Advokat kritiserer nølende regering: 'Skattelyværn er nul værd'

EU-Kommissionen foreslog i juli, at den danske regering gik længere for at udelukke corona-hjælp til skattelyselskaber.

Skatteminister Morten Bødskov (S) forklarede under et samråd i sidste uge, at de står fast på deres fortolkning af EU-retten på trods af, at EU-kommissionen kommer med en anden udlægning. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Totalt selvmål.

Sådan betegner skatteadvokat Eduardo Vistisen den danske regeringens ageren under det politiske slagsmål om at udelukke corona-støtte til selskaber med base i skattely.

Tilbage i april blev et politisk flertal enig om, at milliarderne i corona-hjælpepakkerne ikke måtte gå til skattelyselskaber.

Men af ministeriets eksperter blev den politiske aftale fortolket til en skattelyklausul, der kun udelukker 35 selskaber i Danmark.

- Ifølge den her fortolkning skal selskabet være direkte ejet fra et skattely, for at det kan blive udelukket fra corona-støtte. Men det er der ekstremt få selskaber, der er, for det kan slet ikke betale sig, lyder det fra Eduardo Vistisen.

- Der er omkring en halv million selskaber i Danmark, og ud af dem er 35 selskaber jo forsvindende lidt, fortsætter han.

Brugt nul gange

Siden de første hjælpepakker trådte i kraft i marts, er der pumpet over 22 milliarder kroner ud i direkte støtte til tusindvis af virksomheder.

Men flere af de selskaber, der har fået støtte, er organiseret fra et skattelyland. Og derfor er der stor politisk bekymring for, at statens støttekroner havner i selskaber, der bruger kreative metoder til at undgå at betale skat.

Men skattelyklausulen har altså ikke gjort en forskel. Et svar fra Erhvervsstyrelsen viser således, at ikke et eneste selskab er blevet afvist efter skattelyklausulen.

- I realiteten er den her klausul nul værd, siger Eduardo Vistisen.

Hjælp fra EU-Kommissionen

Han peger på, at EU-Kommissionen i juli anbefalede stater at udelukke selskaber med base i skattely fra støtte, uanset om ejerskabet går gennem flere led og ikke - som i den danske fortolkning - er direkte ejet fra et skattely.

Og det undrer ham, at regeringen ikke straks tog anbefalingen til sig og skrev den ind i lovgivningen.

- At regeringen ikke går tilbage til sine aftalepartnere og siger ’okay, kommissionen siger, at vi godt må begrænse corona-statsstøtte til de selskaber, der er indirekte ejet af skattely, så nu gør vi selvfølgelig det’, det forstår jeg simpelthen ikke, siger Eduardo Vistisen.

Ifølge Eduardo Vistisen har regeringen fortolket EU-retten 'meget restriktivt', og derfor er klausulen efter hans mening endt med at være værdiløs.

- For at være lidt fræk, så tror jeg, at regeringen er dovne. Det er meget mere bøvlet at finde ud af, hvilke virksomheder der er indirekte ejet i skattely. Det kræver meget store ressourcer. Men modsat er der jo også mange penge, der bliver udbetalt, siger Eduardo Vistisen.

Men den danske regering holder fast i sin fortolkning.

Hvorfor forklarede skatteminister Morten Bødskov (S) på et samråd i sidste uge.

- Vi fastholder vores fortolkning. Det har her i landet været vurderingen, at det ikke gør nogen forskel, hvem der bagved ejer selskaberne. Den fortolkning står ministeriernes EU-ekspertice bag, sagde Morten Bødskov på samrådet.

Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview med DR.

Styr på EU-retten

Stridens kerne er fortolkningen af EU-retten.

Skatteminister Morten Bødskov har tidligere forklaret, at regeringen har forstået EU’s retningslinjer sådan, at kun virksomheder, der er direkte ejet fra et land på EU's skattelyliste, kan udelukkes fra statsstøtte.

Skatteordfører for Enhedslisten, Rune Lund, er skuffet over Regeringens indsats for at forhindre skattekroner i at trille i skattely. Særligt efter EU-Kommissionen har anbefalet, at stater kan gå langt for at afskære selskaber med base i skattely fra at få støtte. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Og det er en restriktiv fortolkning, lyder det fra professor i international skatteret ved Aarhus Universitet, Anders Nørgaard Laursen.

- Jeg er ret overbevist om, at regeringen godt kunne være gået længere i sagen om virksomheder i skattely.

Vælger regeringen omvendt at følge kommissionens anbefaling, er det dog heller ikke sikkert, det ændrer så meget, forklarer Anders Nørgaard Laursen.

- At en dansk virksomhed indirekte er ejet fra et skattely er næppe tilstrækkeligt til, at man kan nægte de pågældende virksomheder del i hjælpepakkerne. Det vil givetvis yderligere kræve, at de danske myndigheder kan godtgøre, at strukturen er udtryk for svig eller retsmisbrug. Og det er en temmelig vanskelig manøvre, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk