444.000 er dit lykketal

Lykken er at tjene 444.000 kroner om året. Hvis man tjener mere eller mindre, så aftager lykkefølelsen, viser en britisk undersøgelse.

Det er rart at have mange penge - men faktisk skal du helst ikke tjene over 500.000 kroner om året, hvis du gerne vil være lykkelig. (© colourbox)

Det kan være rart at have mange penge. Men faktisk skal du ikke have en alt for høj indkomst, hvis du gerne vil være lykkelig.

Ifølge spørgeskemaundersøgelse fra det britiske netmedie lovemoney.com, så har de lykkeligste mennesker i Storbritannien en indkomst på omtrent 444.000 kroner om året. Folk med en meget højere løn er ofte mindre tilfreds med tilværelsen.

De, som tjener mindre end den optimale årsløn er ifølge undersøgelsen ikke optimalt tilfredse med deres tilværelse. Og overraskende nok, så forholder det sig altså på samme måde for dem, der tjener markant mere.

Ulykkelige rige mennesker

Briterne med en årsindkomst, der er højere end 620.000 kroner årligt har nemlig en tendens til at være mindre lykkelige ifølge undersøgelsen.

Psykolog og ekstern lektor ved Copenhagen Business School, CBS, Lars Ginnerup har specialiseret sig i fænomenet lykke. Og han har et helt klart bud på, hvorfor en middelindkomst gør dig lykkeligere end en topløn.

- Indehavere af en middelindkomst undgår de bekymringer, som folk med en høj indkomst ofte har. Det gælder blandt andet spekulationer omkring ens investeringer. Det er jo særlig relevant her efter krisen, siger Lars Ginnerup til P1 Morgen.

Har effekt på social omgang

Ifølge Lars Ginnerup, så er grunden til, at en bugnende lønkonto kan hindre lykken for nogle, at rigdom ofte får indflydelse på den velstilledes sociale omgang med andre.

- Nogle meget rige mennesker går hen og bliver mistroiske, fordi de frygter, at deres venner i virkeligheden blot er rygklapper, og at de i virkeligheden blot er interesseret i deres penge, siger han.

Det er altså ifølge lykkeeksperten ikke helt ved siden af, når man siger, at der er koldt på toppen.

- På toppen af samfundet bliver du meget synlig. Hvis du lider nederlag her, så bliver det bemærket. Ikke kun i din omgangskreds, men også i videre omfang i samfundet. Og det kan være meget en hårdt og bestemt også meget ensomt at bære den byrde, fortæller Lars Ginnerup.

Ikke lighedstegn mellem livsglæde og indkomst

Han nævner det lille mellemamerikanske land Costa Rica som et strålende klart eksempel på, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem indkomst og livsglæde.

For hvor danskerne med vores relativt høje gennemsnitsindkomst i talrige undersøgelser er kåret som et af de lykkeligste folkeslag i verden, så er det ifølge analyseinstituttet I World Database of Happiness kun folk fra Costa Rica som føler sig mere lykkelige end vi gør, når der ses på gennemsnitlig tilfredshed over perioden 2000-2009.

Og costaricanerne har en meget lavere gennemsnitsindkomst, end danskerne - også når der tages forbehold for forskellene i købekraft.

Mere vil have mere

Lars Ginnerup afviser, at man kan købe sig lykkelig i materielle forbrugsgoder. Hverken smykker, et luksuriøst ur eller designermøbler giver vedvarende glæde. Hjernen er nemlig indrettet sådan, at den hele tiden skal opleve nye indtryk.

Og fordi genstande ikke fornyer sig, så oplever man med tiden utilfredshed med dem. Shopping-entusiasterne ender derfor med tiden i en ond cirkel.

Men hvad er så vejen til lykke? Spørger man Lars Ginnerup, så handler det her igen om det sociale netværk.

Sats på dit netværk

- Gode sociale relationer, altså nære venskaber. Man skal satse på oplevelser sammen med andre. Og i den sidste ende, så handler det om din personlige indstilling til livet. Du kan komme langt, ved at holde det gode i livet for øje, siger han.

Selvom psykolog Lars Ginnerup mener, at den indre glæde er svær at finde, hvis man har fokus på indkomst og materielle goder, så afviser han ikke, at rigdom kan fremme livsglæden.

Velstand vil faktisk fremme lykken, hvis man har den rette personlighed og forstår at bruge sine penge på den rigtige måde.

- Hvis man er social aktiv, generøs, initiativrig og oven i købet har formue, så vil det være lykkefrembringende. Særlig hvis man giver mere til andre, end man selv forbruger, siger han.