4 forudsigelser om dansk økonomi efter corona

I dag gav regeringen sit bud på, hvor hårdt coronakrisen rammer dansk økonomi. Få et overblik over forudsigelserne her.

Det er dyster læsning, når man kigger ind i regeringens økonomiske spåkugle. Men ser man godt efter, er der også lidt håb af finde.

Vi har plukket fire punkter ud fra det, Finansministeriet kalder 'Økonomisk redegørelse', for at give et overblik over, hvad vi skal forvente af dansk økonomi de næste par år.

1

På boligmarkedet

Der er udsigt til, at aktiviteten på boligmarkedet falder betydeligt, forudser Finansministeriet. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Under finanskrisen blev boligmarkedet hårdt ramt. Det forventer Finansministeriet også det bliver som følge af coronakrisen. Det skyldes ifølge redegørelsen den store usikkerhed om den økonomiske fremtid.

Men selvom huspriserne har udsigt til et hug på samlet 4,2 procent i år, er det langt mindre end det, vi så under finanskrisen.

Det tal kan dog stige, hvis det eksempelvis går værre på

arbejdsmarkedet
, end det forventes.

2

På jobmarkedet

Størrelsen på det økonomiske tilbageslag gør, at der uundgåeligt vil være virksomheder, der går konkurs og medarbejdere, der mister jobbet i år, forudser Finansministeriet. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Tager vi et kig på

arbejdsmarkedet
, så er der flere danskere, der kommer til at skulle tjekke ind på landets jobcentre i de kommende måneder.

Samlet set forventer man, at det samlede antal beskæftigede falder med 68.000 personer i år. Og det fald er større, end det vi så i 2009, hvor finanskrisen for alvor ramte den danske økonomi.

Og det er ikke noget, der bliver rettet op på inden for de næste par år, understreger redegørelsen. Næste år forventer man, at beskæftigelsen stiger med 20.000, hvilket altså ikke kommer til at råde bod på det tabte.

3

Vores privatforbrug

Efter flere år med solide stigninger i danskernes private forbrug forventer Finansministeriet nu et drastisk fald i det samlede privatforbrug i år. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Usikkerheden om, hvorvidt man kan beholde sit job eller ej, har sat en stopper for vores samlede forbrug. Og så har den

midlertidige
nedlukning af butikker og storcentre også haft en
effekt
på, hvor mange gange danskerne har svinget kreditkortet.

Faktisk regner man med, at privatforbruget dykker med tre procent i år. Det lyder måske ikke af meget, men det svarer til omkring 30 milliarder kroner.

På trods af den voldsomme opbremsning i forbruget forudser finansministeriet dog, at forbruget allerede indhenter lidt af det tabte næste år.

Men som tidligere nævnt er det hele forbundet med en del usikkerhed.

4

Verdensøkonomien

Som følge af coronapandemien vil store dele af verdensøkonomien opleve tilbagegang i år, skriver Finansministeriet. (Foto: Johannes Eisele © Scanpix)

En del af den usikkerhed, der ligger i rapporten, skyldes, at vi er afhængige af, hvordan det kommer til at gå i resten af verden.

Under finanskrisen fik verdensøkonomien et slag på 0,1 procent. I år er det slag tæt på en knock-out med et fald på tre procent i den

globale
økonomi.

Men økonomien slår hårdt tilbage de kommende år, forudser finansministeriet.

Omfattende finans- og pengepolitiske

tiltag
på tværs af landegrænser og et godt økonomisk udgangspunkt har nemlig rustet verdensøkonomien til et hårdt dyk, som det coronakrisen forventes at give.

Facebook
Twitter