2.g danskere får ingen uddannelse

Syv ud af ti unge mænd med pakistansk eller tyrkisk baggrund står i dag helt uden nogen form for kompetancegivende uddannelse, viser nye beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Syv ud af ti mandlige, tyrkiske efterkommere, får aldrig taget en uddannelse. Og næsten lige så mange mandlige pakistanske efterkommere er i samme situation. (© DR)

Vi har hørt det igen og igen. Danmark kommer til at mangle masser af veluddannet arbejdskraft i fremtiden.

Alligevel viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening at det står mere end skidt til med uddannelsesniveauet blandt unge mænd med indvandrerbaggrund.

Syv ud af ti mandlige, tyrkiske efterkommere, får aldrig taget en uddannelse. Og næsten lige så mange mandlige pakistanske efterkommere er i samme situation.

Til sammenligning er det kun 37 procent af de danske mænd, der ikke får en uddannelse. Det viser en analyse fra DA's kommende integrationsrapport.

Pigerne klarer sig bedre

Analysen viser også, at pigerne klarer sig markant bedre, om end de stadig er langt fra deres danske medsøstre, når det gælder om at tage en uddannelse. Blandt pakistanske og tyrkiske piger er det kun halvdelen, der ikke tager en uddannelse, mens det gælder hver tredje danske kvinde.

Cand. mag. i europastudier og ekstern lektor på Ålborg Universitet, Martin Bak Jørgensen, har forsket i tyrkiske unges identitet i Danmark og deres deltagelse i skolesystemet. Han mener, at en stor del af grunden skal findes i familiens forventninger.

- Drengene bliver ansporet til at tage uddannelser, der traditionelt har givet megen prestige i det oprindelige hjemland, f.eks. læge og tandlæge. Det er typisk for stor en mundfuld, for det boglige niveau efterkommerne har opnået i folkeskolen, gør dem ikke i stand til at blive optaget eller gennemføre. Dermed oplever de ret tidligt en alvorlig skuffelse, og bliver negativt stemt over for uddannelse, siger han til Dansk Arbejdsgiverforenings blad, Agenda.

Folkeskolen har også skylden

Den danske folkeskole har også en stor del af skylden, mener Martin Bak Jørgensen. Den vil for meget, i forhold til, hvad denne gruppe kan klare, mener han.

- Jeg har talt med skolefolk, der selv har måttet lave deres lærebøger, fordi de eksisterende lærebøger ikke kun ville lære eleverne f.eks. at regne, men også lære dem en kritisk og selvstændig tilgang. Det er fint at ville det, men gruppen af efterkommere har mere brug for at lære basal regning, før man kan bygge videre," siger Martin Bak Jørgensen til Agenda.