Analyse: Ny dansk Nordea-chefs fremmeste opgave er at tjene (mange) flere penge

Ny topchef træder frem som aktionærernes mand.

Nordeas nye koncernchef, Frank Vang-Jensen, skal tjene mange flere penge til Nordea. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danske Frank Vang-Jensen, ny administrerende direktør i nordens største bank, Nordea, har fra det første gjort det klart, hvad hans fremmeste opgave er.

"Er vi en god investering for vores aktionærer? Har vi givet dem en rimelig vækst?" spurgte Frank Vang-Jensen ud i lokalet som noget af det første på pressemødet i Finland, hvor udnævnelsen blev præsenteret.

Den nye direktør skulle ikke bladre længe i sine talepapirer for at finde svaret, men konstaterede selv i samme åndedrag, at spørgsmålet er let:

- Nej, vi har ikke givet vores aktionærer nok vækst de seneste år.

Frank Vang-Jensens fremmeste opgave er at tjene flere penge til Nordea. Mange flere penge.

Til tider kan bankdrift virke indviklet, men den nye danske topchefs plan er såre enkel. Indtægterne skal op, udgifterne skal ned, og det skal komme aktionærerne til gode. Den endelige forretningsplan og de nye finansielle mål vil Frank Vang-Jensen præsentere i begyndelsen af næste år.

Aktionærer vs. samfundet

Der er en verden til forskel på Frank Vang-Jensens første ord som øverste chef for Nordea og udtalelserne fra Chris Vogelsang, da han tiltrådte jobbet som ny chef i Danske Bank tidligere på året.

Vogelsang talte også om at skabe værdi, men udtalelserne var klinisk renset for henvisninger til ejerkredsen og bundlinjen. Nej, Danske Bank skal ”skabe værdi for alle sine interessenter (…) ikke bare for sine mange kunder og investorer, men også for samfundet,” lød det.

For direktørerne i henholdsvis Nordea og Danske Bank er der tale om to forskellige filosofiske indgange til direktøropgaven. Hvordan anskuer man opgaven, og hvordan skaber man den bedste forretning? Enten ved at fokusere knivskarpt på aktionærerne – shareholders - eller ved at gøre brug af en bredere optik, hvor mange forskellige interesser i samfundet tages med i betragtning – stakeholders.

Man kan selvfølgelig diskutere, om Danske Banks Chris Vogelsang havde andet valg end at bekende sig til stakeholder-tanken som sin ledelsesfilosofi, når man tager bankens alvorlige hvidvasksag i betragtning, og erklæringen udelukker selvfølgelig ikke, at han i en ledig stund også er optaget af at tjene penge.

Og dermed heller ikke sagt, at Frank Vang-Jensen og Nordea slet ikke bekymrer sig om samfundet og storbankens rolle i det. Nordea har også haft sine egne hvidvasksager, og det er kun få år siden, at banken havde hovedrollen i den nordiske del af de såkaldte Panama Papers om brug af mistænkelige og uigennemskuelige stråmandselskaber i skattelylande. Det forholder man sig selvfølgelig til.

Alligevel er det for begges vedkommende et klart signal, hvad de selv vælger at sætte først i kommunikationen på tiltrædelsesdagen. For Vogelsang var det stakeholderne - samfundet som sådan, for Vang-Jensen shareholderne - aktionærerne.

Nordeas nye domicil i Ørestad Nord. Nordea har erkendt, at banken tidligere har været for dårlig til at forhindre hvidvask gennem banken. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hvor meget skal en bank tjene?

Bag Frank Vang-Jensens erklærede førsteopgave om at tjene flere penge lurer en bredere debat, måske endda et opgør om, hvad der kan siges at være et rimeligt overskud i en bank.

Nordeas overskud er faldet en smule gennem de seneste år fra omkring 10 milliarder euro om året til ni milliarder euro sidste år. Et af bankaktionærernes vigtigste finansielle mål er afkastgraden – return on equity – der også er faldet gennem de seneste år til otte-ni procent, hvilket er under nogle af konkurrenterne i norden.

Nu vil man tilbage mod tidligere tiders storhed. Det præcise mål er ikke offentligt endnu, men aktionærerne glæder sig allerede og har sendt aktiekursen op.

Hos de finansielle myndigheder – i Finanstilsynet og i Nationalbanken – er man dog ikke overbeviste om, at banker som Nordea bør sætte deres mål for fremtiden efter fortidens resultater. Verden har ændret sig, og måske skal banker ikke længere give tidligere tiders store overskud og afkast, mener de.

Så sent som denne uge talte den danske nationalbankdirektør Lars Rohde for en forsamling af topchefer fra den finansielle sektor ved et lukket arrangement. Da han nåede til side syv i sin Powerpoint-præsentation, gjorde overskriften på skærmen budskabet ret klart: ”Bankernes indtjening kan ikke forventes at komme tilbage på historisk høje niveauer”. Frank Vang-Jensen lader ikke til at være overbevist.

Kan tillid købes for dyrt?

En af de måder, Frank Vang-Jensen gerne vil tjene flere penge på, er at sænke omkostningerne. Men hvilke omkostninger?

Det handler som altid om at effektivisere og komme bøvlede arbejdsgange til livs, og her har Nordea ry for at lide under en bureaukratisk og tung organisation.

Men det var også, da Frank Vang-Jensen nåede til talepapirerne om omkostninger, at en af de mest kryptiske udtalelser faldt.

- Tillid hviler på vores bidrag til samfundet, på vores måde at drive forretningen og på vores efterlevelse af love og regler og på vores bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Men et sted mellem vores høje ambitioner og mål har vi mistet proportionssansen, når det kommer til omkostningerne.

Frank Vang-Jensen holder pressemøde, efter han i dag blev udpeget til koncernchef for Nordea. (Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT © Scanpix)

Det er svært at læse på andre måder, end at den nye direktør gør det klart, at der bliver brugt for mange penge – alt for mange penge – på for eksempel at bekæmpe hvidvask, hvor bankerne, også Nordea, gennem de seneste år har ansat tusindvis af medarbejdere til at kontrollere kunderne, deres pengestrømme og indberette mistænkelige forhold til myndighederne.

Det har været en gigantisk udgift, men – vil myndighederne argumentere – også en nødvendig udgift.

I Danske Bank har den nye direktør Chris Vogelsangs linje udløst bekymring blandt særligt internationale investorer. For hvorfor i alverden snakker banken ikke noget mere om at tjene penge til os, spørger aktionærerne sig selv i de dyre investeringslokaler. Det er jo derfor, vi køber deres aktier?

Den tvivl var Frank Vang-Jensen i dag meget optaget af ikke at så om Nordea. Derfor trådte han i dag i karakter som aktionærernes mand.

Facebook
Twitter