Analyse: LO udløser granatchok i musketereden

Da flere skuffede topforhandlere tirsdag nat sagde, at musketer-eden har fået sprækker, så underdrev de.

LO-forhandler, FOA-formand Dennis Kristensen th. og regionernes forhandler Anders Kuhnau har indgået en aftale i Forligsinstitutionen i København. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Musketereden er ramt af en alvorlig sprængningsulykke og står efterladt med granatchok midt i den afgørende fase af overenskomstforhandlingerne.

Eksplosionen fandt sted, da LO-forbundene valgte at indgå en aftale om overenskomsterne for deres godt 46.000 medlemmer i regionerne, mens de øvrige grupper under FTF og AC forlod forhandlingsbordet på Sankt Annæ Plads uden at skrive under.

Bitterheden hos forhandlingsleder og formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen og Akademikernes formand Lars Qvistgaard var ikke til at tage fejl af. Først og fremmest var den rettet mod LO-gruppens styrende kraft, FOA-formand Dennis Kristensen.

Uenighed om spisepausen

Den flænsende uenighed står om garantien for retten til spisepause som en del af arbejdstiden.

AC og FTF kunne ikke leve med den tekst, som lå på bordet kort efter midnat - de mente ikke, at det var garanti nok - men det kunne LO godt. Nok fordi spisepausen aldrig har været et afgørende stridspunkt for LO-forbundenes medlemmer, og nu - med få dage til Forligsmandens endelige deadline - var grænsen nået for, hvor langt den svorne ed rakte.

Dennis Kristensen har længe, men med stadig højere røst talt om, at ingen musketerer har vetoret over andre, at løn måtte anses som det vigtigste spørgsmål, og at delforlig måtte være en mulighed.

At det ikke bare skulle blive et delforlig på et enkelt ansættelsesområde som stat, regioner eller kommuner, men en aftale for kun enkelte forbund ramte dog forhandlerne hårdt.

8,1 procent i løn var afgørende

Der er ingen tvivl om, at lønkompromisset med Danske Regioner var afgørende for LO-gruppens beslutning om at nedlægge våbnene på det regionale område.

Med en økonomisk ramme med en lønstigning på 8,1 pct. endte man højere end man havde turdet håbe på. Og da LO-gruppens medlemmer netop hører til blandt de lavest lønnede grupper i de samlede overenskomstforhandler, så var prioriteringen klar.

Det er ikke udelukket, at Grete Christensen og Lars Qvistaard, når røgen har lagt sig, vender tilbage til bordet onsdag for at skrive under på det regionale område - den mulighed holdt Danske Regioners chefforhandler Anders Kuhnau åben - men uanset hvad, så står det klart, at ikke alle musketererne længere står skulder ved skulder.

De står langt fra hinanden - og i mellem dem er luften iskold.

Musketereden er alvorligt ramt, men ikke totalskadet. FTF bakker fortsat AC op i deres vigtigste sag - spisepausen som en garanteret ret for de statsansatte. Og paradoksalt nok bakker LO-forbundene fortsat op om lærernes krav om en ny arbejdstidsaftale med KL.

Denne del af musketereden bedyrer Dennis Kristensen, at man vil skærme, selvom man har sprængt den på andre områder.

Hvem bærer ansvaret?

Hvem bærer ansvaret for at musketereden er sprængt? Det afhænger af, hvor man betragter sprængningen fra.

For FTF og AC bærer LO ansvaret for at forlade eden og efterlade dem til at fægte den sidste del af kampen uden deres støtte. Der var mere at vinde ved at fortsætte kampen, mente de.

Set fra LO-siden var tiden kommet til at afslutte den historisk duel med arbejdsgiverne og acceptere tingenes tilstand. Man havde opnået, hvad man kunne, med den ædle pagt, og man skal kende sine grænser i kampens hede.

Næste træk ville være et sammenbrud og en konflikt og det var ikke et alternativ. I sidste ende ville det også blive umådeligt svært at forklare SOSU-assistenter, at man nu skulle i konflikt for retten til spisepause for kontorfolk i et ministerium.

Klart signal til lærerne

Sprængningen af musketereden på det regionale område efterlader en udbombet gruppe forhandlere, der nu skal se frem mod forhandlinger på det kommunale og det statslige område.

Hvad den eksakte betydning bliver, vides ikke, og er svært gennemskueligt.

LO-gruppen garanterer som sagt, at de fortsat vil kæmpe for lærernes arbejdstidsaftale. Hvor betrygget lærerformand Anders Bondo føler sig af den garanti efter flænsningen af musketereden på det regionale område tirsdag nat er dog usikkert.

Det tjener med sikkerhed som et klart signal til ham om, at han må lukke den aftale, som han nu har mulighed for, ellers kan han også ende med at stå alene tilbage - i hans tilfælde vil det være at fægte forgæves mod en overmagt, hvis de andre musketerer trækker sig. Med LO-forbundenes garanti er det dog nærliggende at tænke, at denne diskussion allerede er taget internt.

Historisk solidaritet blev kortvarig

Nu skal bruddet med musketereden forklares til hundredetusinder af medlemmer, som gennem de seneste måneder er blevet kaldt sammen under slogans som "En løsning for alle" og "skulder ved skulder". For nogle må ordene klinge hult. Den historiske solidaritet blev kortvarig.

Samtidig er det den værst tænkelige start for den nyvedtagne superhovedorganisation, der skal komme ud af fusionen mellem netop LO og FTF.

Facebook
Twitter