53-årig militærmand skal gøre indhug i Skats gældsbjerg på 111 milliarder

Syv skarpe til den nye direktør for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.

I juni sidste år præsenterede skatteminister Karsten Lauritzen (V) et nyt skattevæsen bestående af syv styrelser. Direktøren for Gældsstyrelsen er Lars Nordahl Lemvigh, som har fået til opgave at nedbringe gælden til det offentlige.

Svindel med udbytteskat, fejl i ejendomsvurderingerne, et ubrugeligt inddrivelsessystem og mulig snyd med negativ moms for milliarder.

Selv om det snart er tre år siden, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et pressemøde erklærede, at Skat var krise, klæber problemerne fortsat til skattevæsenet.

Siden skatteministerens erklæring har den kriseramte myndighed modtaget ekstrabevilling på ekstrabevilling, og i juli blev Skat opløst og splittet op i syv styrelser.

Oprydningsdirektør vil genoprette tillid

En af de nye styrelser hedder Gældsstyrelsen og har først og fremmest til opgave at nedbringe det enorme gældsbjerg, som er vokset eksplosivt, siden det elektroniske inddrivelsessystem, Efi, i 2015 blev lagt i graven.

I marts skyldte danskerne det offentlige 111 milliarder kroner, hvilket er tæt på en fordobling siden 2013.

Og i sidste uge satte Rigsrevisionen spørgsmål ved selve statsregnskabet, fordi der ikke var styr på tallene i Skat.

P1-programmet Følg Pengene har sat den nyudpegede direktør Lars Nordahl Lemvigh for Gældsstyrelsen stævne.

Her følger syv spørgsmål til direktøren på den udsatte post:

Hvorfor har du sagt ja til et job, der ser ud til at være øretævernes holdeplads?

- Jeg ser tilbage på et arbejdsliv i Forsvaret, i DSB, og i Redningsberedskabet. Store organisationer med vigtige samfundsmæssige opgaver, og det er noget af det, der tiltaler mig. De sidste 12 år har jeg arbejdet med forandringer, effektiviseringer og opbygning. Det er noget af den ledelsesmæssige ballast, jeg har med. Og jeg har set, at det kunne være spændende at være med på rejsen her i skatteforvaltningen.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne har været efter jer. Kan du ikke forklare, hvordan gælden til det offentlige kan nå op på 111 milliarder kroner?

- For det første er der nogle borgere, som ikke betaler deres gæld. Derfor er der en stor gældssum. Når vi så kigger på det, så er der også en række virksomheder eller en række sager, som enten er gået konkurs, eller hvor der ikke er aktiver i det. Det vil sige, at der ikke er nogen midler at inddrive. Derfor får vi ikke nedbragt den restancesum, der er.

Alene i 2017 voksede gælden med 10 milliarder kroner. Hvordan kan det lade sig gøre?

- Der skal vi kigge på hele opgaven, der ligger i Gældsstyrelsen og den oprydningsopgave, vi har gang i. Det tidligere it-system Efi blev stort set lukket ned tilbage i 2015, og der stoppede man den automatiske inddrivelse af gæld på grund af de problemer, der var. Der gik vi i gang med at indføre et nyt it-system, der skal hjælpe os med at lave en automatiseret inddrivelse og få ryddet op i det, der ligger fra fortiden. Det er ikke sådan, vi bare ser på, at gælden vokser. vi inddriver faktisk gæld, og i 2017 inddrev vi 7,2 milliarder kroner.

Har du noget overblik over, hvornår I faktisk får mere ind end ud; hvornår gælden falder mere, end den stiger?

- Vi er stadig ved at udvikle it-systemet, som vi forventer er færdigt ved udgangen af 2018. Så begynder vi samtidig med at få nye fordringshavere ombord. De, der har gælden, vi skal inddrive, hvor vi skal gøre nogle erfaringer det nye system. Så det er ikke til at sige endnu.

