I Danmark hvidvaskes der for op mod 68 milliarder kroner om året - og mange af pengene går gennem det ulovlige hawala-netværk.
Det afsløres i DR-programmet Pengejægerne, som har fulgt retssagerne mod en række danske virksomheder, der er anklaget for hvidvask for flere milliarder kroner gennem såkaldte "fakturafabrikker".
Gennem aktindsigt i blandt andets retsdokumenter er DR kommet i besiddelse af overførsler til udlandet fra 24 forskellige fakturafabrikker.
Aktindsigterne viser, at der gennem fakturafabrikkerne er lavet knap 3.800 overførsler ud af Danmark for i alt 687 millioner kroner.
I flere af retssagerne er det kommet frem, at det er netop hawala-netværket, der har leveret kontanter til fakturafabrikkerne.
Hawala betyder "overførsel", men er også navnet på et verdensomspændende, uofficielt pengeoverførselssystem.
Systemet kan sammenlignes med en bank, men der er intet hovedkontor, ingen officielle bankfilialer og ingen spor af de milliarder af kroner, der strømmer gennem systemet.
Netværket er især udbredt i Mellemøsten, Afrika og Asien og kan bedst beskrives som et parallelt, tillidsbaseret banksystem, hvor kontanter via mellemmænd overføres fra en part til en anden uden om det etablerede system og uden nogen form for kontrol eller regulering.
Kontanterne efterlader ikke digitale spor. Derfor er der ingen myndighedskontrol og en stor del af pengene i kredsløbet viser sig at komme fra økonomisk og organiseret kriminalitet.
'Genialt system'
I en digitaliseret verden er hawala-systemet enkelt og analogt. Det siger Kalle Johannes Rose, lektor på CBS Law:
- Vi har to forskellige hawala-mænd forskellige steder i verden. Den ene får en mængde kontanter ind og ringer til den anden og siger, at han skal udbetale samme mængde penge til en tredje part. Og så er der ikke mere i det, forklarer han og tilføjer:
- Det geniale ved den metode er, at vi ikke kan se en reel transaktion mellem de to hawala-mænd, og det gør systemet optimalt til at indgå i en hvidvaskproces, fordi der hverken er overvågning eller kontrol, og man kan ikke se, hvad der sker med pengene, siger han.
Oplagt til misbrug
Samme udlægning kommer fra Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet. Han henviser til, at penge fra hawala-systemet på international plan er gået til terrorfinansiering.
- Hvis hawala-systemet kun blev fodret med ærlige midler, og vi ikke havde styr på det, så gik det nok, men systemet lader sig også misbruge.
- Det er ikke sådan at dem, der vil fodre terrorister, går ned i en dansk bank og overfører penge til Al Qaeda eller Islamisk Stats konto. Midlerne kommer af nogle veje, og her er hawala-systemet meget effektivt, siger han.
Fordi transaktionerne foregår kontant, er uregulerede og i lukkede kredse, er det så godt som umuligt for danske og internationale myndigheder at komme systemet til livs.
- Myndighedernes muligheder for at kontrollere hawala er ikke-eksisterende, fordi hawala-mænd er ikke registreret nogle steder. Du kan ikke google 'the local hawala-man'. Dem, der har brug for hawala, kender hawala-manden, og over tid får han opbygget sit renommé som en god hawala-mand, forklarer han.
Se Pengejægerne om Hawala mandag 24. april fra kl 06.00 på DRTV og 21.25 på DR1.