5 råd: sådan holder du bil billigt

Jo ældre din bil er, desto større er risikoen for, at du pludselig står med en stor værkstedsregning.

Skal din bil holde i mange år uden at tabe værdien, er det værd at passe godt på den (Foto: Finn vest Christensen © Dr)

Jo ældre din bil er, desto større er risikoen for, at du pludselig står med en stor værkstedsregning. Men du kan gøre dit til, at udgifterne til bilen holder sig på et rimeligt niveau.

Her får du eksperternes bedste 5 bedste råd: 1: Tjek olien, når du tanker. Fyld på, hvis den mangler. Er der for meget, kan det være et tegn på, at en dieselmotor er ved at sode til. 2: Kør lange ture i din dieselbil. Små ture kan stoppe partikelfilteret, ødelægge turboen og i værste fald føre til en helt ødelagt motor. 3: Overhold de services og de udskiftninger af dele, som servicebogen foreskriver. Det forebygger nedbrud.

4. Hold bilen ved lige. Vask den jævnligt og sørg for at gøre noget ved ridser og stenslag, før de forvolder større skade. 5. Behold bilen så længe som muligt. Det er nemlig dyrt at skifte bil. Forhandleren skal have avance, der er omkostninger ved at optage et billån og nye biler mister årligt et femcifret beløb i værdi. Det slipper du for med en gammel bil. Kilder: FDM og Dansk BilbrancherådMagasinet Penge handler i aften om, hvordan du gør det helt rigtige brugtbilskøb, 21.55 på DR1