7 grunde til, at Niels Bohr-Bygningen er kørt af sporet

Dårlig stemning i ledelsen og på byggepladsen, projektændringer og en omstridt entreprenør er blandt grundene til, at universitetsbyggeri er gået galt.

I januar 2020 er der fortsat masser af håndværkere i Niels Bohr-Bygningen. Byggeriet er forsinket på fjerde år. (Foto: Mathias Sommer DR)

Det naturvidenskabelige flagskib Niels Bohr-Bygningen på Jagtvej i København er forsinket på fjerde år og kommer til at overskride det oprindelige budget med mindst to milliarder kroner, når det efter planen åbner til sommer. Det kan DR nu afsløre.

I flere måneder har DR indsamlet og gennemgået tusindvis af siders dokumentation i sagen. Dokumenterne giver et indblik i hvad og hvorfor, det er gået så galt med opførelsen af Niels Bohr-Bygningen, der nu er forsinket på fjerde år.

Vi har samlet de vigtigste årsager herunder:

1

Fejl i byggemodellerne

Massevis af sammenstød i byggemodellen udfordrede byggeriet, anfører den spanske entreprenør Inabensa.

Der var fejl og mangler i det projektmateriale og den 3D-model, som Niels Bohr-Bygningen skulle bygges ud fra.

I et hidtil hemmeligholdt notat skriver Bygningsstyrelsen selv, at "byggeriet led fra start under et ikke-færdiggjort og mangelfuldt projektmateriale."

Samtidig langer Bygningsstyrelsen i notatet ud efter rådgiveren Rambøll, der som rådgiver havde ansvar for projektmaterialet.

- Når et arbejde ikke kan udføres som tegnet og/eller beskrevet i udbudsmaterialet, kan entreprenørerne ikke fortsætte deres arbejde, før der er kommet svar fra rådgiverne. Rådgivernes løsninger har i utilstrækkeligt omfang været beskrevet i udbudsmaterialet og har medført ekstra udgifter og tid, skriver Bygningsstyrelsen.

Den spanske entreprenør Inabensa har udarbejdet en rapport, der viser tusindvis af sammenstød og udfordringer i rørføringerne i Niels Bohr-byggeriet.

Det var entreprenørernes opgave at koordinere på tværs. Men der er flere eksempler på, at der ikke lå et færdigt materiale, de kunne bygge ud fra. Senest blev der lavet en stor omprojektering i 2018, efter stinkskabene - altså skabe med udsugning i laboratorierne - blev udskiftet til en anden model.

Rambøll ønsker ikke at forholde sig til sin rolle i sagen på grund af en verserende voldgiftssag mellem Bygningsstyrelsen og den spanske entreprenør Inabensa.

2

Den spanske entreprenør

Næsten al ventilation i Niels Bohr-Bygningen er blevet skiftet ud. Der er tale om flere kilometer. Billedet er fra Facebook.

Ventilation og vvs-entreprenøren Inabensa blev fyret i 2017 på grund af forsinkelse og manglende samarbejdsvilje.

Siden har Bygningsstyrelsen dokumenteret et stort antal fejl og mangler i Inabensas arbejde og har efterfølgende valgt at pille stort set al Inabensas arbejde ned.

Ifølge Bygningsstyrelsen er der revet 2,5 kilometer ventilationskanaler ned. Hertil kommer kilometervis af vandrør og afløbsrør.

Til Universitetsavisen har projektchefen på Niels Bohr-Bygningen, Jørn Orla Bornhardt, tidligere sagt:

- Vi har stort set pillet alt ned, vandrør, varmerør, kølerør, ventilationskanaler - you name it.

Afinstallationen af Inabensas arbejde bestød også, at øvrige installationer måtte ned for at give plads til arbejdet omkring ventilationen.

Bygningsstyrelsen har tidligere opgjort skaderne for Inabensas arbejde til 760 millioner kroner, og i en voldgiftssag kræver Kammeradvokaten på vegne af Bygningsstyrelsen mindst 625 millioner kroner fra den spanske entreprenør.

Inabensa kræver modsat erstatning for 80 millioner kroner fra Bygningsstyrelsen.

- Inabensa skal betale for, at vi har revet alt det ned, de havde lavet, og derefter for at vi har genopført det til det punkt, de var nået til, og derefter prisen for at bygge det færdigt, minus det de skulle have haft. Herudover skal Inabensa betale alle afledte omkostninger for for eksempel forsinkelser hos andre entreprenører, sagde Jørn-Orla Bornhardt til Uniavisen.

Jørn-Orla Bornhardt arbejder hos Bygningsstyrelsen, men er udlånt til Vejdirektoratet, efter Vejdirektoratet overtog ansvaret for byggeriet i 2018.

