50.000 efterlønnere klar til arbejdsmarkedet

Flere end 50.000 efterlønnere er klar til at tage en ekstra tørn på arbejsmarkedet. Det vurderer organisationen Senior Erhverv Danmark.

En fjerdedel af alle danskere på efterløn er klar til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, vurderer organisationen Senior Erhverv Danmark.

Flere end 50.000 efterlønsmodtagere er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, mener organisationen Senior Erhverv Danmark.

Det svarer til at hver fjerde på efterløn er klar til at få et arbejde, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen har Arbejdsmarkedsstyrelsen anmodet Senior Erhverv Danmark om at igangsætte en målrettet kampagne landet over. Den skal blandt andet rettes mod efterlønsmodtagere, der har fortrudt, at de har sagt farvel til et job.

Vil overbevise arbejdsgivere om gråt guld

Netværkskoordinator Finn Bech Pedersen fra Senior Erhverv Danmark finder det realistisk, at mange af efterlønnerne kommer i arbejde.

- Derfor vil vi nu gå ud og overbevise arbejdsgiverne om, at de kan få en stor veluddanet arbejdskraftreserve forærende på et sølvfad, siger Finn Bech Pedersen.

Han vurderer, at ønsket om en tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke skyldes et ønske om at tjene flere penge, men snarere at få et veldefineret socialt netværk.

Facebook
Twitter