19 milliarder er mange penge - men hvor mange er det til hver? 6 ting, du skal vide om minkaftalen

Kritikere mener, at minkaftalen er alt for dyr.

Har en minkavler skind er særlig høj kvalitet, vil erstatningen også være større. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

Der er milliarder på vej til de danske minkavlere.

Siden november sidste år, hvor avlerne fik besked på, at deres dyr skulle aflives, har de ventet på en erstatning.

Det har været komplicerede sager, der skulle drøftes. Derfor er der også kommet en lettere kompliceret aftale ud af dette.

1

Hvor mange penge får minkavlerne?

De historiske skindpriser er afgørende for, hvor meget en minkavler får i erstatning for tabt fremtidig indtjening. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Prisen for minkerstatningen kan ende på mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Det er det helt korte svar.

Erstatningen til minkavlerne er delt ud på tre ben.

De får til dels erstatning for tab af de penge, de kunne have tjent i fremtiden.

Erstatningen er baseret på, hvor meget man forventer minkavlerne ville have tjent frem til 2030.

Man kigger så at sige på, hvad minkavleren har fået for sine skind de seneste 10 år og trækker det bedste og det dårligste år fra.

Derudover får avlerne erstatning for de mink, de har slået ned i 2020 uden at pelse dem.

Til sidst er der erstatning for anlæg, maskiner og redskaber.

Her nedsættes en taksationskommission, der skal vurdere hver enkelt minkavlers bedrift.

Der er desuden afsat penge til følgeerhvervene som eksempelvis pelserier og fodercentraler, ligesom der er afsat penge til omstilling af minkfarmene til andre erhverv.

Det er dog ikke kun minkavlere og følgeerhverv, der er modtagere af erstatningen.

Minkerhvervet vurderes til at have en samlet gæld på 8,5 milliarder kroner. En større del af erstatning skal bruges til at indfri gælden.

2

Hvor mange penge får den enkelte minkavler?

Forhenværende minkavler Niels Christian Poulsen, var en af de store producenter i Danmark, så der venter ham ifølge eget udsagn en stor erstatning, da han har investeret meget i sin minkfarm.

Det store spørgsmål for mange minkavlere har naturligvis været, hvor stor erstatningen vil være for den enkelte.

Men da to minkfarme ikke er ens, er der ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Minkavlernes erstatning vil nemlig blive vurderet individuelt ud fra flere forskellige faktorer.

For eksempel hvor mange dyr de havde, den typiske pris på deres skind, og hvor nye deres bygninger og maskiner er.

Erhvervsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udregnet tre forskellige scenarier. Den gennemsnitlige avler, avleren med gode skind og avleren med høje omkostninger.

Erstatningen i de tre scenarier ligger på mellem ni og 15 millioner kroner i gennemsnit. Heraf skal minkavlere dog bruge en stor del af pengene på at indfri lån til eksempelvis foderleverandører, banker og kreditforeninger.

Tal fra landbrugets videnscenter Seges viser, at seks procent af minkavlerne har så stor en gæld, at de risikerer at gå konkurs. Det er uvist, hvor mange der efter erstatningen vil have så store gældsproblemer, at de stadig risikerer at gå konkurs.

Der er dog afsat midler til, at de kan få hjælp af Finansiel Stabilitet til hurtigt at blive gældssaneret.

3

Er det mange penge?

4. november 2020 besluttede regeringen at alle mink i Danmark skulle aflives, fordi de udgør en corona-smittefare. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

18,8 milliarder kroner er et meget højt tal. Det er eksempelvis mere, end hvad der er udbetalt i regeringens største hjælpepakke, lønkompensation.

- Vi har ikke fortilfælde, hvor man nedlægger et helt erhverv, og så efterfølgende kompenserer dem i så høj grad, siger Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

Om det er for mange penge, er et af de spørgsmål som partierne i Folketinget er uenige om. Men før, vi kommer dertil, er det vigtigt at forstå, hvad for en størrelse minkbranchen er.

Indtil aflivningen af minkene, var der cirka 1.000 minkavlere i Danmark og 2.600 heltidsbeskæftigede.

De producerede cirka 13 millioner minkskind om året.

I 2019 eksporterede Danmark 24,5 millioner minkskind til en samlet værdi af 4,9 milliarder kroner. Værdien af den danske eksport har varieret betydeligt over de seneste 10 år.

Skindpriserne er afgørende for, hvor meget minkavlerne får i erstatning.

Erstatningen for den fremtidige indtjening er nemlig beregnet ud fra et gennemsnit af de seneste ti års priser, fratrukket det bedste og det dårligste år.