Senest i sommer forklarede Vejdirektoratet nye forsinkelser med, at man var nødt til at gennemgå samtlige Inabensas svejsninger på grund af manglende kvalitet.

Læs mere om konflikten mellem Inabensa og Bygningsstyrelsen i artiklen herunder:

3

Vand i bygningen

Her er det en eltavle, som sammen med flere andre skal skiftes på grund af vand i bygningen.

I 2015 og 2016 gav det våde vejr store problemer på byggepladsen, hvor blandt andet vand i kælderen gjorde det svært at arbejde og ødelagde entreprenørernes udstyr.

Bygningsstyrelsen anerkender, at der var problemer med vandindtrængen.

Men det var entreprenørernes eget ansvar, at deres udstyr gik i stykker, skriver Bygningsstyrelsen i den verserende voldgiftssag mellem Inabensa og Bygningsstyrelsen.

- Der kan ikke føres bevis for, at eventuelle skader på Inabensas materialer eller materiel kan henføres til Bygningsstyrelsen, hvorfor enhver risiko for skader på Inabensas materialer eller materiel påhviler Inabensa, står der.

At der var vand i bygningen kan ses i videoerne her:

4

Dårlig stemning og samarbejdsproblemer

Samarbejdsproblemer mellem entreprenører og byggeledelse gav iskold stemning på styremøderne.

Historien om Niels Bohr-Byggeriet er også historien om et forpestet samarbejdet mellem de ledende folk på byggepladsen.

DR har læst et større antal mails, som giver et indblik i frustrationer og bebrejdelser mellem entreprenører og ledelse, internt i ledelsen og internt mellem de i alt ni storentreprenører.

Den manglende tillid gør samarbejdet mindre fleksibelt, og det meste skal foregå på skrift for at sikre sig mod fremtidige juridiske slagsmål.

Blandt andet stiger antallet af såkaldte tekniske forespørgsler rettet mod ledelsen markant frem mod Inabensas fyring i 2017.

5

Stinkskabsagen

Udsugningen er klar til, at de studerende rykker ind. Efter planen på den anden side af sommerferien.

Der har været store problemer med at finde de rigtige stinkskabe, altså skabe med udsugning, til den laboratorietunge del af Niels Bohr-Bygningen.

I bygningen på øst-siden af Jagtvej skal over hundrede laboratorier med over 200 stinkskabe installeres. Men de forkerte stinkskabe blev oprindeligt bestilt.

Sagen om stinkskabene går helt tilbage til udbuddet i 2014, da de rigtige krav ikke blev skrevet ind i udbudsmaterialet.

Siden har Københavns Universitet adskillige gange krævet, at de bestilte stinkskabe blev skiftet ud med skabe, der bedre kunne modstå de kradse gasser fra kemikernes eksperimenter.

Først i 2018 blev stinkskabene skiftet til en anden type, og der blev indgået forlig med den tidligere leverandør. Men de nye stinkskabe er væsentligt anderledes. Derfor har man været nødt til at bygge store dele af laboratoriearealet om.

6

Uklar styring

Der var interne konflikter om ansvarsfordelingen i den samlede ledelse.

Konflikter i ledelsen mellem byggeledelsen, Sweco, rådgiveren, Rambøll og Bygningsstyrelsen er en anden grund til, at det er gået galt.

Der var ikke ordentlig styr på grænsefladerne mellem de tre organisationer, som udgjorde den samlede ledelse.

Og entreprenørerne oplevede bygherren, Bygningsstyrelsen, som fraværende.

Styringsmodellen betød, at mange beslutninger faldt ned mellem to stole.

- Byggeledelsen må konstatere, at man ikke har styret byggesagen optimalt og ikke i fornødent omfang har styret rådgiver og entreprenører. Det er således ikke i tilstrækkeligt omfang blevet sikret, at byggeriets parter har udfyldt sine roller tilfredsstillende, skriver Bygningsstyrelsen i et notat fra 2017.

7

Ændringer og forsinkelser

Ændringer i projektmateriale og projekteringer har flere gange skabt stilstand på byggepladsen. (Foto: Udklip fra voldgiftssag.)

Løbende ændringer i projektmateriale, tidsplaner og planlægning var med til at give forsinkelser og stilstand rundt på byggepladsen. Mange håndværkere vidste simpelthen ikke, hvad de skulle foretage sig.

Store områder blev sat på hold og frigivet op til flere gange på grund af ændringer i projektmaterialet og på grund af fejl i installationerne.

Bygningsstyrelsen anfører, at særligt Københavns Universitets løbende ændringer til byggeriet var skyld i forsinkelser, og at visse arbejder blev sat på hold.

Københavns Universitet anerkender at være skyld i ændrede krav, der har kostet ekstra 16 millioner kroner.

Bygningsstyrelsen mener, at universitetets ændrede krav har været skyld i fordyrelser for mindst 117 millioner kroner.