569 arbejdere ramt af ulykker på ny metro: Roberts arm blev mast under tonstung betonklods

Nyt metrobyggeri har haft over 25 procent flere ulykker, end Metroselskabets egen målsætning. Men de sidste to år er sikkerheden blevet bedre.

Om to måneder åbner den ny metro Cityring i København, men det største byggeri i Danmark i årtier har haft store menneskelige omkostninger.

33-årige Robert Hnatiuk er en af de arbejdere, der har betalt en høj pris.

Mens han støbte den ny metrostation på Østerport, blev hans venstre arm klemt under en betonklods på 1,5 ton, dokumenterer en rapport fra Arbejdstilsynet.

Robert Hnatiuk kan ikke selv huske ulykken, for han fik ”blackout”, da hans arm blev mast, fortæller han. Men han mindes, hvordan ledelsen på byggepladsen pressede de ansatte til at arbejde hurtigt.

- Vi havde travlt med arbejdet. Det var virkelig farligt dengang, forklarer den polske byggearbejder.

Det er nu to år siden, ulykken ramte, og han er stadig sygemeldt og går til genoptræning tre gange om ugen. Han har meget få muskler i den venstre arm og lider af daglige smerter, der gør ham ude af stand til løfte tunge ting. Men det værste har været depressionen, som ulykken udløste.

- Jeg følte, jeg ingenting var værd, for jeg kunne ikke lave noget. Det var det værste for mig, for jeg har ellers altid arbejdet hele mit liv.

569 arbejdsulykker

Her op til åbningen af den ny metro cityring, viser en ny opgørelse fra Metroselskabet, DR fået aktindsigt i, at 569 byggearbejdere er blevet ramt af en arbejdsulykke i løbet af byggeriets otte år.

Og omfanget af arbejdsulykker er så højt, at det er over 25 procent højere end Metroselskabets egen målsætning. Metroselskabet satte fra start sig som mål, at der højest måtte ske 16 ulykker for hver million arbejdstime. Men samlet har der været 20,6 ulykker per million arbejdstime, altså en fjerdedel over målsætningen.

- Det fortæller, at der har været et rigtig dårligt arbejdsmiljø, fastslår Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet.

Peter Hasle følger byggeriet tæt og sidder i en ekspertgruppe, som Metroselskabet har nedsat.

- Man startede med en målsætning, der ikke var særlig ambitiøs, og den havde man så problemer med at overholde, siger eksperten.

Metro-direktør: For mange ulykker

Med en pris på 25 milliarder kroner er metrobyggeriet det største offentlige anlægsprojekt i årtier.

Metroselskabs direktør Louise Høst erkender, at arbejdsmiljøet for de tusindvis af især udenlandske byggearbejdere har været for dårligt.

- Samlet set er der ingen tvivl om, at vi har haft langt flere ulykker, end vi havde håbet, og vi havde ønsket. Så det er ikke tilfredsstillende. Vi adskiller os jo desværre ikke fra branchen som helhed. Men det betyder ikke, man skal være tilfreds med at ligge på det niveau, siger Louise Høst.

Der vil altid ske arbejdsulykker på et stort byggeri, forklarer professor Peter Hasle. Men omfanget af ulykker alt for højt, mener han. Forklaringen er især, at det allervigtigste for Metroselskabet har været at entreprenørerne overholdt tidsplanerne.

- Man har fokuseret på at arbejde hurtigt og ikke fokuseret på at styre arbejdsmiljøet. Metrobyggeriet har jo været forsinket. Og der har man haft ekstra meget tryk på og har haft forståelsen, som jeg tror er forkert, at man skal mase på og springe over, hvor gærdet er lavest, siger Peter Hasle.

Lav løn og utrygge ansatte

Kontrakten på byggeriet vandt den italienske entreprenør Copenhagen Metro Team ved at byde 900 millioner kroner lavere, end de danske konkurrenter.

