Alvorlig kritik: Bagmandspolitiet fik 79.000 underretninger, men satte kun tre efterforskninger i gang

Statsrevisorer kritiserer bagmandspolitiet for mangelfuld kontrol.

Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), bedre kendt som bagmandspolitiet, fik fra 2016-2018 79.000 underretninger om hvidvask og terrorfinansiering.

Men kun tre gange valgte Hvidvasksekretariatet at udarbejde deciderede oplæg til at indlede en efterforskning af sager med et stort hvidvaskpotentiale.

Og det er alt for få. Sådan lyder et af kritikpunkterne i Rigsrevisionens undersøgelse af, hvor god myndighedernes kontrol med hvidvask og finansiering af terrorisme er.

- Der er kun tre sager, hvor de selv proaktivt har brugt materialet til at lave et oplæg. Det er simpelthen for lidt, siger Klaus Frandsen, der er næstformand for Statsrevisorerne.

Hvidvasksekretariatet har dog sendt en del af de mange underretninger videre. Cirka 16.000 er sendt videre til politiet, Søik, PET og Skatteforvaltningen. Og undersøgelsen viser, at indberetningerne i alt har ført til 150 domme, mens 75 sager ikke er endt med en dom.

Bagmandspolitiet er overordnet enige i kritikken fra Rigsrevisionen. Det fortæller Jørgen Andersen, der er leder af hvidvasksekretariatet.

- Det er et bagudskydende billede, de giver, af den måde vi arbejdede på mellem 2016 og 2018. Vi har bevæget os og løser opgaven på en helt anden måde i dag, siger han.

Han mener dog ikke, at det giver det fulde billede af sekretariatets arbejde, at de blot har lavet tre efterforskningsoplæg i perioden.

- Når man læser ned i rapporten, så ser det ud til, at der er stort misforhold der. Men vi har produceret en lang række mindre oplæg til politikredsene, og samtidigt havde vi en anden strategi på det tidspunkt, siger Jørgen Andersen og fortsætter:

- Vi understøttede nemlig politikredsenes igangværende efterforskninger og andre myndigheders efterforskninger, og det brugte vi en del energi på. Det er ikke noget, som umiddelbart fremgår af rapporten.

Alvorlig kritik

Kritikken kommer efter, at Statsrevisorerne i 2018 bad Rigsrevisionen om at undersøge, hvor gode foranstaltninger staten har mod hvidvask og terrorfinansiering.

- Statsrevisorerne må desværre konstatere, at statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme ikke har været effektiv. Med tanke på, hvor stor en trussel hvidvask og finansiering af terrorisme udgør, er det en alvorlig kritik, skriver Rigsrevisionen.

Se Klaus Frandsen, Statsrevisorernes næstformand, fortælle om konsekvenserne ved den manglende kontrol.

Konsekvensen af den manglende opfølgning er ifølge Statsrevisorerne, at hvidvask og finansiering af terrorisme ikke er blevet bekæmpet godt nok.

- Der er økonomisk kriminalitet, som ikke er blevet retsforfulgt. Der bliver nævnt et større sagskompleks på omkring 400 millioner kroner. Muligheden for at slippe afsted med økonomisk kriminalitet her i landet er for høj, når det er så store sager, der kan blive henlagt, siger Klaus Frandsen.

En af de sager, hvor en mere velfungerende kontrol kunne have fanget kriminalitet tidligere, er sagen om Britta Nielsen. Hun er tiltal for at have svindlet Socialstyrelsen for 117 millioner kroner.

- Hvis arbejdsflowet havde fungeret, var der kommet indikationer, som havde gjort det meget nemmere at finde den sag, siger Klaus Frandsen.

I løbet af de senere år er antallet af indberetninger fra banker og andre om hvidvask steget voldsomt. For at kunne følge med de mange indberetninger indførte Hvidvasksekretariatet i 2017 et nyt it-system. Det skulle sortere de mest relevante indberetninger fra, så de bagefter kunne blive gennemgået manuelt.

Men heller ikke det er Rigsrevisionen tilfreds med.

- Rigsrevisionen vurderer dog, at screeningsmodellen er simpel og indeholder en række svagheder, som medfører en risiko for, at ikke alle relevante underretninger bliver udsøgt, står der i beretningen.

I 2018 var det 13.700 indberetninger, der blev sendt videre til manuel behandling, mens hele 22.100 blev sorteret fra af it-systemet.

Statsrevisorerne peger også på, at der er alt for få medarbejdere i Hvidvasksekretariatet i SØIK til at håndtere de tusibdevis af underretninger om hvidvask.

- Dem, der indrapporterer hvidvask, bruger 3,5 milliarder kroner om året på at lave indberetningerne. At have 30 personer til at behandle det er fuldstændig ud af proportion, siger Klaus Frandsen.

Utilstrækkelig indsats

Rigsrevisionen har udgivet en beretning på 66 sider om statens kontrol af hvidvask og terrorfinansiering. Udover kritikken af Hvidvasksekretariatet får også tre ministerier kritik.

- Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriets samlede indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme har ikke været effektiv, og særligt Justitsministeriets indsats har været utilstrækkelig. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende, står der i beretningen.

Derudover har myndighederne ikke givet en god nok feedback til blandt andet bankerne om, hvordan de bruger de indberetninger, som bankerne laver. Det betyder, at bankerne ikke har kunne lave en målrettet og effektiv kontrol, lyder det fra Statsrevisorerne.

Opdateret klokken 15:30 med udtalelser fra Klaus Frandsen, næstformand for Rigsrevisorerne.

Opdateret klokken 08.40 med kommentar fra bagmandspolitiet.