Tema Bidragssatser

Afdæmpet jubel fra gebyrrebeller efter aflyst børsnotering i Nykredit

Boligejerne står med samme høje bidragsatser, så der er stadig en kamp at kæmpe, lyder det fra oprøret fra boligejerne.

Oprøret fra boligejerne opstod i foråret sidste år. Her er det til Nykredits repræsentantskabsmøde i Kolding den 8. marts sidste år, hvor de utilfredse kunder for først gang fik valgt repræsentanter ind i Repræsentantskabet. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Det er en sejr, at Nykredit i dag har annonceret, at børsnoteringen er aflyst, og fem danske pensionsselskaber i stedet køber sig ind i landets største realkreditinstitut.

Det mener Christen Ibsen, der er formand for boligejernes protestgruppe Fair Bidragssats:

- Jeg synes, det er super fedt, at vi bremser deres børsnotering. Det er det eneste rigtige at gøre. Vi havde indtryk af, at de ikke lyttede til vores kritik, selv om det var mange kunder. Men det, at vi bliver hørt, og at de tager det til sig, synes jeg, er super vigtigt.

Til februar er det to år siden, at Totalkredits 725.000 kunder fik et ordentligt vrid i de faste udgifter, da Nykredit satte gebyrerne på boliglån kraftigt op.

Samtidig lancerede Nykredits koncernchef Michael Rasmussen, at Nykredit skulle børsnoteres, fordi realkreditkæmpen manglede kapital.

Gavner ikke situationen

Den udmelding fik boligejerne til at reagere voldsomt. De oprettede Facebook-sider, etablerede sig i protestbevægelser og begyndte at lægge planer for et nyt realkreditselskab, der havde andet end profit for øje.

Men kampen er slet ikke ovre, mener Jens Vesterbæk.

Han er formand for den boligejer-fraktion, der sidste år blev valgt ind i Repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit, der for fremtiden kommer til at eje 80 procent af Nykredit.

- Det er den rigtige beslutning at droppe en børsnotering. Men det gavner ikke den situation, boligejerne står i. Det er de samme høje bidragssatser, og kundekronerne fortsætter, siger Jens Vesterbæk, formand for Consum.

Kundekrone-konceptet blev lanceret samtidig med børsnoteringen i februar sidste år. Konceptet går ud på, at boligejerne bliver begunstiget af overskuddet i Forenet Kredit, som cirkulerer tilbage i selskabet og ud som rabatter på boligejernes girokort.

OM TILBUDDET

Konsortiet, der repræsenterer mere end 2 mio. pensionsopsparere, tilbyder at købe 16,9 % af Nykredits aktiekapital til en samlet pris på 11,6 mia. kr. De fem pensionsselskaber i konsortiet fordeler investering og ejerandele imellem sig på følgende måde:

PFA: 6,9 mia. kr. (10,03 % ejerandel)

PensionDanmark: 1,65 mia. kr. (2,4 % ejerandel)

PKA: 1,65 mia. kr. (2,4 % ejerandel)

AP Pension: 1,1 mia. kr. (1,63 % ejerandel)

MP Pension: 300 mio. kr. (0,44 % ejerandel)

- Men først går halvdelen til de små pengeinstitutter, så skal overskuddet også ud til de nye ejere, og inden man får pengene retur, skal staten have 22 procent i selskabsskat. Det er jo en åndssvag model, siger Jens Vesterbæk, som vil tage kampen op for en anden model.

- Pensionsselskaber går jo kun med, fordi de er interesseret i en bundlinje. Så det eneste gode, ved at børsnoteringen er droppet, er, at Forenet Kredit fortsat sidder på beslutningskraften i Nykredit, siger han.

Nyt realkreditinstitut: Ingen kommentarer

Da en børsnotering af Nykredit så uundgåelig ud, nedsatte Fair Bidragssats en arbejdsgruppe, der satte gang i etableringen af et nyt realkreditinstitut, som alene skulle være baseret på boligejernes behov.

Det nye realkreditselskab, Boligejernes RK, har foreløbigt samlet over 700.000 kroner ind til at få gang i selskabet. Men spørgsmålet er, om aflysningen af Nykredits børsnotering også slår en pæl igennem det vordende realkreditselskab.

- Der er ikke ændret noget i vores arbejde, og jeg har ingen kommentarer, siger Wagn Erik Nørgaard, der er bestyrelsesformand i Boligejernes RK, som ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Med salget af 17 procent af Nykredit er koncernen blevet vurderet til at have en værdi på 68,64 milliarder kroner. En smule under estimatet på op mod 80 milliarder kroner.

ÆNDRET MARKEDSSTRUKTUR OVER DE SENESTE 25 ÅR

  • Strukturen på realkreditmarkedet har ændret sig markant de seneste 25 år.
  • Før 1989 var der fire realkreditinstitutter, som alle var foreningsejede. Efter en liberalisering af loven i 1989 blev det muligt at oprette realkreditinstitutter som aktieselskaber. Denne mulighed benyttede flere banker sig af. I dag er tre af fire institutter ejet af bankerne, som alle er børsnoterede.
  • I årene efter blev der oprettet en række nye realkreditinstitutter.
  • I begyndelsen af 1998 var der syv realkreditinstitutter, som udstedte lån med pant i ejerboliger.
  • I løbet af de næste år var der en del fusioner på markedet.
  • I 2003 fusionerede Nykredit med Totalkredit, og seneste fusion blev en realitet i 2014, hvor Jyske Bank overtog BRFkredit og dermed opsagde formidlingsaftalen med Totalkredit.