninger, og at de står foran et par usikre år.

- De mærker også, at det er blevet dyrere at betale elregningen og at købe varer ind, så de har råbt om om, at det ser rigtig dyrt ud. Når det så er sagt, så har Dansk Erhverv som arbejdsgiverorganisation haft sin bestyrelse ind over, og de har nikket til det, så overordnet kan de også se sig selv i den her aftale, siger Katrine Overgaard Eilsø.

Afstemning forude

Aftalen for de butiksansatte er den anden store 2023-overenskomst, der er landet på det private arbejdsmarked, hvor der lige nu forhandles for mange forskellige fagområder.

Forrige uge kom der en aftale for industrien, onsdag kom også finanssektoren på plads, og der forhandles stadig inden for eksempelvis transporten og byggeriet.

De gamle overenskomster, der blev indgået i 2020, udløber egentlig i dag. Men før de nye aftaler træder i kraft, skal de først godkendes af fagforeningernes medlemmer.

Det skal de stemme om inden længe - formentlig til april. Men det afhænger af, om og hvornår de andre aftaler falder på plads.

Vil du høre mere om overenskomster? Så se vores explainer herunder: