Aflyste tog, operationer og børnepasning: 10 steder en lockout kan ramme

En lockout vil gøre ondt på samfundet. Og det skal den også, siger arbejdsmarkedsforsker.

En storkonflikt vil ramme togdriften hårdt, har Banedanmark allerede fastslået. (Foto: Kristoffer Juel Poulsen © Scanpix)

440.000 - omkring halvdelen af de offentligt ansatte - i stat, kommuner og regioner skal blive hjemme fra arbejde, hvis Forligsinstitutionen mislykkes med at lande nye overenskomstaftaler.

Sådan lyder status efter en dag, hvor statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V) lagde ud med at varsle lockout af 120.000 af statens 180.000 statsansatte.

Siden fulgte Danske Regioner trop og varslede lockout af 70.000 ud af omkring 137.000 regionalt ansatte.

Og kort efter oplyste Kommunernes Landsforening at man vil modsvare lønmodtagernes konfliktvarsler ved at lockoute 250.000 af omkring 500.000 ansatte i landets kommuner.

Dermed er der lagt op til storkonflikt i den offentlige sektor, hvor betjeningen af borgerne på en lang række områder - læs mere længere nede i artiklen - vil blive sat på nødblus under en storkonflikt.

Men igen - en storkonflikt vil kun træde i kraft, hvis parterne ikke bliver enige ved forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen inden 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.

Arbejdsmarkedsforsker: Konflikten skal være hård

Aflyste togafgange, lukkede daginstitutioner, udskudte operationer, nødbemandede paskontorer og udskudte eksaminer kan blive nogle af konsekvenserne, hvis en stor del af de 745.000 offentligt ansatte skal blive hjemme fra arbejde.

- Det er meningen, at det skal være en voldsom og hård konflikt, der tvinger parterne tilbage til forhandlingsbordet. Det vil regeringen og arbejdsgiverne gå efter, siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Man vil ramme fagbevægelsen økonomisk ved at dræne deres strejkekasser, så man kan indgå et forlig. Og lykkes det ikke, får vi et regeringsindgreb, der afslutter en storkonflikt.

Arbejdsmarkedets parter på statens, kommunerne og regionernes område mødes i løbet af marts i Forligsinstitutionen for at forsøge at lave overenskomstaftaler for de næste tre år.

Hvis ikke det lykkes, kan der udbryde strejker fra 4. april og lockout fra 10. april - og dermed en storkonflikt. Det kan dog udskydes i to gange 14 dage af forligsmanden Mette Christensen, inden konflikten er en realitet.

Her er en række af de konsekvenser, borgerne vil kunne mærke, hvis Danmark bliver ramt af en storkonflikt.

1) Sygehusene må udskyde ikke-livstruende operationer

(Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Alle livstruende og akutte funktioner vil blive opretholdt i sundhedsvæsenet. Men det kan blive nødvendigt at suspendere anden behandling - og for eksempel knæ- og hofteoperationer - til en konflikt er overstået.

- Der vil være et beredskab på sygehusene. Der må aldrig skæres så meget ned på bemandingen, at det bliver livstruende. Men der kan være en pukkel af operationer, som man må tage sig af, når konflikten er overstået, siger Flemming Ibsen.

2) Den kollektive trafik kan gå i stå

(Foto: henning Bagger © Scanpix)

Banedanmark har allerede meldt ud, at strejkevarslerne fra lønmodtagerne vil ramme togdriften meget bredt. Bemandingen af helt centrale funktioner vurderes at være alt for skrøbelig og for fragmenteret, hvorfor jernbanetrafikken må indstilles, lyder det fra Banedanmark. DSB ikke har meldt noget ud endnu.

- Det vil være enormt generende, hvis togene, og for den sags skyld også busserne, ikke kører. Så bliver der trængsel på veje og cykelstier. Det er også noget, der vil koste på borgernes solidaritet med fagbevægelsen, for folk bliver vrede, når de ikke kan komme på arbejde, lyder det fra Flemming Ibsen.

3) Skoler risikerer at måtte lukke

(Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Lærerne blev lockoutet i foråret 2013, hvor landets skoler lå øde hen i næsten fire uger, før regeringen greb ind og fastsatte lærernes arbejdstidsregler ved lov. Hvis en lockout bliver en realitet igen, vil det blive et spørgsmål, om eleverne nogensinde bliver kompenseret for den undervisning, de kommer til at mangle.

- For det første kan det være et problem med en masse prøver og eksaminer, der bliver udsat. Men undervisningen vil også blive forringet. Og det kan blive svært at få det indhentet. For man kan ikke bare tvinge lærerne til en masse overarbejde, siger Flemming Ibsen.

4) Udskudte og aflyste eksaminer i gymnasiet

(Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Undervisningsministeriet har endnu ikke meldt ud, om der vil være nødprocedurer, så afgangseleverne kan få deres studentereksamen og dermed søge ind på de videregående uddannelser. Men gymnasielærerne er for første gang siden 1969 udtaget til konflikt. Og det vil som minimum betyde, at eleverne vil få en ringere forberedelse til eksamen.

- Det bliver et problem, fordi man ikke sådan uden videre kan indhente det tabte. I undervisningssektoren kan du kan ikke bare øge aktiviteten og undervise hurtigere. Det fungerer ikke som i det private erhvervsliv, lyder det fra Flemming Ibsen.

5) Universiteter kan sløjfe undervisning og eksaminer

(Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Landets universiteter vil også være omfattet af den lockout, som innovationsminister Sophie Løhde har varslet her til formiddag. Og det kan ligesom på landets skoler og gymnasier betyde, at undervisning og eksaminer må udskydes.

- Undervisningen kan gå i stå. Og man får ikke mulighed for at afslutte arbejdet og føre folk op til eksamen. Der vil være en masse, der bliver udskudt, og det skaber usikkerhed, lyder det fra Flemming Ibsen.

6) Ingen pasning i børnehaver og vuggestuer

(Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

Samtlige daginstitutioner vil blive ramt i nogle kommuner, mens der vil være institutioner, der er åbne i andre kommuner, har pædagogernes fagforbund, BUPL, meldt ud. En lockout vil udvide antallet af lukkede institutioner.

- Det siger sig selv, at så må borgerne finde alternativ pasning. Og kan man ikke flytte børnene til andre institutioner, der har et nødberedskab, så må man bruge af sin ferie eller få bedsteforældre eller naboer til at hjælpe med pasning, siger Flemming Ibsen.

7) Politiet: Fartkontrol og køreprøver kan blive aflyst

(Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Politibetjente er tjenestemandsansatte og kan derfor ikke nedlægge arbejdet i tilfælde af en storkonflikt. Men Rigspolitiet oplyser, at en storkonflikt kan betyde længere sagsbehandling i forbindelse med opkald til 114 - for eksempel ved anmeldelse af indbrud. Akutte opkald til 112 om for eksempel vold vil blive behandlet som normalt. Der er faggrupper ansat ved politiet, der er omfattet af lockout og strejke. Det kan betyde, at også opgaver som hastighedskontroller og køreprøver bliver aflyst.

- Man bliver nødt til at rykke ud til de mest alvorlige ting. Men det er logisk nok, at hvis du sender ansatte i politiet hjem, så vil du som borger opleve mindre tryghed og service, lyder det fra Flemming Ibsen.

8) Længere ekspeditionstider i Borgerservice

(Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Udstedelse af pas og kørekort, registrering af flytning og lægevalg er alle services, som kommunernes borgerservice-kontorer udfører. Også her vil borgerne kunne mærke ringere service.

- Hvis de vælger at lockoute og strejke på de områder, hvor borgerservice har funktioner, så vil det genere mange borgere, der for eksempel ikke kan få udstedt deres kørekort og pas så hurtigt, som de er vant til. Men det er trods alt mindre gener, som man ikke dør af, siger Flemming Ibsen.

9) Færre parkeringsvagter på gaden

(Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Både private og kommunale parkeringsvagter sørger for at udskrive bøder, hvis bilisterne ikke overholder parkeringsreglerne. Men i tilfælde af en lockout kan arbejdet blive nedlagt blandt de kommunalt ansatte parkeringsvagter. Og dermed vil nogle 'parkeringssyndere' slippe for bøder.

- Det kan være lidt af en gratis omgang for borgerne. Men det er trods alt så få parkeringsvagter, der er tale om, at det kan være, de bliver pillet helt ud af en konflikt, siger Flemming Ibsen.

10) Domstole kan udskyde retssager- og afgørelser

(Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Både Sø- og Handelsretten og Københavns byret er udtaget til konflikt blandt HK Stats medlemmer. Blandt landets domstole kan det få betydning for de sager, der skal afvikles, mens Danmark er ramt af en storkonflikt.

- Men det handler her, ligesom i hospitalsvæsenet, om, at man af hensyn til retssikkerheden og borgernes tryghed ikke kan udsætte visse afgørelser. Så der er et spørgsmål om, hvorvidt man vil fritage ansatte i domstolene fra en lockout.