36-årige Caspar Olesen går mod strømmen og satser på efterløn

Det afskrækker ham ikke, at kun hver tolvte af de yngre kolleger gør som ham.

Caspar Olesen og Zaid Hussain står for sikkerheden på byggepladsen. Men hvordan sikrer de sig selv bedst økonomisk, hvis de må forlade arbejdsmarkedet før tid pga nedslidning?

Caspar Olesen lægger græsmåtter ud sammen med makkeren Zaid Hussain for at markere adgangsvejene på en byggeplads i Køge.

I dag er opgaven at sørge for, at sikkerheden er i orden, når maskinerne skal rundt.

Den 36-årige 3F'er arbejder som pladsmand i byggebranchen, hvor risikoen for nedslidning er stor.

- Jeg bliver maks i det her fag, til jeg er 55. Så skal jeg ud og finde noget skånejob. Vicevært eller et eller andet, hvor man kan gå og tage det mere roligt, siger han.

Hans bekymring er klar:

- Når jeg ikke kan mere, står der en ny på arbejdsmarkedet og sparker mig væk.

Det er især de mange tunge løft, der slider, når alderen begynder at trykke. Derfor vil Caspar Olesen gerne forlade arbejdsmarkedet lidt før sin egen officielle pensionsalder, som ligger 35 år ude i fremtiden. Han er 71 år gammel, når han går på pension i 2053.

- Bygge og anlæg, det kan man jo ikke, når man er 71. Selv om du gerne vil, så vil din krop ikke, siger han.

Plan B mod nedslidning: Betaler til efterløn

Derfor har han da også sin egen plan B – og den hedder efterløn. Med en efterlønsopsparring vil han kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tre år før – nemlig som 68-årig.

Så modsat de fleste andre yngre 3F'ere indbetaler han de ca. 500 kroner om måneden til efterlønsordningen.

- Hvis jeg ikke indbetalte til efterløn, så ved jeg slet ikke, hvordan jeg skulle få lov til at nyde min folkepension. Det er jo at få lov til at nyde livet lidt i stedet for, at det bare er arbejde det hele. For lige pludselig er man død, siger han.

Caspar Olesen tilhører - som efterlønsindbetaler - en uddøende race i sin aldersgruppe. Det er kun hver tolvte i alderen 30-39 år af medlemmerne i 3Fs a-kasse, der vælger at betale til efterlønsordningen. Til sammenligning var det hver anden for bare seks år siden.

3F: Efterlønnen er ”talt ned”

Det kan faktisk stadig være en god idé for mange at vælge efterlønnen til – hvis man spørger Eva Obdrup, forretningsfører i 3Fs a-kasse:

- En stor del af vores medlemmer - nemlig omkring 20 procent - er faktisk ikke på arbejdsmarkedet, når de bliver 60. De er enten blevet syge, uarbejdsdygtige eller er døde, siger hun.

Derfor har mange brug for en adgangsbillet til at kunne trække sig før tid, hvis de rammes af nedslidning.

Og her er efterlønsordningen ifølge Eva Obdrup stadig en god mulighed.

- Som ordningen ser ud nu, kan den stadig noget for udvalgte medlemsgrupper, siger hun.

Efterlønnen er blevet ændret mange gange siden sin start i 1978. Indtil 1998 var det muligt at være på efterløn i syv år.

Senest er efterlønsperioden sat ned til tre år i 2011. Samtidig er efterlønsalderen løbende blevet hævet.

De første efterlønnere var 60 år gamle. Når Caspar Olesen engang går på efterløn, er han 68. Og endelig er der indført regler om modregning, som betyder, at andre pensionsopsparinger trækkes fra den efterløn, der kan udbetales.

Efterlønnen er - udhulinger til trods - fortsat en opsparing, der gør det muligt at trække sig tilbage tre år før pensionsalderen. Og de penge, der spares op, er aldrig tabte.

- Man kan jo til enhver tid melde sig ud af ordningen. Og de indbetalinger, man har foretaget i løbet af årene, dem vil man få indbetalt på sin pensionsopsparing, siger Eva Obdrup.

Og så følger der stadig en seniorjobgaranti med efterlønsordningen, som kan være god at have, hvis man løber ind i beskæftigelsesproblemer i den sidste del af arbejdslivet

- Hvis man virkelig kommer ud i ledighed, så ligger der også en mulighed for at få et seniorjob. Det gør, at man er sikret et job de sidste fem år af ens arbejdsliv, inden man når efterlønsalderen, forklarer Eva Obdrup.

Du har som indbetaler til efterlønsordningen ret til et såkaldt seniorjob.

Politikernes ansvar

Ifølge Caspar Olesen hænger de unges flugt fra ordningen sammen den dårlige omtale, den ofte får.

- Politikerne har truet med at fjerne den, det har fået folk til at tro, de mister deres penge. At staten går ind og tager dem, så de er væk. Jeg tror, det er der, skoen trykker, siger han.

Ja, og så trykker skoen et sted mere - ifølge Caspar Olesen – hos de unge selv.

- For mange tænker, 500 kroner, så har jeg lige til en bytur i stedet for efterløn. I sidste ende vil de fortryde, at de har været på den bytur i stedet for at spare op, slutter han.