Langt flere danskere end ventet står til at få løn betalt af staten i coronakrisen.

I alt er der ansøgt om lønkompensation til 150.000 fyringstruede ansatte fra virksomheder i dybe problemer. Det viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen, som DR Nyheder har fået indsigt i.

- Det fortæller os, at vi er i en alvorlig, alvorlig krise, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Hjælpepakken med lønkompensation betyder, at kriseramte virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, der ellers ville være fyret. De ansatte på lønkompensation skal sendes hjem, og de må ikke arbejde.

Økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard ser også med alvor på det store antal ansøgninger om lønkompensation.

- Krisen er opsigtsvækkende i, hvor abrupt den slår igennem på økonomien i løbet af ganske få måneder.

Ansøgningerne om lønkompensation til 150.000 ansatte er markant højere end de første forventninger.

Dobbelt så mange som ventet

Regeringen fremlagde i midten af marts et regneeksempel, der tog udgangspunkt i, at 70.000 danskere kunne få brug for at komme på lønkompensation.

Siden blev tallet opjusteret til 100.000. Med ansøgninger for 150.000 ansatte viser tallet sig nu at være endnu højere.

Regeringen har dog gennem hele forløbet understreget, at tallet kunne vokse, og at man ikke har noget loft over udgifterne til hjælpepakken med lønkompensation. Den holdning står erhvervsminister Simon Kollerup fast på.

Har I undervurderet krisens omfang?

- Vi havde lavet et estimat på 70.000. Nu har det vist sig at være meget højere. Men det betyder ingenting, for vi har ikke sat et loft på, hvor mange danskere der kan hjælpes i denne ordning. Og hvis tallet bliver højere, så vil jeg faktisk sige, at jeg bliver glad, for så er der flere danskere, der har bevaret deres job og deres løn og har undgået en fyreseddel.

Men hvor længe kan staten blive ved med at betale løn til de privatansatte?

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor mange måneder der er nødvendige, men foreløbig har vi truffet den vigtige og rigtige beslutning at forlænge dem med en måned.

Samlet skønner Erhvervsministeriet nu, at hjælpepakken med lønkompensation alene vil koste cirka 6,5 milliarder kroner. I det første bud i marts lød det tal på 3,8 milliarder kroner.

Lønmodtager: Tryg - lige nu

En af de hjemsendte lønmodtagere, der i øjeblikket kan beholde sit job takket være lønkompensationsordningen, er Ole Falster fra SAS Ground Services i Københavns Lufthavn.

Han er lufthavnsoperatør, i daglig tale ’flyskubber’, der guider flyene ud, når de skal flyve, og afiser vingerne i vinterhalvåret.

- Vi er virkelig, virkelig heldige, det er vi altså, siger Ole Falster om lønkompensationsordningen, som han har været på siden 23. marts.

- Jeg er jo i en virksomhed, som fuldstændig har fået fjernet indtægterne over 14 dage. Så var der ingen passagerer, ingen afgange.

Lige nu føler Ole Falster fra Tårnby sig tryg ved sin situation. Men han er bekymret for, hvordan hans arbejdsgivers økonomi udvikler sig på den anden side af coronakrisen.

- Det kan godt være, at Danmark er begyndt at åbne lige så stille op, men vores job, og den virksomhed, jeg er ansat i, den er afhængig af, at hele verden åbner.

- Vi skal have nogle kunder ind i flyverne, det er det, vi tjener penge på, og der ser jeg sorte skyer. Der er jeg sgu usikker, siger han.

Overvismand: En ret dyr øvelse

Overvismand Carl-Johan Dalgaard vil ligesom erhvervsministeren ikke sætte nogen fast udløbsdato på lønkompensationsordningen, men understreger, at der må være et slutpunkt.

- Det er en ret dyr øvelse, og før eller siden vil man være nødsaget til at give slip på den her type kompensation. Selvfølgelig er det her beredskab ikke noget, man kan opretholde for evigt.

Et afgørende spørgsmål bliver, hvad der sker med mange ansatte på lønkompensation, når støtten ophører. Vil deres arbejdsgivere i sidste ende vise sig at have arbejde til dem? Umiddelbart inden de blev sendt hjem, var der lagt an til et solidt år i dansk økonomi – i dag forventes det største økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig.

Erhvervsminister Simon Kollerup erkender, at fremtiden er usikker.

- Det er svært at vurdere, om der vil være et arbejde til alle 150.000, når lønkompensation engang slutter. Men jeg hæfter mig ved, at virksomhederne har valgt at sende dem hjem på lønkompensation i stedet for at fyre dem, og det tager jeg som et udtryk for, at virksomhederne forventer, at der også vil være et arbejde til de samme medarbejdere, siger han.

De samlede direkte udgifter for staten på hjælpepakker er nu i omegnen af 90 milliarder kroner – hertil kommer garantier og likviditetstilskud på et trecifret milliardbeløb.

Trods de milliardstore udgifter vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard, at pengene indtil videre er godt brugt.

- Jeg vil mene, at det ikke bare er fornuftigt, men det ville også have været dårlig økonomisk tænkning at have ladet være.