Afskrivninger på over 80 milliarder kroner

Der var mildest talt et ramaskrig, da det sidste år kom frem, hvor gælden var på 100 milliarder kroner, at man måtte droppe at inddrive de 80 milliarder kroner. Rigsrevisionen har netop slået fast, at vi kun kan regne med at få omkring 25 milliarder kroner i kassen. Hvor meget regner du med at kunne inddrive af gælden?

- Når vi kigger på den samlede gældsmasse, så har den en dagskursværdi på 24-25 milliarder kroner. Det betyder ikke, at vi afskriver alt det, der ikke er der. Det betyder, at vi fastholder det retskrav, der er i samfundet; har man stiftet gæld, skal man også svare sit. Der kan være virksomheder og borgere, som får betalingsevnen tilbage, og hvis de får det, så kommer vi også og henter gælden. Men vi kigger på, hvad der er muligt at indhente på nuværende tidspunkt.

Hvis man læser Rigsrevisionens rapport fra sidste uge, så er noget af det meget kritiske, om der overhovedet er overblik over, hvor meget der kan inddrives. I over halvdelen af restancerne er I ikke klar over, om de kan inddrives.

- Rigsrevisionens rapport gør stort indtryk på mig med de ting, der er deri. Og mange af de risici, de peger på, er også ting, vi kender. Men når vi kigger på det, skal vi dele tingene op i tre: Det ene er det it-system, vi udvikler og skal implementere, det følger tidsplan og er på det budget, det skal være.

- Så er der fordringshaverne, som skal overføre gælden til os. Dem skal vi have ombord, og det forventer vi medio 2019. Det følger også tidsplanen.

- Og så er der den sidste opgave, som Rigsrevisionen også er nede at kigge på, det er hele oprydningsopgaven på det, der ligger tilbage fra før Efi-tiden. Og det er den, hvor vi er inde at lave en kæmpe oprydning på de millioner af sager, der ligger der. Det er maskinel oprydning, og det er en stor opgave, som vi har fået en særlig bevilling til at tage os af frem til 2021.

Hvor meget betyder dit job, og at I får styr på gælden, for, at I får genoprettet tilliden i hele befolkningen til skattevæsenet:

- Den betyder utroligt meget, og det er faktisk det, jeg ser som den største udfordring. For det kan godt være, vi skal indføre et nyt it-system, det kan godt være, jeg skal flytte 500 medarbejdere, og at jeg skal rekruttere lige så mange ind.

- Men den grundlæggende tillid til, at det her fungerer, det er jo det, vi skal overbevise de danske skatteborgere om, at det har vi styr på. Og det har vi påtaget os, men der kommer nogle bump på vejen, som kan forstyrre rigtigt meget. Dem er vi opmærksomme på. Derfor er jeg også glad for, at Rigsrevisionens rapport peger på de risici, der er. Vi åbner nu skabet og kigger på, hvor kæmpe store udfordringer, der er. Der vil komme bump. Men vi skal bevise, at befolkningen kan have tillid til, at vi løser dem.

Blå bog

  • Lars Nordahl Lemvigh

  • Født 4. november 1964, Esbjerg

  • Uddannelse:

  • 1985-1993 Løjtnant, siden kaptajn i Flyvevåbnets Officersskole.

  • 2013: Uddannet Master i business administration, CBS.

  • Erhvervserfaring:

  • Director General

  • Executive Director

  • 2003-2006 Sekretariatschef, DSB S-tog

  • 2006-2007 Direktør, Kjøbenhavns Boldklub

  • 2007-2010 Administrerende direktør, DSB S-tog

  • 2010-2013 Administrerende direktør, DSB Øresund

  • 2013-2015 Kvalitetsdirektør, DSB

  • 2015-2017 Direktør for Trekantområdets Brandvæsen

  • 1. juli 2018 Direktør for Gældsstyrelsen.

Kilde: Linkedin mv.

Facebook
Twitter