Ældre betaler selv de stigende udgifter til ældrebyrde

Fremtidens pensionister vil være så økonomisk velpolstrede, at man ifølge organisationen Forsikring og Pension ikke længere kan tale om en ældrebyrde.

Tal, som Danmarks Statistik har lavet for DR Nyheder, viser, at allerede i dag er pensionister mellem 65 og 69 år en overskudsforretning for statskassen. (Foto: Marco Antonio Fdez. © Scanpix/Iris)

Fra 2015 til 2050 vil de offentlige udgifter til folkepensionister stige med 53 milliarder kroner, da der kommer langt flere ældre. Det viser beregninger som brancheorganisationen Forsikring og Pension har lavet for DR Nyheder.Men merudgiften finansieres stort set af pensionisternes egen pensionsformue, fortæller underdirektør i Forsikring og Pension, Jan V. Hansen. - Når de pensioner bliver udbetalt, så giver det indkomstskatter og øgede afgifter. Det giver 42 milliarder ekstra, så pengene kommer næsten til at passe, siger Jan V. Hansen.Større opsparinger, når pensionsalder hævesI 2006 blev det besluttet fra politisk side gradvist at hæve pensionsalderen, hvilket betyder, at de ældre trækker sig tilbage senere.

I 2050 kan man således først gå på folkepension som 72-årig, og når pensionsalderen hæves, er der samtidig flere år på arbejdsmarkedet at spare op i.- Det betyder, at det offentlige kan få endnu flere indtægter, når pensionen bliver udbetalt, siger Jan V. Hansen.- Jeg synes ikke, vi har nogen ældrebyrdeÆldrebyrden har gennem årene været blæst op til et stort samfundsmæssigt problem. Men når de ældre i så høj grad finansierer egne udgifter, giver det ikke længere mening, mener underdirektøren.- Jeg synes ikke, at vi har nogen ældrebyrde, siger Jan V. Hansen.Yngre pensionister giver overskud allerede i dagTal, som Danmarks Statistik har lavet for DR Nyheder, viser, at allerede i dag er pensionister mellem 65 og 69 år en overskudsforretning for statskassen.- På grund af deres pensionsopsparinger betaler de her yngre ældre faktisk mere i skat til den offentlige sektor, end de får i modydelser, siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug.- Det er en indikator på, at det fremover ikke vil være en lige så stor økonomisk udfordring, at en stadig større del af befolkningen bliver ældre, siger han.Fra 70 til 74 år balancerer udgifterne og indtægterne, og først fra 75 år og over giver pensionister i gennemsnit et underskud for statskassen, viser tallene.

Facebook
Twitter