Åndenød, hovedpine og mistet lugtesans: På tre hospitaler topper anmeldelser af coronaskader markant

Hospitaler i Midtjylland står for hver fjerde anmeldte arbejdsskade om covid-19.

(Foto: Niels Aage Skovbo © Region Midtjylland)

Det var i midten af marts, at den hospitalsansatte medarbejder første gang mærkede de begyndende symptomer.

På den infektionsmedicinske afdeling havde personalet på det tidspunkt allerede taget imod mange alvorligt syge patienter med sygdommen covid-19.

Men særligt én bestemt episode står klart i erindringen hos den ansatte, viser en afgørelse om anerkendt arbejdsskade, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

"Du har fra begyndelsen of marts 2020 og cirka et par uger frem behandlet patienter med covid-19 symptomer, både med og uden maske. Blandt andet har du med maske behandlet en patient, som har været i epidemiområdet, og som flere gange hostede dig direkte i ansigtet", skriver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i sin anerkendelse af skaden.

Flere hundrede anmeldelser

Den anonymiserede sag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er langt fra den eneste.

Arbejdet med patienter og ældre rundt om på hospitaler, plejehjem og i resten af samfundet har siden slutningen af april affødt flere hundrede anmeldelser om arbejdsskader, som ansatte mener kan relateres til corona.

Særligt på tre regionshospitaler i Midtjylland er tal for anmeldelser tårnhøje. Hospitaler i Region Midtjylland står for mere end hver fjerde af de anmeldte corona-relaterede arbejdsskader.

Personalet på regionshospitalerne i Herning, Holstebro og Viborg har været hårdt ramt af smitte med covid-19. Derfor er det naturligt, at der nu kommer mange anmeldelser om mulige arbejdsskader, mener lægefaglig direktør for flere af hospitalerne i Region Midtjylland Jens Friis Bak.

- Vi har været ganske hårdt ramt, og det har selvfølgelig også medført et større antal anmeldelser om arbejdsskader. Vi har sagt til det ramte personale, at hvis de var overbevist om, at det var en smitte pådraget på arbejdspladsen, så opfordrede vi dem til at anmelde det, siger han.

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det særligt sundhedspersonale, der har anmeldt mange af de mulige arbejdsskader, efter at smitten nogle steder har lagt store dele af hele hospitalsafsnit ned.

Og det er ikke kun sket i det midtjyske.

- 16 ud af 26 er mange. Vi har også her på hospitalet haft andre afdelinger, der har haft flere medarbejdere syge. Det er i øvrigt også et billede, du har set på tværs af landet på andre hospitaler, sagde hospitalsdirektør Anne Jastrup dengang.

Bispebjerg er sammen med Rigshospitalet det hospital, som kommer tættest på de tre midtjyske i antal anmeldelser.

Stadig påvirket af sygdommen

Selvom der ikke har været nye smittetilfælde blandt personalet i de sidste to måneder, så er flere ansatte i Region Midtjylland stadig ramt af sygdommens følger, fortæller lægefaglig direktør Jens Friis Bak.

- Der har været lugte- og smagsforstyrrelser. Nogle har også hovedpine- og trætheds-problemer, og nogle har haft åndenød i længere tid, siger han.

I billeder herunder kan du se, hvordan sundhedspersonalet har arbejdet med patienter på et covid-19-afsnit på Regionshospitalet Herning:

  • Ansatte på Regionshospitalet Herning tilser i slutningen af marts en patient på hospitalets covid-19-afsnit. (Foto: Niels Aage Skovbo © Region Midtjylland)
  • En prøve tages på patienten. (Foto: Niels Aage Skovbo © Region Midtjylland)
  • Det foregår i fuldt beskyttelsesudstyr. (Foto: Niels Aage Skovbo © Region Midtjylland)
1 / 3

Sygeplejersker: Vigtigt at anmelde

Vejledningen kom i kølvandet på, at flere fagforbund havde efterlyst klarere retningslinjer.

Sundhedspersonale, der arbejder med covid-19, skal ifølge vejledningen ikke længere bevise en konkret smitte på deres arbejde for at kunne få anerkendt covid-19 som en arbejdsskade. Det skal alene kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet.

Det gælder læger, sosu-assistenter, portører, rengøringspersonale og sygeplejersker.

Især sygeplejersker er en faggruppe, som har sendt mange anmeldelser om mulige arbejdsskader, fortæller Gert Petersen, der er næstformand for Dansk Sygeplejeråds afdeling i Midtjylland.

Han er glad for, at mange ansatte har anmeldt mulige sager.

- Når nogle sygehuse har flere smittede ansatte, så er det vigtigt for os, at man anmelder det, så man ikke bare kan affærdige det med, at det er fordi, der er mere smitte i lokalområdet. Så er sygehuset nødt til at tage læring og se, om der er ting, man kan gøre bedre, siger han.

Man får dog ikke nødvendigvis en erstatning, bare fordi en skade bliver anerkendt. Spørgsmålet om varige mén og andre følger af sygdommen er først noget, der kan afgøres senere i forløbet.

Anerkendelse i sagerne fungerer derfor lige nu mere som en konstatering af, at de ansatte er blevet smittet og måske haft gener på grund af sygdommen. Alligevel er det i Gert Petersens optik vigtigt at anmelde samtlige af de mulige skader, fortæller han.

- Vi kender ikke sygdommens langsigtede følger. Vi ved, at det påvirker lungefunktion i mange uger, og mange oplever træthed. Så af hensyn til at sikre sig erstatning, hvis man får senfølger, så er det vigtigt, at det bliver anmeldt til ens arbejdsgivers forsikringsselskab, siger han.

Tror du, at alle potentielle sager er blevet anmeldt?

- Nej, desværre ikke. Vi forsøger via vores organisationer og tillidsrepræsentanter at orientere vores medlemmer om, at man bør anmelde det. Desværre tror vi, at der nogle steder er en form for berøringsangst i forhold til at anmelde skader, siger Gert Petersen.

Anerkender ikke psykiske skader

Det er ikke kun personer, som har været smittet med covid-19, der har anmeldt arbejdsskader relateret til corona i perioden.

Også andre mulige forhold relateret til pandemien som eksempelvis psykiske lidelser er en del af sagsbunken hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Særligt sagerne om psykiske eftervirkninger af corona bliver dog afvist i en række af de konkrete afgørelser, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Men det betyder ikke, at ansatte skal lade være med at anmelde sager, hvor de ikke kan fremvise et positivt prøvesvar for sygdommen, mener Gert Petersen fra Dansk Sygeplejeråds afdeling i Midtjylland.

- Det er rigtig vigtigt, at man også anmelder psykiske påvirkninger, for det handler ikke alene om vurdering af erstatning. Det handler også om, at det pågældende sygehus anerkender, at der har været rigtig meget psykisk belastning i perioden, siger han.

Advokat: Sværere at bevise

Som advokat med speciale i arbejdsskader fører Søren Kjær Petersen til dagligt klagesager for ansatte, som ikke er tilfredse med afgørelserne.

Han mener heller ikke, at afslagene betyder, at ansatte i fremtiden ikke skal anmelde mulige psykiske arbejdsskader.

- Hvis man eksempelvis har været et sted, hvor det har været svært at skaffe værnemidler, eller hvor mange patienter er døde, så kan det godt være, man er blevet særligt kritiseret, bebrejdet eller psykisk belastet af nogle ting, som ikke bare går over af sig selv.

Ifølge advokaten gælder det som hovedregel, at man skal kunne dokumentere, at man er blevet ramt af psykiske problemer på grund af situationer og oplevelser på arbejdspladsen.

- Man skal ind og vurdere de enkelte konkrete omstændigheder. Og dér er det vanskeligere, end når en ansat har en klinisk påvist covid-19-test. For så ved man jo, at de har haft sygdommen, siger han.

Selvom man får afslag eller anerkendelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så betyder det dog heller ikke, at sagerne er slutter der. Både den ansatte, men også arbejdsgiverens forsikringsselskab kan klage over afgørelserne til Ankestyrelsen, siger han.

- Der vil sikkert også komme situationer, hvor man anerkender lidelser, men hvor et forsikringsselskab vil være utilfredse med, at man har anerkendt det, siger Søren Kjær Petersen.

Det siger vejledningen

  • Covid-19 kan anerkendes som en arbejdsskade enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, og man har derfor ret til erstatning hvis:

  • Diagnosen covid-19 er stillet.

  • Der har været tale om en konkret hændelse eller påvirkning inden for fem dage i form af en påviselig smitterisiko på arbejdet.

  • Der er en sandsynlig sammenhæng mellem smitterisiko og pådragelse af covid-19.

  • Sundhedspersonale, der arbejder med covid-19, skal ikke kunne påvise en konkret smittekilde, men skal kunne sandsynliggøre, at smitten er sket på arbejdet.

  • Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale.

  • Det kan også gælde for andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte. Eksempelvis pædagoger, kassemedarbejdere, apoteksansatte, buschauffører og fængselsbetjente.

  • Hvis man får anerkendt covid-19 som en arbejdsskade, kan man få erstatning i tilfælde af død eller varige følger af sygdommen. Beløbet afhænger blandt andet af ens alder og familieforhold.Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen. Hele vejledningen kan læses her.

FacebookTwitter