Siden byggeriets start er en række af underentreprenørerne på byggeriet blevet afsløret i underbetaling af de udenlandske metroarbejdere. Og det har skabt problemer med arbejdsmiljøet, at Copenhagen Metro Team har valgt at have metroarbejderne ansat hos mange underentreprenører, i stedet for at ansætte dem selv, vurderer eksperten.

- Det er en organisationsstruktur, hvor de lægger meget vægt på at holde lønningerne nede ved at benytte sig af under-underenterprenører og vikarer. Og det betyder, at hovedentreprenøren har mindre kendskab til de medarbejdere, der er, og der er mindre tillid, færre rutiner og færre fælles erfaringer med at styre arbejdsmiljøet, forklarer Peter Hasle.

Hovedentreprenøren på metrobyggeriet er Italiens største byggekoncern Salini-Impregilo, hvis danske afdeling har navnet Copenhagen Metro Team. De erkender, at de har haft for mange arbejdsulykker.

- Der er ikke nogen tvivl om, at projektet har været udfordret, og det har vi netop gjort noget ved, og det er det vigtige at tage med fra det her projekt, forklarer Sigurd Nissen-Petersen, vicedirektør i Copenhagen Metro Team.

Han understreger, at ulykkesfrekvensen faldt i de sidste år af byggeriet. Det skyldes blandt andet, at de indgik en aftale med fagforeningen 3F Bygge, Jord og Miljø i København.

- Problemerne var, at vi skulle have en anden sikkerhedskultur. Vi gjorde medarbejderne på metroen mere trygge, vi gav dem bedre løn, bedre arbejdsvilkår, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som også sikrede, at vi fik nogle bedre resultater, forklarer Sigurd Nissen-Petersen.

Forsinkelser og sikkerhed

Også Metroselskabets direktør glæder sig over, at der i byggeriets seneste to år skete færre arbejdsulykker.

- Det, tror jeg, først og fremmest er fordi, der har været stort fokus på at sikre en bedre og mere levende sikkerhedskultur ude på byggepladserne, siger Louise Høst.

Louise Høst, direktør i Metroselskabet, erkender, at der har været for mange ulykker på byggeriet. (© DR Nyheder)

Har I haft for meget fokus på at blive hurtigt færdigt og for lidt fokus på arbejdsmiljøet?

- Nej, for det er ikke sådan, at man bliver hurtigere færdig af, at nogen kommer til skade. Faktisk tværtimod, så tager det lang tid og forsinker, når man har skader. Men det er klart, at når man ser tilbage, er der en masse, vi har ændret og gjort bedre undervejs, som jeg nu selvfølgelig ville ønske, havde været der fra dag et, siger Louise Høst.

De har nu et et nyt mål om helt at undgå arbejdsulykker på deres byggerier.

- Oprindeligt havde vi sat os en målsætning, som på det tidspunkt var en ambitiøs målsætning for branchen. Men den har vi siden forladt, fordi vi simpelthen har det sådan, at der skal ikke være ulykker på vores projekter.

Har I levet op til jeres ansvar som offentlig bygherre, når I kan se, at der har været så mange flere ulykker, end I havde sat som mål?

- Altså, det er jo ikke målet i sig selv, der gør, at man har levet op til det. For selv hvis vi havde nået vores mål, ville der være folk, der var kommet til skade, og det havde jeg heller ikke været tilfreds med, siger Louise Høst, direktør i Metroselskabet.

I dag to år efter ulykken frygter Robert Hnatiuk, at han aldrig igen kommer til at arbejde på en byggeplads.

33-årige Robert Hnatiuk bor stadig i Danmark. Han håber hans fremtid er her og går til dansk-undervisning. (© DR Nyheder.)

Han er stolt over at have været med til at bygge den ny metro, men han fortryder, at de arbejdede for stærkt dengang.

- Alle pressede os til at arbejde godt og hurtigt. Men ofte var arbejdet kompliceret og farligt, fortæller han.

Kunne du ikke have sagt nej til ledelsen til at arbejde under det pres?

- Jo, jeg kunne godt have sagt nej, men efter det kunne de bare finde en anden til at gøre arbejdet.

Facebook
Twitter