Der var engang, hvor politikere havde penge nok til at kompensere ubehagelige beslutninger med en ekstra pose penge. Det var desuden muligt at bruge flere penge, end man tjente. Og så kunne man dengang beskylde de fæle investorer for alt, hvad der skete af ulykker.

Sådan er det ikke længere. EU er lige nu i gang med et topmøde, hvor nogle meget ubehagelige beslutninger skal tages, uden at det nødvendigvis kompenseres med en pose penge.

Kassen er tom, og hvert land skal nu hente flere penge ind, end de selv skal bruge. Det skyldes, at en regning skal betales for tidligere tiders overforbrug.

Og investorerne? Ja, de har svært ved at spekulere imod noget som helst, så længe de ikke ved, hvad det er de spekulerer imod.

Har du penge kan du få

Når et barn står i en slikbutik og vælger søde sager, er han begrænset af de penge, han har i sin hule hånd.

Når en voksen skal bruge penge, kan han låne til lidt overforbrug, hvis bankens synes det er en god idé. Når et land vil gøre det godt for borgerne, kan den vælge at kræve lidt ekstra op i skatter eller sende regningen videre til senere generationer i form af statslån. Nogle EU lande kan ligefrem bruge penge, de har fået fra EU's strukturfonde og andre gode pengegaver.

Alt sammen er der sket i demokratiets navn. Politikerne vedtager, hvad staten skal bruge i dag, og hvordan regningen kan betales i morgen.Økonomi og demokratiOp til dagens EU topmøde har luften været tyk af rygter om, hvor stor en pengepose topmødet skaffer, alt efter om det er ECB, IMF eller nationale lande, der punger i kassen.

Tyskland har sagt nej, nej og atter nej. Det er ikke demokrati, lyder kritikken, af Tyskland. Demokrati er det sådan set al den stund, at det er politikere der sidder omkring bordet i Bruxelles. Nogen gange ser politiske beslutninger dog udemokratiske ud, når de økonomiske forhold vejer så tungt, som de gør lige nu.

EU topledernes vigtigste opgave lige nu er at skabe tillid til det økonomiske fundament, som Europa skal bygge på. Hvis ikke det sker, vil finansmarkedet vælte euroen.

Finanser og demokrati.

Det er udemokratisk, at finansmarkederne har så stor indflydelse på politikerne, kunne man passende sige.

På overfladen kan det rigtig nok se sådan ud. Virkeligheden er imidlertid, at investorerne ikke ved, hvor verden er på vej hen. Derved ved de heler ikke, hvad det er de spekulerer imod. Investoerne er blot bange for at miste store formuer, hvis og når det viser sig at landene i EU ikke kan fortsætte i det uendelige med at bruge flere penge end der kræves ind.

Regningen skal betales, hvad enten man er barn eller voksen. Sådan er det også for EU og dets medlemslande. Politikerne kan måske takke investorerne for at løfte pegefingeren nu, mens det stadig er muligt at bringe balance i indtægter og udgifter.

Om få år kan det være for sent. Se bare på Danmark - som har gjort meget mere end andre lande for at vise økonomisk ansvarlighed. De nyeste regeringsrapporter regner på udviklingen frem til 2020. Det ser fornuftigt ud.

Tidligere beregninger har rakt længere ud i fremtiden. De viser, at det først er på den anden side af år 2020 problemerne for alvor bliver synlige.

De danske udfordringer med fremtiden er minimale i forhold til, hvad der venter andre lande i EU. Det er derfor, det er så vigtigt, at EU mødet fører til nogle varige og troværdige løsninger.

Lette løsninger

Finansmarkeder - og medier - er optaget af de hurtige løsninger. De kalder det Big Bazooka, Fire Walls og andre fancy udtryk. Heldigvis er Tyskland - og nu også Frankrig - kommet dertil, hvor de kigger længere ud i fremtiden.

Derfor er EU topmødet afgørende for, at politikerne vil sætte en bremse i for udgifter som ikke er kontrolleret. Ikke alene skal landene forpligte sig til at have balance mellem udgifter og indtægter. De skal også arbejde sammen om at skabe økonomisk vækst i fremtiden.

Det er ubehageligt og derfor er det også fristende at skue efter, hvor stor en pose penge der kommer som følge af det igangværende EU topmøde. Grækenland, Italien, Spanien og andre gældslande har naturligvis interesse i de hurtige penge. Så slipper de for de ubehagelige tiltag - for en stund. Finansmarkedet har ligeledes interesse i de hurtige penge. Så slipper de for store bølger på markedet - for en stund.

Alle har de måske mere glæde af at følge det nye fransk-tyske spor, hvor orden i økonomien kommer i første række, og hvor demokrati, lighed og økonomiske gulerødder må bygge på den etablerede økonomiske orden.

Nyt regime

Det er svære tider, vi går i møde, hvad enten vi optræder som barnet i slikbutikken, som borger, som nationalstat eller som EU-institution.

Vi skal ikke alene bruge færre penge, end dem vi har i hånden. Vi skal ligefrem vise økonomisk ansvarlighed langt ud i fremtiden.

Hvis ikke det sker, risikerer vi at finansmarkedet straffer os med høje renter på vores overforbrug. Ikke fordi at finansmarkedet er antidemokratisk, men fordi finansmarkedet har øje for at et fornuftigt demokrati er bundet sammen af en balanceret økonomi.