24-års-regel får indvandrere til at uddanne sig

Når unge med indvandrerbaggrund ikke kan få lov at gifte sig tidligt, holder de sig til studiet i stedet, viser ny forskning. Frafaldet for den gruppe er faldet med 20 procent.

Hvorfor bilder man indvandrere ind, at de er danskere, når der er specielle love for dem, spørger Manu Sareen. (© Stock exchange)

24-års-reglen viser sig nu at have en positiv sidegevinst. Når de unge med indvandrerbaggrund ikke kan blive gift i en ung alder med en fra forældrenes hjemland, holder de sig til studierne i stedet.

MediaLinks:

Det er især unge mænd, der har gavn af det.

I 2004 var der for eksempel væsentligt færre mænd med tyrkisk og pakistansk baggrund, der faldt fra en uddannelse end i 2001, viser en undersøgelse, som i dag offentliggøres i AKF Nyt.

Frafald mindsket med 20 procent

- Frafaldet er mindsket med 20 procent blandt de mænd, som ville have giftet sig, hvis 24-års-reglen ikke havde forhindret dem i det, siger professor Helena Skyt Nielsen fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning, til Radioavisen.

- Det er næsten lige meget, hvordan vi vender og drejer det, så bliver resultatet det samme, nemlig at mænd med indvandrerbaggrund, der gifter sig med en familiesammenført ægtefælle, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og bliver dårligere integreret, siger Helena Skyt Nielsen.

Hun peger på deres forsørgelsespligt over for den familiesammenførte ægtefælle, der gør, at de må forlade uddannelsen for at tjene penge til familiens opretholdelse.

Integrationskonsulent er skeptisk

Undersøgelsen glæder undervisningsminister Bertel Haarder:

-Jeg vil ikke kalde det en sidegevinst. Det er hovedgevinsten. Formålet med 24-års-reglen var lige præcis at sikre, at man kan nå at få en uddannelse, før man eventuelt skal hjem og giftes, siger han.

Men Manu Sareen, der er integrationskonsulent og medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det radikale Venstre, er mere skeptisk over for undersøgelsen:

-Siden 2003 og 2004 har man jo gjort en kæmpe indsats på ungdomsuddannelserne for at få minoritetselever til at blive på deres uddannelser, og jeg tror lige så meget, det er den indsats, der spiller ind, siger Manu Sareen, der ikke kan lide signalværdien i 24-års-reglen.

-Vi går rundt og siger til dem, at de er danskere. Vi går rundt og siger, de er lige for lovgivningen, og deres svar til mig og til andre, det er: Jamen, hvorfor er der så en lovgivning, der er rettet lige mod os, siger Manu Sareen.

Facebook
Twitter