Hvidvask i Danske Bank

Analyse: Nu har vi den sidste brik i det globale pengevaskeri

Ny hvidvask-sag fuldender billedet af, hvordan kriminelle bruger finanssektoren til at vaske sorte penge hvide.

DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder vurderer, at afsløringen af kriminelt netværks hvidvask af penge giver et fuldstændigt billede af de kriminelles metoder. (Foto: Lars E. Andreasen © Type 1)

Landets to største banker er viklet ind i en enorm hvidvask-sag.

Milliarder af kroner er tilsyneladende strømmet fra russiske kriminelle gennem landets største banker – Danske Bank og Nordea – og videre til skjulte selskaber i skattelylande.

Finanstilsynet har længe haft øjnene rettet mod bankernes evne og vilje til at stoppe denne type ulovlige transaktioner. De seneste år har en række påbud, bøder og politianmeldelser gjort det klart, at bankerne langt fra har levet op til deres ansvar.

Alligevel kan de nye oplysninger om hvidvask få store konsekvenser for bankerne herhjemme.

Den sidste brik

Først viste tilsynets inspektioner offentligheden, hvordan de interne procedurer for at fange svindlen var aldeles mangelfulde.

Så kom det Det store skattelæk med Panama-papirerne, der afslørede hvordan flere banker - herunder Nordea - selv har hjulpet kunderne med at oprette hemmelige selskaber, hvor fordækte formuer kan gemmes af vejen.

Den nye hvidvask-sag, som er blevet afdækket af Berlingske i et internationalt journalistsamarbejde - tilføjer en sidste brik i billedet af den snurrende centrifuge i det store globale pengevaskeri. Her ser man konkret, hvordan milliardbeløbene flyttes fra selskaber, til banker og videre til nye selskaber.

Mens de manglende interne kontroller i bankerne og oprettelsen af skjulte selskaber i skattelylande udgør infrastrukturen til svindel og hvidvask, så viser de nye afdækninger den faktiske trafik, pengeoverførslerne fra land til land, fra selskab til selskab med hjælp af falske låneaftaler.

Slag mod tilliden til bankerne

Omfanget af hvidvasken er stort og selvom både sektoren og den ansvarlige minister beskriver begivenhederne som ”historiske”, så fandt de sidste pengeoverførsler sted for blot tre år siden.

Siden finanskrisen har bankerne kæmpet for at genoprette tilliden, der har taget et alvorligt dyk. En bedring har indfundet sig i takt med at tiden går, men med de seneste års sager om hvidvask udgør et alvorligt tilbageslag.

Med sagen om Panama Papers oplevede Nordea et drastisk fald i tilliden og det seneste år har mange kunder forladt banken herhjemme.

Formentlig ikke for alles vedkommende alene på grund af sagen – bankkunder bevæges typisk mere af priser og service – men at have anklagen om at være medvirkende til international kriminalitet hængende over sig gør næppe noget godt for en finansvirksomheds evne til at tiltrække og fastholde kunder.

Regelopblødning truet

Bankerne har siden krisen beklaget sig over, at de er blevet underlagt for mange regler, der er kvælende for deres muligheder for at skabe vækst i samfundet, og det seneste halve år er der opstået stigende politisk forståelse for sektorens synspunkt. Både i Danmark og i udlandet.

Som nyudnævnt erhvervsminister sagde Brian Mikkelsen i sin tale på årsmødet for bankernes brancheorganisation, at nu må det være slut med at ”mobbe bankerne”.

Men med detaljer, som hvidvask-sagen afdækker, så dæmper det nok lysten på Christiansborg til at fremstå som bankernes nye bedste ven og tale ivrigt for færre regler og mindre kontrol med sektoren.

Sagen kort:

  • Berlingske har sammen med et internationalt netværk af undersøgende journalister fået indsigt i, hvordan kriminelle fra blandt andet Rusland har vasket sorte penge hvide.

  • Kortlægningen viser, at Danske Bank og Nordea har modtaget flere end 1700 transaktioner for samlet mere end syv milliarder kroner i perioden fra 2011 til 2014.

  • Knap syv milliarder kroner fordelt på over 15000 transaktioner er løbet igennem Danske Banks afdeling i Estland og omkring en kvart milliard kroner fordelt på knap 200 transaktioner er endt i Nordeas danske afdeling.

  • Det kriminelle netværk har foruden de danske banker brugt en række internationale banker som britiske HSBC, tyske Deutche Bank og Bank og China til at vaske penge rene, og ikke mindst sløre dem.

  • Se den komplette liste over banker, der er involveret i den omfattende sag her:

Facebook
Twitter