Der er lagt op til ballade, når skal være generalforsamling i Auriga A/S som ejer kemivirksomheden Cheminova, fordi en række aktionærer kræver at Cheminova med det samme stopper med at sælge farlige sprøjtegifte til 3. verdenslande.
Her dør ifølge verdenssundheds-organisationen WHO hvert år 300.000 mennesker, fordi de bruger giftene forkert.
Cheminova vil holde op om tre år
Cheminova siger, at man vil standse produktionen af sprøjtegiftene om tre år - men det er ikke godt nok, mener Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer:
- De bliver ved med at udskyde datoen for, hvornår de vil holde op med det svineri, der foregår. Men Cheminova mener åbenbart, at de tjener flest penge på de farlige gifte, siger han.
Cheminova: Vi gør hvad vi kan
Cheminova afviser, at det går for langsomt med at fjerne de farlige sprøjtemidler fra markedet:
- Vi gør alt, hvad vi kan for at udfase de farligste stoffer så hurtigt som muligt, siger administrerende direktør Bjørn Albinus. Ifølge ham udgør de farlige stoffer i dag fem procent af virksomhedens omsætning, hvor de for ti år siden udgjorde 30 procent af omsætningen.