Stribevis af boligejere har raset over de nye og foreløbige ejendomsvurderinger, efter at de blev offentliggjort for en uge siden.

Og historier, om alt fra grundværdier, der er blevet mangedoblet, til boliger, der er vurderet flere millioner over en reel salgspris, er væltet frem.

Nu har DR Nyheder undersøgt, om der er tale om enkeltstående fejl, eller om der er en mere generel tendens til, at vurderingerne rammer skævt.

DR Nyheder har set på de godt 82.000 ejendomme, som er solgt imellem 1. juli 2021 og 30. juni 2022.

Efter at have fundet de 82.000 ejendommes salgspris har vi set på, hvordan de matcher med de foreløbige vurderinger.

Vores gennemgang viser, at mere end hver tredje ejendom rammer forkert med mere end 20 procent, som er skattevæsnets egen målestok for, hvornår en vurdering er skæv.

Det får flere eksperter til at ryste på hovedet.

- Jeg er overrasket over, at kvaliteten er så ringe, som analysen viser, at den er, siger Jan Pries-Heje, der er professor i informatik ved Roskilde Universitet.

Har kostet milliarder af kroner

Han mener umiddelbart ikke, at man har fået ret meget for de flere milliarder kroner, det har kostet at lave det nye ejendomsvurderingssystem.

For vurderingerne tyder ikke på at være ret meget bedre end de vurderinger, man havde før 2013, hvor politikerne valgte at skrotte det gamle system, fordi det ramte skævt. Derfor får myndighederne hårde ord med på vejen fra professoren.

- Man har brugt fire milliarder kroner på et nyt system. Det er en totalt elendig investering, så man må så sandelig håbe, at de får forbedret kvaliteten ganske hurtigt, siger Jan Pries-Heje.

Hos Jyske Bank følger de også grundigt med i historien om de nye ejendomsvurderinger. Boligøkonom Mikael Mogensen er heller ikke imponeret over det billede af vurderingerne, DR Nyheders analyse tegner.

- Det nye system har et problem med at ramme rigtigt. Et af problemerne er, at data om landets boliger ikke er ret gode, og et andet problem er, at hvis du har et område, hvor husene er meget forskellige, så er det svært at ramme rigtigt, siger han.

Hvilke konsekvenser kan det få for boligejerne, at vurderingerne har denne kvalitet?

- Det vil betyde, at der er boligejere, der har huse, som reelt har samme værdi, der kommer til at få vidt forskellige vurderinger, siger Mikael Mogensen.

De nye vurderinger er som navnet antyder kun foreløbige, og man kan for eksempel ikke klage over dem. Tidligst i 2025 vil man få sin endelige vurdering, og ens skat vil blive justeret.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt er det til den tid, at den endelige lakmustest af de nye vurderinger skal stå.

- Hvis der ikke er en betydelig forbedring, når de endelige vurderinger kommer, så ser det umiddelbart ikke godt ud, siger hun.

For det er faktisk et samfundsproblem, hvis de nye ejendomsvurderinger viser sig at ramme helt uden for skiven, mener professoren.

- Det kan komme til at påvirke tilliden til skattemyndighederne, men også til hele den digitale forvaltning. Det vil kunne betyde langt flere klager og langt flere retssager, siger hun.

Styrelse kan ikke genkende tallene

Vi ville gerne have interviewet skatteminister Jeppe Bruus (S) om DR Nyheders analyse. På grund af en kort deadline har det ikke været muligt inden udgivelsen af denne artikel.

Herunder er, hvad vi ville have spurgt ham om:

Til gengæld skriver Vurderingsstyrelsen, der står for at lave de foreløbige vurderinger, følgende i et svar til DR:

- DRs opgørelsesmetode er ikke den samme, som Vurderingsstyrelsen anvender, derfor kan vi ikke genkende tallene.

- Vurderingsstyrelsen har tidligere oplyst træfsikkerheden for 2020-modelvurderingerne til hhv. 71 pct. for enfamiliehuse og 89 pct. for ejerlejligheder.

- Meget foreløbige tal viser, at træfprocenten er omtrent den samme for de foreløbige 2022 vurderinger. Træfprocenten kan variere fra kommune til kommune og afhænger af en række forskellige forhold som antallet af handler mv.