Tema Bidragssatser

ANALYSE Oprøret fra vrede boligejere vandt i Nykredit

Men boligejerne skal ikke glæde sig for tidligt til lavere priser.

(Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

I to år har Nykredits top med sammenbidt mine kæmpet for at komme på børsen, selvom modstanden stod dem lige ind i hovedet.

Men fredag eftermiddag var det som om hele den samlede ansigtsmuskulatur i finanskoncernen faldt sammen, udmattet efter den lange indædte kamp.

Det tog ikke mere end en pressemeddelelse fra Nykredit selv: Måske bliver det med børsnoteringen slet ikke til noget alligevel.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

En gruppe investorer har nemlig lagt et købstilbud på en del af Nykredits aktier, fortalte man.

Det er svært at se det som andet end en sejr til de modstandere, der har kæmpet indædt mod børsplanerne. Vrede boligejere så en tæt sammenhæng mellem prisstigninger på deres realkreditlån og finanskoncernens børsplaner, hvor man skulle levere lukrative overskud til nye aktionærer.

Investorerne er ifølge Finans.dk en gruppe danske pensionskasser – PensionDanmark, PFA Pension og AP Pension – der er klar til at købe aktier for et beløb på 10 - 15 mia. kr.

Forhandlingerne er foregået i dyb hemmelighed det seneste halve år. Mens man med den ene hånd i det åbne har arbejdet på en offentlig børsnotering, så har man med den anden i det skjulte formet en løsning om et privat salg.

Nykredit har ret, når de siger, at det uventede købstilbud er muliggjort af store ændringer i markedet, hvor investorerne er blevet villige til at sætte penge i investeringer, som de ikke ville røre for få år siden. Samtidig med at Nykredit tjener langt flere penge end ventet og derfor er mere attraktiv.

Men det er også tydeligt for alle, at den massive modstand – der også har bredt sig til økonomiske eksperter og dele af erhvervslivet, særligt landbruget – har betydet meget for at få parterne til at samles. Det var ligeledes i tiltagende grad svært for Nykredit at argumentere troværdigt for planerne, når både Nationalbank og Finanstilsyn gentagne gange viste, at koncernen er rigeligt polstret.

I den stadig mere forbitrede kamp for at komme på børsen, mistede Nykredit så godt som alle venner. Når man ser sig selv som en ansvarsfuld samfundsbærende institution med den enorme låneportefølje spredt over hele Danmark, er det en uholdbar situation.

Næste uge kommer vi formentlig til at se en bestyrelse, der anbefaler ejerne – foreningen Forenet Kredit – at sige ja tak til tilbuddet. Der er gode odds for, at foreningens bestyrelse også vil bakke denne anbefaling på. Herefter ligger beslutningen på repræsentantskabets bord. De skal afgøre fremtiden for landets største udlåner. En beslutning, der meget vel kan komme inden månedens udgang.

Men hvis boligejerne allerede nu logger på netbanken i glubsk forventning om lavere priser og færre gebyrer, så klikker de nok forgæves.

Pensionskasser adskiller sig fra mange investorer ved at være meget langsigtede, og det kan skabe en ro om finanskoncernen, som man ikke ville få på børsmarkedets vilde vover. Men pensionskasser er også under lov forpligtet til at sikre det størst mulige afkast til deres kunder – pensionsopsparerne – helt på linje med resten af markedet. Der er næppe mange pensionsopsparere, der er villige til at lade deres opsparing skrumpe mod at boligejerne får lavere bidragssatser.