Aftale på plads: Landmænd skal sprede gyllen mere præcist

Fra 2019 bliver kvælstofudledningen reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle.

Når en landmand gøder sin mark med kvælstof, optager planterne ikke det hele, og resterne siver mod nærmeste vandområde. Men det er forskelligt, hvor meget kvælstof der når frem til vandet, fordi jorden omsætter eller tilbageholder kvælstof forskelligt. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er slut med, at landmænd på tværs af danmarkskortet må køre den samme mængde gylle og kvælstof ud på alle marker.

Fremover skal gødningen være målrettet, så landmændene må gøde mere dér, hvor planterne opsuger meget gødning - og mindre, hvor der er risiko for at gødningen havner i fjorde og åer.

Sådan lyder overskrifterne i den aftale om regulering af landbrugets kvælstofudledning, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik tirsdag.

- Vi har lavet verdens mest avancerede og moderne regulering af landbrugets miljøpåvirkning. Det betyder, at landmændene får lov til at udlede mere kvælstof på solide og robuste jorder. Og der, hvor jorden er mere sårbar, der må man udlede mindre, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

EU kræver reduktion af landbrugets kvælstofudledning

Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet

Indsatsen frem mod 2021 er beskrevet i vandområdeplanerne.

Frem mod 2021 skal der ske en reduktion af kvælstofudledningen til kystvand på 7.000 ton samt ske forbedringer af grundvandstilstanden.

Omkring 3.500 ton kvælstofreduktion håndteres ved andre indsatser, herunder etetablering af såkaldt kollektive virkemidler. Dvs. vådområder, minivådområder og skovrejsning.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Fremover vil landmændenes miljøforpligtelser være underlagt lokale vurderinger af, hvad grundvand og kystvande kan tåle af udledning af kvælstof fra markerne - frem for at de samme regler gælder for landmænd i hele landet.

Esben Lunde Larsen sammenligner de nuværende regler med, hvis man i Danmark havde haft den samme hastighedsbegrænsning i trafikken - uanset om der er tale om en motorvej eller et lukket villakvarter.

- Så nu laver vi om på reglerne for landbrugets vedkommende, så man kan mere nogle steder og mindre andre steder, siger han.

Landmænd får syv "redskaber"

Både miljøorganisationer og landbrugets organisationer har længe ønsket en målrettet regulering, som i 2013 blev anbefalet af eksperterne i Natur- og Landbrugskommissionen.

Danmarkskortet bliver opdelt i 3.000 dyrkningszoner, hvor det skal afklares, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres for at beskytte og forbedre både grundvandet og overfladevandet.

Ifølge aftalen får landmændene mulighed for at vælge mellem syv forskellige "redskaber" til at forhindre kvælstof-nedsivning gennem jordlagene.

Det kan for eksempel ske ved at så efterafgrøder på markerne lige efter høsten eller ved at sprede mindre husdyr- og kunstgødning.

Ny aftale: Syv metoder til at nedbringe kvælstofudledningen

Landmændene får lov til at bruge syv forskellige "værktøjer" til at nedbringe deres kvælstofudledning:

Efterafgrøder
Reduktion af gødningskvote
Tidlig såning
Mellemafgrøder
Energiafgrøder
Braklægning
Afbrænding af fiberfraktion

Den målrettede regulering skal supplere den allerede eksisterende danske kvælstofregulering.

Kilde: Landbrug og Fødevarer

Esben Lunde Larsen siger, at aftalen vil gøre det billigere for landmændene at overholde deres forpligtelser.

- Den enkelte landmand får nu mere frihed og kan frit vælge det virkemiddel, der er mest omkostningseffektivt på lige netop hans bedrift, siger han.

Hvis den enkelte landmand ikke frivilligt sænker sin kvælstofudledning, vil han eller hun blive mødt af en obligatorisk forpligtelse uden at kunne få kompensation.

Med aftalen bliver der også afsat 90 millioner kroner til en grøn pulje, der skal understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag, der relaterer sig til landbrugsjorder.

Yderligere er der afsat 25 millioner kroner til udvikling og kommercialisering af bioraffinering - eksempelvis ved etablering af grønne bioraffinaderianlæg rundt om i landet.

I alt forventes aftalen om målrettet regulering at reducere den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet, med 1.167 tons kvælstof i 2019 stigende til 3.500 tons kvælstof i 2021.