ANALYSE: Det Straarup ikke fortalte

Hvorfor er det nu, at bankerne kan låne billigere hos Nationalbanken, men låner dyrere og dyrere ude hos os.

Danske Bank ordførende direktør, Peter Straarup (© DR)

Med dagens rentenedsættelse på hele 0,4 pct. point til 0,8 pct. giver bankernes bank - Nationalbanken - nu udlån til "vores bank" til de laveste renter nogensinde.

Dagens nedsættelse peger imidlertid på et paradoks.

Nationalbankens løbende rentenedsættelser har stået på i en længere periode. Modsat er det gået med renterne i "vores bank." Her er lånerenten løbende sat i vejret. Hvorfor nu det?

Straarups halve forklaring

Danske Banks koncerndirektør talte i den forløbne uge for en række af bankfolk og embedsmænd på den årlige sammenkomst i Finansrådet.

Han indrømmede, at bankerne i dag står i en situation, som de selv har skabt, og derfor tåler de ikke yderligere pres fra regulering og nye omkostninger.

Danske banker har det seneste år tjent sølle 3 pct. Det er væsentligt mindre end gennemsnittet hos de største danske banker, hvor indtjeningen i snit har været på 20 pct. det seneste år.

Den manglende indtjening forklarede Straarup med, at lave renter gør det svært at tjene penge på udlån til almindelige bankkunder. Den forklaring holder imidlertid kun halvdelen af vejen.

Anden halvdel af forklaringen

At det er svært at tjene penge på almindelige bankkunder er bestemt en sandhed, men sådan har det været i rigtig mange år. Også før finanskrisen sparkede benene væk under bankerne. Den usagte halvdel af forklaringen er, at bankerne i høj grad har tjent deres penge ved at handle med værdipapirer, både til sig selv og for deres kunder.

Altså penge der er tjent på alt andet end formidling af lån, som er det bankerne skal leve af. Med boligkrisen er indtjeningen på konverteringer og nyudlån også her faldet bort.

Gode råd er således dyre når to ud af tre væsentlige indtjeningskanaler er bortfaldet og kun den ordinære bankdrift står tilbage.Beder om nåde frem for strafDerfor brugte Peter Straarup sin sidste tale som formand for Finansrådet på at bede politikerne om nåde.

Hans frygt er, at politikerne vil straffe bankerne så meget for deres forseelser, at de mister evnen til at drive en fornuftig forretning.

- Hvis vi gerne vil have, at økonomien ekspanderer i et friskere tempo, så er det i vores alle sammens interesse, at bankindustrien ikke bliver kvalt i regulatorisk "overdrive"," forklarede Straarup den samlede skare.

Varsom med overreaktioner

På samme møde leverede Nationalbankdirektør Niels Bernstein en henstilling til pressen om ikke at være for sortsynet med hensyn til krisens trods alt beskedne danske omfang, set i en international sammenligning.

Samtidig henstillede han til myndighederne, at afholde sig fra at krybe til panikreaktioner. Mange banker håber, at staten forlængere sine garantier, men det skal vente til alle andre muligheder er udtømt, mener Nationalbanken, som tror på, at bankerne kan klare sig med lån i markedet eller udstedelse af aktier.

Det bedste lige nu er at "rebe sejlene og ligge underdrejet, indtil stormen løjer af," som han formulerede det.

Rimeligt at beskytte bankerne

Mange er - forståeligt - sure over den hjælp bankerne modtager, når nu de selv har bragt sig i denne umulige situation.

Situationen kunne være undgået, hvis embedsfolk i både Erhvervsministeriet og Nationalbanken havde været på mærkerne, mens det endnu gik godt for bankerne. De overså totalt, hvor meget bankerne havde gearet deres investeringer i håbet om endnu højere afkast.

Så meget desto større var bankernes fald da det kom. Det har kostet penge for staten, men heldigvis også for bankerne.

Spørgsmålet er hvem der straffes mest ved et regulatorisk overdrive, som Straarup så venligt frabeder sig.

Banker er samfundets smør

På godt og ondt er bankerne samfundets smøremiddel. Når det går rigtig godt, er det bankerne, der stryger den store gevinst. Blandt andet derfor var bankaktier så populære for få år siden. Se bare de store gevinster - og tab - på Roskilde Bank.

Uden bankerne bliver det omvendt svært at få gang i hjulene igen herhjemme. Når en iværksætter får en god ide, skal han kunne gå i banken og få den nødvendige finansiering. Hvis Banken er presset og siger nej, går samfundet - måske - glip af et bidrag til væksten.

Regning til forbrugerne

Ingen tvivl om, at det er bittert for forbrugerne, at de skal bidrage til regningen enten i form af dårligere renter eller betalinger over skatte billetten. Regningen er desværre en vigtig forudsætning for, at hjulene kommer i gang igen herhjemme. Alternativet ville være økonomisk kaos.

Imens må vi tro og håbe på, at banker og myndigheder ikke begår den samme fejl igen. Det kan vi gøre ved at forholde os kritisk til de løsninger bankerne tilbyder os i fremtiden.

Facebook
Twitter