Analyse: På bunden af hullet var der ikke mere tillid til ATP-chefen

Christian Hyldahl undergravede sig selv - med hjælp fra politikerne.

Direktør for ATP Christian Hyldahl har valgt at trække sig i kølvandet på den massive omtale af en række kontroversielle handler, da han var chef for Nordeas handelsaktiviteter. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Tillid er ingen uendelig ressource. Man kan komme i en situation, hvor man graver og graver, skovler løs af den, for til sidst at stå tilbage på bunden af hullet.

Tillid er der ikke mere af dernede, og man opdager, at nu kan man ikke længere komme op af hullet. Tilbage er der kun mistroens jordede vægge, og ingen steder at gå hen.

Sådan er det gået for ATP’s topchef Christian Hyldahl, der har sagt sit job op efter massivt pres.

Men Christian Hyldahl var ikke alene om at grave hullet. I fuld offentlighed lagde politikerne mandkraft til skovleriet, og det er en vigtig årsag til, at topchefen nu forlader sit job.

Tillidspres fra fortiden

Tillidspresset begyndte med Christian Hyldahls fortid som chef for Nordeas handelsaktiviteter, hvor banken foretog uretmæssige udbyttehandler for milliarder.

Christian Hyldahls afdeling havde fundet en række huller i skattelovgivningen om udbytter på aktier i Schweiz, som der var gode penge at tjene på, og det gjorde man så, indtil de schweiziske myndigheder satte foden ned med en dom i højesteret, der krævede store beløb tilbagebetalt.

Allerede ved ansættelsen af Christian Hyldahl som topchef for ATP for små to år siden var sagen på bordet.

Først forsvarede Christian Hyldahl handlerne, som ”ordentlige og fornuftige” og slog fast, at han bestemt ikke havde noget at skamme sig over.

Senere er det så blevet til en erkendelse af, at han moralsk nu befinder sig et andet sted og ikke vil gøre det samme i dag.

Christian Hyldahl er dog stadig – noget forvirrende for menigmand – overbevist om, at udbyttehandlerne var helt i overensstemmelse med lovens bogstav – på trods af at schweizisk højesteret mener noget andet – men kan dog godt se, at lovens ånd ikke blev overholdt.

Hænger moral i tøjet?

For nylig forsøgte ATP-chefen at forklare sin holdningsændring med, at han nu har iført sig en ”ATP-uniform, hvor man i den grad påtager sig et samfundsansvar”, hvorefter flere bestyrelsesmedlemmer måtte undre sig. De troede, at de havde ansat en person med samfundsansvar i DNA’et – og ikke bare ansvar som noget, der hænger i tøjet.

Den schweiziske sag virkede egentlig som et overstået kapitel, men med DR Dokumentaren ”Mændene der plyndrede Europa” om, hvordan udbyttehandler i årevis systematisk har tømt en række statskasser i Europa, dukkede den op til overfladen igen.

Og så begyndte nye skeletter at rasle ud af skabene på direktionsgangen i ATP. Der var mere end de schweiziske udbyttehandler fra Christian Hyldahls fortid.

Dagbladet Børsen har efterfølgende blandt andet kunne fortælle om tilsvarende franske handler og en fondskonstruktion via Nykredit, der ligeledes arbejdede med skattespekulation i udbytter – vel at mærke efter de schweiziske myndigheder var gået ind i sagen.

Christian Hyldahl havde ellers offentligt forklaret, at der skam ikke var andre sager som den i Schweiz, og at man ophørte med udbyttehandlerne, det øjeblik myndigheder sagde til. Hyldahl selv undskyldte sig med, at han desværre havde glemt fonden i Nykredit.

Holdninger og handlinger

Men er det ikke i orden at ændre holdning og blive et andet menneske?

Jo, mener mange i bestyrelsen, der har været genne dybe drøftelser om moral og etik. Sikkert også med tanke på, at de også i fremtiden skal kunne ansætte direktører med tilstrækkelig erfaring fra finanssektoren.

Selvom diskussionerne har været lange, og nogle mere skeptiske end andre over for direktøren, så kunne bestyrelsens top udtrykke fuld tillid til Hyldahl som topchef så sent som i fredags.

Men ikke alle har været lige så tillidsfulde. Forudsætningen for, at man så også tror på en person, der bedyrer, at han er blevet et andet menneske er, at han beviser det meget tydeligt med sine handlinger. I den bevisførelse har den nu afgående ATP-chef fejlet med sit glidende offentlige holdningsskift og i sine manglende evne til at redegøre fyldestgørende for fortidens handler i Nordea. Sådan er den politiske vurdering.

Hvad nytter det at have bestyrelsens opbakning, når ordførere fra et samlet folketing ikke har det? Det gør jobbet umuligt. Christian Hyldahl havde ikke andre valg end at indgive sin opsigelse.

Når man som ATP-direktør er øverste ansvarlige for så godt som alle danskeres opsparinger og en pengetank på 780 milliarder kroner er tillid en afgørende ressource. Man indtager bevidst en rolle som samfundsansvarlig investeringsinstitution, der går foran med et godt eksempel.

Og til sidst var tilliden brugt op. Tilbage var kun hullet, som direktøren ikke kan slippe op af på anden måde end ved at sige farvel til jobbet.

I sidste ende måtte han tage sin afsked, fordi tilliden til ham er uløseligt forbundet med det grundfjeld af tillid, som ATP skal hvile på som samfundsbærende institution.