Og selvom også følgeerhvervene står til at modtage penge, så står minkavlerne altså nu til at modtage mellem 10,9 og 11,9 milliarder kroner i direkte erstatning.

Spørger man minkavlerne selv, så er det en fair erstatning. Sådan lyder det fra formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen.

- De overordnede rammer ser fornuftige ud. Nu skal det så udmøntes i praksis, og så må vi håbe, at det giver en fair erstatning til den enkelte minkavler. Det kan vi først se, når avlerne får vurderet deres enkelte farm, men jeg håber på en fair erstatning. Vi har afleveret et erhverv i verdensklasse.

Spørger man til gengæld Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver og forsker på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, så er erstatningen i den høje ende.

- Jeg havde regnet med 13-14 milliarder. Man får tabet dækket over de næste ti år, og det er jeg lidt overrasket, det synes jeg er en lang periode. Man kan jo måske reelt set få job i morgen, siger Henning Otte Hansen.

Har politikerne overforbrugt af vores allesammens penge?

- Jeg vurderer, at 19 milliarder det er en meget høj pris for en bedre folkesundhed. Jeg tror, man kan have brugt pengene bedre.

4

Hvem kritiserer aftalen?

Både Enhedslisten og de Konservative har kritiseret aftalen for at være alt for dyr. De to partier står udenfor aftalen.

- Den her aftale koster cirka 2.500 kroner per dansker. Det er utroligt mange penge, siger erhvervsordfører for de Konservative, Rasmus Jarlov.

- De skal have en rimelig og en ordentlig erstatning, men når man ser på det, som de har ret til, så er der en overkompensation på over en tredjedel, altså knap tre milliarder kroner. Hvis vi skal se skatteborgerne i øjnene, så kan vi ikke være med til det, lyder det fra Enhedslistens Victoria Velaquez.

5

Hvornår kan minkavlerne forvente at se pengene?

Selvom minkene blev beordret aflivet, var der ikke lovhjemmel hertil. Det medførte protester. (Foto: Kim Matthai Leland)

Minkaftalen er en såkaldt stemmeaftale.

Det betyder, at partierne bag har givet hånd på at stemme for aftalen. I første omgang skal aftalen dog laves om til konkrete bekendtgørelser, ligesom den skal en tur igennem EU, der skal godkende, at der ikke er tale om ulovlig statsstøtte.

Til en pressebriefing i sidste uge, fortalte EU's konkurrencekommisær Margrethe Vestager, at hun forventer en hurtig behandling af EU.

Derudover vil der være en vis sagsbehandlingstid, når hele aftalen er vedtaget.

Grundlaget for erstatningen er nemlig, at hver enkelt minkfarm skal vurderes af en såkaldt taksator.

Det forventes, at udbetalingerne for hovederstatningen starter til sommer. Det afhænger dog af taksator-arbejdets fart. Målet er, at hele erstatningen er udbetalt i slutningen af 2022.

6

Hvordan ser minkbranchen ud i fremtiden?

Minkavl vil stort set være fortid i Danmark, lyder prognosen fra Danske Minkavlere.

Da regeringen på et pressemøde fortalte, at alle danske mink skulle slås ned, blev det senere slået fast, at der ikke var lovhjemmel til sådan en melding.

Senere blev der dog indgået en politisk aftale. Aftalen gør det forbudt at holde mink frem til 31. december 2021.

Det vil altså sige, at fra 1. januar næste år kan minkavlerne starte driften op igen.

Derfor er der også indført en såkaldt dvaleordning i aftalen.

Ordningen betyder, at minkavlerne kan vælge at modtage en kompensation, der dækker minkfarmens faste omkostninger samt en driftstabserstatning for avlsdyr, indtil det er muligt at starte op på ny.

Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, tror dog, at det er ganske, ganske få minkavlere, der vil vælge dvaleordningen i stedet for den fulde erstatning.

- Det bliver næsten umuligt at starte op igen. Vores fodercentraler er væk. Vores fælles auktionshus Kopenhagen Fur er væk. Hele følgeindustrien er væk. Det bliver ligesom at være pionerer igen, og de vil sandsynligvis tabe kampen til de andre pelsproducerende lande i Østeuropa og Kina, siger Tage Pedersen.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, ser heller ikke en lys fremtid for branchen.

- Vi har været i dialog med minkbranchen, og her siger de fleste, at de ikke tror på, at de skal have minkavl i Danmark. I mange andre europæiske lande går man væk fra minkavl, i modebranchen går man væk fra det, og når vi lukker ned så voldsomt, som vi gør her, så er det ikke realistisk at åbne op igen. Men der er nogle få, og der har vi så lavet en ordning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter